Dokumentation af registre

Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Refusionsordninger, der ikke kan passes ind under de øvrige felter (RGLA, RGL1, RGL2) Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvor der er udbetalt andre tilskud. AREF hænger sammen med variablen TSK3, som angiver størrelsen af tilskuddet.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier 21 Forsvaret Udgåede koder 31 Danmarks Apotekerforening (udgået 1/3 2000)

Længde 1
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Hvis det udleverede varenummer (VNR) indgår i en substitutionsgruppe dvs. lægemidlet kan substitueres, og hvis det har fast pris (dvs. ikke er liberaliseret), angiver variablen ABC en kode for lægemidlets pris i forhold til de andre i substitutionsgruppen. Ellers er variablen blank. I de tilfælde, hvor lægen ikke har fravalgspåtegnet ordinationen, er der mulighed for fuld substitution, med mindre kunden ønsker andet. Apoteket pålægges hermed at udlevere det billigste præparat, som den ordinerede pakning kan substitueres til. Hvis prisforskellen på det ordinerede lægemiddel og det billigste er under bagatelgrænsen, må apoteket dog gerne udlevere det ordinerede lægemiddel, ligesom patienten altid kan ønske at få udleveret det ordinerede lægemiddel. I en enkelt substitutionsgruppe er prisen på pakningerne en A, B eller C-pris, som afhænger af den aktuelle pris i den 14-dages periode, hvor lægemidlet er købt. Hvis pakningen er den billigste i substitutionsgruppen eller er blandt flere pakninger, der alle er billigst, er prisen på pakningen en A-pris. Hvis prisforskellen på pakningen og den billigste pakning i substitutionsgruppen er mindre end eller lig med bagatelgrænsen, er prisen på pakningen en B-pris. Bagatelgrænsen er: 5 kr. når det billigste lægemiddel koster 100 kr. eller derunder 5 pct. af prisen på det billigste lægemiddel når dette koster mere end 100 kr. men mindre end 400 kr. 20 kr. når det billigste lægemiddel koster 400 kr. eller derover. Er prisforskellen på pakningen og den billigste pakning i substitutionsgruppen større end bagatelgrænsen, er prisen på pakningen en C-pris. ABC-markeringen ændrer sig ikke i løbet af en 14-dages periode selvom der eventuelt er leveringssvigt på lægemidlerne.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier A Når pakningen er den billigste i substitutionsgruppen, er prisen på pakningen en A- pris. B Ved en prisforskel mellem den pågældende pakning og den billigste pakning i substitutionsgruppen mindre eller lig med bagatelgrænsen, er prisen på pakningen en B-pris. C Ved en prisforskel mellem den pågældende pakning og den billigste pakning i substitutionsgruppen, der er større end bagatelgrænsen, er prisen på pakningen en C- pris. Blank

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Apotekets indkøbspris for én pakning på takseringstidspunktet (se evt. TARD). Apotekets indkøbspris er prisen mellem grossist og apotek, og indmeldes til Sundhedsstyrelsen af lægemiddelvirksomhederne. Kun registrerede, apoteksforbeholdte lægemidler har en AIP.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier 0,00 – 9.999.999,99

Længde 3
Kodesæt
Beskrivelse Patientens alder på købstidspunktet
Kilder Dannes under indlæsningen af data til Lægemiddelstatistikregisteret. Variablen genereres ud fra CPR-numre i modtagerfeltet (MODT) inden denne krypteres.
Kendte databrud/ændringer I 1994-1995 kan der forekomme værdier som tilsyneladende er en periode (fx. 0-3). Denne fejl er opstået ved, at der er blevet indberettet et forkert CPR-nummer, der dog er gyldigt, men som ikke er taget i brug endnu (fremtidigt CPR-nummer). Alderen er derefter blevet beregnet til en negativ værdi. Da der samtidig foranstilles 0’er, vil alderen tilsyneladende se ud som værende et interval. Disse ekspeditioners aldre skal man selvfølgelig se bort fra. Når barnets alder (BALD) er udfyldt vil ALDR være alderen på den ene af forældrene.
Værdier 000 – 120 Alder er angivet i hele år med 3 cifre inkl. eventuelle foranstillede nuller

Længde 2
Kodesæt
Beskrivelse Aldersgruppe for dyr
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Indberetning af de veterinære ekspeditioner blev med bekendtgørelse 72 af 27. januar 2000 væsentlig mere detaljerede med felter til oplysning om dyreart, aldersgruppe og ordinationsgruppe. På grund af de mange edb-ændringer blev de ekstra felter først for alvor taget i brug fra juli 2000. Særligt i de første måneder må der forventes at være nogle indkøringsfejl/mangler i dette felt.
Værdier Ved dyrlægers ordination til erhverv udfyldes feltet med følgende koder for aldersgrupper: 55 Svin – Pattegrise, søer, gylte og orner 56 Svin – Smågrise mellem 7 og 30 kg 57 Svin – Svin over 30 kg, undtagen søer, gylte og orner 61 Kvæg – Køer, tyre 62 Kvæg – Kalve under 12 mdr. 63 Kvæg – Ungdyr, stude over 12 mdr 68 Får, geder – Dyr over 12 mdr. 69 Får, geder – Lam, kid under 12 mdr. 75 Fjerkræ – Slagtefjerkræ 76 Fjerkræ – Æglæggere 77 Fjerkræ – Opdræt 00 Erstatningskode for andre produktionsdyr, heste og hobby-/kæledyr

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Feltet er blankt ved ekspeditioner af parenterale serviceprodukter inden for ATC-gruppe J01 og L01 fra sygehusapoteker fra 2011 og frem jf. indberetningsbekendtgørelsen. Se variablene PVOL og PTYP. Sygehusapotekerne indberetter antal pakninger i et særskilt felt med mere plads, som herefter samles med det felt de øvrige indberetter i til én samlet variabel, APK. Sygehusapotekerne kan indberette salg af antal pakninger som decimaltal. Alle øvrige indberettere indberetter i heltal. For apotekernes salg af dosisdispenserede lægemidler til enkeltpersoner indberettes antal solgte enheder i stedet for antal pakninger. Disse ekspeditioner identificeres ved at ekspeditionstypen (variablen EKST) har værdien “DD”. Under oparbejdningen af data ændres antal enheder ved division med pakningsstørrelsen (variablen PACKSIZE fra Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)) til antal pakninger af det pågældende varenummer. Derved forekommer der værdier af APK, som ikke er heltal (fx vil 28 tabletter ud af en pakning på 98 tabletter give en værdi på 0,285714... i feltet APK). For nogle “samlevarenumre” (varenumre der ikke refererer til et bestemt lægemiddel) indberetter sygehusapotekerne ofte noget, som ikke svarer til antal pakninger men i stedet fx antal milligram. Dette kan give nogle meget høje værdier i feltet. Ved salg af radioaktive lægemidler er feltet udfyldt med antal vials, antal generatorer eller antal kit. Ved indberetning af udligning af tilskud (varenummer 100015) er feltet udfyldt med 1.
Kilder Indberettes af alle der indberetter til registeret.
Kendte databrud/ændringer Feltet er blankt ved ekspeditioner af parenterale serviceprodukter inden for ATC-gruppe J01 og L01 fra sygehusapoteker fra 2011 og frem jf. indberetningsbekendtgørelsen. Se variablene PVOL og PTYP. Alle andre indberettere end sygehusapotekerne, og sygehusapotekerne indtil 2011, har kun 4 pladser til at indberette antal pakninger. Er der dermed solgt mere end 9999 pakninger eller taget mere end 999 pakninger retur (“-999”), kan det give problemer. Disse er dog forsøgt opfanget og rettet i tide. For ekspeditioner af dosisdispenserede lægemidler før januar 2007, hvor det indberettede varenummer ikke fandtes med en pakningsstørrelse, blev værdien af APK ikke ændret, og det angivne antal enheder blev derfor fejlagtigt fortolket som antal hele pakninger af det pågældende varenummer. For ekspeditioner af dosisdispenserede lægemidler fra januar 2007 og frem, hvor det indberettede varenummer ikke findes med en pakningsstørrelse, bliver værdien af APK ændret til missing/blank. I tilfælde af ekspeditioner af dosisdispenserede lægemidler, hvor der er angivet en anden ekspeditionstype end DD vil denne ‘ombytning’ af enheder og pakninger ikke blive foretaget. Omfanget af denne type af fejl er ukendt, men det er forekommet. Sygehusapotekerne “dosisdispenserer” også og har tidligere ved indberetning af dette salg afrundet antallet af pakninger. Sygehusapotekerne indberetter dog ikke oplysninger om hvilke patienter, der modtager lægemidlerne, så det indberettes hvor meget der i alt er solgt til en bestemt afdeling en bestemt dag. Da det ofte vil være mængder større end en pakning, antages det ikke at det har skabt meget afvigende salgstal. Fra 2011 er sygehusapotekernes salg af dosisdispenserede lægemidler indberettet som decimaltal.
Værdier Alle tal (også negative) inkl. decimaltal. Blankt ved sygehusapotekers indberetning af parenterale serviceprodukter.

Længde 8
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse ATC-kode for lægemidlet. Kan påflettes grunddata via variablen VNR. Man påfletter altid nyeste kode for lægemidlet – også på data tilbage i tid. Feltet kan altid påflettes og er udfyldt, når der er tale om salg af et specifikt lægemiddel. Ved gebyrer eller indberetninger der ikke dækker over et specifikt lægemiddel, fx salg af lægemidler på udleveringstilladelse, kan ATC-kode ikke påflettes. Alle lægemidler er klassificeret efter ATC-systemet (Anatomical Therapeutic Chemical Classification System) ud fra de gældende regler defineret af WHO Collaborating Centre for Drug Statistics Methodology, Oslo, Norge. Systemet inddeler de humane lægemidler i 14 anatomiske hovedgrupper (1. niveau) med 2 terapeutiske/farmakologiske undergrupper (2. og 3. niveau), en kemisk/ terapeutisk/farmakologisk undergruppe (4. niveau) og en undergruppe for kemisk substans (5. niveau). En fuldstændig klassifikation af fx stoffet citalopram med ATC-koden N06AB04, illustrerer opbygningen af ATC-systemet: N Nervesystemet (anatomisk hovedgruppe, 1. niveau) N06 Antidepressive, psykostimulerende og anti-demens midler (terapeutisk hovedgruppe, 2. niveau) N06A Antidepressive midler (terapeutisk/farmakologisk undergruppe, 3. niveau) N06AB Selektive serotonin gen-optagelses hæmmere (SSRI) (kemisk/terapeutisk/farmakologisk undergruppe, 4. niveau) N06AB04 Citalopram (undergruppe for kemisk substans, 5. niveau) Et lægemiddels ATC-kode kan ændres over tid. ATC-koden tildeles af WHO, og sådanne ændringer træder som hovedregel i kraft den 1. januar. Når et nyt lægemiddel kommer på markedet kan det ske, at WHO ikke umiddelbart kan tildele dette lægemiddel en fuldstændig ATC-kode på 7 karakterer, dvs. at koden eventuelt kun bliver 4 eller 5 karakterer lang. Når WHO på et senere tidspunkt har fundet ud af, hvilken fuldstændig ATC-kode lægemidlet skal have, meldes dette ud til myndighederne, og oplysningen lægges ind i Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT). Disse ændringer kan forekomme to gange om året. Desuden findes der enkelte lægemidler (fx visse dialysevæsker og radioaktive lægemidler), som har, og altid vil have, en ufuldstændig ATC-kode, på op til 5 karakterer. Man skal altid anvende den seneste version af ATC-klassifikationen. Veterinære lægemidler klassificeres efter nogenlunde samme kriterier som de humane, men ATC-koden suppleres med et foranstillet Q, hvorved ATC-koden kan opnå en længde på op til 8 alfanumeriske tegn.
Kilder Sundhedsstyrelsens lægemiddelregister (KAT). ATC findes i filerne L, som indeholder data fra KAT.
Kendte databrud/ændringer Ingen databrud, da nyeste værdier altid anvendes. Bemærk dog at der kan være forskel på en ny og en gammel opgørelse, hvis en ATC-kode har ændret sig fra tidspunktet for den gamle opgørelse til tidspunktet for den nye opgørelse.
Værdier blank Er feltet blankt, er der tale om et ikke-specifikt lægemiddel, et gebyr eller andet Der henvises til klassifikation af ATC-koder, som defineres af Collaborating Centre for Drug Statistics Methodology under WHO, se www.whocc.no

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Apotekets udsalgspris (AUP, også kaldet registerpris) for én pakning på takseringstidspunktet (se evt. TARD). AUP = Apotekets indkøbspris (AIP) + avance + moms
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer I registerprisen indgår ikke recepturgebyr og eventuelle færdigbehandlingsgebyrer (se evt. EKSP for beskrivelse af disse). Avancen ændres jævnligt. Den gældende avanceformel kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: http://www.lmst.dk/da/topics/statistik,-priser-og-tilskud/priser-paa-medicin/omregning-fra-aip-til-forbrugerpris-esp
Værdier 0,00 – 9.999.999,99

Længde 3
Kodesæt
Beskrivelse Kode for barnets alder. Feltet er udgået pr. 1. april 2011. Denne skal være angivet ved ordination af lægemidler til en person under 18 år, hvor indberetningen til lægemiddelstatistikken sker på et fiktivt CPR-nummer, et af forældrenes eller en erstatningskode. Når barns alder er udfyldt, vil det krypterede CPR-nummer være en af forældrenes, og dermed vil køn- og aldersvariablen være udfyldt med den ene af forældrenes data. Erfaringen har vist, at barnekoden (alderen) ikke altid er påført ekspeditioner, der tilsyneladende har været til børn. Derved bliver børns forbrug undervurderet, og yngre kvinders (det er typisk moderen, der tager barnet til læge) forbrug vil være overvurderet. Dette har betydning for incidens og prævalensberegninger for børn og yngre kvinder. Der optræder ekspeditioner hvor både barns alder er udfyldt og det krypterede CPR-nummer knytter sig til barnet.
Kilder Indberettes af apotekerne.
Kendte databrud/ændringer Fra 1. januar 1996 blev det indført, at børn skulle have deres eget sygesikringsbevis, som skulle anvendes ved konsultationer hos læger. Ordningen blev dog indført før det rent praktisk var muligt at trykke og udsende disse mange sygesikringsbeviser. Derfor er der en gradvis overgang fra anvendelsen af BALD til indberetning af barnets eget cpr-nummer og dermed at barnets egen alder anføres i aldersvariablen (ALDR). Først fra sommeren 1996 bliver anvendelsen af barnets eget sygesikringsbevis så godt som fuldstændigt. Man skal være opmærksom på, at der altid vil være en vis anvendelse af feltet barns alder, idet børn der ikke er navngivet ikke vil have eget sygesikringsbevis. Desuden kan enkelte læger stadig finde på at ordinere på forældrenes cpr-nummer. Siden år 2000 forekommer der enkelte ekspeditioner hver måned hvor barns alder er udfyldt, men hvor det krypterede CPR-nummer knytter sig til en person over 100 år. I disse tilfælde er der sket en fejlregistrering af barns alder. Denne fejltype er rettet fra december 2004. Med indførelsen af det behovsafhængige tilskudssystem 1. marts 2000, hvor et eventuelt tilskud beregnes ud fra den enkelte persons saldo i CTR, er anvendelsen af børns sygesikringsbeviser blevet stort set fuldstændig.
Værdier 00M-23M For børn under 2 år anføres alder i måneder. 02Y-17Y For børn på 2 år og op til 18 år anføres alder i år (indført pr. 1. marts 2000) 02Y-15Y For børn på 2 år og op til 16 år anføres alder i år (udgået pr. 1. marts 2000)

Længde 3
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Angiver i hvilken kommune borgeren havde bopæl ved medicinkøbet.
Kilder Borgerens bopælskommune påflettes fra CPR-registeret via cpr-nummer og dato. Datoen afgrænses på variablen EKSD.
Kendte databrud/ændringer CPR_KOM er kun udfyldt fra januar 2005 og frem.
Værdier Blank Der kunne ikke påflettes bopælskommune 101-846 Se klassifikation af kommunekoder

Længde 3
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Borgerens bopælskommune Angiver hvilken region borgeren havde bopæl i ved medicinkøbet
Kilder Borgerens bopælsregion påflettes fra CPR-registeret via cpr-nummer og dato. Datoen afgrænses på variablen EKSD.
Kendte databrud/ændringer CPR_REG er kun udfyldt fra januar 2005 og frem.
Værdier Blank Der kunne ikke påflettes bopælsregion 081 Borgeren havde ved købet bopæl i Region Nordjylland 082 Borgeren havde ved købet bopæl i Region Midtjylland 083 Borgeren havde ved købet bopæl i Region Syddanmark 084 Borgeren havde ved købet bopæl i Region Hovedstaden 085 Borgeren havde ved købet bopæl i Region Sjælland

Længde 2
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Kode for dyreart ved dyrlægeordinerede lægemidler. Feltet skal være udfyldt ved receptursalg af lægemidler til dyr. Feltet er ikke altid udfyldt, selvom der er tale om dyrlægeordinerede lægemidler til erhvervsdyr. Generelt er datakvaliteten så ringe i dette felt, at det ikke kan anbefales at bruge det til udtræk og analyser.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Indberetning af de veterinære ekspeditioner blev med bekendtgørelse 72 af 27. januar 2000 væsentlig mere detaljerede med felter til oplysning om dyreart, aldersgruppe og ordinationsgruppe. På grund af de mange edb-ændringer blev de ekstra felter først for alvor taget i brug fra juli 2000. Særligt i de første måneder må der forventes at være nogle indkøringsfejl/mangler i dette felt. Der er mange apoteker (systemfejl) der anvender koden 00 i feltet for dyreart. Denne kode anvendes som erstatningskode i felterne med oplysning om aldersgruppe og ordinationsgruppe. Koden 00 er ikke gyldig i dette felt, men bibeholdes i registeret (det kan bl.a. bruges til at sige noget om datakvaliteten af variablen). Kun i en kort periode (juli 2000 – oktober 2001) blev feltet udfyldt når dyrlæger ordinerede til brug i egen praksis. Da dyrlægerne ikke på forhånd kan vide hvilken dyreart der vil få det ordinerede lægemiddel, er feltudfyldelsen fejlbehæftiget. Efter oktober 2001 skal der ikke registreres en kode i denne situation.
Værdier Ved dyrlægers ordination til erhverv gælder følgende koder: 12 Kvæg 13 Får, geder 15 Svin 24 Pelsdyr 30 Fjerkræ 51 Akvakulturer 95 Andre produktionsdyr Ved dyrlægers ordination til hobby-/kæledyr gælder følgende koder: 11 Heste 90 Andre hobby-/kæledyr

Længde 11
Kodesæt
Beskrivelse Drugid: Internt løbenummer i Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT), der definerer et bestemt lægemiddel/ markedsføringstilladelse. Et lægemiddels drugid kan ændres. Ændringen i drugid’et har administrative årsager. Man bør være opmærksom på dette forhold, hvis man ønsker at bruge drugid’et som nøgle i en fletning.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Løbenummer

Længde 7
Kodesæt
Beskrivelse Lægemidlets dispenseringsform i kode. Påflettes fra L-filernes variabel DOSFORM . I DOSF_LT kan man se lægemiddelformen i klar tekst.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Der findes rigtig mange forskellige lægemiddelformer, men nedenunder ses et par eksempler: DOSFORM: DOSF_LT: DEPPLA depotplastre INHPUL inhalationspulver INJVSKO injektionsvæske, opløsning NASSPRO næsespray, opløsning TABFILM filmovertrukne tabletter TABSMEL smeltetabletter

Længde 7
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Der skal altid være anført en dosering på recepter til enkeltpersoner/privatpersoner. Lægen kan dog vælge at skrive en anden dosering end en godkendt eller at formulere doseringen anderledes (i fritekst), og i disse tilfælde kan der ikke angives en doseringskode. Andelen af ordinationer med en udfyldt doseringskode er i 2012 ca. 57 pct. Der henvises til de gyldige koder i Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT).
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Feltet DOSO blev indført 1. april 2004. Nogle lægesystemer har først fået kode på EDB-udskrevne recepter 1. april 2005.
Værdier 0000001 – 9999999 7 cifre inkl. eventuelle foranstillede nuller Der henvises til de gyldige koder i Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT). Værdierne kan også være blanke. Ofte er værdien 0000000 (7 nuller) selvom dette tilfælde burde være blankt i stedet for.

Længde 1
Kodesæt
Beskrivelse Kode for fravalg af substitution ved receptursalg af lægemidler. Feltet skal være udfyldt ved receptursalg af lægemidler til enkeltpersoner, hvor lægen har påført på recepten, at de ikke ønsker substitution af lægemidlet. Koden angiver hvad lægen har påført recepten. Hvis kunden ikke ønsker substitution, selvom lægen har tilladt det, skal feltet være blankt.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Tidligere skulle en læge aktivt skrive på recepten hvis man ønskede substitution. Med indførelsen af lov 224 i maj 1997 skete der en ændring om tilladelse/fravalg af generisk substitution. Ordningen blev ændret således, at læger derefter skulle markere på recepten såfremt de ikke ønskede, at man på apoteket skulle kunne substituere. Ved indberetning om fravalg af substitution kunne der anføres et S i dette felt. Hvis lægen ville tage stilling til om der var tale om fravalg af generisk eller original substitution skulle dette indberettes i felterne for fravalg af henholdsvis generisk eller original substitution (EJG og EJO, eksisterer ikke længere i registeret). I langt de fleste tilfælde blev der ikke skelnet mellem om der var tale om fravalg af generisk eller original substitution, og der blev indberettet et S i dette felt når lægen ikke ønskede substitution på apoteket. I Lægemiddelstatistikregisteret blev ændringen først indført pr. 1. oktober 1997. Substitutionsreglerne blev forenklet med bekendtgørelse om recepter juni 2001, således at der ikke længere skulle skelnes mellem fravalg af generisk eller original substitution. I stedet skulle der blot anføres et Ej S på recepten ved fravalg af substitution. Denne ændring kom med i Lægemiddelstatistikregisteret pr. 1. oktober 2001. I den forbindelse opstod der en fejl i et af apotekernes edb-systemer således at alle lægemidler fra elektroniske recepter blev registreret med koden S i apotekernes receptursystem. Denne fejl blev først rettet fra maj 2002. Koden for fravalg af substitution bør derfor ikke anvendes i perioden oktober 2001 til maj 2002. I registeret er de historiske værdier af felterne EJG, EJO (felter fra perioden 1/10 1997 – 1/10 2001) og EJS samlet i feltet EJS. EjG betød “ej generisk substitution” (ingen generika) og EjO betød “ej original substitution” (ingen parallelimport). En undersøgelse af fravalget af substitution på de enkelte apoteker viste et fravalg af de substituerbare lægemidler i 3. kvartal 2002 på mellem 0,8 og 60 procent. Den store spredning kunne ikke forklares med en eventuel systemfejl i apotekernes edbsystem. Nogle apoteker har indberettet fravalg af substitution når patienten har haft et ønske om dette, på trods af at det ikke var anført på recepten. Dette, samtidig med en mistanke om dårlige vaner med hensyn til at indberette feltet for fravalg af substitution korrekt, gør at man bør behandle detaljerede oplysninger om substitution varsomt (eksempelvis opgjort på ydernummerniveau). I 2004 viste en stikprøveundersøgelse af 4 apoteker fejl i indberetningen af EjS i 5,6 pct. af alle ordinationer. Andelen af ordinationer påført “EJS” er faldet kraftigt siden indførelsen, og er i 2012 på ca. 2,8 pct. ud af alle ordinationer hvor substitution er en mulighed.
Værdier S Fravalg af substitution Blank

Længde 4
Kodesæt
Beskrivelse Dato for gennemført kassetransaktion/debitering. Ekspeditionsdatoen kan også kaldes udleveringsdatoen. Feltet skal altid være udfyldt. Salg af håndkøbslægemidler uden for apotek bliver indberettet som det samlede salg af det enkelte varenummer for den pågældende måned. For disse data er ekspeditionsdatoen sat til den 1. i den pågældende måned. Tilsvarende er salget fra forhandlere og producenter af radioaktive lægemidler blevet samlet pr. varenummer med den 1. i måneden som ekspeditionsdato til og med september 2010. Fra oktober 2010 er den eksakte dato blevet indberettet.
Kilder Indberettes af alle der indberetter til registeret.
Kendte databrud/ændringer I 1994 kan der forekomme ekspeditioner, hvor ekspeditionsdatoen ikke ligger inden for den måned, som er angivet i navnet på datasættet. Der er tale om ekspeditioner indberettet fra nogle vagtapoteker der anvendte et bestemt edb-system. Problemet var, at månedsskiftet (indberetningstidspunktet) blev lagt på et for vagtapotekerne gunstigt tidspunkt men ikke nødvendigvis kl. 00 den 1. i måneden. Der blev givet garanti for, at ekspeditionerne ikke blev indberettet igen på et senere tidspunkt. I dag kontrolleres det under indlæsningen, at alle ekspeditioner ligger inden for den pågældende måned. Det har været forskelligt fra edb-leverandør til edb-leverandør om ekspeditionsdatoen blev opfattet som takseringsdato eller udleveringsdato. Med indførelsen af det behovsafhængige tilskudssystem marts 2000 er det vigtigt at skelne mellem disse datoer, fordi pris og tilskudspris fastsættes ud fra oplysningerne i Medicinpriser på takseringstidspunktet, mens tilskuddets størrelse bestemmes ud fra personernes CTR-saldo (tilskudssaldo) på udleveringstidspunktet. Med bekendtgørelse 72 af 27. januar 2000, der trådte i kraft pr. 1. marts 2000, indførtes der derfor 2 datoer, takseringsdatoen og ekspeditionsdatoen (udleveringsdatoen). Nogle apoteker (systemafhængigt) har leveret den samme dato, takseringsdatoen, i begge felter indtil november 2000. Herefter er ekspeditionsdatoen lig udleveringsdatoen.
Værdier Datoer fra og med 1994

Længde 0
Kodesæt
Beskrivelse Apotekets ekspeditionsnummer/Ekspeditionsnummer for den enkelte ekspedition på apoteket. Ekspeditionsnummeret er for det enkelte apotek et unikt nummer, der kan identificere den enkelte ekspedition. Desværre er feltet for kort, da nogle apoteker har ekspeditionsnumre på mere end 5 cifre. Feltet anvendes ikke til lægemiddelstatistik og er derfor heller ikke med i de oparbejdede data før januar 2011. Feltet anvendes udelukkende ved korrespondance med apoteker og deres edb-leverandører omkring fx fejl i indberetningen. Feltet skal altid være udfyldt ved salg fra apotekerne.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Ekspeditionens samlede pris i kr. inkl. moms. Ved udligning af for meget eller for lidt udbetalt tilskud ikke være anført nogen ekspeditionspris. For receptekspeditioner på apoteker af apoteksforbeholdte lægemidler er ekspeditionens samlede pris: (Apotekets Udsalgs Pris (AUP) + recepturgebyr) * antal pakninger Recepturgebyret udgjorde til og med 10/4 2005 7,70 kr., fra 11/4 2005 – 9/4 2006 8,45 kr., fra 10/4 2006 – 8/4 2007 9,25 kr. og fra 9/4 2007 og frem 10,00 kr. Ved håndkøbssalg betales ikke recepturgebyr. For dosisdispenserede lægemidler er prisfastsættelsen noget anderledes – der betales ikke recepturgebyr og AUP pr. enhed bestemmes ud fra den billigste pakningsstørrelse af lægemidlet. Nogle gebyrer er inkluderet i lægemidlets pris (ekspeditionsprisen, variablen EKSD). Det drejer sig om recepturgebyret, færdigbehandlingsgebyret (kr. 21,90 pr. pakning), fremstillingsgebyr (forskellig pris, typisk magistrelle lægemidler) og veterinærgebyret (kr. 2,50 pr. pakning). Færdigbehandlingsgebyret lægges på visse lægemidler, som på apoteket skal undergå en eller anden form for behandling, inden det kan udleveres til patienterne (fx miksturer som blandes umiddelbart inden udlevering). Færdigbehandlingsgebyret blev indført den 1. juli 1995. Veterinærgebyret lægges på receptpligtige lægemidler, der forhandles til dyr, som holdes i erhvervsøjemed (kr. 2,50 pr. pakning). Gebyret blev indført den 29. juni 1998.
Kilder Indberettes af alle på nær forhandlere af heroin til misbrugsbehandlingssteder.
Kendte databrud/ændringer For sygehusapoteker mv. er der indtil 2011 anvendt forskellige interne afregningspriser i kroner inkl. moms. Fra 2011 er sygehusenes indberetninger i stedet i SRIP (sidst registrerede indkøbspris) inkl. moms. Der skal være opmærksomhed på dette ved opgørelse på sygehusdata over tid, og mellem forskellige sygehuse/regioner, når det involverer data fra før 2011. Opgørelser i omsætning for primær sektor og sygehussektor (eller nærmere: indberetninger fra private apoteker og fra sygehusapoteker) kan ikke sammenlignes, da grundlaget er vidt forskelligt. Inden for samme sektor kan data komme fra både apoteker og sygehusapoteker, da det er modtageren der afgør hvilken sektor en indberetning bliver tildelt.
Værdier blank Er feltet blankt, er der tale om udligning af tilskud eller salg af heroin til et misbrugsbehandlingssted Alle tal inkl. 2 decimaler.

Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Kode for type af ekspedition.
Kilder Alle der indberetter til Lægemiddelstatistikregisteret.
Kendte databrud/ændringer Anvendelsen af ekspeditionstyperne er ikke altid helt korrekt. Generelt anbefales det derfor ikke at afgrænse dataudtræk udelukkende på baggrund af oplysningerne i dette felt. Af generelle problemer kendes følgende: I 1994 blev nogle receptekspeditioner indberettet som håndkøbssalg (HA). Mange gebyrekspeditioner blev i 1994-95 indberettet med ekspeditionstypen HA i stedet for AD. For ekspeditionstypen SU – salg af lægemidler uden avance – var der tale om meget dyre produkter, eksempelvis blodprodukter, hvor apoteket ikke skulle tage avance. Ved salg af lægemidler uden avance skal man være opmærksom på, at der ved leverancer af denne type lægemidler både kan være påført ekspeditionstypen SU og LI. Indtil maj 2004 var sygehusapoteker og veterinære institutioner opført i bekendtgørelsen under ét med hensyn til ekspeditionstyper. Ekspeditionstyperne var i bekendtgørelsen fra starten, selvom der først blev indberettet fra januar 1997. Receptursalg til enkeltpersoner af håndkøbslægemidler bliver i nogle apotekssystemer indberettet med ekspeditionstypen LS eller HA i stedet for ekspeditionstypen EI. Fra 1. april 2011 er ekspeditionstyperne for det magistrelle salg (EM, LM, DM, MD, AM, SM og PM) fjernet. Alt salg af lægemidler, uanset om det er godkendte eller magistrelle lægemidler, bliver fra denne dato indberettet på ekspeditionstyperne som tidligere var forbeholdt de godkendte lægemidler. Der har ikke været konsistens i indberetternes brug af de forskellige ekspeditionstyper, så derfor var det hensigtsmæssigt at forenkle antallet. Hvis man har brug for at skelne mellem godkendte og magistrelle lægemidler gøres det bedst ved brug af varenumrene, hvor de fleste magistrelle lægemidler har varenumre, der begynder med 68 (se bilag 2 i indberetningsbekendtgørelsen). Desuden er ekspeditionstypen LS for apotekerne fjernet fra 1. april 2011. Alle håndkøbslægemidler fra apotekerne bliver fra denne dato indberettet under ekspeditionstypen HA. Ekspeditionstypen LA sygehusapotekers leverancer “til andre” skal for de tidlige år anvendes med forbehold, idet der er mistanke om at den er blevet anvendt ved salg internt (eksempelvis mellem hovedapotek og apoteksfilialenhed). Ønsker man at se på hvor meget, der er solgt på recept anbefales det at se på andel af salget hvor KCPR er udfyldt. Dette anses som mere validt.
Værdier Gældende værdier. Bemærk at koden DI både kan indberettes af de private apoteker samt forhandlere af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr og derfor optræder to gange på listen. Ligeledes med koden PI, som både kan indberettes af sygehusapotekerne og Veterinærinstituttet DTU. Private apoteker Receptursalg Enkeltpersoner (ej erhverv) og mindre salg til læger (erhverv)1) EI - ikke dosisdispenserede lægemidler (indtil 1. april 2011 kun godkendte lægemidler – se den udgåede kode EM) DD - dosisdispenserede lægemidler og gebyr herfor (indført pr. 1. oktober 2001, “og gebyr herfor” dog først indført pr. 1. april 2011) LI Sygehuse mv. og større salg til læger1) (indtil 1. april 2011 kun godkendte lægemidler – se den udgåede kode LM) DI Større salg til dyrlæger1) (indtil 1. april 2011 kun godkendte lægemidler – se den udgåede kode DM) ID Alle andre dyrlægeordinationer (indtil 1. april 2011 kun godkendte lægemidler – se den udgåede kode MD) SL Andre apoteker mv., ikke dosisdispenserede lægemidler SD Andre apoteker mv., dosisdispenserede lægemidler og gebyr herfor (indført pr. 1. oktober 2001) SA Andre apoteker mv., andet Andet HA Håndkøbslægemidler (indtil 1. april 2011 kun apoteksforbeholdte lægemidler – se den udgåede kode LS) HF Frihandelsvarer (ikke-lægemidler) AD Andre driftsindtægter UL Udligning af for meget eller for lidt udbetalt tilskud (CTR) (indført pr. 1. marts 2000) Sygehusapoteker mv. AI Sygehusafdelinger, lægemidler (indtil 1. april 2011 også salg fra Veterinærinstituttet DTU og kun godkendte lægemidler – se den udgåede kode AM) SI Sygehusapoteker, lægemidler (indtil 1. april 2011 kun godkendte lægemidler – se den udgåede kode SM) PI Private apoteker, lægemidler (indtil 1. april 2011 kun godkendte lægemidler – se den udgåede kode PM) LA Lægemidler til andre, herunder universitet, ambulancetjeneste, hospice m.fl. (indført pr. 1. januar 1996, indtil 1. april 2011 også salg fra Veterinærinstituttet DTU) Forhandlere af liberaliserede håndkøbslægemidler (butikker mv.) LS Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler (indført pr. 1. oktober 2001, indtil 1. april 2011 også salg af liberaliserede håndkøbslægemidler fra de private apoteker – se koden HA) Forhandlere af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr DI Receptursalg til produktionsdyr (indført pr. 2. april 2007, tidligere også salg fra Veterinærinstituttet DTU) Statens Serum Institut KM Læger med ydernummer (indført pr. 1. januar 1997, i bekendtgørelsen dog først senere) KU Læger uden ydernummer (indført pr. 1. januar 1997, i bekendtgørelsen dog først senere) KA Sygehusafdelinger (indført pr. 1. januar 1997, i bekendtgørelsen dog først senere) KS Sygehusapoteker (indført pr. 1. januar 1997, i bekendtgørelsen dog først senere) KP Private apoteker (indført pr. 1. januar 1997, i bekendtgørelsen dog først senere) KK Andre, herunder forsvaret, asylcentre m.fl. (indført pr. 1. januar 1997, i bekendtgørelsen dog først senere) For virksomheder, der er indehaver af Lægemiddelstyrelsens tilladelse til forhandling og udlevering af diacetylmorphin HE Diacetylmorphin til misbrugsbehandlingssteder (indført pr. 22. maj 2009) Producenter og forhandlere af radioaktive lægemidler RA Salg af radioaktive lægemidler Veterinærinstituttet DTU PI Receptursalg engros til apoteker og andre forhandlere VI Andre dyrlægeordinationer (indført pr. 2. april 2007, tidligere registreret under DI, indtil 1. april 2011 kun godkendte lægemidler)

Længde 4
Kodesæt
Beskrivelse Ekspeditionstidspunkt Angiver klokkeslettet hvor kassetransaktionen/debiteringen blev gennemført. Feltet skal være udfyldt ved ekspedition fra apotek.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Først med bekendtgørelse 72 af 27. januar 2000 er det blevet præciseret, at tidsstempel skal stemme overens med tidspunktet for udlevering af lægemidlet. Det er derfor uvist hvilket tidspunkt, der indtil da indberettes. Efter 1. marts 2000 mistænkes nogle apoteker for stadig at indberette tidspunktet for taksering (se EKSD). Feltet blev indført oktober 1997. Der kan på det enkelte apotek være uoverensstemmelser mellem tidsindstillingen på de forskellige maskiner, og i forhold til den rigtige tid.
Værdier 0000-2359

Længde 0
Kodesæt
Beskrivelse Patientens fødselsår
Kilder Dannes under indlæsningen af data til Lægemiddelstatistikregisteret. Variablen genereres ud fra CPR-numre i modtagerfeltet (MODT) inden denne krypteres.
Kendte databrud/ændringer Når barnets alder (BALD) er udfyldt vil FAAR være fødselsåret på den ene af forældrene.
Værdier 0001-9999 Årstal (ÅÅÅÅ)

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Den indberettede beregningsgrundlagspris i kroner inkl. moms. Det beløb, der ligger til grund for beregning af regionalt medicintilskud. Feltet skal være udfyldt, når patienten er berettiget til regionalt medicintilskud – også selvom patienten befinder sig på den del af tilskudsskalaen, hvor der er fuld egenbetaling. Beløbet er umiddelbart beregnet ud fra den beregningsgrundlagspris/tilskudspris, som er angivet i Medicinpriser (TILPRIS * antal pakninger). Hvis der er tale om forhøjet tilskud, enkelttilskud eller terminaltilskud er beregningsgrundlagspris dog lig ekspeditionsprisen (EKSP). Som regel benyttes IBGP også ved beregning af eventuelle kommunale tilskud (IBGP minus TSKA). IBGP har sammenhæng med variablene RGLA(regelnummer), TSKA (regionalt medicintilskud) og PATT (patienttype).
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Nogle apoteker (systemfejl) angiver ikke beregningsgrundlagspris for det salg, hvor patienterne er berettiget til tilskud, men befinder sig på den del af tilskudsskalaen, hvor der er fuld egenbetaling. Dette er rettet fra 2003.
Værdier -999.999,99 – 9.999.999,99

Længde 5
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Den indberetningspligtiges nummer Apoteksnumrene er officielle og angives ved 3 cifre (000-400) efterfulgt af apotekets enhedsnummer angivet ved 2 cifre. Salget af lægemidler vil fra nogle apoteksudsalg (systemafhængigt) være indberettet med nummeret på deres hovedapotek, idet indberetningen til lægemiddelstatistikken er sket derfra. På baggrund af dette er det ikke muligt at lave en fuldstændig opgørelse over, hvad der er solgt på henholdsvis hovedapotek og apoteksudsalg.
Kilder Indberettes af alle på nær forhandlere af heroin samt butikker mv. der sælger håndkøbslægemidler
Kendte databrud/ændringer Siden 1. oktober 2001 er der åbnet mulighed for salg af lægemidler uden for apotek. Disse er ikke blevet tildelt et indberetningsnummer, men identificeres i stedet ud fra deres produktionsnummer (P-nummer, se variablen PNR), som angivet i det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
Værdier Apoteksnumrene er officielle og angives ved 3 cifre (000-400) efterfulgt af apotekets enhedsnummer angivet ved 2 cifre. Reglerne for tildeling af enhedsnummeret er: 00 Hovedapotek 01-09 Filialenheder 10-99 Apoteksudsalg

Længde 7
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Indikationskode for det ordinerede lægemiddel. Der skal altid være anført en indikation på recepter til enkeltpersoner/privatpersoner.
Kilder Indberettes fra apotekerne
Kendte databrud/ændringer Feltet INDO blev indført 1. april 2004. Nogle lægesystemer har først fået kode på EDB-udskrevne recepter 1. april 2005. Lægen kan dog vælge at skrive en anden indikation end en godkendt eller at formulere indikationen anderledes (i fritekst), og i disse tilfælde kan der ikke indberettes en indikationskode. Andelen af ordinationer med en udfyldt indikationskode er i 2012 ca. 73 pct.
Værdier 0000001 – 9999999 7 cifre inkl. eventuelle foranstillede nuller Der henvises til de gyldige koder i Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT).

Længde 0
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Variablen ITYPE dannes ud fra hvem der har indberettet de pågældende data (kan fx ses af filnavnet).
Kilder Dannes ved oparbejdning af data.
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier APO Apoteker SYG Sygehusapoteker SSI Statens Serum Institut LIB Forhandlere af liberaliserede håndkøbslægemidler CAF Forhandlere af liberaliserede håndkøbslægemidler – kun nikotinpræparater RAD Producenter og forhandlere af radioaktive lægemidler VET Veterinære institutioner PRO Forhandlere af receptpligtig medicin til produktionsdyr HER Forhandlere af heroin til misbrugsbehandlingssteder

Længde 0
Kodesæt
Beskrivelse Krypteret cpr-nummer for modtageren af lægemidlet. Feltet er udfyldt ved receptsalg til borgere, der har et dansk cpr-nummer. Oprindeligt indberettes cpr-nummeret i feltet MODT, men ved bearbejdning af data krypteres og overføres dette til KCPR. Øvrige modtagere bliver i feltet MODT.
Kilder Dannes ved bearbejdning af data. Det oprindelige cpr-nummer indberettes af de private apoteker ved receptsalg.
Kendte databrud/ændringer I en periode fra 1994 – 1995 indberettede nogle apoteker (systemfejl) mange erstatningskoder i stedet for cpr-numre. Der var tale om personer født inden den 10. i måneden. Når man i opgørelser frasorterer ekspeditioner uden cpr-nummer, bør man for denne periode være særlig opmærksom på at undersøge, hvor stor en del af datasættet, som ikke er med i opgørelsen. I løbet af 1994 vil en række plejehjemsbeboeres cpr-numre figurere i registeret for første gang. Det skyldes at plejehjemsbeboere tidligere ikke fik udbetalt deres pension, men fik betalt deres faste udgifter i stedet. Herunder hørte også udgifter til lægemidler. I starten af 90’erne gennemførtes nogle forsøgsordninger, hvor plejehjemsbeboerne i stedet fik udbetalt deres pension og derfor også selv skulle holde deres udgifter til lægemiddeler. I slutningen af 1993 blev der vedtaget en lovændring til lov om social bistand, hvorefter forsøgsordningerne i løbet af 1994 og senest 1. januar 1995 skulle være gjort permanente og gælde for samtlige plejehjemsbeboere. . Det betyder at antallet af unikker brugere (kcpr) stiger. Ikke fordi der nødvendigvis kommer flere brugere til, men fordi plejehjemsbeboere selv køber medicinen. Derudover bør man ved forskelige tolkninger af data være opmærksom på, at der op i gennem 80’erne og 90’erne er sket en stadig udflytning fra den lukkede behandling af psykisk syge og mentalt handicappede på institutioner til mere åben behandling i beskyttede boliger mv. Dette betyder at en del personer flyttes fra behandling i den sekundære sektor til behandling i den primære sektor. Også her er betyder det at antallet af unikke brugere stiger når der opgøres på kcpr. I december 1998 var ca. 77.500 cpr-numre blevet fejlkrypteret på grund af et systemnedbrud. De fejlkrypterede cpr-numre blev identificeret og har fået tildelt følgende værdier X000000000000001 – X000000000077486. Ekspeditioner i forbindelse med disse krypterede cpr-numre bør ekskluderes fra opgørelser over antal brugere, men disse ekspeditioner skal naturligvis stadig indgå i forbrugsopgørelser. Fra januar 2005 er der ikke længere foretaget et modulus-11 tjek af de indberettede CPR-numre. Der vil derfor kunne optræde enkelte krypterede cpr-numre på personer som ikke eksisterer.
Værdier Blank: Feltet er blankt når der ikke er tale om receptsalg til borgere med et dansk cpr- nummer AAAAAAAAAAAAAAAA - PPPPPPPPPPPPPPPP: Krypterede cpr-numre X000000001-X000077486: Tildelte numre for fejlkrypterede CPR-numre i december 1998

Længde 1
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Patientens køn
Kilder Dannes under indlæsningen af data til Lægemiddelstatistikregisteret. Variablen genereres ud fra CPR-nummer i modtagerfeltet (MODT) inden dette krypteres.
Kendte databrud/ændringer Når barnets alder (BALD) er udfyldt vil KOEN være kønnet på den ene af forældrene.
Værdier M Mand K Kvinde

Længde 3
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Kommunenummer. Nummeret på den refusionsgivende kommune. Feltet angiver hvilken kommune, der har betalt for et eventuelt tilskud. Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvor der er udbetalt kommunalt tilskud. I dag anvendes dette felt ikke til opdeling af lægemiddelsalg på kommuner, da der i stedet påflettes oplysninger om borgerens bopælskommune fra CPR-registeret på alle ekspeditioner (se variablen CPR_KOM).
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer I 2007 var der en omstrukturering af kommunegrænser. Mange kommuner var uændrede, men der opstod nye kommuner, som fik nye kommunekoder. I registeret optræder der derfor ét sæt koder ind til og med 2006 og et nyt sæt koder fra 2007 og frem.
Værdier Gældende kommunekoder

Længde 1
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Korrektionskode Feltet skal altid være udfyldt Variablen korr kan fx anvendes ved en eventuel rensning af data for personer, der reelt ikke har købt et bestemt lægemiddel. Eller for at rense ud i en persons lægemiddelkøb, så kun de reelle køb står tilbage. Ved en sådan rensning skal man være opmærksom på, om det er de korrekte købsdatoer man er interesseret i, eller om det er omsætning og tilskud man er interesseret i. Hvis variablen APK og/eller variablen PVOL og/eller variablen EKSP er negativ er korr=’1’ ellers ‘0’
Kilder Dannes under indlæsning af data ud fra andre indberettede variable. Indtil 1. marts 2000 dog direkte indberettet.
Kendte databrud/ændringer Indtil 1. januar 1996 opereres med 3 værdier for korrektionsposterne, nemlig 0, 1 og 2, hvor 0 var en normal post. 1 var korrektionspost vedr. Indberetning i tidligere måned og 2 var uspecificeret korrektionspost. Da apotekernes edb-systemleverandører ikke tolkede forskellen på 1 og 2 på samme måde, blev den ene afskaffet med bekendtgørelse 877 af 20. november 1995. Ved dataoprensning er de tidligere 2’erne blevet ændret til 1. Fra marts 2000 blev variablen ikke længere indberettet, men i stedet dannet ved indlæsningen af data ud fra andre variable. Et sygehusapotek har ved indberetning af korrektionsposter indberettet oplysning om antal pakninger med positivt fortegn. Der er derfor ikke blevet dannet en korrektionskode for disse ekspeditoner. For dette sygehusapotek ses der derfor ingen korrektionsposter frem til januar 2005 (den samlede ekspeditionspris for dette sygehusapotek er derfor overestimeret). Tidligere har de dannede korrektionskoder haft nogle yderligere værdier end 0 og 1. Dette gjaldt kun for varenummer 100015 udligning af tilskud. Værdien 2 betød at personen havde fået for meget i tilskud og skulle betale penge (negativ tska, positiv ptp), værdien 3 betød at personen havde fået for lidt i tilskud og skulle have penge tilbage (positiv tska, negativ ptp) og værdien 9 betød at hverken værdien 2 eller 3 kunne tildeles (missing tska og ptp). Disse værdier findes dog ikke længere i registeret
Værdier Kode Beskrivelse 0 Normal post 1 Korrektionspost (tilbageførsel)

Længde 16
Kodesæt
Beskrivelse Lægens krypterede CPR-nummer. Lægens CPR-nummer indberettes, når der til enkeltpersoner ekspederes de lægemidler, der er nævnt i receptbekendtgørelsens §4 medmindre ordinationen sker ved en elektronisk recept eller ved den af Sundhedsstyrelsens særligt udformede receptblanket (narkocheck). Lægens CPR-nummer skal dog kun indberettes, hvor det ikke er muligt at indberette lægens autorisationsID i henhold til receptbekendtgørelsen. Dette felt anvendes alene i forbindelse med indberetning af kopieringspligtige lægemidler til Sundhedsstyrelsen og embedslægerne. Tidligere har feltet ikke været med i det oparbejdede Lægemiddelstatistikregister, men fra januar 2011 er lægens cpr-nummer blevet krypteret og placeret i variablen LKCPR. Lægen kan vælge at udskrive recept på et §4-lægemiddel på en særlig blanket, hvorved lægen ikke behøver at angive sit cpr-nummer. For disse henvises til variablen RECL.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Der har været en fejl i indberetninger fra apoteker med et bestemt edb-system. Fejlen bevirkede at en hel lægepraksis som udgangspunkt blev registreret med samme læge-cpr. For hvert indberettet læge-cpr kunne der dermed knytte sig flere autorisationsID. Dette er rettet fra februar 2013.ngen
Værdier Krypteret CPR-nummer 4000000999 Erstatningskode for udenlandske læger 4000000103 Erstatningskode ved rekvisitioner foretaget af skibsførere (til ‘skibskisten’) Ved ordinationer foretaget af læger med dansk autorisation uden dansk CPR nummer var følgende landeafhængige erstatningskoder gældende indtil 1. april 2011: 4000000006 Norge 4000000014 Sverige 4000000022 Island 4000000030 Finland 4000000049 Grønland 4000000057 Færøerne 4000000065 Danmark (fx diplomat) 4000000081 Tyrkiet 4000000200 Grænsearbejder (bosat i et andet EU land, arbejdstager i Danmark) 4000000332 Storbritannien 4000000340 Italien 4000000359 Holland 4000000367 Belgien 4000000375 Luxembourg 4000000383 Frankrig 4000000391 Tyskland 4000000405 Irland 4000000413 Grækenland 4000000421 Spanien 4000000448 Portugal 4000000456 Østrig 4000000464 Lichtenstein 4000000472 Schweiz 4000000480 Estland 4000000499 Letland 4000000502 Litauen 4000000510 Polen 4000000529 Tjekkiet 4000000537 Slovakiet 4000000545 Ungarn 4000000553 Slovenien 4000000561 Malta 4000000588 Cypern 4000000596 Bulgarien 4000000618 Rumænien

Længde 0
Kodesæt
Beskrivelse I tilfælde af genbrug af et varenummer (VNR) tildeles et voksende løbenummer. LNR har værdien 0 hvis varenummeret anvendes for første gang. Varenumre har ikke været genbrugt rigtig længe, og der er kun få tilfælde af genbrug af varenumre i Lægemiddelstatistikregisteret. Disse få tilfælde er der taget hånd om, fx er nogle data kommet i de såkaldte “restdata”, da salget ikke var særlig stort.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Blank, 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9

Længde 10
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Feltet skal være udfyldt med mindre der er tale om håndkøbssalg. Når feltet ved indberetning er udfyldt med et cpr-nummer, krypteres det indberettede cpr-nummer og overføres til variablen KCPR. Øvrige modtagere bliver i feltet MODT.
Kilder Indberettes af alle undtagen butikker mv. der sælger liberaliserede håndkøbslægemidler.
Kendte databrud/ændringer I en periode fra 1994 – 1995 indberettede nogle apoteker (systemfejl) mange erstatningskoder i stedet for cpr-numre. Der var tale om personer født inden den 10. i måneden. Når man i opgørelser frasorterer ekspeditioner uden cpr-nummer, bør man for denne periode være særlig opmærksom på at undersøge, hvor stor en del af datasættet, som ikke er med i opgørelsen. I løbet af 1994 vil en række plejehjemsbeboeres cpr-numre figurere i registeret for første gang. Det skyldes at plejehjemsbeboere tidligere ikke fik udbetalt deres pension, men fik betalt deres faste udgifter i stedet. Herunder hørte også udgifter til lægemidler. I starten af 90’erne gennemførtes nogle forsøgsordninger, hvor plejehjemsbeboerne i stedet fik udbetalt deres pension og derfor også selv skulle holde deres udgifter til lægemiddeler. I slutningen af 1993 blev der vedtaget en lovændring til lov om social bistand, hvorefter forsøgsordningerne i løbet af 1994 og senest 1. januar 1995 skulle være gjort permanente og gælde for samtlige plejehjemsbeboere. . Det betyder at antallet af unikker brugere (kcpr) stiger. Ikke fordi der nødvendigvis kommer flere brugere til, men fordi plejehjemsbeboere selv køber medicinen. Derudover bør man ved forskelige tolkninger af data være opmærksom på, at der op i gennem 80’erne og 90’erne er sket en stadig udflytning fra den lukkede behandling af psykisk syge og mentalt handicappede på institutioner til mere åben behandling i beskyttede boliger mv. Dette betyder at en del personer flyttes fra behandling i den sekundære sektor til behandling i den primære sektor. Også her er betyder det at antallet af unikke brugere stiger når der opgøres på kcpr. Indtil indførelsen af det ny tilskudssystem 1. marts 2000 blev udlændinge fra forskellige lande registreret på et samlet erstatningsnummer for hvert land. Med indførelsen af det ny tilskudssystem får disse udlændinge en individuel erstatningskode (personens fiktive cpr-nummer) hvorfra landekoden kan udledes, når de køber tilskudsberettigede lægemidler. Ved køb af ikke-tilskudsberettigede lægemidler kan denne individuelle erstatningskode anvendes, eller en samlet erstatningskode for alle udlændinge som ikke er landespecifik. Ved leverancer til sygehuse og sygehusafdelinger var de første tre karakterer i modtagerfeltet 450 indtil 1. april 2011. Herefter er de tre første karakterer SOR. Første og andet ciffer derefter angiver hvilket tidl. amt sygehuset er beliggende i. Tredje og fjerde ciffer angiver hvilket sygehus der er tale om. Femte, sjette og syvende ciffer angiver afdeling og/eller afsnit (SHAK-kode). Skiftet fra at indberette SOR i stedet for 450 var for at undgå forveksling med fiktive cpr-numre (fx 4+landekode 502 for Litauen). Siden juli 2000 indberettes der oplysninger om CHR-nummer på dyrehold (erhverv) der har fået dyrlægeordineret medicin. Nogle apoteker (systemfejl) har registreret numrene med et blanktegn i første karakter. Dette er rettet fra juni 2001. Statens Serum Institut anvender ved salg af lægemidler til apoteker og læger interne koder i modtagerfeltet. Der kan ved salg til læger til brug i egen praksis (kode 3200000000) forekomme ekstra oplysning om ydernummer, ved at ydernummeret angives som de sidste cifre i feltet. Ydernummeret bør dog også fremgå af variablen RECU.
Værdier Bank Er feltet blankt, er salget enten sket i håndkøb, og modtageren er derfor ikke registreret – eller der er oprindeligt registreret et cpr-nummer, som da er overført til variablen KCPR. 4xxxllllll eller 5xxxllllll Fiktivt cpr-nummer hvor llllll er et individuelt løbenummer og xxx er en landekode (indført pr. 1. marts 2000). Se bekendtgørelsen om indberetning af oplysninger til lægemiddelstatistik for detaljer. 38mmååzzzz Kvinde med særligt sundhedskort. 39mmååzzzz Mand med særligt sundhedskort. 4000000995 Dansk statsborger med bopæl i Danmark uden gyldigt CPR-nummer og barn uden sundhedskort. 4000000999 Udlænding, udenlandsdansker, diplomat og grænsegænger (indført pr. 1. september 2009, tidligere 4000000618). 4000005555 Asylansøger. 3200000000 Læge- og speciallægepraksis (indtil 1. marts 1997 også tandlægepraksis). 330000xxxx Dyrlægepraksis hvor xxxx er praksisnummeret (indført pr. 1. marts 2000, tidligere bare 3300000000). 3400000000 Tandlægepraksis (indført pr. 1. marts 1997, tidligere registreret under koden for lægepraksis 3200000000). 40000xxxxx Apoteker eller andre med tilladelse til receptursalg, inkl. sygehusapoteker. xxxxx er det modtagende apoteks indberetternummer (IBNR). 4000066666 Udenlandsk apotek (indført 2012 men ikke kommet med i bekendtgørelsen endnu). SORxxxxxxx Leverance til institutioner anført i SOR. xxxxxxx er sygehus- og afdelingskode (indført pr. 1. april 2011, tidligere 450 i stedet for SOR). SORxxxx000 Ved manglende afdelingskode (indført pr. 1. april 2011, tidligere 450 i stedet for SOR). SOR0000000 Ved manglende sygehus- og afdelingskode (indført pr. 1. april 2011, tidligere 450 i stedet for SOR). 4700000000 Leverance til misbrugsbehandlingsinstitutioner jf. Sundhedsstyrelsens liste over behandlingssteder (indført pr. 1. oktober 2001). CVxxxxxxxx Leverance af diacetylmorphin til misbrugsbehandlingsinstitutioner, hvor xxxxxxxx er behandlingsstedets CVR-nummer (indført pr. 1. april 2011). 4600000000 Leverance til andre institutioner, skibskister mv. (indført pr. 1. januar 1996). 0000xxxxxx Produktionsdyr, erhverv, dyrehold med CHR-nummer, hvor xxxxxx er det 6-cifrede CHR-nummer (indført pr. 1. marts 2000). 0000999999 Produktionsdyr, erhverv, uoplyst CHR-nummer (indført pr. 1. marts 2000). 4800000000 Hobby-/kæledyr (indført pr. 1. april 2011, tidligere blev hobby-/kæledyr registreret med værdien blank). Udgåede koder: 3300000000 Dyrlægepraksis, manglende praksisnummer (udgået pr. 1. april 2011). Indtil 1. marts 2000 betød koden dog alle dyrlægepraksis. 3300009999 Dyrlægepraksis, udenlandske dyrlæger (indført pr. 1. marts 2000, udgået pr. 1. april 2011, da informationen kan findes i feltet RECU). 4000000618 Udlænding, udenlandsdansker, diplomat og grænsegænger (indført pr. 1. januar 1996, udgået pr. 1. september 2009, erstattet af 4000000999 for at undgå forveksling med en værdi af feltet LCPR). Feltet betød indtil 1. marts 2000 ”Øvrige udlændinge”, dvs. udlændinge fra lande som ikke var på listen med særskilt kode. 4500000000 Ved manglende sygehus- og afdelingskode (udgået pr. 1. april 2011, erstattet af SOR0000000). 450xxxx000 Ved manglende afdelingskode (udgået pr. 1. april 2011, erstattet af SORxxxx000). 450xxxxxxx Leverance til institutioner anført i SOR. xxxxxxx er sygehus- og afdelingskode (udgået pr. 1. april 2011, erstattet af SORxxxxxxx). 450xxxx999 Institution under sygehus men uden sygehusafdelingskode (udgået pr. 1. april 2011, erstattet af SORxxxx000). 460xxxx000 Institution, som ikke er en sygehusafdeling, men har sygehusafdelingskode, manglende afdelingskode (indført pr. 1. september 2009, udgået pr. 1. april 2011). 460xxxxxxx Institution, som ikke er en sygehusafdeling, men har sygehusafdelingskode (indført pr. 1. september 2009, udgået pr. 1. april 2011). Alle nedenstående koder er udgået pr. 1. marts 2000 hvor udlændinge blev samlet i koden 4000000618 eller indberettet under fiktivt cpr-nummer 4000000006 Norge 4000000014 Sverige 4000000022 Island 4000000030 Finland 4000000049 Grønland 4000000057 Færøerne 4000000065 Danmark (fx diplomat) 4000000081 Tyrkiet 4000000200 Grænsearbejder (bosat i et andet EU-land, arbejdstager i Danmark) 4000000332 Storbritannien 4000000340 Italien 4000000359 Holland 4000000367 Belgien 4000000375 Luxembourg 4000000383 Frankrig 4000000391 Tyskland 4000000405 Irland 4000000413 Grækenland 4000000421 Spanien 4000000448 Portugal 4000000456 Østrig 4000000464 Lichtenstein

Længde 2
Kodesæt Lokale og klassificerede koder
Beskrivelse Kode, der angiver om lægemiddelpakningen er parallelimporteret eller ej. Variablen anvendes til at afgrænse parallelimport. Der findes dog også paralleldistribuerede lægemiddelpakninger – disse kan umiddelbart kun identificeres ved, at firmanavnet er angivet i pakningsstørrelsen som tekst (PACKTEXT). For generel opdeling af lægemidler i original, generika og parallelimport – se variablen BRANCHE (dog: variablen branche er endnu ikke oprettet).
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier BD Parallelimport Blank Ikke parallelimport

Længde 2
Kodesæt
Beskrivelse Ordinationsgruppe for dyr Kode for ordinationsgruppe ved dyrlægeordinerede lægemidler. Feltet skal være udfyldt ved receptursalg af lægmidler til dyr.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Indberetning af de veterinære ekspeditioner blev med bekendtgørelse 72 af 27. januar 2000 væsentlig mere detaljerede med felter til oplysning om dyreart, aldersgruppe og ordinationsgruppe. På grund af de mange edb-ændringer blev de ekstra felter først for alvor taget i brug fra juli 2000. Særligt i de første måneder må der forventes at være nogle indkøringsfejl/mangler i dette felt.
Værdier Ved dyrlægers ordination til svin, kvæg, får, geder og pelsdyr gælder følgende koder: 10 Reproduktion, urogenitalsystem 11 Yver 12 Gastrointestinale lidelser 13 Respirationsvejslidelser 14 Led, lemmer, klove, centralnervesystem, hud 15 Stofskifte, fordøjelse, kredsløb 16 Andet (kan kun anvendes ved pelsdyr) Ved dyrlægers ordination til akvakulturer gælder følgende koder: 20 Rødmundesyge 21 Furunkulose 22 Yngelsyndrom 23 Andet Ved dyrlægers ordination til fjerkræ gælder følgende koder: 30 Bughinde- og bughuleorganer , Coccidiose 31 Bughinde- og bughuleorganer , Enteritis 32 Bughinde- og bughuleorganer , Hepatitis 33 Bughinde- og bughuleorganer , Salpingitis 34 Bughinde- og bughuleorganer , Andet 35 Respirationsveje og – organer Andre koder: 00 Erstatningskode ved dyrlægers ordination til andre produktionsdyr, heste og hobby-/kæledyr 99 Erstatningskode ved dyrlægers ordination af vacciner og sera.

Længde 6
Kodesæt
Beskrivelse I dette felt indberettes lægens ordinerede varenummer inden eventuel substitution på apoteket. Feltet angiver det ordinerede varenummer, men det er apotekets pligt at substituere til et eventuelt billigere sammenligneligt produkt med mindre lægen eller kunden ønsker det ordinerede produkt. Ved receptsalg skal feltet altid være udfyldt For yderligere detaljer, se beskrivelsen af VNR.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Indeholder samme værdier som variablen VNR (varenummer). Et varenummer indeholder altid 6 cifre og ingen bogstaver eller tegn. Der henvises til Medicinpriser (www.medicinpriser.dk) samt listen over særlige varenumre, som findes i Lægemiddelstatistikkens eget register over særlige varenumre. Varenumrene blev i sin tid inddelt i intervaller efter hvad de blev brugt til og hvem der måtte tildele dem. Lægemiddelstatistikken tildeler selv varenumre i intervallet 685000-689999 mens DLI varetager tildeling af nordiske varenumre for Sundhedsstyrelsen. 000001-199999 Pakninger med nordisk varenummer 200000 249999 Frihandelsvarer/mærkevarer 250000 369999 Råvarer, kemikalier, droger (udgået 1/3-1997) 370000-599999 Pakninger med nordisk varenummer (indført pr. 1. marts 1997) 600000 659999 Galenika (bulk) (indført pr. 1. marts 1997) 660000 679999 Frihandelsvarer (indført pr. 1. marts 1997) 680000 684999 Til internt brug i virksomheder (indført pr. 1. marts 1997) 685000 689999 Diverse, fx magistrelle lægemidler og andre uden nordisk varenummer 690000 699999 Til internt brug i virksomheder 700000 749999 Mærkevarer, magistrelle varer og enkelte specialiteter (Danmarks Apotekerforening og Amgros) 750000 799999 Frihandelsvarer/mærkevarer 800000 999999 Til internt brug i virksomheder Oprindeligt er der dog tildelt særlige varenumre inden for intervallerne for nordiske varenumre, men dette er kun en lille håndfuld og kan ses af listen over særlige varenumre.

Længde 0
Kodesæt
Beskrivelse Lægemiddelpakningens pakningsstørrelse i klar tekst, fx “100 stk. (blister)”.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier

Længde 4
Kodesæt
Beskrivelse Internt løbenummer i KAT, som definerer hvilke lægemiddelpakninger, der er indbyrdes substituerbare
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Blank, 0001-9999 Blank Lægemiddelpakningen kan ikke substitueres Udfyldt Lægemiddelpakningen kan substitueres med de pakninger der har samme værdi af PKSUBGR

Længde 0
Kodesæt
Beskrivelse Kode for patienttype ved ekspedition af lægemidler, hvor patienten er berettiget til tilskud. Feltet skal være udfyldt, når patienten er berettiget til regionalt medicintilskud – også selvom patienten befinder sig på den del af tilskudsskalaen, hvor der er fuld egenbetaling.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Feltet er indført i forbindelse med det ny tilskudssystem 1. marts 2000 Nogle apoteker (systemfejl) angiver ikke patienttype for det salg, hvor patienterne er berettiget til tilskud men stadig befinder sig på den del af tilskudsskalaen, hvor der er fuld egenbetaling. Dette er rettet fra 2003. Fra 1. januar 2011 blev der indført en særlig ordning angående tilskud til personer i infertilitetsbehandling, og dermed blev der også indført en særlig kode for disse. Denne ordning sluttede pr. 1. januar 2012. PATT har sammenhæng med variablene RGLA, TSKA og IBGP.
Værdier 00 Almen, voksen 01 Almen, barn 10 Kroniker, voksen 11 Kroniker, barn 99 Terminalpatient Udgåede koder: 88 Person i infertilitetsbehandling (indført pr. 1. januar 2011, udgået pr. 1. januar 2012)

Længde 10
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Identifikation af salgsstedet ved nummeret for produktionsenhed (P-nummer) ifølge Det centrale Virksomhedsregister. Per 1. oktober 2001 blev der åbnet mulighed for salg af lægemidler uden for apotek. I forbindelse hermed blev der indført et nyt felt til identifikation af salgsstedet (før blev kun variablen IBNR anvendt). Ved salg fra håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder anvendes P-nummeret for det tilknyttede hovedapotek. På Det centrale Virksomhedsregisters hjemmside www.cvr.dk kan der søges yderlige oplysninger om P- og CVR-numre. Feltet skal (per 1. oktober 2001) altid være udfyldt.
Kilder Indberettes af alle, der indberetter til registeret.
Kendte databrud/ændringer Apoteker, sygehusapoteker mv. fik, i forbindelse med at der blev åbnet op for salgt af lægemidler uden for apotak, dispensation til at anvende erstatningsnummeret 9999999999 frem til januar 2002. Nogle apoteker har indtil maj 2004 fortsat anvendt erstatningsnummeret. En af forhandlerne af radioaktive lægemidler har dispensation til at indberette erstatningsnummeret 9999999998.
Værdier Ved salg fra håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder anvendes P-nummeret for det tilknyttede hovedapotek. På Det centrale Virksomhedsregisters hjemmside www.cvr.dk kan der søges yderlige oplysninger om P- og CVR-numre.

Længde 5
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Kode for lægemiddelpakningens udleveringsbestemmelse på udleveringstidspunktet. Det vides ikke hvad forkortelsen PPRS står for. Ønsker man at se en lægemiddelpaknings nuværende udleveringsbestemmelse kan denne påflettes fra seneste fil L, hvor variablen hedder PPRES.
Kilder Påflettes grunddata hver måned fra filen L. Oplysningen stammer fra Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT).
Kendte databrud/ændringer Indtil ca. 1995 er den udleveringsbestemmelse, som er påflettet Lægemiddelstatistikregisteret, den overordnede udleveringsbestemmelse, som lægemidlet har, men det burde være pakningens udleveringsbestemmelse. Udleveringsbestemmelsen er somme tider afhængig af pakningsstørrelsen, som det fx i dag gør sig gældende med svage smertestillende lægemidler. Det er uvist hvornår denne fejl blev korrigeret, men det var omkring 1995. En lægemiddelpakning kan sagtens skifte udleveringsbestemmelse – enten pga. en vurdering af det konkrete lægemiddel eller en generel ændring i udleveringer på lægemidler.
Værdier blank Er feltet blankt, er der tale om et ikke-specifikt lægemiddel, et gebyr eller et særligt varenummer oprettet af Dataleverancer og Lægemiddelstatistik (se variablen VNR) For en liste over gældende udleveringsbestemmelser henvises til www.medicinpriser.dk – Udvidet søgning – Klik på spørgsmålstegnet ved rubrikken “Udleverings-gruppe”. Udgåede koder/ koder ikke i brug pt.: AP4D Kode kun brugt af Amgros (udgik/ ikke brugt siden ca. maj 1997) SSI Kan udleveres fra Statens Serum Institut (udgik/ ikke brugt siden ca. juni 2003) SVS Kan udleveres fra Statens Veterinære Serumlaboratorium (udgik/ ikke brugt siden ca. maj 2003)

Længde 3
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Variablen PRODUKTTYPE er en tilnærmelse af om et lægemiddel er originalt, parallelimport eller generika. Der findes ingen officielle registreringer af dette. Variablen kan påflettes grunddata via variablen VNR. Bemærk at variablen udelukkende er et estimat over inddeling af lægemidler i originale, parallelimport og generika og ikke et eksakt udtryk herfor. Der tages udgangspunkt i et manuelt dannet regneark med virksomhedskoder og en estimeret værdi for PRODUKTTYPE. Denne er estimeret ud fra medlemskab af brancheforeningerne LIF, PFL og IGL eller ud fra hvilke type lægemidler virksomheden typisk producerer/markedsfører.
Kilder SSI/ Dataleverancer og Lægemiddelstatistik. Klassificeringen af parallelimport sker dog via oplysninger fra Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT).
Kendte databrud/ændringer Ingen databrud, da nyeste værdier altid anvendes. Bemærk dog at der kan være forskel på en ny og en gammel opgørelse, hvis det på et tidspunkt er vurderet, at en tidligere klassificering var forkert og den dermed er rettet i mellemtiden. Parallelimport/paralleldistribution er den nemmeste kategori at opgøre. Der findes en registrering af parallelimporterede lægemidler i Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT). For paralleldistribution findes ikke en direkte registrering, men i teksten for pakningsstørrelse kan man finde firmanavnet i parentes. Kategorien parallelimport (værdien PAR) er dermed den mest valide af værdierne. For forskellen på parallelimport og paralleldistribution, se Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://sundhedsstyrelsen.dk/da/medicin/regulering/godkendelse-af-medicin/parallelimport og http://sundhedsstyrelsen.dk/da/medicin/regulering/godkendelse-af-medicin/paralleldistribution Dernæst kigges på alle lægemidler, der har anførselstegn ” i lægemiddelnavnet. Et anførselstegn i lægemiddelnavnet kan i hvert fald for nyere tid være et tegn på generika, som typisk har navn efter det aktive indholdsstof efterfulgt af firmanavnet i anførselstegn. Der findes dog undtagelser. En masse lægemidler er undersøgt mere eller mindre ”manuelt” for om det er original eller generika. Fx undersøges det om lægemiddelnavnet optræder med ® bagefter (et registreret varemærke, tegn på et originalt lægemiddel) i diverse lister på internettet (da symbolet ® ikke optræder i lægemiddelnavnet fra Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT) ). Som et tjek udtrækkes fra Lægemiddelstatistikregisteret de substitutionsgrupper, hvor generika synes at være dyrere end originallægemidler. Dette tjek udføres, da det KAN være et tegn på fejlklassificering, da generika typisk er billigere end originale lægemidler. Men i nogle tilfælde har de originale lægemidler (i en kortere eller længere periode) været billigere end generika.
Værdier blank Er feltet blankt, er der tale om et lægemiddel hvor der endnu ikke er taget stilling til en værdi n/a Angiver at det ikke synes muligt at tildele lægemidlet en værdi ORI Angiver at lægemidlet synes at være et originalt lægemiddel PAR Angiver at lægemidlet er parallelimport/paralleldistribution GEN Angiver at lægemidlet synes at være generika

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Patientens/modtagerens betaling i kroner inkl. moms.
Kilder Indberettes af de private apoteker. For alle andre sættes variablen ved oparbejdning af data til at være lig med EKSP.
Kendte databrud/ændringer Beløbet i PTP kan også udledes af EKSP minus TSKA minus TSK1 minus TSK2, altså samlet pris minus eventuelle regionale og/eller kommunale tilskud. I få tilfælde indberettes der linjer hvor denne ligning ikke stemmer.
Værdier Tal, positive og negative, inkl. 2 decimaler.

Længde 3
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Typen af mængde af parenterale serviceprodukter Enhed for mængden af parenterale serviceprodukter. Er kun udfyldt ved salg af parenterale serviceprodukter. Feltet blev indført som følge af et ønske om bedre at kunne følge salget af parenterale serviceprodukter, som typisk omhandler lægemidler mod cancer (ATC-gruppe L01) eller antibiotika (ATC-gruppe J01). Tidligere blev salget af disse indberettet under såkaldte samlevarenumre, hvor man hverken kunne se hvilke indholdsstoffer, der var solgt eller i hvilken mængde. Det drejede sig om varenummer 685503 “Additivservicepræparater i ATC-gruppe J01” og 685594 “Cytostatika-blandinger”. Fra 2011 er salget af disse indberettet under særlige varenumre, hvor ét varenummer svarer til ét indholdsstof (én ATC-kode). Mængden indberettes i variablen PVOL og enheden i denne variabel PTYP. Dette felt indberettes kun ved salg af parenterale serviceprodukter inden for ATC-gruppe J01 og L01, og som er godkendte lægemidler. PTYP hænger sammen med variablen PVOL, som angiver mængden, samt variablene VOLTYPECODE og VOLTYPETXT.
Kilder Indberettes af sygehusapotekerne
Kendte databrud/ændringer Feltet er indberettet fra 1. april 2011. Nogle sygehusapoteker har haft mulighed for at genindberette tilbage til januar 2011.
Værdier DW DDD WHO Index DWK DDD WHO Komb liste DWG DDD WHO Guidelines DDK DøgnDosis DK GA gram aktivt stof MG milligram aktivt stof TU tusinde enheder Værdien skal helst ikke være blank, så kan man nemlig ikke vide hvad der er indberettet. Værdisættet svarer til en delmængde af de enheder som volume på alle lægemidler er opgjort i (variablen VOLTYPECODE).

Længde 3
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Nummeret på den refusionsgivende region ved receptursalg af tilskudsberettiget lægemidler til enkeltpersoner. Feltet skal være udfyldt ved receptursalg af tilskudsberettiget lægemidler til enkeltpersoner. Feltet angiver hvilken region, der har betalt for et eventuelt tilskud. Beløbet inkl. moms regnes med fortegn (positive beløb angives uden fortegn og tilbagebetalinger angives med minus)
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Indtil 2006 angav RAMT nummeret på den refusionsgivende amtskommune. I dag anvendes dette felt ikke til opdeling af lægemiddelsalg på regioner, da der i stedet påflettes oplysninger om borgerens bopælsregion fra CPR-registeret på alle ekspeditioner (se variablen CPR_REG).
Værdier Fra januar 2007: 081 Region Nordjylland 082 Region Midtjylland 083 Region Syddanmark 084 Region Hovedstaden 085 Region Sjælland Er den sikrede fra Norden eller EU, anføres 041 Er den sikrede fra Grønland, anføres 090 Udgåede koder: 013 Københavns Kommune 014 Frederiksberg Kommune 015 Københavns Amt 020 Frederiksborg Amt 025 Roskilde Amt 030 Vestsjællands Amt 035 Storstrøms Amt 040 Bornholms Amt 042 Fyns Amt 050 Sønderjyllands Amt 055 Ribe Amt 060 Vejle Amt 065 Ringkøbing Amt 070 Århus Amt 076 Viborg Amt 080 Nordjyllands Amt

Længde 6
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Autorisationskode for receptudsteder - Lægens autorisationsID.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer I efteråret 2012 blev det opdaget, at et apoteks-edb-system ved ekspedition af elektroniske recepter fra en for apoteket kendt læge, hvor apoteket havde lægens cpr-nummer i systemet, indberettede cpr-nummer i stedet for autorisationsID. Dette blev rettet fra og med 24. september 2012, og førte til at udfyldelsesprocenten i Lægemiddelstatistikregisteret steg fra ca. 50 pct. til ca. 72 pct. Fra juni 2013 er det muligt at tildele erstatningsautorisationsID’et “AAAAA” i de tilfælde hvor autorisationsID’et ikke er oplyst. Feltet har i lang tid været indberettet i ca. 50 pct. af alle receptordinationer. En undersøgelse af stikprøver på 3.248 ikke-elektroniske recepter i 2008 viste, at: • AutorisationsID ikke var påført for 22% af recepterne • AutorisationsID var udfyldt på recepten men ikke indberettet for 77% af recepterne • AutorisationsID var udfyldt på recepten og også indberettet for 0,6% af recepterne Ved manuel indtastning af autorisationsID på apoteket, kan det hænde, at feltet somme tider indberettes med små bogstaver eller med bogstavet “O” i stedet for tallet “0”. Der indberettes også en mindre andel ugyldige værdier.
Værdier AutorisationsID fra Autorisationsregisteret. Fem alfanumeriske tegn. Der kan indgå tal samt konsonanter og vokalen Y.

Længde 7
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Receptens løbenummer Receptens løbenummer indberettes, når der til enkeltpersoner ekspederes de lægemidler, der er nævnt i receptbekendtgørelsens §4, og ordinationen sker ved den af Sundhedsstyrelsen særligt udformede receptblanket (narkocheck). Receptens løbenummer kan af Sundhedsstyrelsen afkodes til at identificere den ordinerende læge. Ved ordination til enkeltpersoner af de lægemidler, der er nævnt i receptbekendtgørelsens §4, kan lægen vælge at udskrive recepten på en særlig blanket, hvorved lægen ikke behøver at angive sit cpr-nummer.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Nogle få apoteker indberetter ikke-gyldige værdier i dette felt, fx noget der ligner et autorisationsID eller et tilfældigt løbenummer. Feltet er først med og udfyldt i de oparbejdede data fra januar 2011 og frem.
Værdier 7 karakterer der både kan bestå af bogstaver og tal, typisk først et bogstav og dernæst 6 cifre

Længde 7
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Kode til identifikation af receptudsteder ved receptursalg af lægemidler. Feltet skal være udfyldt ved receptursalg og leverancer af lægemidler. Feltet har syv karakterer. Inden for sygesikringen (primær sundhedssektor) opererer man kun med ydernumre med 6 karakterer. Når disse ydernumre indberettes, sættes der derfor et foranstillet nul på. Nogle apoteker har ikke altid indberettet foranstillet nul. Når første karakter er nul, tolkes lægen umiddelbart som værende inden for den primære sektor. Hvis første karakter er et tal større end nul er der umiddelbart tale om en sygehuslæge, hvor feltet angiver sygehus/afdelingskoden. Derudover er der særlige koder for udenlandske læger og dyrlæger.
Kilder Indberettes af alle på nær butikker mv. der sælger håndkøbslægemidler samt forhandlere af radioaktive lægemidler.
Kendte databrud/ændringer I første halvår af 1994 var der dispensation for at indberette autoriationsnummer på dyrlæger. Det er stadig et felt, hvor der indberettes mange erstatningskoder. Ligeledes er der mange erstatningsnumre på leverancer til sygehusafdelinger, ligesom afdelingskoderne ikke altid er fuldstændige. I anvendelsen af dette felt skal der være opmærksomhed på, at patienter vil være registreret i apotekets receptursystem mht. ydernummeret, formenligt på den alment praktiserende læge. Dvs. at personalet på apoteket i tilfælde af, at det er en anden læge, fx en speciallæge, der har ordineret lægemidlet, aktivt skal ind og rette i systemet, med mindre der er tale om en elektronisk recept. En stikprøveundersøgelse i Nordjyllands Amt (august 2001) af overensstemmelsen af ydernumre på recepter og indberettede ydernumre viste at ca. 4 pct. af de indberettede ydernumre var forkerte. Ofte var der indberettet et ydernummer for en anden praktiserende læge end det anførte ydernummer på recepten. En anden stikprøve på 4 apoteker i 2004 viste en lidt højere andel med fejl (7 pct.). Begge disse undersøgelser har både inkluderet elektroniske og ikke-elektroniske recepter. En tredje stikprøve i 2008 kun på ikke-elektroniske recepter viste en fejlandel på 11 pct. Flere læger i samme praksis vil ofte have det samme ydernummer. For identifikation af den enkelte læge se felterne RECA og LKCPR. Vagtlæger anvender ofte deres eget ydernummer, når de ordinerer lægemidler under lægevagt. Kun læger uden ydernummer anvender de specielle vagtlægenumre. Alle læger kan ordinere lægemidler – også selv om de ikke har et ydernummer eller arbejder på et hospital. Andelen af ekspeditioner med uoplyst eller manglende ydernummer (erstatningskode 0990027) vil derfor være af en vis størrelsesorden, og må ikke blindt udelukkes af undersøgelser.
Værdier Primær sundhedssektor 0000010-0989999 De forskellige grupper af læger (almen læger, ørelæger, øjenlæger mv.) har deres eget ydernummerinterval fordelt på regioner, jf. Danske Regioner 0990027 Erstatningskode hvis ydernummeret ikke kan fremskaffes eller receptudstederen ikke har et ydernummer. 4600000 Erstatningskode ved manglende oplysning om ydernummeret ved rekvisitioner fra misbrugsbehandlingsinstitutioner jf. Sundhedsstyrelsens liste over behandlingssteder. 4700000 Rekvisitioner fra andre (fx jordmødre, sygeplejersker, skibsførere). Indført per 1. april 2011. U000xxx Kode for udenlandske læger, hvor xxx er udfyldt med landekoderne, som i modtagerfeltet. Indført per 1. april 2011. Sekundær sundhedssektor 1301011-9999999 Kode ved leverance til sygehus/afdeling, jf. Sundhedsstyrelsens sygehusklassifikation. XXXX000 Sygehusets 4-cifrede nummer efterfulgt af 000 ved leverancer til fællesafdelinger, medicindepoter o.lign. der ikke er anført i sygehusklassifikationen. (indtil 1. maj 2004: XXXX999) 0990027 Erstatningskode ved manglende sygehus/afdelingskode indtil 30. april 2004. Erstattet af 094057. 0994057 Erstatningskode ved manglende sygehus/afdelingskode (indført pr. 1. maj 2004). Veterinær sundhedssektor V000001-V999998 Bogstavet V + Veterinærdirektoratets autorisationsnummer for dyrlæger V000000 Erstatningskode ved uoplyst autorisationskode V999999 Erstatningskode for udenlandske dyrlæger (indført pr. 1. marts 2000) Udgåede koder: 0990019 Erstatningskode hvis ydernummeret ikke er modulus-11 - korrekt. Udgået per 1. april 2011. Indberettes i stedet under erstatningskoden 0990027.

Længde 50
Kodesæt
Beskrivelse Registreringsindehaver, klar tekst. Navnet på lægemiddelvirksomheden, der er indehaver af markedsføringstilladelsen.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Registreringsindehaveren kan ændre sig over tid pga. fusioner eller pga. produktsalg mellem firmaer.
Værdier Tekst fra Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)

Længde 1
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Lægemiddelpakningens status mht. markedsføring
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier 3 Pakning godkendt, ikke markedsført 4 Pakning markedsført 5 Pakning deaktiveret (ikke på markedet men har mulighed for at komme på markedet igen) 6 Pakning udgået (kan ikke umiddelbart komme på markedet igen, skal da søge om det og vil få et nyt varenummer)

Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Regelnummer, hvorefter kommunen har ydet tilskud nr. 1. Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvor der er udbetalt kommunalt tilskud RGL1 hænger sammen med variablen TSK1, som angiver det første kommunale tilskuds størrelse
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Indtil 1. marts 1997 indberettes regelkode 05 for tilskud efter bistandslovens § 46. Denne paragraf er en generel trangsbestemmelse mens § 46a decideret er beregnet til refusion af udgifter til lægemidler. Ifølge Kommunernes Landsforening burde § 46 derfor ikke benyttes til tilskud til lægemidler. Refusion efter § 46 blev derfor slettet i bekendtgørelse nr. 605 i 1997. Det må formodes at det, der tidligere er registreret som tilskud efter § 46, reelt er tilskud efter § 46a, og der bør i opgørelser af kommunalt tilskud ikke skelnes mellem disse to paragraffer. Man bør desuden ikke skelne mellem tilskud efter Pensionslovens § 17, stk. 1 og § 17 stk. 3. Efter § 17 stk. 1 kan der yders et personligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Tillægget kan ydes til at dække nødvendige og rimelige udgifter, som pensionisten vanskeligt kan afholde med sine almindelige indtægter. Tillægget ydes efter kommunens skøn, men størrelsen beregnes efter bindende regler om pensionistens personlige tillægsprocent. Efter § 17 stk. 3 kan der undtagelsesvist ydes et særligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Dette tillæg udbetales ikke efter den personlige tillægsprocent. I apotekernes indberetninger skelnes der dog ikke entydigt mellem disse regler, og de samme personer figurer under begge ordninger. Hvis man skal lave opgørelser over tilskud efter medicinkortsordningen slås de to felter sammen og behandles under ét. Den 1. oktober 2001 ændredes Pensionslovens § 17, stk. 1 til Pensionslovens § 17, stk a og Pensionslovens § 17, stk 3 ændredes til Pensionslovens § 17, stk. 2. Den 1. juli 1998 blev bistandsloven ophævet og erstattet af to love, nemlig lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Da indholdet i lovparagrafferne er det samme som tidligere, medfører denne ændring blot, at teksten til de enkelte regelnumre skal tolkes anderledes. Dog er § 48 blevet splittet op i to regler, men da opsplitningen sker alt efter patientens alder, ved man altid hvilket regel, der er tale om. Regelnumrene skal efter 1. juli 1998 tolkes således: 03 Lov om aktiv socialpolitik § 82 (økonomisk trangskriterie). 04 Lov om social service § 28 og § 84. (pasning af handicappet barn i eget hjem). Er barnet under 18 år, ydes der tilskud efter § 28, er barnet over 18 år ydes tilskuddet efter § 84. I forbindelse med lovændringen indføres en ny egenbetalingsgrænse på 250 kr./måned i § 28 07 Lov om social service § 97 (kronikerreglen) 52 Lov om social service § 107 (terminalpleje) I regelkode 03 indgår fra 1. januar 1999 tilskud givet til flygtninge efter lov om integration. Teksten til regelkoderne er ændret i bekendtgørelse 72 fra 27. januar 2000, hvor også lov om integration fik eget regelnummer. Tilskud til kronikeres og terminalpatienter lægemiddelforbrug blev per 1. marts 2000 flyttet fra sociallovgivningen til sygesikringsloven. At reglerne om kronikertilskud og terminalpleje fortsat figurerer under de kommunale tilskud hænger sammen med, at kommunerne fortsat kan yde tilskud til disse personers anvendelse af hjælpemidler (frihandelsvarer). Man bør være opmærksom på, at der sker en underrapportering af især tilskud efter § 82 i Lov om socialpolitik (tidl. § 46a), idet det er muligt at få refunderet udgifter til medicin på kommunekontoret efter, at lægemidlerne er købt på apoteket.
Værdier Gyldige kommunale regelnumre (fra 1/3 2000): 61 Lov om social service § 41 62 Lov om social service § 100 63 Lov om social service § 112 64 Lov om social service § 122 71 Lov om integration § 36 72 Lov om aktiv socialpolitik § 82 75 Lov om social pension § 14 og Lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og Almindelig førtidspension mv. § 18 (tidl. Pensionslovens § 17, stk. a og Lov om førtidspension m.v. § 18) 76 Lov om social pension § 14, stk. 1, og Lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. § 17, stk. 2 (tidl. Pensionslovens § 17, stk. 1 og Lov om førtidspension m.v. § 17 stk. 2) 79 Uspecificeret tilskud Ophævede kommunale regelnumre 00 Der ydes ikke tilskud (udgået pr. 1. januar 1996) 01 Medicinkort – Pensionslovens § 17, stk. 1 (udgået pr. 1. marts 2000) 02 Medicinkort – Pensionslovens § 17, stk. 3 (udgået pr. 1. marts 2000) 03 Bistandslovens § 46a (udgået pr. 1. marts 2000) 04 Bistandslovens § 48 (udgået pr. 1. marts 2000) 05 Bistandslovens § 46 med egenbetaling (udgået pr. 1. oktober 1997) 07 Bistandslovens § 58 (udgået pr. 1. marts 2000) 52 Bistandslovens § 57d (terminalpleje) (udgået pr. 1. marts 2000) 99 Uspecificeret tilskud/særbevillinger (indført pr. 1. januar 1996. Udgået pr. 1. marts 2000)

Længde 2
Kodesæt
Beskrivelse Kommunalt regelnummer nr. 2 Regelnummer, hvorefter kommunen har ydet tilskud nr. 2. Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvor der er udbetalt kommunalt tilskud nr. 2. Se bemærkningerne under kommuneregelnummer, hvorefter kommunen har ydet tilskud nr. 1 (RGL1). Hvis der er anvendt flere end to regelnumre i alt fremstår det laveste regelnummer i RGL2. RGL2 har sammenhæng med variablen TSK2, som angiver størrelsen af tilskuddet.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Gyldige kommunale regelnumre (fra 1/3 2000): 61 Lov om social service § 41 62 Lov om social service § 100 63 Lov om social service § 112 64 Lov om social service § 122 71 Lov om integration § 36 72 Lov om aktiv socialpolitik § 82 75 Lov om social pension § 14 og Lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og Almindelig førtidspension mv. § 18 (tidl. Pensionslovens § 17, stk. a og Lov om førtidspension m.v. § 18) 76 Lov om social pension § 14, stk. 1, og Lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. § 17, stk. 2 (tidl. Pensionslovens § 17, stk. 1 og Lov om førtidspension m.v. § 17 stk. 2) 79 Uspecificeret tilskud Ophævede kommunale regelnumre 00 Der ydes ikke tilskud (udgået pr. 1. januar 1996) 01 Medicinkort – Pensionslovens § 17, stk. 1 (udgået pr. 1. marts 2000) 02 Medicinkort – Pensionslovens § 17, stk. 3 (udgået pr. 1. marts 2000) 03 Bistandslovens § 46a (udgået pr. 1. marts 2000) 04 Bistandslovens § 48 (udgået pr. 1. marts 2000) 05 Bistandslovens § 46 med egenbetaling (udgået pr. 1. oktober 1997) 07 Bistandslovens § 58 (udgået pr. 1. marts 2000) 52 Bistandslovens § 57d (terminalpleje) (udgået pr. 1. marts 2000) 99 Uspecificeret tilskud/særbevillinger (indført pr. 1. januar 1996. Udgået pr. 1. marts 2000)

Længde 2
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Det regelnummer, hvorefter patienten er berettiget til medicintilskud fra regionen. Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvor der er udbetalt tilskud eller når en person har købt et tilskudsberettiget lægemiddel men endnu ikke har haft så høj en saldo i det centrale tilskudsregister (CTR), at vedkommende er berettiget til tilskud. Hvis patienten får tilskud efter flere regelnumre (eksempelvis 41 og 43), er det højeste regelnummer indberettet. RGLA har sammenhæng med variablen TSKA, som angiver hvor meget der er givet i medicintilskud fra regionerne, og variablene IBGP (beregningsgrundlagspris) og PATT (patienttype).
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Efter 1. marts 2000 blev nye regelkoder indført, og der blev indført en kode til brug ved udligning af tilskud (CTR). Efter 1. marts 2000 og en periode herefter indberettede nogle af apotekerne stadig de gamle regelkoder. Samme apoteker (systemfejl) påførte ikke regelkoder på det salg, hvor patienterne var berettiget til tilskud, men befandt sig på den del af tilskudsskalaen, hvor der var fuld egenbetaling. Dette er rettet fra 2003. Andre apoteker (systemfejl) anførte nuller som default-værdi på alle ekspeditionerne, hvor der ikke var ydet tilskud. Også i regelkodefeltet, hvilket var meget uheldigt, da 00 i regelkodefeltet før betød at der var udbetalt tilskud. Dette er rettet fra december 2000. Indtil 1. marts 2000 anvendtes følgende regelkoder: Regelkode 00 anvendtes til alle ekspeditioner, hvor der var ydet tilskud til enkeltpersoner, og lægemidlet var tilskudsberettiget (enten generelt eller klausuleret). Regelkode 06 blev anvendt, når den enkelte patient havde fået tildelt enkelttilskud til bestemte præparater. Det hændte, at regelkode 06 blev indberettet ved udbetaling af tilskud til lægemidler med klasusuleret tilskud til pensionister eller personer med varig lidelse. Forhøjet tilskud blev endvidere indberettet på denne kode. Ved udarbejdelse af kriterier og tolkning af data, bør man være opmærksom på disse forhold. Regelkode 08 anvendtes tidligere af nogle amter til tilskud til antikonception (i særlige tilfælde). Pr. 1. juli 1998 indførtes der amtsligt tilskud til visse ernæringspræparater til alvorligt syge patienter, som plejes i eget hjem. Dette tilskud er registreret med regelkode 08. Lægers brug af lægemidler i egen praksis refunderes i en vis udstrækning af regionen (100 pct. refusion). Hvilke lægemidler lægen kan få refunderet fremgår af positivlister, som de enkelte regioner udarbejder. Der kendes ingen fejl i regelkoderne for refusion af lægers brug i praksis.
Værdier Regelnumre til enkeltpersoner (indført pr. 1. marts 2000): 41 Generelt medicintilskud. Omfatter også klausuleret tilskud. 42 Enkelttilskud 43 Forhøjet tilskud 44 Udligning af tilskud (CTR) 45 Ernæringspræparater 59 Uspecificeret tilskud Regelnumre til brug i praksis: 11 Rekvisition af lægemidler fra alment praktiserende læger og vagtlæger 13 Rekvisition af lægemidler fra speciallæger 14 Rekvisition af forbindsstoffer fra speciallæger 16 Rekvisition af forbindsstoffer fra alment praktiserende læger og vagtlæger Udgåede koder: 00 Alm. offentlig sygesikring (udgået 1/3 2000) 06 Enkelttilskud (udgået 1/3 2000) 07 Antikonception (udgået 1/3 2000) 46 Antikonception (udgået 1/4 2011) 51 Terminalpleje (udgået 1/3 2000)

Længde 2
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Kode der angiver om lægemiddelpakningen er tilskudsberettiget eller ej, og hvilken type tilskud der gives. For en lang række lægemidler refunderer regionerne en del af lægemidlets pris. RIMB angiver for hver lægemiddelpakning om man umiddelbart kan få tilskud. Siden 1. marts 2000 har refusionens størrelse været afhængig af patientens udgifter til tilskudsberettigede lægemidler inden for et år. Indtil 1. marts 2000 udgjorde refusionen en fastlagt del af lægemidlets pris på henholdsvis 49,8, 74,7 eller 100 pct. Visse lægemidler har klausuleret tilskud, dvs. tilskuddet udbetales kun hvis patienten lider af bestemte sygdomme/ symptomer. Indtil 1. januar 2013 fik pensionister automatisk tilskud til visse håndkøbslægemidler med klausuleret tilskud (koden V). Efter 1. januar 2013 er det alene bestemte sygdomme/ symptomer der kan udløse klausuleret tilskud. For lægemidler uden tilskud er tilskudskoden blank. Der findes mulighed for at søge om enkelttilskud eller andre refusionsordninger. Der henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside for en nærmere beskrivelse af tilskudsreglerne. I år 2011 var der en ordning omkring tilskud til fertilitetslægemidler, som gik uden om det normale tilskudssystem. Her skulle patienten betale de første 15.000 kr. selv hvorefter der var fuldt tilskud til resten af medicinen.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Gældende koder: A Generelt medicintilskud (receptpligtige lægemidler) (indført pr. 1. marts 2000) S Generelt klausuleret medicintilskud, recept (indført pr. 1. marts 2000) V Generelt klausuleret medicintilskud, håndkøb (indført pr. 1. marts 2000) Blank Ikke tilskudsberettiget Udgåede koder: I Fertilitet, generelt medicintilskud (indført pr. 1. januar 2011, udgået pr. 1. januar 2012) J Fertilitet + andet, generelt medicintilskud (indført pr. 1. januar 2011, udgået pr. 1. januar 2012) 1 74,7 pct., uden klausulering (udgået pr. 1. marts 2000) 2 74,7 pct., klausuleret (udgået pr. 1. marts 2000) 3 49,8 pct., uden klausulering (udgået pr. 1. marts 2000) 4 49,8 pct., klausuleret (udgået pr. 1. marts 2000) 5 74,7 pct., pensionister el. varig lidelse (udgået pr. 1. marts 2000) 6 49,8 pct., pensionister el. varig lidelse (udgået pr. 1. marts 2000) 7 74,7 pct. til lægemidlet. Patient betaler utensiliedel (udgået pr. 1. marts 2000) 8 49,8 pct. til lægemidlet. Patient betaler utensiliedel (udgået pr. 1. marts 2000) 9 100 pct. tilskud (udgået pr. 1. marts 2000)

Længde 2
Kodesæt
Beskrivelse Reiterationsnummer – nummer, der angiver, hvilken gang en ordination er udleveret. Feltet bør være udfyldt ved alle receptursalg Ved éngangsordinationer er reiterationsnummeret 00. Ved recepter med flere udleveringer (en reitereret recept) er reiterationsnummeret fra 01 og frem.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Nogle apoteker har anvendt reiterationsnummeret for engangsrecepter (00) første gang en flergangsrecept ekspederes. Næste gang denne recept ekspederes tildeles koden 02. Dvs. koden 01, som egentlig burde anvendes første gang en flergangsrecept ekspederes, aldrig indberettes. Dette er rettet fra marts 2003. En del apoteker (systemafhængigt) har som udgangspunkt altid haft koden 00 i feltet for reiterationsnummeret ved alle ekspeditioner - også ved håndkøbssalg. Dette er rettet fra 2003. Der forekommer enkelte meget høje reiterationsnumre (ex.99). Der er dog aldrig dykket dybere ned i denne problematik. Generelt er dette et felt man ikke skal stole alt for meget på – især ved ikke-elektroniske recepter.
Værdier 00 Éngangsordination 01-99 Aktuelt nummer på udlevering af flergangsordination

Længde 0
Kodesæt
Beskrivelse Styrken i klar tekst på det (eller de) aktive indholdsstof(fer), der indgår i lægemidlet (fx “500 mg”)
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer For lægemidler bestående af flere aktive indholdsstoffer (kombinationspræparater) er styrken ikke altid udfyldt.
Værdier

Længde 0
Kodesæt
Beskrivelse For lægemidler bestående af flere aktive indholdsstoffer (kombinationspræparater) er der ikke angivet enhed til numerisk styrke.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier

Længde 8
Kodesæt Dato
Beskrivelse Dato for fastsættelse af pris og eventuel tilskudspris af lægemiddelekspedition. Feltet skal være udfyldt ved ekspedition fra apotek
Kilder Indberettes af apotekerne.
Kendte databrud/ændringer Med indførelsen af det behovsafhængige tilskudssystem 1. marts 2000 er feltet for takseringsdatoen indført. Se eventuelt bemærkningerne under ekspeditionsdatoen (EKSD). TARD er den dato hvor recepten er behandlet på apoteket, hvilket godt kan være forskellig fra udleveringsdatoen (EKSD). For perioden januar-september 2012 havde 83 pct. af receptordinationer til enkeltpersoner TARD=EKSD.
Værdier 19940101-99991231 YYYYMMDD

Længde 8
Kodesæt Dato
Beskrivelse Første dato i en takstperiode. En takstperiode er en 14 dages periode hvor priser og sortiment gælder. Priser på samt sortiment af lægemidler kan ændres hver 14. dag. Taksdatoen angiver den første dato i denne 14 dages periode. Det er med udgangspunkt i takstdatoen, at oplysninger fra Medicinpriser (fx priser, udleveringsbestemmelse eller tilskudsstatus) flettes på Lægemiddelstatistikregisteret. Med udgangspunkt i variablen TARD findes TAKD ved at regne tilbage til den første dag i 14-dages perioden.
Kilder Beregnes under oparbejdning af Lægemiddelstatistikregisteret
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier 19940101-99991231 YYYYMMDD

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Angiver det beløb ud fra hvilket der kan beregnes et eventuelt tilskud. Hvor priser på registrerede, apoteksforbeholdte lægemidler højst kan ændres hver 14. dag, kan tilskudsprisen ændre sig fra dag til dag (siden april 2004). Dette pga. at der dagligt genberegnes tilskudspriser som følge af eventuelle leveringssvigt på lægemidler. Kun tilskudsberettigede lægemidler har en tilskudspris.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier 0.000.000,00 – 9.999.999,99

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvorefter kommunen har ydet tilskud. Dette tilskud beregnes altid efter et eventuelt regionalt medicintilskud (TSKA) er givet. Beløbet inkl. moms regnes med fortegn (positive beløb angives uden fortegn og tilbagebetalinger angives negativt fortegn). TSK1 hænger sammen med variablen RGL1 (kommunalt regelnummer), som angiver efter hvilken regel tilskuddet er givet.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier -9.999.999,99 til 99.999.999,99

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Kommunalt tilskud nr. 2 i kroner inkl. moms. Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvorefter kommunen har ydet tilskud nr. 2. Beløbet inkl. moms regnes med fortegn (positive beløb angives uden fortegn og tilbagebetalinger angives med negativt fortegn). TSK2 hænger sammen med variablen RGL2 (regelrummer for kommunalt tilskud nr. 2), der angiver efter hvilken regel der er givet tilskud.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier -9.999.999,99 til 99.999.999,99

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Andre tilskud er anført i kroner inkl. moms. Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvorefter der er givet andre refusioner. Beløbet inkl. moms regnes med fortegn (positive beløb angives uden fortegn og tilbagebetalinger angives negativt fortegn). TSK3 hænger sammen med variablen AREF, som angiver efter hvilken regel tilskuddet er givet.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier -9.999.999,99 til 99.999.999,99

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Det regionale medicintilskud i kroner inkl. moms ved receptursalg af tilskudsberettigede lægemidler. Tidligere kaldet sygesikringstilskud. Det tilskud, der indberettes til Lægemiddelstatistikregisteret, svarer til det regionale medicintilskud patienten får ved køb af de pågældende lægemidler. Når apoteket afregner med regionerne giver de 1,72 pct. rabat på disse udgifter (ekskl. moms). Dette betyder, at man i opgørelser af regionernes udgifter bør gange det indberettede medicintilskud med 0,98624. Eksempel: Der er givet 100 kr. i tilskud til borgeren (TSKA=100). Dette beløb ekskl. moms er 80 kr. 1,72 pct. af 80 kr. er 1,376 kr., som er det beløb der gives i rabat. Regionernes udgifter har dermed været 100-1,376=98,624 kr. – altså svarende til at man ganger beløbet i TSKA med 0,98624. Rabatten var ind til og med 2001 på 1,17 pct. ekskl. moms svarende til at beløbet skulle ganges med 0,99064. TSKA har sammenhæng med variablen RGLA, som angiver efter hvilken regel der er ydet medicintilskud, og variablen IBGP samt PATT.
Kilder Indberettes af de private apoteker.
Kendte databrud/ændringer Feltet bør være udfyldt med 0, når patienter har købt tilskudsberettigede lægemidler, men endnu har befundet sig på det lave tilskudsinterval og derfor ikke har fået udbetalt tilskud. Dette er ikke altid tilfældet.
Værdier missing Er feltet missing, er der ikke givet regionalt medicintilskud 0,00 Lægemiddelekspeditionen har været tilskudsberettiget, men personen er endnu ikke nået over den første grænse for hvornår man opnår regionalt medicintilskud (for voksne i 2013: 900 kr.) Tal, positive og negative, inkl. 2 decimaler.

Længde 1
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Feltet bør være udfyldt ved salg af lægemidler fra apotek
Kilder Indberettet fra apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Kode Beskrivelse 0 Hovedapotek, filial eller apoteksudsalg 1 Håndkøbsudsalg 2 Medicinudleveringssted

Længde 6
Kodesæt
Beskrivelse Varenummer. En unik identifikation af den specifikke udleverede lægemiddelpakning. Et varenummer kan dog også dække over fx et gebyr. Da varenummeret er eneste nøgle til selve lægemidlet, anvendes varenummeret til identifikation af det solgte lægemiddel og til påfletning af oplysninger fra Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT) eller Lægemiddelstatistikkens eget supplerende register over varenumre. Feltet skal altid være udfyldt. I data vil de lægemidler, som ikke kan få påflettet oplysninger fra Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT) typisk være magistrelle lægemidler eller lægemidler, der er solgt på en særlig udleveringstilladelse. En særlig udleveringstilladelse kan gives til lægemidler, som ikke er markedsførte, men som ved dispensation kan ordineres til særlige patienter. De fleste af de varenumre, som ikke er at finde i Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT), ligger i intervallet 685000 – 689999, hvor varenumrene tildeles ved oparbejdning af registeret. Nogle magistrelle lægemidler har eget varenummer, men mange indberettes under samlevarenumre. Det samme gælder for lægemidler, der sælges på udleveringstilladelse. De særlige varenumre kan findes i bilag 2 til “Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til lægemiddelstatistik”, men der tildeles jævnligt nye varenumre. En opdateret liste over de tildelte varenumre kan rekvireres ved henvendelse til registeret, men uploades også til elektronisk brug for abonnenter af Medicinpriser. Det er på sygehuse tilladt at købe store lægemiddelpakninger bestående af mange inderpakninger (multipakninger) og ved salget til de enkelte afdelinger bryde disse pakninger og sælge inderpakningerne. Gebyrerne, som er anført i Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til lægemiddelstatistik i bilag 2.10 indberettes på særlige tildelte varenummer. Der vil ofte forefindes patientens KCPR på disse indberetninger (fx dosisdispenseringsgebyr), og det vil derfor i en vis udstrækning være muligt at knytte gebyrerne til den enkelte lægemiddelekspedition. I tilfælde af at en person har købt lægemidler flere gange i løbet af en dag, kan man dog ikke være sikker på hvilken ekspedition gebyret skal knyttes til. Efter indførelsen af tidsstemplet (variablen ETID) i 1997 er det i større udstrækning muligt. Recepturgebyr har ikke sit eget varenummer, men indgår i ekspeditionens pris, jf. ekspeditionspris (EKSP). Færdigbehandlingsgebyr og fremstillingsgebyr indgår i AUP og dermed også i variablen EKSP. Antallet af varenumre til forskellige gebyrer er steget fra 1994 til nu – en fuldstændig oversigt findes i gældende bekendtgørelse. En mere detaljeret beskrivelse af gebyrerne beskrives i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser.
Kilder Indberettes af alle, der indberetter til registeret.
Kendte databrud/ændringer Med bekendtgørelsen nr. 158 af 19. februar 1997 blev det indført, at sygehusapotekerne skulle anvende bestemte varenumre til særlige magistrelle lægemidler (lægemidler med en vis omsætning). Hidtil anvendte forskellige sygehusapoteker disse varenumre forskelligt. Der blev ligeledes lavet en liste over interne varenumre til lægemiddelpakninger fra Statens Serum Institut. Denne liste kom med i bekendtgørelse nr. 833 af 20. september 2001. På de private apoteker anvendes ofte samlevarenummeret 888888 for magistrelle lægemidler. I den primære sektor fremstilles de magistrelle lægemidler på 2 apoteker, Glostrup og Skanderborg Apotek (tidligere også på Frederiksborg og Lemvig Apotek). Magistrelle veterinære lægemidler fremstilles på Hobro Apotek, Løgstør Apotek og Kolding Svane Apotek. Disse apoteker sælger de magistrelle lægemidler videre til de andre apoteker. I en vis periode havde disse apoteker dispensation for at indberette salg af magistrelle lægemidler til andre apoteker. Hvis man skal lave opgørelser af den magistrelle produktion, bør man lave disse på grundlag af nyere data (1997 - ). Dette salg vil være at finde i restdatasættene (RF<YYYYMM>) for at undgå at tælle dobbelt, da det er salg mellem indberettere. Større veterinære pakninger kan brydes på private apoteker, og inderpakningerne er ofte tidligere blevet indberettet med varenummer 555555. I 2000 kom der varenumre for inderpakninger til veterinære lægemiddelpakninger. I forbindelse med dette skete der et stort fald i indberetningen af interne varenumre og varenummeret 555555. Nogle apoteker (systemafhængigt) har anvendt erstatningsvarenummmeret 222222 ved salg af frihandelsvarer i stedet for de korrekte varenumre der knytter sig til frihandelsvarer. Dette er ændret fra december 2002. Da salget ikke vedrører lægemidler, vil det kun være at finde i restdata (RF<YYYYMM>), og vi kan heller ikke identificere de korrekte varenumre. Der kan endvidere blive indberettet servicegebyrer o.lign. som ikke er anført i bekendtgørelserne (kendt er varenummer 100040 og 100080). Dette kan fx omhandle aktiviteter, som apoteket foretager sig (fx rygeafvænningskurser). Varenumre til internt brug anvendes i nogle tilfælde på apoteket til at få kassen til at stemme. Især er varenumret 222222 mistænkt for ofte at anvendes til dette formål. Derudover anvender nogle apoteker ikke altid de korrekte særlige varenumre men i stedet interne varenumre ved salg af lægemidler, hvis varenummer ikke er at finde i Medicinpriser.
Værdier Et varenummer indeholder altid 6 cifre og ingen bogstaver eller tegn. Der henvises til Medicinpriser (www.medicinpriser.dk) samt listen over særlige varenumre, som findes i Lægemiddelstatistikkens eget register over særlige varenumre. Varenumrene blev i sin tid inddelt i intervaller efter hvad de blev brugt til og hvem der måtte tildele dem. Lægemiddelstatistikken tildeler selv varenumre i intervallet 685000-689999 mens DLI varetager tildeling af nordiske varenumre for Sundhedsstyrelsen. 000001-199999 Pakninger med nordisk varenummer 200000 249999 Frihandelsvarer/mærkevarer 250000 369999 Råvarer, kemikalier, droger (udgået 1/3-1997) 370000-599999 Pakninger med nordisk varenummer (indført pr. 1. marts 1997) 600000 659999 Galenika (bulk) (indført pr. 1. marts 1997) 660000 679999 Frihandelsvarer (indført pr. 1. marts 1997) 680000 684999 Til internt brug i virksomheder (indført pr. 1. marts 1997) 685000 689999 Diverse, fx magistrelle lægemidler og andre uden nordisk varenummer 690000 699999 Til internt brug i virksomheder 700000 749999 Mærkevarer, magistrelle varer og enkelte specialiteter (Danmarks Apotekerforening og Amgros) 750000 799999 Frihandelsvarer/mærkevarer 800000 999999 Til internt brug i virksomheder Oprindeligt er der dog tildelt særlige varenumre inden for intervallerne for nordiske varenumre, men dette er kun en lille håndfuld og kan ses af listen over særlige varenumre.

Længde 3
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse VOLTYPECODE angiver en kode for en lægemiddelpaknings enhed for variablen VOLUME. Kan påflettes grunddata via variablen VNR. Man påfletter altid nyeste værdi for lægemidlet – også på data tilbage i tid. Betydningen af koden findes i variablen VOLTYPETXT. Se desuden under variablen VOLUME.
Kilder Sundhedsstyrelsens lægemiddelregister (KAT).
Kendte databrud/ændringer Ingen databrud, da nyeste værdier altid anvendes. Bemærk dog at der kan være forskel på en ny og en gammel opgørelse, hvis en enhed for måleværdi har ændret sig fra tidspunktet for den gamle opgørelse til tidspunktet for den nye opgørelse.
Værdier blank Er feltet blankt, er der tale om et ikke-specifikt lægemiddel og/eller en ikke-specifik mængde, et gebyr eller et veterinært lægemiddel VOLTYPECODE: VOLTYPETXT: DW DDD WHO Index DWK DDD WHO Komb liste DWG DDD WHO Guidelines DDK DøgnDosis DK CM cm2 GA g (aktivt stof) GI g (iod) GP g (præparat) L L MG mg (aktivt stof) ML ml PK pakninger ST Stk TU tusind enheder

Længde 20
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse VOLTYPETXT angiver en lægemiddelpaknings enhed for variablen VOLUME. Kan påflettes grunddata via variablen VNR. Man påfletter altid nyeste værdi for lægemidlet – også på data tilbage i tid. En kortere enhed for volume findes i variablen VOLTYPECODE. Se desuden under variablen VOLUME.
Kilder Sundhedsstyrelsens lægemiddelregister (KAT).
Kendte databrud/ændringer Ingen databrud, da nyeste værdier altid anvendes. Bemærk dog at der kan være forskel på en ny og en gammel opgørelse, hvis en enhed for måleværdi har ændret sig fra tidspunktet for den gamle opgørelse til tidspunktet for den nye opgørelse.
Værdier blank Er feltet blankt, er der tale om et ikke-specifikt lægemiddel og/eller en ikke-specifik mængde, et gebyr eller et veterinært lægemiddel VOLTYPECODE: VOLTYPETXT: DW DDD WHO Index DWK DDD WHO Komb liste DWG DDD WHO Guidelines DDK DøgnDosis DK CM cm2 GA g (aktivt stof) GI g (iod) GP g (præparat) L L MG mg (aktivt stof) ML ml PK pakninger ST Stk TU tusind enheder

Længde 8
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Volume angiver én lægemiddelpaknings numeriske volume (mængde). Kan påflettes grunddata via variablen VNR. Man påfletter altid nyeste værdi for lægemidlet – også på data tilbage i tid. Volume angives i forskellige måleenheder. Disse findes i variablene VOLTYPECODE (kort kode) og VOLTYPETXT (tekst). Feltet kan altid påflettes og er udfyldt, når der er tale om salg af et specifikt lægemiddel i en specifik mængde (bortset fra veterinære lægemidler). Ved gebyrer eller indberetninger der ikke dækker over et specifikt lægemiddel i en specifik mængde, fx salg af lægemidler på udleveringstilladelse, kan VOLUME ikke påflettes. Volume er fastsat efter følgende kriterier: Der tildeles altid først værdier defineret af WHO Collaborating Centre for Drug Statistics Methodology, Oslo, Norge. Disse værdier kaldes DDD-værdier, hvor forkortelsen DDD står for Definerede DøgnDoser. Der findes flere typer af DDD-værdier. De helt officielle DDD-værdier står i WHO’s Index. Der findes en særskilt liste ved WHO for DDD-værdier på visse kombinationspræparater (præparater bestående af flere forskellige aktive indholdsstoffer). Hvis der hverken findes en officiel WHO DDD eller en kombinations DDD, tildeles en værdi efter principperne i WHO’s guideline - og hvis dette heller ikke er muligt en national døgndosis efter oplysningerne i produktresumeet og eventuelle behandlingsvejledninger. I de tilfælde hvor det ikke giver mening at fastsætte en døgndosis, fx fordi doseringen er meget individuel eller der er tale om fx vacciner, måles volumen i en af de øvrige måleværdier. Man skal aldrig anvende værdien i feltet Volume uden at kende typen (brug enten VolTypeCode eller VolTypeTxt). WHO revurderer jævnligt et lægemiddels DDD-værdi. Ændringer meldes ud af WHO én gang om året og indføres pr. 1. januar. Antallet af ændringer i DDD-værdier er begrænset. Der kan også være kommet officielle værdier til lægemidler der tidligere blot havde en national værdi. Man skal derfor altid anvende den seneste version af Volume-værdierne. Den faktisk ordinerede mængde pr. dag kan ofte afvige fra den definerede døgndosis (DDD). Ligesom en DDD heller ikke nødvendigvis er lig med den anbefalede daglige dosis i Danmark. Især ved ordinationer til børn er der forskel mellem den definerede og den ordinerede mængde. Veterinære lægemidler er ikke tildelt en måleværdi. Lægemidler med DDD-lignende værdier udgjorde i 2012 ca. 90 pct. af omsætningen af humane lægemidler i primær sektoren og ca. 65 pct. af omsætningen i sygehussektoren. I sygehussektoren udgør lægemidler med måleværdierne gram aktivt stof og milligram aktivt stof (typiske måleværdier for fx lægemidler mod cancer) ca. 19 pct. af omsætningen.
Kilder Sundhedsstyrelsens lægemiddelregister (KAT)..
Kendte databrud/ændringer Ingen databrud, da nyeste værdier altid anvendes. Bemærk dog at der kan være forskel på en ny og en gammel opgørelse, hvis en DDD-værdi eller anden måleværdi har ændret sig fra tidspunktet for den gamle opgørelse til tidspunktet for den nye opgørelse. Variablen Volume hed tidligere DDD (Definerede Døgn Doser). Da ikke alle lægemidler havde en DDD blev Volume indført den 16. november 2009, og der blev tildelt en eller anden form for måleværdi for samtlige lægemiddelpakninger. Samtidig blev der tilknyttet måleenheder (variablene VolTypeCode og VoltypeTxt) til værdien.
Værdier blank Er feltet blankt, er der tale om et ikke-specifikt lægemiddel og/eller en ikke-specifik mængde, et gebyr eller et veterinært lægemiddel Alle positive tal med max. 3 decimaler. Der henvises til www.whocc.no for officielle DDD-værdier. Øvrige værdier tildeles af Statens Serum Institut/ Dataleverancer og Lægemiddelstatistik.

Længde 112
Kodesæt
Beskrivelse Handelsnavnet på lægemidlet
Kilder
Kendte databrud/ændringer Et lægemiddels navn kan ændres over tid, men det sker ikke så tit.
Værdier

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Styrke, numerisk For lægemidler bestående af flere aktive indholdsstoffer (kombinationspræparater) er der ikke angivet numerisk styrke.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier

Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Refusionsordninger, der ikke kan passes ind under de øvrige felter (RGLA, RGL1, RGL2) Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvor der er udbetalt andre tilskud. AREF hænger sammen med variablen TSK3, som angiver størrelsen af tilskuddet.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier 21 Forsvaret Udgåede koder 31 Danmarks Apotekerforening (udgået 1/3 2000)

Længde 1
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Hvis det udleverede varenummer (VNR) indgår i en substitutionsgruppe dvs. lægemidlet kan substitueres, og hvis det har fast pris (dvs. ikke er liberaliseret), angiver variablen ABC en kode for lægemidlets pris i forhold til de andre i substitutionsgruppen. Ellers er variablen blank. I de tilfælde, hvor lægen ikke har fravalgspåtegnet ordinationen, er der mulighed for fuld substitution, med mindre kunden ønsker andet. Apoteket pålægges hermed at udlevere det billigste præparat, som den ordinerede pakning kan substitueres til. Hvis prisforskellen på det ordinerede lægemiddel og det billigste er under bagatelgrænsen, må apoteket dog gerne udlevere det ordinerede lægemiddel, ligesom patienten altid kan ønske at få udleveret det ordinerede lægemiddel. I en enkelt substitutionsgruppe er prisen på pakningerne en A, B eller C-pris, som afhænger af den aktuelle pris i den 14-dages periode, hvor lægemidlet er købt. Hvis pakningen er den billigste i substitutionsgruppen eller er blandt flere pakninger, der alle er billigst, er prisen på pakningen en A-pris. Hvis prisforskellen på pakningen og den billigste pakning i substitutionsgruppen er mindre end eller lig med bagatelgrænsen, er prisen på pakningen en B-pris. Bagatelgrænsen er: 5 kr. når det billigste lægemiddel koster 100 kr. eller derunder 5 pct. af prisen på det billigste lægemiddel når dette koster mere end 100 kr. men mindre end 400 kr. 20 kr. når det billigste lægemiddel koster 400 kr. eller derover. Er prisforskellen på pakningen og den billigste pakning i substitutionsgruppen større end bagatelgrænsen, er prisen på pakningen en C-pris. ABC-markeringen ændrer sig ikke i løbet af en 14-dages periode selvom der eventuelt er leveringssvigt på lægemidlerne.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier A Når pakningen er den billigste i substitutionsgruppen, er prisen på pakningen en A- pris. B Ved en prisforskel mellem den pågældende pakning og den billigste pakning i substitutionsgruppen mindre eller lig med bagatelgrænsen, er prisen på pakningen en B-pris. C Ved en prisforskel mellem den pågældende pakning og den billigste pakning i substitutionsgruppen, der er større end bagatelgrænsen, er prisen på pakningen en C- pris. Blank

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Apotekets indkøbspris for én pakning på takseringstidspunktet (se evt. TARD). Apotekets indkøbspris er prisen mellem grossist og apotek, og indmeldes til Sundhedsstyrelsen af lægemiddelvirksomhederne. Kun registrerede, apoteksforbeholdte lægemidler har en AIP.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier 0,00 – 9.999.999,99

Længde 3
Kodesæt
Beskrivelse Patientens alder på købstidspunktet
Kilder Dannes under indlæsningen af data til Lægemiddelstatistikregisteret. Variablen genereres ud fra CPR-numre i modtagerfeltet (MODT) inden denne krypteres.
Kendte databrud/ændringer I 1994-1995 kan der forekomme værdier som tilsyneladende er en periode (fx. 0-3). Denne fejl er opstået ved, at der er blevet indberettet et forkert CPR-nummer, der dog er gyldigt, men som ikke er taget i brug endnu (fremtidigt CPR-nummer). Alderen er derefter blevet beregnet til en negativ værdi. Da der samtidig foranstilles 0’er, vil alderen tilsyneladende se ud som værende et interval. Disse ekspeditioners aldre skal man selvfølgelig se bort fra. Når barnets alder (BALD) er udfyldt vil ALDR være alderen på den ene af forældrene.
Værdier 000 – 120 Alder er angivet i hele år med 3 cifre inkl. eventuelle foranstillede nuller

Længde 2
Kodesæt
Beskrivelse Aldersgruppe for dyr
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Indberetning af de veterinære ekspeditioner blev med bekendtgørelse 72 af 27. januar 2000 væsentlig mere detaljerede med felter til oplysning om dyreart, aldersgruppe og ordinationsgruppe. På grund af de mange edb-ændringer blev de ekstra felter først for alvor taget i brug fra juli 2000. Særligt i de første måneder må der forventes at være nogle indkøringsfejl/mangler i dette felt.
Værdier Ved dyrlægers ordination til erhverv udfyldes feltet med følgende koder for aldersgrupper: 55 Svin – Pattegrise, søer, gylte og orner 56 Svin – Smågrise mellem 7 og 30 kg 57 Svin – Svin over 30 kg, undtagen søer, gylte og orner 61 Kvæg – Køer, tyre 62 Kvæg – Kalve under 12 mdr. 63 Kvæg – Ungdyr, stude over 12 mdr 68 Får, geder – Dyr over 12 mdr. 69 Får, geder – Lam, kid under 12 mdr. 75 Fjerkræ – Slagtefjerkræ 76 Fjerkræ – Æglæggere 77 Fjerkræ – Opdræt 00 Erstatningskode for andre produktionsdyr, heste og hobby-/kæledyr

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Feltet er blankt ved ekspeditioner af parenterale serviceprodukter inden for ATC-gruppe J01 og L01 fra sygehusapoteker fra 2011 og frem jf. indberetningsbekendtgørelsen. Se variablene PVOL og PTYP. Sygehusapotekerne indberetter antal pakninger i et særskilt felt med mere plads, som herefter samles med det felt de øvrige indberetter i til én samlet variabel, APK. Sygehusapotekerne kan indberette salg af antal pakninger som decimaltal. Alle øvrige indberettere indberetter i heltal. For apotekernes salg af dosisdispenserede lægemidler til enkeltpersoner indberettes antal solgte enheder i stedet for antal pakninger. Disse ekspeditioner identificeres ved at ekspeditionstypen (variablen EKST) har værdien “DD”. Under oparbejdningen af data ændres antal enheder ved division med pakningsstørrelsen (variablen PACKSIZE fra Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)) til antal pakninger af det pågældende varenummer. Derved forekommer der værdier af APK, som ikke er heltal (fx vil 28 tabletter ud af en pakning på 98 tabletter give en værdi på 0,285714... i feltet APK). For nogle “samlevarenumre” (varenumre der ikke refererer til et bestemt lægemiddel) indberetter sygehusapotekerne ofte noget, som ikke svarer til antal pakninger men i stedet fx antal milligram. Dette kan give nogle meget høje værdier i feltet. Ved salg af radioaktive lægemidler er feltet udfyldt med antal vials, antal generatorer eller antal kit. Ved indberetning af udligning af tilskud (varenummer 100015) er feltet udfyldt med 1.
Kilder Indberettes af alle der indberetter til registeret.
Kendte databrud/ændringer Feltet er blankt ved ekspeditioner af parenterale serviceprodukter inden for ATC-gruppe J01 og L01 fra sygehusapoteker fra 2011 og frem jf. indberetningsbekendtgørelsen. Se variablene PVOL og PTYP. Alle andre indberettere end sygehusapotekerne, og sygehusapotekerne indtil 2011, har kun 4 pladser til at indberette antal pakninger. Er der dermed solgt mere end 9999 pakninger eller taget mere end 999 pakninger retur (“-999”), kan det give problemer. Disse er dog forsøgt opfanget og rettet i tide. For ekspeditioner af dosisdispenserede lægemidler før januar 2007, hvor det indberettede varenummer ikke fandtes med en pakningsstørrelse, blev værdien af APK ikke ændret, og det angivne antal enheder blev derfor fejlagtigt fortolket som antal hele pakninger af det pågældende varenummer. For ekspeditioner af dosisdispenserede lægemidler fra januar 2007 og frem, hvor det indberettede varenummer ikke findes med en pakningsstørrelse, bliver værdien af APK ændret til missing/blank. I tilfælde af ekspeditioner af dosisdispenserede lægemidler, hvor der er angivet en anden ekspeditionstype end DD vil denne ‘ombytning’ af enheder og pakninger ikke blive foretaget. Omfanget af denne type af fejl er ukendt, men det er forekommet. Sygehusapotekerne “dosisdispenserer” også og har tidligere ved indberetning af dette salg afrundet antallet af pakninger. Sygehusapotekerne indberetter dog ikke oplysninger om hvilke patienter, der modtager lægemidlerne, så det indberettes hvor meget der i alt er solgt til en bestemt afdeling en bestemt dag. Da det ofte vil være mængder større end en pakning, antages det ikke at det har skabt meget afvigende salgstal. Fra 2011 er sygehusapotekernes salg af dosisdispenserede lægemidler indberettet som decimaltal.
Værdier Alle tal (også negative) inkl. decimaltal. Blankt ved sygehusapotekers indberetning af parenterale serviceprodukter.

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Apotekets udsalgspris (AUP, også kaldet registerpris) for én pakning på takseringstidspunktet (se evt. TARD). AUP = Apotekets indkøbspris (AIP) + avance + moms
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer I registerprisen indgår ikke recepturgebyr og eventuelle færdigbehandlingsgebyrer (se evt. EKSP for beskrivelse af disse). Avancen ændres jævnligt. Den gældende avanceformel kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: http://www.lmst.dk/da/topics/statistik,-priser-og-tilskud/priser-paa-medicin/omregning-fra-aip-til-forbrugerpris-esp
Værdier 0,00 – 9.999.999,99

Længde 3
Kodesæt
Beskrivelse Kode for barnets alder. Feltet er udgået pr. 1. april 2011. Denne skal være angivet ved ordination af lægemidler til en person under 18 år, hvor indberetningen til lægemiddelstatistikken sker på et fiktivt CPR-nummer, et af forældrenes eller en erstatningskode. Når barns alder er udfyldt, vil det krypterede CPR-nummer være en af forældrenes, og dermed vil køn- og aldersvariablen være udfyldt med den ene af forældrenes data. Erfaringen har vist, at barnekoden (alderen) ikke altid er påført ekspeditioner, der tilsyneladende har været til børn. Derved bliver børns forbrug undervurderet, og yngre kvinders (det er typisk moderen, der tager barnet til læge) forbrug vil være overvurderet. Dette har betydning for incidens og prævalensberegninger for børn og yngre kvinder. Der optræder ekspeditioner hvor både barns alder er udfyldt og det krypterede CPR-nummer knytter sig til barnet.
Kilder Indberettes af apotekerne.
Kendte databrud/ændringer Fra 1. januar 1996 blev det indført, at børn skulle have deres eget sygesikringsbevis, som skulle anvendes ved konsultationer hos læger. Ordningen blev dog indført før det rent praktisk var muligt at trykke og udsende disse mange sygesikringsbeviser. Derfor er der en gradvis overgang fra anvendelsen af BALD til indberetning af barnets eget cpr-nummer og dermed at barnets egen alder anføres i aldersvariablen (ALDR). Først fra sommeren 1996 bliver anvendelsen af barnets eget sygesikringsbevis så godt som fuldstændigt. Man skal være opmærksom på, at der altid vil være en vis anvendelse af feltet barns alder, idet børn der ikke er navngivet ikke vil have eget sygesikringsbevis. Desuden kan enkelte læger stadig finde på at ordinere på forældrenes cpr-nummer. Siden år 2000 forekommer der enkelte ekspeditioner hver måned hvor barns alder er udfyldt, men hvor det krypterede CPR-nummer knytter sig til en person over 100 år. I disse tilfælde er der sket en fejlregistrering af barns alder. Denne fejltype er rettet fra december 2004. Med indførelsen af det behovsafhængige tilskudssystem 1. marts 2000, hvor et eventuelt tilskud beregnes ud fra den enkelte persons saldo i CTR, er anvendelsen af børns sygesikringsbeviser blevet stort set fuldstændig.
Værdier 00M-23M For børn under 2 år anføres alder i måneder. 02Y-17Y For børn på 2 år og op til 18 år anføres alder i år (indført pr. 1. marts 2000) 02Y-15Y For børn på 2 år og op til 16 år anføres alder i år (udgået pr. 1. marts 2000)

Længde 3
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Angiver i hvilken kommune borgeren havde bopæl ved medicinkøbet.
Kilder Borgerens bopælskommune påflettes fra CPR-registeret via cpr-nummer og dato. Datoen afgrænses på variablen EKSD.
Kendte databrud/ændringer CPR_KOM er kun udfyldt fra januar 2005 og frem.
Værdier Blank Der kunne ikke påflettes bopælskommune 101-846 Se klassifikation af kommunekoder

Længde 3
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Borgerens bopælskommune Angiver hvilken region borgeren havde bopæl i ved medicinkøbet
Kilder Borgerens bopælsregion påflettes fra CPR-registeret via cpr-nummer og dato. Datoen afgrænses på variablen EKSD.
Kendte databrud/ændringer CPR_REG er kun udfyldt fra januar 2005 og frem.
Værdier Blank Der kunne ikke påflettes bopælsregion 081 Borgeren havde ved købet bopæl i Region Nordjylland 082 Borgeren havde ved købet bopæl i Region Midtjylland 083 Borgeren havde ved købet bopæl i Region Syddanmark 084 Borgeren havde ved købet bopæl i Region Hovedstaden 085 Borgeren havde ved købet bopæl i Region Sjælland

Længde 2
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Kode for dyreart ved dyrlægeordinerede lægemidler. Feltet skal være udfyldt ved receptursalg af lægemidler til dyr. Feltet er ikke altid udfyldt, selvom der er tale om dyrlægeordinerede lægemidler til erhvervsdyr. Generelt er datakvaliteten så ringe i dette felt, at det ikke kan anbefales at bruge det til udtræk og analyser.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Indberetning af de veterinære ekspeditioner blev med bekendtgørelse 72 af 27. januar 2000 væsentlig mere detaljerede med felter til oplysning om dyreart, aldersgruppe og ordinationsgruppe. På grund af de mange edb-ændringer blev de ekstra felter først for alvor taget i brug fra juli 2000. Særligt i de første måneder må der forventes at være nogle indkøringsfejl/mangler i dette felt. Der er mange apoteker (systemfejl) der anvender koden 00 i feltet for dyreart. Denne kode anvendes som erstatningskode i felterne med oplysning om aldersgruppe og ordinationsgruppe. Koden 00 er ikke gyldig i dette felt, men bibeholdes i registeret (det kan bl.a. bruges til at sige noget om datakvaliteten af variablen). Kun i en kort periode (juli 2000 – oktober 2001) blev feltet udfyldt når dyrlæger ordinerede til brug i egen praksis. Da dyrlægerne ikke på forhånd kan vide hvilken dyreart der vil få det ordinerede lægemiddel, er feltudfyldelsen fejlbehæftiget. Efter oktober 2001 skal der ikke registreres en kode i denne situation.
Værdier Ved dyrlægers ordination til erhverv gælder følgende koder: 12 Kvæg 13 Får, geder 15 Svin 24 Pelsdyr 30 Fjerkræ 51 Akvakulturer 95 Andre produktionsdyr Ved dyrlægers ordination til hobby-/kæledyr gælder følgende koder: 11 Heste 90 Andre hobby-/kæledyr

Længde 11
Kodesæt
Beskrivelse Drugid: Internt løbenummer i Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT), der definerer et bestemt lægemiddel/ markedsføringstilladelse. Et lægemiddels drugid kan ændres. Ændringen i drugid’et har administrative årsager. Man bør være opmærksom på dette forhold, hvis man ønsker at bruge drugid’et som nøgle i en fletning.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Løbenummer

Længde 7
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Der skal altid være anført en dosering på recepter til enkeltpersoner/privatpersoner. Lægen kan dog vælge at skrive en anden dosering end en godkendt eller at formulere doseringen anderledes (i fritekst), og i disse tilfælde kan der ikke angives en doseringskode. Andelen af ordinationer med en udfyldt doseringskode er i 2012 ca. 57 pct. Der henvises til de gyldige koder i Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT).
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Feltet DOSO blev indført 1. april 2004. Nogle lægesystemer har først fået kode på EDB-udskrevne recepter 1. april 2005.
Værdier 0000001 – 9999999 7 cifre inkl. eventuelle foranstillede nuller Der henvises til de gyldige koder i Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT). Værdierne kan også være blanke. Ofte er værdien 0000000 (7 nuller) selvom dette tilfælde burde være blankt i stedet for.

Længde 1
Kodesæt
Beskrivelse Kode for fravalg af substitution ved receptursalg af lægemidler. Feltet skal være udfyldt ved receptursalg af lægemidler til enkeltpersoner, hvor lægen har påført på recepten, at de ikke ønsker substitution af lægemidlet. Koden angiver hvad lægen har påført recepten. Hvis kunden ikke ønsker substitution, selvom lægen har tilladt det, skal feltet være blankt.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Tidligere skulle en læge aktivt skrive på recepten hvis man ønskede substitution. Med indførelsen af lov 224 i maj 1997 skete der en ændring om tilladelse/fravalg af generisk substitution. Ordningen blev ændret således, at læger derefter skulle markere på recepten såfremt de ikke ønskede, at man på apoteket skulle kunne substituere. Ved indberetning om fravalg af substitution kunne der anføres et S i dette felt. Hvis lægen ville tage stilling til om der var tale om fravalg af generisk eller original substitution skulle dette indberettes i felterne for fravalg af henholdsvis generisk eller original substitution (EJG og EJO, eksisterer ikke længere i registeret). I langt de fleste tilfælde blev der ikke skelnet mellem om der var tale om fravalg af generisk eller original substitution, og der blev indberettet et S i dette felt når lægen ikke ønskede substitution på apoteket. I Lægemiddelstatistikregisteret blev ændringen først indført pr. 1. oktober 1997. Substitutionsreglerne blev forenklet med bekendtgørelse om recepter juni 2001, således at der ikke længere skulle skelnes mellem fravalg af generisk eller original substitution. I stedet skulle der blot anføres et Ej S på recepten ved fravalg af substitution. Denne ændring kom med i Lægemiddelstatistikregisteret pr. 1. oktober 2001. I den forbindelse opstod der en fejl i et af apotekernes edb-systemer således at alle lægemidler fra elektroniske recepter blev registreret med koden S i apotekernes receptursystem. Denne fejl blev først rettet fra maj 2002. Koden for fravalg af substitution bør derfor ikke anvendes i perioden oktober 2001 til maj 2002. I registeret er de historiske værdier af felterne EJG, EJO (felter fra perioden 1/10 1997 – 1/10 2001) og EJS samlet i feltet EJS. EjG betød “ej generisk substitution” (ingen generika) og EjO betød “ej original substitution” (ingen parallelimport). En undersøgelse af fravalget af substitution på de enkelte apoteker viste et fravalg af de substituerbare lægemidler i 3. kvartal 2002 på mellem 0,8 og 60 procent. Den store spredning kunne ikke forklares med en eventuel systemfejl i apotekernes edbsystem. Nogle apoteker har indberettet fravalg af substitution når patienten har haft et ønske om dette, på trods af at det ikke var anført på recepten. Dette, samtidig med en mistanke om dårlige vaner med hensyn til at indberette feltet for fravalg af substitution korrekt, gør at man bør behandle detaljerede oplysninger om substitution varsomt (eksempelvis opgjort på ydernummerniveau). I 2004 viste en stikprøveundersøgelse af 4 apoteker fejl i indberetningen af EjS i 5,6 pct. af alle ordinationer. Andelen af ordinationer påført “EJS” er faldet kraftigt siden indførelsen, og er i 2012 på ca. 2,8 pct. ud af alle ordinationer hvor substitution er en mulighed.
Værdier S Fravalg af substitution Blank

Længde 4
Kodesæt
Beskrivelse Dato for gennemført kassetransaktion/debitering. Ekspeditionsdatoen kan også kaldes udleveringsdatoen. Feltet skal altid være udfyldt. Salg af håndkøbslægemidler uden for apotek bliver indberettet som det samlede salg af det enkelte varenummer for den pågældende måned. For disse data er ekspeditionsdatoen sat til den 1. i den pågældende måned. Tilsvarende er salget fra forhandlere og producenter af radioaktive lægemidler blevet samlet pr. varenummer med den 1. i måneden som ekspeditionsdato til og med september 2010. Fra oktober 2010 er den eksakte dato blevet indberettet.
Kilder Indberettes af alle der indberetter til registeret.
Kendte databrud/ændringer I 1994 kan der forekomme ekspeditioner, hvor ekspeditionsdatoen ikke ligger inden for den måned, som er angivet i navnet på datasættet. Der er tale om ekspeditioner indberettet fra nogle vagtapoteker der anvendte et bestemt edb-system. Problemet var, at månedsskiftet (indberetningstidspunktet) blev lagt på et for vagtapotekerne gunstigt tidspunkt men ikke nødvendigvis kl. 00 den 1. i måneden. Der blev givet garanti for, at ekspeditionerne ikke blev indberettet igen på et senere tidspunkt. I dag kontrolleres det under indlæsningen, at alle ekspeditioner ligger inden for den pågældende måned. Det har været forskelligt fra edb-leverandør til edb-leverandør om ekspeditionsdatoen blev opfattet som takseringsdato eller udleveringsdato. Med indførelsen af det behovsafhængige tilskudssystem marts 2000 er det vigtigt at skelne mellem disse datoer, fordi pris og tilskudspris fastsættes ud fra oplysningerne i Medicinpriser på takseringstidspunktet, mens tilskuddets størrelse bestemmes ud fra personernes CTR-saldo (tilskudssaldo) på udleveringstidspunktet. Med bekendtgørelse 72 af 27. januar 2000, der trådte i kraft pr. 1. marts 2000, indførtes der derfor 2 datoer, takseringsdatoen og ekspeditionsdatoen (udleveringsdatoen). Nogle apoteker (systemafhængigt) har leveret den samme dato, takseringsdatoen, i begge felter indtil november 2000. Herefter er ekspeditionsdatoen lig udleveringsdatoen.
Værdier Datoer fra og med 1994

Længde 0
Kodesæt
Beskrivelse Apotekets ekspeditionsnummer/Ekspeditionsnummer for den enkelte ekspedition på apoteket. Ekspeditionsnummeret er for det enkelte apotek et unikt nummer, der kan identificere den enkelte ekspedition. Desværre er feltet for kort, da nogle apoteker har ekspeditionsnumre på mere end 5 cifre. Feltet anvendes ikke til lægemiddelstatistik og er derfor heller ikke med i de oparbejdede data før januar 2011. Feltet anvendes udelukkende ved korrespondance med apoteker og deres edb-leverandører omkring fx fejl i indberetningen. Feltet skal altid være udfyldt ved salg fra apotekerne.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Ekspeditionens samlede pris i kr. inkl. moms. Ved udligning af for meget eller for lidt udbetalt tilskud ikke være anført nogen ekspeditionspris. For receptekspeditioner på apoteker af apoteksforbeholdte lægemidler er ekspeditionens samlede pris: (Apotekets Udsalgs Pris (AUP) + recepturgebyr) * antal pakninger Recepturgebyret udgjorde til og med 10/4 2005 7,70 kr., fra 11/4 2005 – 9/4 2006 8,45 kr., fra 10/4 2006 – 8/4 2007 9,25 kr. og fra 9/4 2007 og frem 10,00 kr. Ved håndkøbssalg betales ikke recepturgebyr. For dosisdispenserede lægemidler er prisfastsættelsen noget anderledes – der betales ikke recepturgebyr og AUP pr. enhed bestemmes ud fra den billigste pakningsstørrelse af lægemidlet. Nogle gebyrer er inkluderet i lægemidlets pris (ekspeditionsprisen, variablen EKSD). Det drejer sig om recepturgebyret, færdigbehandlingsgebyret (kr. 21,90 pr. pakning), fremstillingsgebyr (forskellig pris, typisk magistrelle lægemidler) og veterinærgebyret (kr. 2,50 pr. pakning). Færdigbehandlingsgebyret lægges på visse lægemidler, som på apoteket skal undergå en eller anden form for behandling, inden det kan udleveres til patienterne (fx miksturer som blandes umiddelbart inden udlevering). Færdigbehandlingsgebyret blev indført den 1. juli 1995. Veterinærgebyret lægges på receptpligtige lægemidler, der forhandles til dyr, som holdes i erhvervsøjemed (kr. 2,50 pr. pakning). Gebyret blev indført den 29. juni 1998.
Kilder Indberettes af alle på nær forhandlere af heroin til misbrugsbehandlingssteder.
Kendte databrud/ændringer For sygehusapoteker mv. er der indtil 2011 anvendt forskellige interne afregningspriser i kroner inkl. moms. Fra 2011 er sygehusenes indberetninger i stedet i SRIP (sidst registrerede indkøbspris) inkl. moms. Der skal være opmærksomhed på dette ved opgørelse på sygehusdata over tid, og mellem forskellige sygehuse/regioner, når det involverer data fra før 2011. Opgørelser i omsætning for primær sektor og sygehussektor (eller nærmere: indberetninger fra private apoteker og fra sygehusapoteker) kan ikke sammenlignes, da grundlaget er vidt forskelligt. Inden for samme sektor kan data komme fra både apoteker og sygehusapoteker, da det er modtageren der afgør hvilken sektor en indberetning bliver tildelt.
Værdier blank Er feltet blankt, er der tale om udligning af tilskud eller salg af heroin til et misbrugsbehandlingssted Alle tal inkl. 2 decimaler.

Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Kode for type af ekspedition.
Kilder Alle der indberetter til Lægemiddelstatistikregisteret.
Kendte databrud/ændringer Anvendelsen af ekspeditionstyperne er ikke altid helt korrekt. Generelt anbefales det derfor ikke at afgrænse dataudtræk udelukkende på baggrund af oplysningerne i dette felt. Af generelle problemer kendes følgende: I 1994 blev nogle receptekspeditioner indberettet som håndkøbssalg (HA). Mange gebyrekspeditioner blev i 1994-95 indberettet med ekspeditionstypen HA i stedet for AD. For ekspeditionstypen SU – salg af lægemidler uden avance – var der tale om meget dyre produkter, eksempelvis blodprodukter, hvor apoteket ikke skulle tage avance. Ved salg af lægemidler uden avance skal man være opmærksom på, at der ved leverancer af denne type lægemidler både kan være påført ekspeditionstypen SU og LI. Indtil maj 2004 var sygehusapoteker og veterinære institutioner opført i bekendtgørelsen under ét med hensyn til ekspeditionstyper. Ekspeditionstyperne var i bekendtgørelsen fra starten, selvom der først blev indberettet fra januar 1997. Receptursalg til enkeltpersoner af håndkøbslægemidler bliver i nogle apotekssystemer indberettet med ekspeditionstypen LS eller HA i stedet for ekspeditionstypen EI. Fra 1. april 2011 er ekspeditionstyperne for det magistrelle salg (EM, LM, DM, MD, AM, SM og PM) fjernet. Alt salg af lægemidler, uanset om det er godkendte eller magistrelle lægemidler, bliver fra denne dato indberettet på ekspeditionstyperne som tidligere var forbeholdt de godkendte lægemidler. Der har ikke været konsistens i indberetternes brug af de forskellige ekspeditionstyper, så derfor var det hensigtsmæssigt at forenkle antallet. Hvis man har brug for at skelne mellem godkendte og magistrelle lægemidler gøres det bedst ved brug af varenumrene, hvor de fleste magistrelle lægemidler har varenumre, der begynder med 68 (se bilag 2 i indberetningsbekendtgørelsen). Desuden er ekspeditionstypen LS for apotekerne fjernet fra 1. april 2011. Alle håndkøbslægemidler fra apotekerne bliver fra denne dato indberettet under ekspeditionstypen HA. Ekspeditionstypen LA sygehusapotekers leverancer “til andre” skal for de tidlige år anvendes med forbehold, idet der er mistanke om at den er blevet anvendt ved salg internt (eksempelvis mellem hovedapotek og apoteksfilialenhed). Ønsker man at se på hvor meget, der er solgt på recept anbefales det at se på andel af salget hvor KCPR er udfyldt. Dette anses som mere validt.
Værdier Gældende værdier. Bemærk at koden DI både kan indberettes af de private apoteker samt forhandlere af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr og derfor optræder to gange på listen. Ligeledes med koden PI, som både kan indberettes af sygehusapotekerne og Veterinærinstituttet DTU. Private apoteker Receptursalg Enkeltpersoner (ej erhverv) og mindre salg til læger (erhverv)1) EI - ikke dosisdispenserede lægemidler (indtil 1. april 2011 kun godkendte lægemidler – se den udgåede kode EM) DD - dosisdispenserede lægemidler og gebyr herfor (indført pr. 1. oktober 2001, “og gebyr herfor” dog først indført pr. 1. april 2011) LI Sygehuse mv. og større salg til læger1) (indtil 1. april 2011 kun godkendte lægemidler – se den udgåede kode LM) DI Større salg til dyrlæger1) (indtil 1. april 2011 kun godkendte lægemidler – se den udgåede kode DM) ID Alle andre dyrlægeordinationer (indtil 1. april 2011 kun godkendte lægemidler – se den udgåede kode MD) SL Andre apoteker mv., ikke dosisdispenserede lægemidler SD Andre apoteker mv., dosisdispenserede lægemidler og gebyr herfor (indført pr. 1. oktober 2001) SA Andre apoteker mv., andet Andet HA Håndkøbslægemidler (indtil 1. april 2011 kun apoteksforbeholdte lægemidler – se den udgåede kode LS) HF Frihandelsvarer (ikke-lægemidler) AD Andre driftsindtægter UL Udligning af for meget eller for lidt udbetalt tilskud (CTR) (indført pr. 1. marts 2000) Sygehusapoteker mv. AI Sygehusafdelinger, lægemidler (indtil 1. april 2011 også salg fra Veterinærinstituttet DTU og kun godkendte lægemidler – se den udgåede kode AM) SI Sygehusapoteker, lægemidler (indtil 1. april 2011 kun godkendte lægemidler – se den udgåede kode SM) PI Private apoteker, lægemidler (indtil 1. april 2011 kun godkendte lægemidler – se den udgåede kode PM) LA Lægemidler til andre, herunder universitet, ambulancetjeneste, hospice m.fl. (indført pr. 1. januar 1996, indtil 1. april 2011 også salg fra Veterinærinstituttet DTU) Forhandlere af liberaliserede håndkøbslægemidler (butikker mv.) LS Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler (indført pr. 1. oktober 2001, indtil 1. april 2011 også salg af liberaliserede håndkøbslægemidler fra de private apoteker – se koden HA) Forhandlere af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr DI Receptursalg til produktionsdyr (indført pr. 2. april 2007, tidligere også salg fra Veterinærinstituttet DTU) Statens Serum Institut KM Læger med ydernummer (indført pr. 1. januar 1997, i bekendtgørelsen dog først senere) KU Læger uden ydernummer (indført pr. 1. januar 1997, i bekendtgørelsen dog først senere) KA Sygehusafdelinger (indført pr. 1. januar 1997, i bekendtgørelsen dog først senere) KS Sygehusapoteker (indført pr. 1. januar 1997, i bekendtgørelsen dog først senere) KP Private apoteker (indført pr. 1. januar 1997, i bekendtgørelsen dog først senere) KK Andre, herunder forsvaret, asylcentre m.fl. (indført pr. 1. januar 1997, i bekendtgørelsen dog først senere) For virksomheder, der er indehaver af Lægemiddelstyrelsens tilladelse til forhandling og udlevering af diacetylmorphin HE Diacetylmorphin til misbrugsbehandlingssteder (indført pr. 22. maj 2009) Producenter og forhandlere af radioaktive lægemidler RA Salg af radioaktive lægemidler Veterinærinstituttet DTU PI Receptursalg engros til apoteker og andre forhandlere VI Andre dyrlægeordinationer (indført pr. 2. april 2007, tidligere registreret under DI, indtil 1. april 2011 kun godkendte lægemidler)

Længde 4
Kodesæt
Beskrivelse Ekspeditionstidspunkt Angiver klokkeslettet hvor kassetransaktionen/debiteringen blev gennemført. Feltet skal være udfyldt ved ekspedition fra apotek.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Først med bekendtgørelse 72 af 27. januar 2000 er det blevet præciseret, at tidsstempel skal stemme overens med tidspunktet for udlevering af lægemidlet. Det er derfor uvist hvilket tidspunkt, der indtil da indberettes. Efter 1. marts 2000 mistænkes nogle apoteker for stadig at indberette tidspunktet for taksering (se EKSD). Feltet blev indført oktober 1997. Der kan på det enkelte apotek være uoverensstemmelser mellem tidsindstillingen på de forskellige maskiner, og i forhold til den rigtige tid.
Værdier 0000-2359

Længde 0
Kodesæt
Beskrivelse Patientens fødselsår
Kilder Dannes under indlæsningen af data til Lægemiddelstatistikregisteret. Variablen genereres ud fra CPR-numre i modtagerfeltet (MODT) inden denne krypteres.
Kendte databrud/ændringer Når barnets alder (BALD) er udfyldt vil FAAR være fødselsåret på den ene af forældrene.
Værdier 0001-9999 Årstal (ÅÅÅÅ)

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Den indberettede beregningsgrundlagspris i kroner inkl. moms. Det beløb, der ligger til grund for beregning af regionalt medicintilskud. Feltet skal være udfyldt, når patienten er berettiget til regionalt medicintilskud – også selvom patienten befinder sig på den del af tilskudsskalaen, hvor der er fuld egenbetaling. Beløbet er umiddelbart beregnet ud fra den beregningsgrundlagspris/tilskudspris, som er angivet i Medicinpriser (TILPRIS * antal pakninger). Hvis der er tale om forhøjet tilskud, enkelttilskud eller terminaltilskud er beregningsgrundlagspris dog lig ekspeditionsprisen (EKSP). Som regel benyttes IBGP også ved beregning af eventuelle kommunale tilskud (IBGP minus TSKA). IBGP har sammenhæng med variablene RGLA(regelnummer), TSKA (regionalt medicintilskud) og PATT (patienttype).
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Nogle apoteker (systemfejl) angiver ikke beregningsgrundlagspris for det salg, hvor patienterne er berettiget til tilskud, men befinder sig på den del af tilskudsskalaen, hvor der er fuld egenbetaling. Dette er rettet fra 2003.
Værdier -999.999,99 – 9.999.999,99

Længde 5
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Den indberetningspligtiges nummer Apoteksnumrene er officielle og angives ved 3 cifre (000-400) efterfulgt af apotekets enhedsnummer angivet ved 2 cifre. Salget af lægemidler vil fra nogle apoteksudsalg (systemafhængigt) være indberettet med nummeret på deres hovedapotek, idet indberetningen til lægemiddelstatistikken er sket derfra. På baggrund af dette er det ikke muligt at lave en fuldstændig opgørelse over, hvad der er solgt på henholdsvis hovedapotek og apoteksudsalg.
Kilder Indberettes af alle på nær forhandlere af heroin samt butikker mv. der sælger håndkøbslægemidler
Kendte databrud/ændringer Siden 1. oktober 2001 er der åbnet mulighed for salg af lægemidler uden for apotek. Disse er ikke blevet tildelt et indberetningsnummer, men identificeres i stedet ud fra deres produktionsnummer (P-nummer, se variablen PNR), som angivet i det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
Værdier Apoteksnumrene er officielle og angives ved 3 cifre (000-400) efterfulgt af apotekets enhedsnummer angivet ved 2 cifre. Reglerne for tildeling af enhedsnummeret er: 00 Hovedapotek 01-09 Filialenheder 10-99 Apoteksudsalg

Længde 7
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Indikationskode for det ordinerede lægemiddel. Der skal altid være anført en indikation på recepter til enkeltpersoner/privatpersoner.
Kilder Indberettes fra apotekerne
Kendte databrud/ændringer Feltet INDO blev indført 1. april 2004. Nogle lægesystemer har først fået kode på EDB-udskrevne recepter 1. april 2005. Lægen kan dog vælge at skrive en anden indikation end en godkendt eller at formulere indikationen anderledes (i fritekst), og i disse tilfælde kan der ikke indberettes en indikationskode. Andelen af ordinationer med en udfyldt indikationskode er i 2012 ca. 73 pct.
Værdier 0000001 – 9999999 7 cifre inkl. eventuelle foranstillede nuller Der henvises til de gyldige koder i Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT).

Længde 0
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Variablen ITYPE dannes ud fra hvem der har indberettet de pågældende data (kan fx ses af filnavnet).
Kilder Dannes ved oparbejdning af data.
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier APO Apoteker SYG Sygehusapoteker SSI Statens Serum Institut LIB Forhandlere af liberaliserede håndkøbslægemidler CAF Forhandlere af liberaliserede håndkøbslægemidler – kun nikotinpræparater RAD Producenter og forhandlere af radioaktive lægemidler VET Veterinære institutioner PRO Forhandlere af receptpligtig medicin til produktionsdyr HER Forhandlere af heroin til misbrugsbehandlingssteder

Længde 0
Kodesæt
Beskrivelse Krypteret cpr-nummer for modtageren af lægemidlet. Feltet er udfyldt ved receptsalg til borgere, der har et dansk cpr-nummer. Oprindeligt indberettes cpr-nummeret i feltet MODT, men ved bearbejdning af data krypteres og overføres dette til KCPR. Øvrige modtagere bliver i feltet MODT.
Kilder Dannes ved bearbejdning af data. Det oprindelige cpr-nummer indberettes af de private apoteker ved receptsalg.
Kendte databrud/ændringer I en periode fra 1994 – 1995 indberettede nogle apoteker (systemfejl) mange erstatningskoder i stedet for cpr-numre. Der var tale om personer født inden den 10. i måneden. Når man i opgørelser frasorterer ekspeditioner uden cpr-nummer, bør man for denne periode være særlig opmærksom på at undersøge, hvor stor en del af datasættet, som ikke er med i opgørelsen. I løbet af 1994 vil en række plejehjemsbeboeres cpr-numre figurere i registeret for første gang. Det skyldes at plejehjemsbeboere tidligere ikke fik udbetalt deres pension, men fik betalt deres faste udgifter i stedet. Herunder hørte også udgifter til lægemidler. I starten af 90’erne gennemførtes nogle forsøgsordninger, hvor plejehjemsbeboerne i stedet fik udbetalt deres pension og derfor også selv skulle holde deres udgifter til lægemiddeler. I slutningen af 1993 blev der vedtaget en lovændring til lov om social bistand, hvorefter forsøgsordningerne i løbet af 1994 og senest 1. januar 1995 skulle være gjort permanente og gælde for samtlige plejehjemsbeboere. . Det betyder at antallet af unikker brugere (kcpr) stiger. Ikke fordi der nødvendigvis kommer flere brugere til, men fordi plejehjemsbeboere selv køber medicinen. Derudover bør man ved forskelige tolkninger af data være opmærksom på, at der op i gennem 80’erne og 90’erne er sket en stadig udflytning fra den lukkede behandling af psykisk syge og mentalt handicappede på institutioner til mere åben behandling i beskyttede boliger mv. Dette betyder at en del personer flyttes fra behandling i den sekundære sektor til behandling i den primære sektor. Også her er betyder det at antallet af unikke brugere stiger når der opgøres på kcpr. I december 1998 var ca. 77.500 cpr-numre blevet fejlkrypteret på grund af et systemnedbrud. De fejlkrypterede cpr-numre blev identificeret og har fået tildelt følgende værdier X000000000000001 – X000000000077486. Ekspeditioner i forbindelse med disse krypterede cpr-numre bør ekskluderes fra opgørelser over antal brugere, men disse ekspeditioner skal naturligvis stadig indgå i forbrugsopgørelser. Fra januar 2005 er der ikke længere foretaget et modulus-11 tjek af de indberettede CPR-numre. Der vil derfor kunne optræde enkelte krypterede cpr-numre på personer som ikke eksisterer.
Værdier Blank: Feltet er blankt når der ikke er tale om receptsalg til borgere med et dansk cpr- nummer AAAAAAAAAAAAAAAA - PPPPPPPPPPPPPPPP: Krypterede cpr-numre X000000001-X000077486: Tildelte numre for fejlkrypterede CPR-numre i december 1998

Længde 1
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Patientens køn
Kilder Dannes under indlæsningen af data til Lægemiddelstatistikregisteret. Variablen genereres ud fra CPR-nummer i modtagerfeltet (MODT) inden dette krypteres.
Kendte databrud/ændringer Når barnets alder (BALD) er udfyldt vil KOEN være kønnet på den ene af forældrene.
Værdier M Mand K Kvinde

Længde 3
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Kommunenummer. Nummeret på den refusionsgivende kommune. Feltet angiver hvilken kommune, der har betalt for et eventuelt tilskud. Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvor der er udbetalt kommunalt tilskud. I dag anvendes dette felt ikke til opdeling af lægemiddelsalg på kommuner, da der i stedet påflettes oplysninger om borgerens bopælskommune fra CPR-registeret på alle ekspeditioner (se variablen CPR_KOM).
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer I 2007 var der en omstrukturering af kommunegrænser. Mange kommuner var uændrede, men der opstod nye kommuner, som fik nye kommunekoder. I registeret optræder der derfor ét sæt koder ind til og med 2006 og et nyt sæt koder fra 2007 og frem.
Værdier Gældende kommunekoder

Længde 1
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Korrektionskode Feltet skal altid være udfyldt Variablen korr kan fx anvendes ved en eventuel rensning af data for personer, der reelt ikke har købt et bestemt lægemiddel. Eller for at rense ud i en persons lægemiddelkøb, så kun de reelle køb står tilbage. Ved en sådan rensning skal man være opmærksom på, om det er de korrekte købsdatoer man er interesseret i, eller om det er omsætning og tilskud man er interesseret i. Hvis variablen APK og/eller variablen PVOL og/eller variablen EKSP er negativ er korr=’1’ ellers ‘0’
Kilder Dannes under indlæsning af data ud fra andre indberettede variable. Indtil 1. marts 2000 dog direkte indberettet.
Kendte databrud/ændringer Indtil 1. januar 1996 opereres med 3 værdier for korrektionsposterne, nemlig 0, 1 og 2, hvor 0 var en normal post. 1 var korrektionspost vedr. Indberetning i tidligere måned og 2 var uspecificeret korrektionspost. Da apotekernes edb-systemleverandører ikke tolkede forskellen på 1 og 2 på samme måde, blev den ene afskaffet med bekendtgørelse 877 af 20. november 1995. Ved dataoprensning er de tidligere 2’erne blevet ændret til 1. Fra marts 2000 blev variablen ikke længere indberettet, men i stedet dannet ved indlæsningen af data ud fra andre variable. Et sygehusapotek har ved indberetning af korrektionsposter indberettet oplysning om antal pakninger med positivt fortegn. Der er derfor ikke blevet dannet en korrektionskode for disse ekspeditoner. For dette sygehusapotek ses der derfor ingen korrektionsposter frem til januar 2005 (den samlede ekspeditionspris for dette sygehusapotek er derfor overestimeret). Tidligere har de dannede korrektionskoder haft nogle yderligere værdier end 0 og 1. Dette gjaldt kun for varenummer 100015 udligning af tilskud. Værdien 2 betød at personen havde fået for meget i tilskud og skulle betale penge (negativ tska, positiv ptp), værdien 3 betød at personen havde fået for lidt i tilskud og skulle have penge tilbage (positiv tska, negativ ptp) og værdien 9 betød at hverken værdien 2 eller 3 kunne tildeles (missing tska og ptp). Disse værdier findes dog ikke længere i registeret
Værdier Kode Beskrivelse 0 Normal post 1 Korrektionspost (tilbageførsel)

Længde 16
Kodesæt
Beskrivelse Lægens krypterede CPR-nummer. Lægens CPR-nummer indberettes, når der til enkeltpersoner ekspederes de lægemidler, der er nævnt i receptbekendtgørelsens §4 medmindre ordinationen sker ved en elektronisk recept eller ved den af Sundhedsstyrelsens særligt udformede receptblanket (narkocheck). Lægens CPR-nummer skal dog kun indberettes, hvor det ikke er muligt at indberette lægens autorisationsID i henhold til receptbekendtgørelsen. Dette felt anvendes alene i forbindelse med indberetning af kopieringspligtige lægemidler til Sundhedsstyrelsen og embedslægerne. Tidligere har feltet ikke været med i det oparbejdede Lægemiddelstatistikregister, men fra januar 2011 er lægens cpr-nummer blevet krypteret og placeret i variablen LKCPR. Lægen kan vælge at udskrive recept på et §4-lægemiddel på en særlig blanket, hvorved lægen ikke behøver at angive sit cpr-nummer. For disse henvises til variablen RECL.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Der har været en fejl i indberetninger fra apoteker med et bestemt edb-system. Fejlen bevirkede at en hel lægepraksis som udgangspunkt blev registreret med samme læge-cpr. For hvert indberettet læge-cpr kunne der dermed knytte sig flere autorisationsID. Dette er rettet fra februar 2013.ngen
Værdier Krypteret CPR-nummer 4000000999 Erstatningskode for udenlandske læger 4000000103 Erstatningskode ved rekvisitioner foretaget af skibsførere (til ‘skibskisten’) Ved ordinationer foretaget af læger med dansk autorisation uden dansk CPR nummer var følgende landeafhængige erstatningskoder gældende indtil 1. april 2011: 4000000006 Norge 4000000014 Sverige 4000000022 Island 4000000030 Finland 4000000049 Grønland 4000000057 Færøerne 4000000065 Danmark (fx diplomat) 4000000081 Tyrkiet 4000000200 Grænsearbejder (bosat i et andet EU land, arbejdstager i Danmark) 4000000332 Storbritannien 4000000340 Italien 4000000359 Holland 4000000367 Belgien 4000000375 Luxembourg 4000000383 Frankrig 4000000391 Tyskland 4000000405 Irland 4000000413 Grækenland 4000000421 Spanien 4000000448 Portugal 4000000456 Østrig 4000000464 Lichtenstein 4000000472 Schweiz 4000000480 Estland 4000000499 Letland 4000000502 Litauen 4000000510 Polen 4000000529 Tjekkiet 4000000537 Slovakiet 4000000545 Ungarn 4000000553 Slovenien 4000000561 Malta 4000000588 Cypern 4000000596 Bulgarien 4000000618 Rumænien

Længde 0
Kodesæt
Beskrivelse I tilfælde af genbrug af et varenummer (VNR) tildeles et voksende løbenummer. LNR har værdien 0 hvis varenummeret anvendes for første gang. Varenumre har ikke været genbrugt rigtig længe, og der er kun få tilfælde af genbrug af varenumre i Lægemiddelstatistikregisteret. Disse få tilfælde er der taget hånd om, fx er nogle data kommet i de såkaldte “restdata”, da salget ikke var særlig stort.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Blank, 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9

Længde 10
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Feltet skal være udfyldt med mindre der er tale om håndkøbssalg. Når feltet ved indberetning er udfyldt med et cpr-nummer, krypteres det indberettede cpr-nummer og overføres til variablen KCPR. Øvrige modtagere bliver i feltet MODT.
Kilder Indberettes af alle undtagen butikker mv. der sælger liberaliserede håndkøbslægemidler.
Kendte databrud/ændringer I en periode fra 1994 – 1995 indberettede nogle apoteker (systemfejl) mange erstatningskoder i stedet for cpr-numre. Der var tale om personer født inden den 10. i måneden. Når man i opgørelser frasorterer ekspeditioner uden cpr-nummer, bør man for denne periode være særlig opmærksom på at undersøge, hvor stor en del af datasættet, som ikke er med i opgørelsen. I løbet af 1994 vil en række plejehjemsbeboeres cpr-numre figurere i registeret for første gang. Det skyldes at plejehjemsbeboere tidligere ikke fik udbetalt deres pension, men fik betalt deres faste udgifter i stedet. Herunder hørte også udgifter til lægemidler. I starten af 90’erne gennemførtes nogle forsøgsordninger, hvor plejehjemsbeboerne i stedet fik udbetalt deres pension og derfor også selv skulle holde deres udgifter til lægemiddeler. I slutningen af 1993 blev der vedtaget en lovændring til lov om social bistand, hvorefter forsøgsordningerne i løbet af 1994 og senest 1. januar 1995 skulle være gjort permanente og gælde for samtlige plejehjemsbeboere. . Det betyder at antallet af unikker brugere (kcpr) stiger. Ikke fordi der nødvendigvis kommer flere brugere til, men fordi plejehjemsbeboere selv køber medicinen. Derudover bør man ved forskelige tolkninger af data være opmærksom på, at der op i gennem 80’erne og 90’erne er sket en stadig udflytning fra den lukkede behandling af psykisk syge og mentalt handicappede på institutioner til mere åben behandling i beskyttede boliger mv. Dette betyder at en del personer flyttes fra behandling i den sekundære sektor til behandling i den primære sektor. Også her er betyder det at antallet af unikke brugere stiger når der opgøres på kcpr. Indtil indførelsen af det ny tilskudssystem 1. marts 2000 blev udlændinge fra forskellige lande registreret på et samlet erstatningsnummer for hvert land. Med indførelsen af det ny tilskudssystem får disse udlændinge en individuel erstatningskode (personens fiktive cpr-nummer) hvorfra landekoden kan udledes, når de køber tilskudsberettigede lægemidler. Ved køb af ikke-tilskudsberettigede lægemidler kan denne individuelle erstatningskode anvendes, eller en samlet erstatningskode for alle udlændinge som ikke er landespecifik. Ved leverancer til sygehuse og sygehusafdelinger var de første tre karakterer i modtagerfeltet 450 indtil 1. april 2011. Herefter er de tre første karakterer SOR. Første og andet ciffer derefter angiver hvilket tidl. amt sygehuset er beliggende i. Tredje og fjerde ciffer angiver hvilket sygehus der er tale om. Femte, sjette og syvende ciffer angiver afdeling og/eller afsnit (SHAK-kode). Skiftet fra at indberette SOR i stedet for 450 var for at undgå forveksling med fiktive cpr-numre (fx 4+landekode 502 for Litauen). Siden juli 2000 indberettes der oplysninger om CHR-nummer på dyrehold (erhverv) der har fået dyrlægeordineret medicin. Nogle apoteker (systemfejl) har registreret numrene med et blanktegn i første karakter. Dette er rettet fra juni 2001. Statens Serum Institut anvender ved salg af lægemidler til apoteker og læger interne koder i modtagerfeltet. Der kan ved salg til læger til brug i egen praksis (kode 3200000000) forekomme ekstra oplysning om ydernummer, ved at ydernummeret angives som de sidste cifre i feltet. Ydernummeret bør dog også fremgå af variablen RECU.
Værdier Bank Er feltet blankt, er salget enten sket i håndkøb, og modtageren er derfor ikke registreret – eller der er oprindeligt registreret et cpr-nummer, som da er overført til variablen KCPR. 4xxxllllll eller 5xxxllllll Fiktivt cpr-nummer hvor llllll er et individuelt løbenummer og xxx er en landekode (indført pr. 1. marts 2000). Se bekendtgørelsen om indberetning af oplysninger til lægemiddelstatistik for detaljer. 38mmååzzzz Kvinde med særligt sundhedskort. 39mmååzzzz Mand med særligt sundhedskort. 4000000995 Dansk statsborger med bopæl i Danmark uden gyldigt CPR-nummer og barn uden sundhedskort. 4000000999 Udlænding, udenlandsdansker, diplomat og grænsegænger (indført pr. 1. september 2009, tidligere 4000000618). 4000005555 Asylansøger. 3200000000 Læge- og speciallægepraksis (indtil 1. marts 1997 også tandlægepraksis). 330000xxxx Dyrlægepraksis hvor xxxx er praksisnummeret (indført pr. 1. marts 2000, tidligere bare 3300000000). 3400000000 Tandlægepraksis (indført pr. 1. marts 1997, tidligere registreret under koden for lægepraksis 3200000000). 40000xxxxx Apoteker eller andre med tilladelse til receptursalg, inkl. sygehusapoteker. xxxxx er det modtagende apoteks indberetternummer (IBNR). 4000066666 Udenlandsk apotek (indført 2012 men ikke kommet med i bekendtgørelsen endnu). SORxxxxxxx Leverance til institutioner anført i SOR. xxxxxxx er sygehus- og afdelingskode (indført pr. 1. april 2011, tidligere 450 i stedet for SOR). SORxxxx000 Ved manglende afdelingskode (indført pr. 1. april 2011, tidligere 450 i stedet for SOR). SOR0000000 Ved manglende sygehus- og afdelingskode (indført pr. 1. april 2011, tidligere 450 i stedet for SOR). 4700000000 Leverance til misbrugsbehandlingsinstitutioner jf. Sundhedsstyrelsens liste over behandlingssteder (indført pr. 1. oktober 2001). CVxxxxxxxx Leverance af diacetylmorphin til misbrugsbehandlingsinstitutioner, hvor xxxxxxxx er behandlingsstedets CVR-nummer (indført pr. 1. april 2011). 4600000000 Leverance til andre institutioner, skibskister mv. (indført pr. 1. januar 1996). 0000xxxxxx Produktionsdyr, erhverv, dyrehold med CHR-nummer, hvor xxxxxx er det 6-cifrede CHR-nummer (indført pr. 1. marts 2000). 0000999999 Produktionsdyr, erhverv, uoplyst CHR-nummer (indført pr. 1. marts 2000). 4800000000 Hobby-/kæledyr (indført pr. 1. april 2011, tidligere blev hobby-/kæledyr registreret med værdien blank). Udgåede koder: 3300000000 Dyrlægepraksis, manglende praksisnummer (udgået pr. 1. april 2011). Indtil 1. marts 2000 betød koden dog alle dyrlægepraksis. 3300009999 Dyrlægepraksis, udenlandske dyrlæger (indført pr. 1. marts 2000, udgået pr. 1. april 2011, da informationen kan findes i feltet RECU). 4000000618 Udlænding, udenlandsdansker, diplomat og grænsegænger (indført pr. 1. januar 1996, udgået pr. 1. september 2009, erstattet af 4000000999 for at undgå forveksling med en værdi af feltet LCPR). Feltet betød indtil 1. marts 2000 ”Øvrige udlændinge”, dvs. udlændinge fra lande som ikke var på listen med særskilt kode. 4500000000 Ved manglende sygehus- og afdelingskode (udgået pr. 1. april 2011, erstattet af SOR0000000). 450xxxx000 Ved manglende afdelingskode (udgået pr. 1. april 2011, erstattet af SORxxxx000). 450xxxxxxx Leverance til institutioner anført i SOR. xxxxxxx er sygehus- og afdelingskode (udgået pr. 1. april 2011, erstattet af SORxxxxxxx). 450xxxx999 Institution under sygehus men uden sygehusafdelingskode (udgået pr. 1. april 2011, erstattet af SORxxxx000). 460xxxx000 Institution, som ikke er en sygehusafdeling, men har sygehusafdelingskode, manglende afdelingskode (indført pr. 1. september 2009, udgået pr. 1. april 2011). 460xxxxxxx Institution, som ikke er en sygehusafdeling, men har sygehusafdelingskode (indført pr. 1. september 2009, udgået pr. 1. april 2011). Alle nedenstående koder er udgået pr. 1. marts 2000 hvor udlændinge blev samlet i koden 4000000618 eller indberettet under fiktivt cpr-nummer 4000000006 Norge 4000000014 Sverige 4000000022 Island 4000000030 Finland 4000000049 Grønland 4000000057 Færøerne 4000000065 Danmark (fx diplomat) 4000000081 Tyrkiet 4000000200 Grænsearbejder (bosat i et andet EU-land, arbejdstager i Danmark) 4000000332 Storbritannien 4000000340 Italien 4000000359 Holland 4000000367 Belgien 4000000375 Luxembourg 4000000383 Frankrig 4000000391 Tyskland 4000000405 Irland 4000000413 Grækenland 4000000421 Spanien 4000000448 Portugal 4000000456 Østrig 4000000464 Lichtenstein

Længde 2
Kodesæt
Beskrivelse Ordinationsgruppe for dyr Kode for ordinationsgruppe ved dyrlægeordinerede lægemidler. Feltet skal være udfyldt ved receptursalg af lægmidler til dyr.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Indberetning af de veterinære ekspeditioner blev med bekendtgørelse 72 af 27. januar 2000 væsentlig mere detaljerede med felter til oplysning om dyreart, aldersgruppe og ordinationsgruppe. På grund af de mange edb-ændringer blev de ekstra felter først for alvor taget i brug fra juli 2000. Særligt i de første måneder må der forventes at være nogle indkøringsfejl/mangler i dette felt.
Værdier Ved dyrlægers ordination til svin, kvæg, får, geder og pelsdyr gælder følgende koder: 10 Reproduktion, urogenitalsystem 11 Yver 12 Gastrointestinale lidelser 13 Respirationsvejslidelser 14 Led, lemmer, klove, centralnervesystem, hud 15 Stofskifte, fordøjelse, kredsløb 16 Andet (kan kun anvendes ved pelsdyr) Ved dyrlægers ordination til akvakulturer gælder følgende koder: 20 Rødmundesyge 21 Furunkulose 22 Yngelsyndrom 23 Andet Ved dyrlægers ordination til fjerkræ gælder følgende koder: 30 Bughinde- og bughuleorganer , Coccidiose 31 Bughinde- og bughuleorganer , Enteritis 32 Bughinde- og bughuleorganer , Hepatitis 33 Bughinde- og bughuleorganer , Salpingitis 34 Bughinde- og bughuleorganer , Andet 35 Respirationsveje og – organer Andre koder: 00 Erstatningskode ved dyrlægers ordination til andre produktionsdyr, heste og hobby-/kæledyr 99 Erstatningskode ved dyrlægers ordination af vacciner og sera.

Længde 6
Kodesæt
Beskrivelse I dette felt indberettes lægens ordinerede varenummer inden eventuel substitution på apoteket. Feltet angiver det ordinerede varenummer, men det er apotekets pligt at substituere til et eventuelt billigere sammenligneligt produkt med mindre lægen eller kunden ønsker det ordinerede produkt. Ved receptsalg skal feltet altid være udfyldt For yderligere detaljer, se beskrivelsen af VNR.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Indeholder samme værdier som variablen VNR (varenummer). Et varenummer indeholder altid 6 cifre og ingen bogstaver eller tegn. Der henvises til Medicinpriser (www.medicinpriser.dk) samt listen over særlige varenumre, som findes i Lægemiddelstatistikkens eget register over særlige varenumre. Varenumrene blev i sin tid inddelt i intervaller efter hvad de blev brugt til og hvem der måtte tildele dem. Lægemiddelstatistikken tildeler selv varenumre i intervallet 685000-689999 mens DLI varetager tildeling af nordiske varenumre for Sundhedsstyrelsen. 000001-199999 Pakninger med nordisk varenummer 200000 249999 Frihandelsvarer/mærkevarer 250000 369999 Råvarer, kemikalier, droger (udgået 1/3-1997) 370000-599999 Pakninger med nordisk varenummer (indført pr. 1. marts 1997) 600000 659999 Galenika (bulk) (indført pr. 1. marts 1997) 660000 679999 Frihandelsvarer (indført pr. 1. marts 1997) 680000 684999 Til internt brug i virksomheder (indført pr. 1. marts 1997) 685000 689999 Diverse, fx magistrelle lægemidler og andre uden nordisk varenummer 690000 699999 Til internt brug i virksomheder 700000 749999 Mærkevarer, magistrelle varer og enkelte specialiteter (Danmarks Apotekerforening og Amgros) 750000 799999 Frihandelsvarer/mærkevarer 800000 999999 Til internt brug i virksomheder Oprindeligt er der dog tildelt særlige varenumre inden for intervallerne for nordiske varenumre, men dette er kun en lille håndfuld og kan ses af listen over særlige varenumre.

Længde 4
Kodesæt
Beskrivelse Internt løbenummer i KAT, som definerer hvilke lægemiddelpakninger, der er indbyrdes substituerbare
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Blank, 0001-9999 Blank Lægemiddelpakningen kan ikke substitueres Udfyldt Lægemiddelpakningen kan substitueres med de pakninger der har samme værdi af PKSUBGR

Længde 0
Kodesæt
Beskrivelse Kode for patienttype ved ekspedition af lægemidler, hvor patienten er berettiget til tilskud. Feltet skal være udfyldt, når patienten er berettiget til regionalt medicintilskud – også selvom patienten befinder sig på den del af tilskudsskalaen, hvor der er fuld egenbetaling.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Feltet er indført i forbindelse med det ny tilskudssystem 1. marts 2000 Nogle apoteker (systemfejl) angiver ikke patienttype for det salg, hvor patienterne er berettiget til tilskud men stadig befinder sig på den del af tilskudsskalaen, hvor der er fuld egenbetaling. Dette er rettet fra 2003. Fra 1. januar 2011 blev der indført en særlig ordning angående tilskud til personer i infertilitetsbehandling, og dermed blev der også indført en særlig kode for disse. Denne ordning sluttede pr. 1. januar 2012. PATT har sammenhæng med variablene RGLA, TSKA og IBGP.
Værdier 00 Almen, voksen 01 Almen, barn 10 Kroniker, voksen 11 Kroniker, barn 99 Terminalpatient Udgåede koder: 88 Person i infertilitetsbehandling (indført pr. 1. januar 2011, udgået pr. 1. januar 2012)

Længde 10
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Identifikation af salgsstedet ved nummeret for produktionsenhed (P-nummer) ifølge Det centrale Virksomhedsregister. Per 1. oktober 2001 blev der åbnet mulighed for salg af lægemidler uden for apotek. I forbindelse hermed blev der indført et nyt felt til identifikation af salgsstedet (før blev kun variablen IBNR anvendt). Ved salg fra håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder anvendes P-nummeret for det tilknyttede hovedapotek. På Det centrale Virksomhedsregisters hjemmside www.cvr.dk kan der søges yderlige oplysninger om P- og CVR-numre. Feltet skal (per 1. oktober 2001) altid være udfyldt.
Kilder Indberettes af alle, der indberetter til registeret.
Kendte databrud/ændringer Apoteker, sygehusapoteker mv. fik, i forbindelse med at der blev åbnet op for salgt af lægemidler uden for apotak, dispensation til at anvende erstatningsnummeret 9999999999 frem til januar 2002. Nogle apoteker har indtil maj 2004 fortsat anvendt erstatningsnummeret. En af forhandlerne af radioaktive lægemidler har dispensation til at indberette erstatningsnummeret 9999999998.
Værdier Ved salg fra håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder anvendes P-nummeret for det tilknyttede hovedapotek. På Det centrale Virksomhedsregisters hjemmside www.cvr.dk kan der søges yderlige oplysninger om P- og CVR-numre.

Længde 5
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Kode for lægemiddelpakningens udleveringsbestemmelse på udleveringstidspunktet. Det vides ikke hvad forkortelsen PPRS står for. Ønsker man at se en lægemiddelpaknings nuværende udleveringsbestemmelse kan denne påflettes fra seneste fil L, hvor variablen hedder PPRES.
Kilder Påflettes grunddata hver måned fra filen L. Oplysningen stammer fra Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT).
Kendte databrud/ændringer Indtil ca. 1995 er den udleveringsbestemmelse, som er påflettet Lægemiddelstatistikregisteret, den overordnede udleveringsbestemmelse, som lægemidlet har, men det burde være pakningens udleveringsbestemmelse. Udleveringsbestemmelsen er somme tider afhængig af pakningsstørrelsen, som det fx i dag gør sig gældende med svage smertestillende lægemidler. Det er uvist hvornår denne fejl blev korrigeret, men det var omkring 1995. En lægemiddelpakning kan sagtens skifte udleveringsbestemmelse – enten pga. en vurdering af det konkrete lægemiddel eller en generel ændring i udleveringer på lægemidler.
Værdier blank Er feltet blankt, er der tale om et ikke-specifikt lægemiddel, et gebyr eller et særligt varenummer oprettet af Dataleverancer og Lægemiddelstatistik (se variablen VNR) For en liste over gældende udleveringsbestemmelser henvises til www.medicinpriser.dk – Udvidet søgning – Klik på spørgsmålstegnet ved rubrikken “Udleverings-gruppe”. Udgåede koder/ koder ikke i brug pt.: AP4D Kode kun brugt af Amgros (udgik/ ikke brugt siden ca. maj 1997) SSI Kan udleveres fra Statens Serum Institut (udgik/ ikke brugt siden ca. juni 2003) SVS Kan udleveres fra Statens Veterinære Serumlaboratorium (udgik/ ikke brugt siden ca. maj 2003)

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Patientens/modtagerens betaling i kroner inkl. moms.
Kilder Indberettes af de private apoteker. For alle andre sættes variablen ved oparbejdning af data til at være lig med EKSP.
Kendte databrud/ændringer Beløbet i PTP kan også udledes af EKSP minus TSKA minus TSK1 minus TSK2, altså samlet pris minus eventuelle regionale og/eller kommunale tilskud. I få tilfælde indberettes der linjer hvor denne ligning ikke stemmer.
Værdier Tal, positive og negative, inkl. 2 decimaler.

Længde 3
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Typen af mængde af parenterale serviceprodukter Enhed for mængden af parenterale serviceprodukter. Er kun udfyldt ved salg af parenterale serviceprodukter. Feltet blev indført som følge af et ønske om bedre at kunne følge salget af parenterale serviceprodukter, som typisk omhandler lægemidler mod cancer (ATC-gruppe L01) eller antibiotika (ATC-gruppe J01). Tidligere blev salget af disse indberettet under såkaldte samlevarenumre, hvor man hverken kunne se hvilke indholdsstoffer, der var solgt eller i hvilken mængde. Det drejede sig om varenummer 685503 “Additivservicepræparater i ATC-gruppe J01” og 685594 “Cytostatika-blandinger”. Fra 2011 er salget af disse indberettet under særlige varenumre, hvor ét varenummer svarer til ét indholdsstof (én ATC-kode). Mængden indberettes i variablen PVOL og enheden i denne variabel PTYP. Dette felt indberettes kun ved salg af parenterale serviceprodukter inden for ATC-gruppe J01 og L01, og som er godkendte lægemidler. PTYP hænger sammen med variablen PVOL, som angiver mængden, samt variablene VOLTYPECODE og VOLTYPETXT.
Kilder Indberettes af sygehusapotekerne
Kendte databrud/ændringer Feltet er indberettet fra 1. april 2011. Nogle sygehusapoteker har haft mulighed for at genindberette tilbage til januar 2011.
Værdier DW DDD WHO Index DWK DDD WHO Komb liste DWG DDD WHO Guidelines DDK DøgnDosis DK GA gram aktivt stof MG milligram aktivt stof TU tusinde enheder Værdien skal helst ikke være blank, så kan man nemlig ikke vide hvad der er indberettet. Værdisættet svarer til en delmængde af de enheder som volume på alle lægemidler er opgjort i (variablen VOLTYPECODE).

Længde 3
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Nummeret på den refusionsgivende region ved receptursalg af tilskudsberettiget lægemidler til enkeltpersoner. Feltet skal være udfyldt ved receptursalg af tilskudsberettiget lægemidler til enkeltpersoner. Feltet angiver hvilken region, der har betalt for et eventuelt tilskud. Beløbet inkl. moms regnes med fortegn (positive beløb angives uden fortegn og tilbagebetalinger angives med minus)
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Indtil 2006 angav RAMT nummeret på den refusionsgivende amtskommune. I dag anvendes dette felt ikke til opdeling af lægemiddelsalg på regioner, da der i stedet påflettes oplysninger om borgerens bopælsregion fra CPR-registeret på alle ekspeditioner (se variablen CPR_REG).
Værdier Fra januar 2007: 081 Region Nordjylland 082 Region Midtjylland 083 Region Syddanmark 084 Region Hovedstaden 085 Region Sjælland Er den sikrede fra Norden eller EU, anføres 041 Er den sikrede fra Grønland, anføres 090 Udgåede koder: 013 Københavns Kommune 014 Frederiksberg Kommune 015 Københavns Amt 020 Frederiksborg Amt 025 Roskilde Amt 030 Vestsjællands Amt 035 Storstrøms Amt 040 Bornholms Amt 042 Fyns Amt 050 Sønderjyllands Amt 055 Ribe Amt 060 Vejle Amt 065 Ringkøbing Amt 070 Århus Amt 076 Viborg Amt 080 Nordjyllands Amt

Længde 6
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Autorisationskode for receptudsteder - Lægens autorisationsID.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer I efteråret 2012 blev det opdaget, at et apoteks-edb-system ved ekspedition af elektroniske recepter fra en for apoteket kendt læge, hvor apoteket havde lægens cpr-nummer i systemet, indberettede cpr-nummer i stedet for autorisationsID. Dette blev rettet fra og med 24. september 2012, og førte til at udfyldelsesprocenten i Lægemiddelstatistikregisteret steg fra ca. 50 pct. til ca. 72 pct. Fra juni 2013 er det muligt at tildele erstatningsautorisationsID’et “AAAAA” i de tilfælde hvor autorisationsID’et ikke er oplyst. Feltet har i lang tid været indberettet i ca. 50 pct. af alle receptordinationer. En undersøgelse af stikprøver på 3.248 ikke-elektroniske recepter i 2008 viste, at: • AutorisationsID ikke var påført for 22% af recepterne • AutorisationsID var udfyldt på recepten men ikke indberettet for 77% af recepterne • AutorisationsID var udfyldt på recepten og også indberettet for 0,6% af recepterne Ved manuel indtastning af autorisationsID på apoteket, kan det hænde, at feltet somme tider indberettes med små bogstaver eller med bogstavet “O” i stedet for tallet “0”. Der indberettes også en mindre andel ugyldige værdier.
Værdier AutorisationsID fra Autorisationsregisteret. Fem alfanumeriske tegn. Der kan indgå tal samt konsonanter og vokalen Y.

Længde 7
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Receptens løbenummer Receptens løbenummer indberettes, når der til enkeltpersoner ekspederes de lægemidler, der er nævnt i receptbekendtgørelsens §4, og ordinationen sker ved den af Sundhedsstyrelsen særligt udformede receptblanket (narkocheck). Receptens løbenummer kan af Sundhedsstyrelsen afkodes til at identificere den ordinerende læge. Ved ordination til enkeltpersoner af de lægemidler, der er nævnt i receptbekendtgørelsens §4, kan lægen vælge at udskrive recepten på en særlig blanket, hvorved lægen ikke behøver at angive sit cpr-nummer.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Nogle få apoteker indberetter ikke-gyldige værdier i dette felt, fx noget der ligner et autorisationsID eller et tilfældigt løbenummer. Feltet er først med og udfyldt i de oparbejdede data fra januar 2011 og frem.
Værdier 7 karakterer der både kan bestå af bogstaver og tal, typisk først et bogstav og dernæst 6 cifre

Længde 7
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Kode til identifikation af receptudsteder ved receptursalg af lægemidler. Feltet skal være udfyldt ved receptursalg og leverancer af lægemidler. Feltet har syv karakterer. Inden for sygesikringen (primær sundhedssektor) opererer man kun med ydernumre med 6 karakterer. Når disse ydernumre indberettes, sættes der derfor et foranstillet nul på. Nogle apoteker har ikke altid indberettet foranstillet nul. Når første karakter er nul, tolkes lægen umiddelbart som værende inden for den primære sektor. Hvis første karakter er et tal større end nul er der umiddelbart tale om en sygehuslæge, hvor feltet angiver sygehus/afdelingskoden. Derudover er der særlige koder for udenlandske læger og dyrlæger.
Kilder Indberettes af alle på nær butikker mv. der sælger håndkøbslægemidler samt forhandlere af radioaktive lægemidler.
Kendte databrud/ændringer I første halvår af 1994 var der dispensation for at indberette autoriationsnummer på dyrlæger. Det er stadig et felt, hvor der indberettes mange erstatningskoder. Ligeledes er der mange erstatningsnumre på leverancer til sygehusafdelinger, ligesom afdelingskoderne ikke altid er fuldstændige. I anvendelsen af dette felt skal der være opmærksomhed på, at patienter vil være registreret i apotekets receptursystem mht. ydernummeret, formenligt på den alment praktiserende læge. Dvs. at personalet på apoteket i tilfælde af, at det er en anden læge, fx en speciallæge, der har ordineret lægemidlet, aktivt skal ind og rette i systemet, med mindre der er tale om en elektronisk recept. En stikprøveundersøgelse i Nordjyllands Amt (august 2001) af overensstemmelsen af ydernumre på recepter og indberettede ydernumre viste at ca. 4 pct. af de indberettede ydernumre var forkerte. Ofte var der indberettet et ydernummer for en anden praktiserende læge end det anførte ydernummer på recepten. En anden stikprøve på 4 apoteker i 2004 viste en lidt højere andel med fejl (7 pct.). Begge disse undersøgelser har både inkluderet elektroniske og ikke-elektroniske recepter. En tredje stikprøve i 2008 kun på ikke-elektroniske recepter viste en fejlandel på 11 pct. Flere læger i samme praksis vil ofte have det samme ydernummer. For identifikation af den enkelte læge se felterne RECA og LKCPR. Vagtlæger anvender ofte deres eget ydernummer, når de ordinerer lægemidler under lægevagt. Kun læger uden ydernummer anvender de specielle vagtlægenumre. Alle læger kan ordinere lægemidler – også selv om de ikke har et ydernummer eller arbejder på et hospital. Andelen af ekspeditioner med uoplyst eller manglende ydernummer (erstatningskode 0990027) vil derfor være af en vis størrelsesorden, og må ikke blindt udelukkes af undersøgelser.
Værdier Primær sundhedssektor 0000010-0989999 De forskellige grupper af læger (almen læger, ørelæger, øjenlæger mv.) har deres eget ydernummerinterval fordelt på regioner, jf. Danske Regioner 0990027 Erstatningskode hvis ydernummeret ikke kan fremskaffes eller receptudstederen ikke har et ydernummer. 4600000 Erstatningskode ved manglende oplysning om ydernummeret ved rekvisitioner fra misbrugsbehandlingsinstitutioner jf. Sundhedsstyrelsens liste over behandlingssteder. 4700000 Rekvisitioner fra andre (fx jordmødre, sygeplejersker, skibsførere). Indført per 1. april 2011. U000xxx Kode for udenlandske læger, hvor xxx er udfyldt med landekoderne, som i modtagerfeltet. Indført per 1. april 2011. Sekundær sundhedssektor 1301011-9999999 Kode ved leverance til sygehus/afdeling, jf. Sundhedsstyrelsens sygehusklassifikation. XXXX000 Sygehusets 4-cifrede nummer efterfulgt af 000 ved leverancer til fællesafdelinger, medicindepoter o.lign. der ikke er anført i sygehusklassifikationen. (indtil 1. maj 2004: XXXX999) 0990027 Erstatningskode ved manglende sygehus/afdelingskode indtil 30. april 2004. Erstattet af 094057. 0994057 Erstatningskode ved manglende sygehus/afdelingskode (indført pr. 1. maj 2004). Veterinær sundhedssektor V000001-V999998 Bogstavet V + Veterinærdirektoratets autorisationsnummer for dyrlæger V000000 Erstatningskode ved uoplyst autorisationskode V999999 Erstatningskode for udenlandske dyrlæger (indført pr. 1. marts 2000) Udgåede koder: 0990019 Erstatningskode hvis ydernummeret ikke er modulus-11 - korrekt. Udgået per 1. april 2011. Indberettes i stedet under erstatningskoden 0990027.

Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Regelnummer, hvorefter kommunen har ydet tilskud nr. 1. Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvor der er udbetalt kommunalt tilskud RGL1 hænger sammen med variablen TSK1, som angiver det første kommunale tilskuds størrelse
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Indtil 1. marts 1997 indberettes regelkode 05 for tilskud efter bistandslovens § 46. Denne paragraf er en generel trangsbestemmelse mens § 46a decideret er beregnet til refusion af udgifter til lægemidler. Ifølge Kommunernes Landsforening burde § 46 derfor ikke benyttes til tilskud til lægemidler. Refusion efter § 46 blev derfor slettet i bekendtgørelse nr. 605 i 1997. Det må formodes at det, der tidligere er registreret som tilskud efter § 46, reelt er tilskud efter § 46a, og der bør i opgørelser af kommunalt tilskud ikke skelnes mellem disse to paragraffer. Man bør desuden ikke skelne mellem tilskud efter Pensionslovens § 17, stk. 1 og § 17 stk. 3. Efter § 17 stk. 1 kan der yders et personligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Tillægget kan ydes til at dække nødvendige og rimelige udgifter, som pensionisten vanskeligt kan afholde med sine almindelige indtægter. Tillægget ydes efter kommunens skøn, men størrelsen beregnes efter bindende regler om pensionistens personlige tillægsprocent. Efter § 17 stk. 3 kan der undtagelsesvist ydes et særligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Dette tillæg udbetales ikke efter den personlige tillægsprocent. I apotekernes indberetninger skelnes der dog ikke entydigt mellem disse regler, og de samme personer figurer under begge ordninger. Hvis man skal lave opgørelser over tilskud efter medicinkortsordningen slås de to felter sammen og behandles under ét. Den 1. oktober 2001 ændredes Pensionslovens § 17, stk. 1 til Pensionslovens § 17, stk a og Pensionslovens § 17, stk 3 ændredes til Pensionslovens § 17, stk. 2. Den 1. juli 1998 blev bistandsloven ophævet og erstattet af to love, nemlig lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Da indholdet i lovparagrafferne er det samme som tidligere, medfører denne ændring blot, at teksten til de enkelte regelnumre skal tolkes anderledes. Dog er § 48 blevet splittet op i to regler, men da opsplitningen sker alt efter patientens alder, ved man altid hvilket regel, der er tale om. Regelnumrene skal efter 1. juli 1998 tolkes således: 03 Lov om aktiv socialpolitik § 82 (økonomisk trangskriterie). 04 Lov om social service § 28 og § 84. (pasning af handicappet barn i eget hjem). Er barnet under 18 år, ydes der tilskud efter § 28, er barnet over 18 år ydes tilskuddet efter § 84. I forbindelse med lovændringen indføres en ny egenbetalingsgrænse på 250 kr./måned i § 28 07 Lov om social service § 97 (kronikerreglen) 52 Lov om social service § 107 (terminalpleje) I regelkode 03 indgår fra 1. januar 1999 tilskud givet til flygtninge efter lov om integration. Teksten til regelkoderne er ændret i bekendtgørelse 72 fra 27. januar 2000, hvor også lov om integration fik eget regelnummer. Tilskud til kronikeres og terminalpatienter lægemiddelforbrug blev per 1. marts 2000 flyttet fra sociallovgivningen til sygesikringsloven. At reglerne om kronikertilskud og terminalpleje fortsat figurerer under de kommunale tilskud hænger sammen med, at kommunerne fortsat kan yde tilskud til disse personers anvendelse af hjælpemidler (frihandelsvarer). Man bør være opmærksom på, at der sker en underrapportering af især tilskud efter § 82 i Lov om socialpolitik (tidl. § 46a), idet det er muligt at få refunderet udgifter til medicin på kommunekontoret efter, at lægemidlerne er købt på apoteket.
Værdier Gyldige kommunale regelnumre (fra 1/3 2000): 61 Lov om social service § 41 62 Lov om social service § 100 63 Lov om social service § 112 64 Lov om social service § 122 71 Lov om integration § 36 72 Lov om aktiv socialpolitik § 82 75 Lov om social pension § 14 og Lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og Almindelig førtidspension mv. § 18 (tidl. Pensionslovens § 17, stk. a og Lov om førtidspension m.v. § 18) 76 Lov om social pension § 14, stk. 1, og Lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. § 17, stk. 2 (tidl. Pensionslovens § 17, stk. 1 og Lov om førtidspension m.v. § 17 stk. 2) 79 Uspecificeret tilskud Ophævede kommunale regelnumre 00 Der ydes ikke tilskud (udgået pr. 1. januar 1996) 01 Medicinkort – Pensionslovens § 17, stk. 1 (udgået pr. 1. marts 2000) 02 Medicinkort – Pensionslovens § 17, stk. 3 (udgået pr. 1. marts 2000) 03 Bistandslovens § 46a (udgået pr. 1. marts 2000) 04 Bistandslovens § 48 (udgået pr. 1. marts 2000) 05 Bistandslovens § 46 med egenbetaling (udgået pr. 1. oktober 1997) 07 Bistandslovens § 58 (udgået pr. 1. marts 2000) 52 Bistandslovens § 57d (terminalpleje) (udgået pr. 1. marts 2000) 99 Uspecificeret tilskud/særbevillinger (indført pr. 1. januar 1996. Udgået pr. 1. marts 2000)

Længde 2
Kodesæt
Beskrivelse Kommunalt regelnummer nr. 2 Regelnummer, hvorefter kommunen har ydet tilskud nr. 2. Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvor der er udbetalt kommunalt tilskud nr. 2. Se bemærkningerne under kommuneregelnummer, hvorefter kommunen har ydet tilskud nr. 1 (RGL1). Hvis der er anvendt flere end to regelnumre i alt fremstår det laveste regelnummer i RGL2. RGL2 har sammenhæng med variablen TSK2, som angiver størrelsen af tilskuddet.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Gyldige kommunale regelnumre (fra 1/3 2000): 61 Lov om social service § 41 62 Lov om social service § 100 63 Lov om social service § 112 64 Lov om social service § 122 71 Lov om integration § 36 72 Lov om aktiv socialpolitik § 82 75 Lov om social pension § 14 og Lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og Almindelig førtidspension mv. § 18 (tidl. Pensionslovens § 17, stk. a og Lov om førtidspension m.v. § 18) 76 Lov om social pension § 14, stk. 1, og Lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. § 17, stk. 2 (tidl. Pensionslovens § 17, stk. 1 og Lov om førtidspension m.v. § 17 stk. 2) 79 Uspecificeret tilskud Ophævede kommunale regelnumre 00 Der ydes ikke tilskud (udgået pr. 1. januar 1996) 01 Medicinkort – Pensionslovens § 17, stk. 1 (udgået pr. 1. marts 2000) 02 Medicinkort – Pensionslovens § 17, stk. 3 (udgået pr. 1. marts 2000) 03 Bistandslovens § 46a (udgået pr. 1. marts 2000) 04 Bistandslovens § 48 (udgået pr. 1. marts 2000) 05 Bistandslovens § 46 med egenbetaling (udgået pr. 1. oktober 1997) 07 Bistandslovens § 58 (udgået pr. 1. marts 2000) 52 Bistandslovens § 57d (terminalpleje) (udgået pr. 1. marts 2000) 99 Uspecificeret tilskud/særbevillinger (indført pr. 1. januar 1996. Udgået pr. 1. marts 2000)

Længde 2
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Det regelnummer, hvorefter patienten er berettiget til medicintilskud fra regionen. Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvor der er udbetalt tilskud eller når en person har købt et tilskudsberettiget lægemiddel men endnu ikke har haft så høj en saldo i det centrale tilskudsregister (CTR), at vedkommende er berettiget til tilskud. Hvis patienten får tilskud efter flere regelnumre (eksempelvis 41 og 43), er det højeste regelnummer indberettet. RGLA har sammenhæng med variablen TSKA, som angiver hvor meget der er givet i medicintilskud fra regionerne, og variablene IBGP (beregningsgrundlagspris) og PATT (patienttype).
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Efter 1. marts 2000 blev nye regelkoder indført, og der blev indført en kode til brug ved udligning af tilskud (CTR). Efter 1. marts 2000 og en periode herefter indberettede nogle af apotekerne stadig de gamle regelkoder. Samme apoteker (systemfejl) påførte ikke regelkoder på det salg, hvor patienterne var berettiget til tilskud, men befandt sig på den del af tilskudsskalaen, hvor der var fuld egenbetaling. Dette er rettet fra 2003. Andre apoteker (systemfejl) anførte nuller som default-værdi på alle ekspeditionerne, hvor der ikke var ydet tilskud. Også i regelkodefeltet, hvilket var meget uheldigt, da 00 i regelkodefeltet før betød at der var udbetalt tilskud. Dette er rettet fra december 2000. Indtil 1. marts 2000 anvendtes følgende regelkoder: Regelkode 00 anvendtes til alle ekspeditioner, hvor der var ydet tilskud til enkeltpersoner, og lægemidlet var tilskudsberettiget (enten generelt eller klausuleret). Regelkode 06 blev anvendt, når den enkelte patient havde fået tildelt enkelttilskud til bestemte præparater. Det hændte, at regelkode 06 blev indberettet ved udbetaling af tilskud til lægemidler med klasusuleret tilskud til pensionister eller personer med varig lidelse. Forhøjet tilskud blev endvidere indberettet på denne kode. Ved udarbejdelse af kriterier og tolkning af data, bør man være opmærksom på disse forhold. Regelkode 08 anvendtes tidligere af nogle amter til tilskud til antikonception (i særlige tilfælde). Pr. 1. juli 1998 indførtes der amtsligt tilskud til visse ernæringspræparater til alvorligt syge patienter, som plejes i eget hjem. Dette tilskud er registreret med regelkode 08. Lægers brug af lægemidler i egen praksis refunderes i en vis udstrækning af regionen (100 pct. refusion). Hvilke lægemidler lægen kan få refunderet fremgår af positivlister, som de enkelte regioner udarbejder. Der kendes ingen fejl i regelkoderne for refusion af lægers brug i praksis.
Værdier Regelnumre til enkeltpersoner (indført pr. 1. marts 2000): 41 Generelt medicintilskud. Omfatter også klausuleret tilskud. 42 Enkelttilskud 43 Forhøjet tilskud 44 Udligning af tilskud (CTR) 45 Ernæringspræparater 59 Uspecificeret tilskud Regelnumre til brug i praksis: 11 Rekvisition af lægemidler fra alment praktiserende læger og vagtlæger 13 Rekvisition af lægemidler fra speciallæger 14 Rekvisition af forbindsstoffer fra speciallæger 16 Rekvisition af forbindsstoffer fra alment praktiserende læger og vagtlæger Udgåede koder: 00 Alm. offentlig sygesikring (udgået 1/3 2000) 06 Enkelttilskud (udgået 1/3 2000) 07 Antikonception (udgået 1/3 2000) 46 Antikonception (udgået 1/4 2011) 51 Terminalpleje (udgået 1/3 2000)

Længde 2
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Kode der angiver om lægemiddelpakningen er tilskudsberettiget eller ej, og hvilken type tilskud der gives. For en lang række lægemidler refunderer regionerne en del af lægemidlets pris. RIMB angiver for hver lægemiddelpakning om man umiddelbart kan få tilskud. Siden 1. marts 2000 har refusionens størrelse været afhængig af patientens udgifter til tilskudsberettigede lægemidler inden for et år. Indtil 1. marts 2000 udgjorde refusionen en fastlagt del af lægemidlets pris på henholdsvis 49,8, 74,7 eller 100 pct. Visse lægemidler har klausuleret tilskud, dvs. tilskuddet udbetales kun hvis patienten lider af bestemte sygdomme/ symptomer. Indtil 1. januar 2013 fik pensionister automatisk tilskud til visse håndkøbslægemidler med klausuleret tilskud (koden V). Efter 1. januar 2013 er det alene bestemte sygdomme/ symptomer der kan udløse klausuleret tilskud. For lægemidler uden tilskud er tilskudskoden blank. Der findes mulighed for at søge om enkelttilskud eller andre refusionsordninger. Der henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside for en nærmere beskrivelse af tilskudsreglerne. I år 2011 var der en ordning omkring tilskud til fertilitetslægemidler, som gik uden om det normale tilskudssystem. Her skulle patienten betale de første 15.000 kr. selv hvorefter der var fuldt tilskud til resten af medicinen.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Gældende koder: A Generelt medicintilskud (receptpligtige lægemidler) (indført pr. 1. marts 2000) S Generelt klausuleret medicintilskud, recept (indført pr. 1. marts 2000) V Generelt klausuleret medicintilskud, håndkøb (indført pr. 1. marts 2000) Blank Ikke tilskudsberettiget Udgåede koder: I Fertilitet, generelt medicintilskud (indført pr. 1. januar 2011, udgået pr. 1. januar 2012) J Fertilitet + andet, generelt medicintilskud (indført pr. 1. januar 2011, udgået pr. 1. januar 2012) 1 74,7 pct., uden klausulering (udgået pr. 1. marts 2000) 2 74,7 pct., klausuleret (udgået pr. 1. marts 2000) 3 49,8 pct., uden klausulering (udgået pr. 1. marts 2000) 4 49,8 pct., klausuleret (udgået pr. 1. marts 2000) 5 74,7 pct., pensionister el. varig lidelse (udgået pr. 1. marts 2000) 6 49,8 pct., pensionister el. varig lidelse (udgået pr. 1. marts 2000) 7 74,7 pct. til lægemidlet. Patient betaler utensiliedel (udgået pr. 1. marts 2000) 8 49,8 pct. til lægemidlet. Patient betaler utensiliedel (udgået pr. 1. marts 2000) 9 100 pct. tilskud (udgået pr. 1. marts 2000)

Længde 2
Kodesæt
Beskrivelse Reiterationsnummer – nummer, der angiver, hvilken gang en ordination er udleveret. Feltet bør være udfyldt ved alle receptursalg Ved éngangsordinationer er reiterationsnummeret 00. Ved recepter med flere udleveringer (en reitereret recept) er reiterationsnummeret fra 01 og frem.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Nogle apoteker har anvendt reiterationsnummeret for engangsrecepter (00) første gang en flergangsrecept ekspederes. Næste gang denne recept ekspederes tildeles koden 02. Dvs. koden 01, som egentlig burde anvendes første gang en flergangsrecept ekspederes, aldrig indberettes. Dette er rettet fra marts 2003. En del apoteker (systemafhængigt) har som udgangspunkt altid haft koden 00 i feltet for reiterationsnummeret ved alle ekspeditioner - også ved håndkøbssalg. Dette er rettet fra 2003. Der forekommer enkelte meget høje reiterationsnumre (ex.99). Der er dog aldrig dykket dybere ned i denne problematik. Generelt er dette et felt man ikke skal stole alt for meget på – især ved ikke-elektroniske recepter.
Værdier 00 Éngangsordination 01-99 Aktuelt nummer på udlevering af flergangsordination

Længde 8
Kodesæt Dato
Beskrivelse Dato for fastsættelse af pris og eventuel tilskudspris af lægemiddelekspedition. Feltet skal være udfyldt ved ekspedition fra apotek
Kilder Indberettes af apotekerne.
Kendte databrud/ændringer Med indførelsen af det behovsafhængige tilskudssystem 1. marts 2000 er feltet for takseringsdatoen indført. Se eventuelt bemærkningerne under ekspeditionsdatoen (EKSD). TARD er den dato hvor recepten er behandlet på apoteket, hvilket godt kan være forskellig fra udleveringsdatoen (EKSD). For perioden januar-september 2012 havde 83 pct. af receptordinationer til enkeltpersoner TARD=EKSD.
Værdier 19940101-99991231 YYYYMMDD

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Angiver det beløb ud fra hvilket der kan beregnes et eventuelt tilskud. Hvor priser på registrerede, apoteksforbeholdte lægemidler højst kan ændres hver 14. dag, kan tilskudsprisen ændre sig fra dag til dag (siden april 2004). Dette pga. at der dagligt genberegnes tilskudspriser som følge af eventuelle leveringssvigt på lægemidler. Kun tilskudsberettigede lægemidler har en tilskudspris.
Kilder Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT)
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier 0.000.000,00 – 9.999.999,99

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvorefter kommunen har ydet tilskud. Dette tilskud beregnes altid efter et eventuelt regionalt medicintilskud (TSKA) er givet. Beløbet inkl. moms regnes med fortegn (positive beløb angives uden fortegn og tilbagebetalinger angives negativt fortegn). TSK1 hænger sammen med variablen RGL1 (kommunalt regelnummer), som angiver efter hvilken regel tilskuddet er givet.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier -9.999.999,99 til 99.999.999,99

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Kommunalt tilskud nr. 2 i kroner inkl. moms. Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvorefter kommunen har ydet tilskud nr. 2. Beløbet inkl. moms regnes med fortegn (positive beløb angives uden fortegn og tilbagebetalinger angives med negativt fortegn). TSK2 hænger sammen med variablen RGL2 (regelrummer for kommunalt tilskud nr. 2), der angiver efter hvilken regel der er givet tilskud.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier -9.999.999,99 til 99.999.999,99

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Andre tilskud er anført i kroner inkl. moms. Feltet skal være udfyldt ved ekspeditioner fra apoteker, hvorefter der er givet andre refusioner. Beløbet inkl. moms regnes med fortegn (positive beløb angives uden fortegn og tilbagebetalinger angives negativt fortegn). TSK3 hænger sammen med variablen AREF, som angiver efter hvilken regel tilskuddet er givet.
Kilder Indberettes af apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier -9.999.999,99 til 99.999.999,99

Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Det regionale medicintilskud i kroner inkl. moms ved receptursalg af tilskudsberettigede lægemidler. Tidligere kaldet sygesikringstilskud. Det tilskud, der indberettes til Lægemiddelstatistikregisteret, svarer til det regionale medicintilskud patienten får ved køb af de pågældende lægemidler. Når apoteket afregner med regionerne giver de 1,72 pct. rabat på disse udgifter (ekskl. moms). Dette betyder, at man i opgørelser af regionernes udgifter bør gange det indberettede medicintilskud med 0,98624. Eksempel: Der er givet 100 kr. i tilskud til borgeren (TSKA=100). Dette beløb ekskl. moms er 80 kr. 1,72 pct. af 80 kr. er 1,376 kr., som er det beløb der gives i rabat. Regionernes udgifter har dermed været 100-1,376=98,624 kr. – altså svarende til at man ganger beløbet i TSKA med 0,98624. Rabatten var ind til og med 2001 på 1,17 pct. ekskl. moms svarende til at beløbet skulle ganges med 0,99064. TSKA har sammenhæng med variablen RGLA, som angiver efter hvilken regel der er ydet medicintilskud, og variablen IBGP samt PATT.
Kilder Indberettes af de private apoteker.
Kendte databrud/ændringer Feltet bør være udfyldt med 0, når patienter har købt tilskudsberettigede lægemidler, men endnu har befundet sig på det lave tilskudsinterval og derfor ikke har fået udbetalt tilskud. Dette er ikke altid tilfældet.
Værdier missing Er feltet missing, er der ikke givet regionalt medicintilskud 0,00 Lægemiddelekspeditionen har været tilskudsberettiget, men personen er endnu ikke nået over den første grænse for hvornår man opnår regionalt medicintilskud (for voksne i 2013: 900 kr.) Tal, positive og negative, inkl. 2 decimaler.

Længde 1
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Feltet bør være udfyldt ved salg af lægemidler fra apotek
Kilder Indberettet fra apotekerne
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Kode Beskrivelse 0 Hovedapotek, filial eller apoteksudsalg 1 Håndkøbsudsalg 2 Medicinudleveringssted

Længde 6
Kodesæt
Beskrivelse Varenummer. En unik identifikation af den specifikke udleverede lægemiddelpakning. Et varenummer kan dog også dække over fx et gebyr. Da varenummeret er eneste nøgle til selve lægemidlet, anvendes varenummeret til identifikation af det solgte lægemiddel og til påfletning af oplysninger fra Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT) eller Lægemiddelstatistikkens eget supplerende register over varenumre. Feltet skal altid være udfyldt. I data vil de lægemidler, som ikke kan få påflettet oplysninger fra Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT) typisk være magistrelle lægemidler eller lægemidler, der er solgt på en særlig udleveringstilladelse. En særlig udleveringstilladelse kan gives til lægemidler, som ikke er markedsførte, men som ved dispensation kan ordineres til særlige patienter. De fleste af de varenumre, som ikke er at finde i Sundhedsstyrelsens Lægemiddelregister (KAT), ligger i intervallet 685000 – 689999, hvor varenumrene tildeles ved oparbejdning af registeret. Nogle magistrelle lægemidler har eget varenummer, men mange indberettes under samlevarenumre. Det samme gælder for lægemidler, der sælges på udleveringstilladelse. De særlige varenumre kan findes i bilag 2 til “Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til lægemiddelstatistik”, men der tildeles jævnligt nye varenumre. En opdateret liste over de tildelte varenumre kan rekvireres ved henvendelse til registeret, men uploades også til elektronisk brug for abonnenter af Medicinpriser. Det er på sygehuse tilladt at købe store lægemiddelpakninger bestående af mange inderpakninger (multipakninger) og ved salget til de enkelte afdelinger bryde disse pakninger og sælge inderpakningerne. Gebyrerne, som er anført i Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til lægemiddelstatistik i bilag 2.10 indberettes på særlige tildelte varenummer. Der vil ofte forefindes patientens KCPR på disse indberetninger (fx dosisdispenseringsgebyr), og det vil derfor i en vis udstrækning være muligt at knytte gebyrerne til den enkelte lægemiddelekspedition. I tilfælde af at en person har købt lægemidler flere gange i løbet af en dag, kan man dog ikke være sikker på hvilken ekspedition gebyret skal knyttes til. Efter indførelsen af tidsstemplet (variablen ETID) i 1997 er det i større udstrækning muligt. Recepturgebyr har ikke sit eget varenummer, men indgår i ekspeditionens pris, jf. ekspeditionspris (EKSP). Færdigbehandlingsgebyr og fremstillingsgebyr indgår i AUP og dermed også i variablen EKSP. Antallet af varenumre til forskellige gebyrer er steget fra 1994 til nu – en fuldstændig oversigt findes i gældende bekendtgørelse. En mere detaljeret beskrivelse af gebyrerne beskrives i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser.
Kilder Indberettes af alle, der indberetter til registeret.
Kendte databrud/ændringer Med bekendtgørelsen nr. 158 af 19. februar 1997 blev det indført, at sygehusapotekerne skulle anvende bestemte varenumre til særlige magistrelle lægemidler (lægemidler med en vis omsætning). Hidtil anvendte forskellige sygehusapoteker disse varenumre forskelligt. Der blev ligeledes lavet en liste over interne varenumre til lægemiddelpakninger fra Statens Serum Institut. Denne liste kom med i bekendtgørelse nr. 833 af 20. september 2001. På de private apoteker anvendes ofte samlevarenummeret 888888 for magistrelle lægemidler. I den primære sektor fremstilles de magistrelle lægemidler på 2 apoteker, Glostrup og Skanderborg Apotek (tidligere også på Frederiksborg og Lemvig Apotek). Magistrelle veterinære lægemidler fremstilles på Hobro Apotek, Løgstør Apotek og Kolding Svane Apotek. Disse apoteker sælger de magistrelle lægemidler videre til de andre apoteker. I en vis periode havde disse apoteker dispensation for at indberette salg af magistrelle lægemidler til andre apoteker. Hvis man skal lave opgørelser af den magistrelle produktion, bør man lave disse på grundlag af nyere data (1997 - ). Dette salg vil være at finde i restdatasættene (RF<YYYYMM>) for at undgå at tælle dobbelt, da det er salg mellem indberettere. Større veterinære pakninger kan brydes på private apoteker, og inderpakningerne er ofte tidligere blevet indberettet med varenummer 555555. I 2000 kom der varenumre for inderpakninger til veterinære lægemiddelpakninger. I forbindelse med dette skete der et stort fald i indberetningen af interne varenumre og varenummeret 555555. Nogle apoteker (systemafhængigt) har anvendt erstatningsvarenummmeret 222222 ved salg af frihandelsvarer i stedet for de korrekte varenumre der knytter sig til frihandelsvarer. Dette er ændret fra december 2002. Da salget ikke vedrører lægemidler, vil det kun være at finde i restdata (RF<YYYYMM>), og vi kan heller ikke identificere de korrekte varenumre. Der kan endvidere blive indberettet servicegebyrer o.lign. som ikke er anført i bekendtgørelserne (kendt er varenummer 100040 og 100080). Dette kan fx omhandle aktiviteter, som apoteket foretager sig (fx rygeafvænningskurser). Varenumre til internt brug anvendes i nogle tilfælde på apoteket til at få kassen til at stemme. Især er varenumret 222222 mistænkt for ofte at anvendes til dette formål. Derudover anvender nogle apoteker ikke altid de korrekte særlige varenumre men i stedet interne varenumre ved salg af lægemidler, hvis varenummer ikke er at finde i Medicinpriser.
Værdier Et varenummer indeholder altid 6 cifre og ingen bogstaver eller tegn. Der henvises til Medicinpriser (www.medicinpriser.dk) samt listen over særlige varenumre, som findes i Lægemiddelstatistikkens eget register over særlige varenumre. Varenumrene blev i sin tid inddelt i intervaller efter hvad de blev brugt til og hvem der måtte tildele dem. Lægemiddelstatistikken tildeler selv varenumre i intervallet 685000-689999 mens DLI varetager tildeling af nordiske varenumre for Sundhedsstyrelsen. 000001-199999 Pakninger med nordisk varenummer 200000 249999 Frihandelsvarer/mærkevarer 250000 369999 Råvarer, kemikalier, droger (udgået 1/3-1997) 370000-599999 Pakninger med nordisk varenummer (indført pr. 1. marts 1997) 600000 659999 Galenika (bulk) (indført pr. 1. marts 1997) 660000 679999 Frihandelsvarer (indført pr. 1. marts 1997) 680000 684999 Til internt brug i virksomheder (indført pr. 1. marts 1997) 685000 689999 Diverse, fx magistrelle lægemidler og andre uden nordisk varenummer 690000 699999 Til internt brug i virksomheder 700000 749999 Mærkevarer, magistrelle varer og enkelte specialiteter (Danmarks Apotekerforening og Amgros) 750000 799999 Frihandelsvarer/mærkevarer 800000 999999 Til internt brug i virksomheder Oprindeligt er der dog tildelt særlige varenumre inden for intervallerne for nordiske varenumre, men dette er kun en lille håndfuld og kan ses af listen over særlige varenumre.