Dokumentation af registre

Dokumentationen af de nationale sundhedsregistre beskriver både hver enkelt registers overordnede indhold og formål kort og beskriver mere detaljeret, hvilke datastruktur, variable, tabeller m.m., registeret er bygget op over.

Hvert register er organiseret med en eller flere tabeller, som hver indeholder en samling af variable. Typisk vil et register have en hovedtabel, som er den tabel, der rummer registerets centrale indhold. Desuden vil der ofte også være en eller flere satellittabeller med supplerende eller uddybende indhold. Endelig kan et register omfatte hjælpetabeller, som indeholder forklarende tekst til indholdet i visse variable.

Bag datamodellens opbygning er der typisk overvejelser om, at behovet for en streng datamodel uden dobbeltdata skal balancere med behovet for brugervenlighed i udtrækssituationen.

Da der f.eks. kan opstå behov for at ændre data i et register eller der kan opstå behov for at forbedre brugervenligheden, kan datamodellen for et register ændre sig over tid.
over tid.

Kontakt 

E: esundhed@sundhedsdata.dk

Dødsårsagsregisteret

Navne dansk: Dødsårsagsregisteret
Navne engelsk: Cause of death register
Akronym: DAR
Sidst ændret: 17-03-2017 af CLR
Kort om registeret:
Når en person dør i Danmark, foretager en læge ligsyn. Lægen udfylder en dødsattest, som kort fortalt ender hos Sundhedsdatastyrelsen. Dødsattesten rummer en række oplysninger i forbindelse med dødsfaldet. Det er disse oplysninger, der danner basisfor dødsårsagsregisteret. Dødsårsagerne er de centrale data i registeret, men det indeholder også andre oplysninger, fx dødsdato, dødssted, oplysninger om evt. obduktion, køn, alder på dødstidspunktet og bopælskommune. Registret rummer data fra 1970 og frem.
Formål og anvendelse:
Oplysninger om enkeltpersoners dødsårsager danner basis for Sundhedsdatastyrelsens dødsårsagsstatistik. Statistikken beskriver generelle udviklingstendenser i dødsårsagerne og giver mulighed for at sammenligne dødsårsagerne på tværs af regionerne. Dødsårsagsregisteret benyttes desuden ofte i medicinsk og epidemiologisk forskning og kan fx anvendes til afgrænsning af indsatsområder og efterfølgende evaluering af den forebyggende indsats, samt bidrage til kvalitetssikring i sundhedsvæsenet.
Kilder:
Dødsattest Ved ethvert dødsfald, der sker i Danmark, udsteder en læge en dødsattest i forbindelse med ligsynet. Lægen skal udstede dødsattesten, uden unødigt ophold, når de nødvendige oplysninger foreligger. Dødsattesten består af 2 sider. Dødsattestens side 1 er et juridisk dokument, som anvendes som dokumentation for at personen er afgået ved døden. Dødsattestens side 2 indeholder de medicinske oplysninger om dødsfaldet. Før 2007 blev alle dødsattester indberettet på papirblanket. Siden 1. januar 2007 har det været obligatorisk at indberette dødsattesten elektronisk. I de første år efter indførelsen af den elektroniske indberetning blev der stadig indsendt omkring 20-25 pct. af dødsattestens side 1 på papir. Den andel er gradvis faldet igennem årene. I 2015 er andelen på knap 6 pct. Dødsattestens side 1 Dødsattestens side 1 indeholder formelle oplysninger til identifikation af afdøde, samt lægens erklæring om at døden er indtruffet. En papirversion af denne side underskrives af lægen og udleveres til den, der drager omsorg for begravelsen. Oplysningerne benyttes endvidere til personregistreringen i CPR-registeret og indsendes efterfølgende af begravelsesmyndigheden til Sundhedsdatastyrelsen. Lægen indberetter også en elektronisk version af side 1, direkte til Sundhedsdatastyrelsen. Dødsattestens side 2 Dødsattestens side 2 indeholder oplysninger om dødsårsager, dødsmåde m.m. og indsendes i elektronisk form til Sundhedsdatastyrelsen. Andelen af papirindberetningerne for dødsattestens side 2 er under 1 pct. Der skal angives mindst en dødsårsag på dødsattesten, men der kan angives flere. Den vigtigste oplysning er den tilgrundliggende dødsårsag. Den tilgrundliggende dødsårsag er den dødsårsag, der startede det forløb, der i det enkelte tilfælde førte til døden. Evt. øvrige dødsårsager defineres som supplerende dødsårsager. Dødsattestens side 2 bør udfyldes af den læge, der har de bedste forudsætninger for at tage stilling til den tilgrundliggende dødsårsag, men kan udfyldes af andre læger. Er lægen umiddelbart i tvivl om dødsårsagen, kan denne vente med at udfylde side 2 til de fornødne oplysninger er indhentet. Det vil i denne forbindelse være muligt at videresende opgaven med at angive dødsårsager til afdødes egen læge. Under alle omstændigheder skal lægen angive dødsårsager efter bedst mulige skøn. I tilfælde af uventet død, ulykke, selvmord, ved mistanke om, at døden skyldes et strafbart forhold eller en erhvervssygdom, når dødsfald forekommer i Kriminalforsorgens institutioner, eller når det i øvrigt ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at kunne have politimæssig interesse, skal dødsfaldet også indberettes til politiet. Der skal ligeledes iværksættes et retslægeligt ligsyn. I nogle tilfælde kan det retslægelige ligsyn dog udelades, fx ved de dødsfald hvor der mellem politiet og embedslægen er enighed om, at de tilvejebragte oplysninger, gør det åbenbart, at der foreligger naturlig død. Ved nogle af de retslægelige ligsyn foretages en obduktion. I 2001 ændredes lovgivningen omkring obduktionen, således at obduktionen kun må finde sted hvis pårørende har givet accept til denne. I særlige tilfælde kan politiet dog kræve at obduktionen bliver gennemført. Bearbejdning af oplysninger fra dødsattesten I Sundhedsdatastyrelsen bearbejdes data, så man sikrer sig at den tilgrundliggende dødsårsag bestemmes korrekt og efter internationale regler fastlagt af WHO. Dette gøres ved: • Det automatiske kodningsprogram ACME (Automated Classification of Medical Entities), ACME udvælger den tilgrundliggende dødsårsag ud fra de koder, der er angivet på dødsattesten efter de regler, der er fastsat af WHO. ACME blev udviklet af USA og vedligeholdt af USA indtil ca. 2010. Sidenhen har IRIS -software erstattet ACME. IRIS-software er udarbejdet af IRIS-instituttet, som nu har overtaget opdateringen af ACME-tabellerne. • Specialister i Sundhedsdatastyrelsen, som manuelt validerer attester. Specialister indenfor kodning gennemgår alle ikke-naturlige dødsfald, samt udvalgte grupper af dødsårsager. Ved denne gennemgang kan der i enkelte tilfælde indhentes supplerende oplysninger for at bestemme den tilgrundliggende dødsårsag, fx via Landspatientregisteret og Cancerregisteret. Data til og med 2001 er udelukkende efterbearbejdet manuelt. Fra 2002 er den automatisk kodning taget i brug. Årgangene 2002-2004 blev efter aftale kodet hos Kræftens Bekæmpelse og herefter er den tilgrundliggende dødsårsag fastslået af ACME. Data for alle 3 årgange er dog efterfølgende valideret manuelt af specialister i Sundhedsstyrelsen. Det drejer sig om 8-10 pct. af attesterne. For årgangene 2002-2004 er der ikke foretaget det normale opfølgende arbejde på enkeltsager over for de indberettende læger, og specielt ikke indhentet retspatologiske rapporter. Der er derfor i disse årgange en underrepræsentation af narkotikadødsfald og dødsfald som følge af forgiftninger. I forbindelse med indføring af den automatiske kodning blev der gennemført en test, hvor den tilgrundliggende dødsårsag for 3.307 dødsfald blev sammenlignet, efter at de var kodet af hhv. det daværende Sundhedsstyrelsens kodepersonale og med den automatiske kodning. Resultatet af denne test har vist, at dødsattester inden for visse gruppe af dødsårsager fortsat skal kodes manuelt hvert år. En oversigt af disse grupper kan ses under den detaljerede beskrivelse af den tilgrundliggende dødsårsag.
Enhed og Population:
Enhed Enheden i registeret er et dødsfald. Det vil sige, at der tilføjes nye data til dødsårsagsregisteret hver gang en person dør. Population I dødsårsagsregisteret findes data om personer som: • er døde i Danmark i perioden fra og med 1970 og 2015 • havde dansk cpr-nummer og • havde en dansk bopæl Personretlige data I Dødsårsagsregisteret behandles data om CPR-nummer og helbredsforhold.
Periode og Opdatering:
Periode Registeret indeholder data fra og med 1970. Perioden er afgrænset ved dødsdatoen/findedatoen. Opdatering Opdateringskadence: Registeret opdateres en gang årligt. Opdateringstidspunkt: Opdaterede data er tilgængelige i december måned for året før. Forskydning Registeret opgøres forskudt ca. et år. I december måned opdateres således dødsårsager for personer med dødsdato ca. et år bagud. Fx er data til og med 2012 tilgængelige i december 2013. Forskydningen skyldes, at oplysninger om så mange dødsfald som muligt skal være registreret inden opgørelsen, samt at disse data undergår en betydelig validering. Anden forsinkelse Indberetning af enkelte dødsattester kan være forsinket. Desuden kan enkelte dødsattester pga. nye oplysninger, eller i tilfælde af fejl, blive genindberettet med rettelser. Opdatering bagud i tid: Når en ny årgang opgøres, opdateres årgangene tilbage i tiden. I praksis sker det dog kun tilbage til 2007, hvor overgangen til den elektroniske indberetning af dødsattester medførte forsinkelser i indberetningen. SDS modtager stadig nye indberetninger fra tidligere år. Der er dog tale om relativt få attester for årene 2007 eller 2008, mens der er tale om op mod et par hundrede attester for det senest offentliggjorte år. Opdateringerne kan også ske i forbindelse med opmærksomhed på evt. fejl eller inkonsistens i registreringer. Sådanne vil blive rettet, også for allerede eksisterende data. Som eksempel kan nævnes at værdien ”0000” tidligere optrådte som tilgrundliggende dødsårsag i registeret for årene 1970 til 1990 med i alt 6.448 observationer. Værdien ”0000 ” er koden for kolera ifølge ICD-8 klassifikationen. En gennemgangen af disse observationer viste, at alle øvrige dødsårsagskoder på attesten også havde værdien ”0000”. Værdien er således fejlagtigt anvendt i de tilfælde, hvor dødsattesten ikke var modtaget. Fejlen er rettet og den tilgrundliggende dødsårsag er sat til missing i de opdaterede data.
Pålidelighed:
Pålidelighed De centrale oplysninger i registeret er dødsårsagerne. Disse bestemmes og indberettes af fagpersoner (læger) efter en medicinsk vurdering ved hvert enkelt dødsfald. I forbindelse med dannelsen af registeret foregår der desuden en betydelig efterbearbejdning af data, således at den tilgrundliggende dødsårsag ved hvert enkelt dødsfald bestemmes ensartet og efter internationale regler, fastlagt af WHO. Videnskabelige studier: Helweg-Larsen K. The Danish Register of Causes of Death. Scand J Public Health. 2011 Jul 1;39(7 suppl):26–9. Usikkerhed Pålideligheden af dødsårsagsoplysningerne kan dog være behæftet med en vis usikkerhed, som kan skyldes: 1) praktiske og teoretiske vanskeligheder med at diagnosticere den tilgrundliggende dødsårsag 2) fejl ved udfyldelse af dødsattesten 3) fejl ved efterbearbejdning Ad 1: Som regel foretages kliniske undersøgelser med det formål at finde frem til den korrekte lægelige behandling. Indtræder døden uden forudgående sygdomstegn eller ændringer i bestående lidelser og er der ikke foretaget obduktion, vil lægen derfor ofte være nødt til at angive dødsårsagen på et mindre sikkert grundlag. Ad 2: Det har vist sig, at læger i enkelte tilfælde udfylder dødsattesten mangelfuldt eller direkte forkert. Det kan dreje sig om fejl i rækkefølgen af de anførte diagnoser, der kan mangle oplysninger om sygdommes varighed eller om resultaterne af en evt. obduktion. Ved den efterfølgende kodning/validering på Sundhedsdatastyrelsen rettes så vidt muligt sådanne fejl. Ad 3: Dødsårsagsregisteret har siden dannelsen af årgang 2002 benyttet den automatiske kodning ACME (Automated Classification of Medical Entities), jf. ovenfor. I de tilfælde hvor ACME ikke kan finde frem til den tilgrundliggende dødsårsag, kodes dødsårsagen manuelt af specialister (”kodere”) i Sundhedsdatastyrelsen. Desuden foregår inden for bestemte områder af dødsårsager, som fx metastaser, en manuel validering af den tilgrundliggende dødsårsag. Ved tidligere årgange blev oplysningerne fra alle dødsattester manuelt indtastet og valideret ved dannelse af registret. Også i denne proces kan der ske fejl, eller der kan være variationer i fortolkningen af de internationale regler for kodning af dødsårsager. Der valideres i gennemsnit 20 pct. af alle dødsattester manuelt i en årgang. En liste over hvilke attester, der gennemgås manuelt, fremgår af dokumentationen for den tilgrundliggende dødsårsag. Komplethed Sundhedsstyrelsen har i mere end 100 år opgjort dødsårsager på baggrund af dødsattester (fra og med 1. november 2015 er registreringen af dødsårsager overgået til Sundhedsdatastyrelsen). Siden 1. januar 2007 har det været lovpligtigt at indsende dødsattesterne elektronisk via Sundhedsdatastyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI). Hvert år kan det dog konstateres at ikke alle dødsattestens side 2 er sendt ind. For perioden 2007 og frem ligger andelen af manglende indsendte dødsattester på mellem 3-5 pct. Det betyder at andelen af attester uden medicinske oplysninger er højere for årene 2007 og frem, sammenlignet med årene før 2007, hvor andelen har ligget på omkring 1 pct. Som nævnt tidligere er kun mellem 72- 88 % af dødsattestens side 1 blevet indberettet elektronisk i perioden fra 2007 til 2014, de resterende attester har SDS modtaget på papir. Da SDS ikke har haft ressourcer til at taste alle oplysninger fra dødsattestens side 1 ind elektronisk, vil oplysningerne om fx ”dødssted” være mangelfuld i registeret for perioden 2007 til 2014. En undtagelse er årgang 2009, hvor SDS har bedt et eksternt firma om at indtaste oplysningerne fra dødsattestens side 1.
Usikkerhed
Komplethed
Sammenlignelighed:
Over tid Generelt set er bestemmelsen af den tilgrundliggende dødsårsag foregået efter samme internationale regler i hele den periode, som registeret dækker. Dødsårsager registreret fra 2002 og frem er blevet efterbehandlet med det automatiske kodningssystem ACME, hvilket yderligere gør bestemmelsen af den tilgrundliggende dødsårsag mere ensartet over tid. Dog kan der over tid forekomme større eller mindre databrud af følgende grunde: 1. Skift i klassifikation: Fra 1969 og frem til 1993 er WHO’s sygdomsklassifikation ICD8 blevet anvendt i Danmark ved udfyldelse af dødsattester. Fra 1994 og frem er ICD10 i anvendelse. Dette brud i klassifikationen gør det vanskeligt at lave direkte sammenligninger på detaljeniveau for registerdata mellem perioden 1970 til 1993 og perioden fra 1994 og frem. Der er udarbejdet en mapning mellem ICD-8 og ICD-10 på kræftområdet, som kan ses på eSundhed. ICD-8: http://www.wolfbane.com/icd/icd8.htm ICD-10: http://www.who.int/classifications/icd/icdonlineversions/en/ 2. Skift i efterbearbejdning af dødsårsager: Dødsårsager fra perioden 2002-2004 blev indtastet/kodet af Kræftens Bekæmpelse. Da der ikke blev foretaget det samme opfølgningsarbejde med at indhente supplerende oplysninger om afdødes dødsårsag kan der for disse årgange være databrud indenfor visse koder. Dette gælder fx narkotikarelaterede dødsfald og andre forgiftningsdødsfald. Derudover ses der inden for bestemte områder et udsving i antallet af dødsfald fx for urinvejssygdomme og sygdomme i kønsorganer (A-14) i perioden fra 2001 – (2002-2004). 3. Overgangen til brug af ACME fra årgang 2002 og frem kan ligeledes have medført databrud på detaljeniveau i forhold til tidligere årgange, dvs. på dødsårsagskodens fjerde niveau, men ikke på tredje niveau. 4. Mindre opdateringer af ICD-10 klassifikationen og ændrede koderegler har gennem tiden ført til databrud indenfor enkelte specifikke områder, som fx inden for gruppen af uheld under kirurgisk og medicinsk behandling, hvor ændrede koderegler blev indført i 2007 med databrud til følge. I forhold til andre registre Sammenholdes dødsårsagsstatistikken med statistikken baseret på cancerregisteret (CAR), vil dødstallene ikke være overensstemmende. Det skyldes, at cancerstatistikken opgør alle dødsfald, hvor personerne har en cancerdiagnose, uanset om denne er vurderet som tilgrundliggende dødsårsag, eller ej. I dødsårsagsstatistikken opgøres cancer kun som dødsårsag, hvis den skønnes at være den tilgrundliggende dødsårsag. Desuden er populationen i Cancerregisteret anderledes sammensat, da også personer (med cpr-nummer) bosat i udlandet registreres. Ved sammenligning mellem Dødsårsagsregisteret og CPR-registeret, kan der ved sammentælling af antallet af døde personer være uoverensstemmelser. Dette skyldes, at CPR indeholder data for alle personer med et cpr-nummer, herunder personer, som er døde i udlandet. Internationalt Dødsårsagsregisteret dannes som nævnt efter internationalt gældende klassifikationer og regler for bestemmelse af den tilgrundliggende dødsårsag. Dette giver umiddelbart et grundlag for at kunne sammenligne dødsårsagsstatistikken internationalt. Dog må man tage højde for at disse regler i praksis kan fortolkes forskelligt fra land til land. Sammenligninger på tværs af landende skal derfor tages med forbehold.
Tilgængelighed:
På eSundhed.dk kan alle borgere trække forskellige sundhedsdata fra Sundhedsdatastyrelsens registre. Se data om dødsårsager på eSundhed.dk: http://www.esundhed.dk/sundhedsregistre/DAR01/Sider/DAR01.aspx Er du forsker og skal bruge data i forbindelse med din forskning, kan du søge om adgang til sundhedsdata via Sundhedsdatastyrelsens Forskerservice. Læs mere om Forskerservice” Statistik for dødsårsagerne i Danmark er siden 1875 offentliggjort af Sundhedsstyrelsen i publikationer som ”Dødsårsagerne i Kongeriget Danmark” og ”Dødsårsagerne i Danmark”. Senere under forskellige serier, som fx Vitalstatistik, Sundhedsstatistikken, Nye tal og Tal og Analyser. De nyeste publikationer fra Dødsårsagsregisteret kan tilgås fra Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside. Internationale statistikker Data fra Dødsårsagsregisteret afleveres til bl.a. WHO, EUROSTAT og NOMESKO. Ved sammenligning af dødsårsagsstatistik landene imellem må data tolkes med de forbehold, der er angivet ud for hver statistik. EUROSTAT: http://ec.europa.eu/eurostat/data/database WHO: http://www.who.int/healthinfo/mortality_data/en/ NOMESKO: http://pxweb.fujitsu.dk/pxweb/en/Nowbase/?rxid=c7e95ba0-c0e2-40d3-a2f7-1a49496b9748
Lovgivning og anmeldelse:
Dødsårsagsregisteret har hjemmel i Sundhedsloven (§182 i LBK nr. 1202 af 14/11/2014) og Autorisationsloven (§19 i LBK nr. 877 af 04/08/2011). Siden 1. januar 2007 har det været lovpligtigt at indberette dødsattester på personer døde i Danmark elektronisk, jf. BKT. nr. 1046 af 20/10/2006 om dødsattester. Jævnfør § 19 i Autorisationsloven er en autoriseret sundhedsperson forpligtet til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhed afkræves vedkommende af sundhedsmyndighederne, og til at opfylde den oplysnings- og indberetningspligt, der i øvrigt påhviler vedkommende efter lovgivningen. En autoriseret sundhedsperson, der tilsidesætter en indberetningspligt efter autorisationslovens § 19, kan straffes med bøde, jf. § 81. For yderligere information henvises til https://www.retsinformation.dk Dødsattestens side 1 skal indberettes af den læge, der har foretaget ligsynet. Dødsattestens side 2 kan derimod indberettes af en anden læge, end den læge, der har foretaget ligsynet. Er der ved en fejl registreret forkerte oplysninger om dødsfaldet, skal den læge, der har forestået indberetningen, korrigere dette. Anmeldelse Registeret er anmeldt som administrativt register til Datatilsynet: Jnr.: 2001-54-0733, Behandling af oplysninger om dødsårsag. Jnr.: 2013-54-0313, Dødsårsagsregisteret. For yderligere information henvises til http://www.datatilsynet.dk ”Man skelner grundlæggende imellem behandling i administrativt øjemed eller i videnskabeligt/statistisk øjemed. Et eksempel på et administrativt formål kunne være ”at forsyne de myndigheder, der er ansvarlig for tilsyn med det nødvendige datagrundlag”. Behandling i videnskabeligt/statistisk øjemed kunne eksempelvis være ”at bidrage til den medicinske forskning”. Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem administrativt og videnskabeligt/statistisk øjemed? Af persondatalovens § 5, stk. 2 fremgår det, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Dette betyder med andre ord, at hvis indsamling af oplysninger oprindeligt er sket i administrativt øjemed, må man gerne senere behandle oplysningerne i videnskabeligt/statistisk øjemed. Modsat fremgår det af persondatalovens § 10, stk. 2, at følsomme oplysninger (herunder helbredsoplysninger), der indsamles i videnskabeligt/statistisk øjemed, ikke senere må behandles i andet end videnskabeligt/statistisk øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Oplysningerne må desuden kun videregives til tredjemand efter forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden (Datatilsynet). Dette betyder med andre ord, at hvis oplysninger er indsamlet i videnskabelig/statistisk øjemed, må oplysningerne ikke senere behandles med andre formål. Kontroløjemed Det er vigtigt at gøre sig klart, om der skal ske sammenstilling eller samkøring af oplysninger i kontroløjemed. Grunden til dette er, at hvis dette skal ske, kræver det hjemmel i lov. Med ordet ”kontrol” menes kontrol, som foretages såvel før som efter, der er truffet en afgørelse over for en person. Det kunne for eksempel være kontrol med, om en borger, der modtager førtidspension, opfylder kravene for dette. ” Der foretages ingen samkøring/sammenligning af oplysninger i kontroløjemed hvad Dødsårsagsregisteret angår.
Datastruktur:
Registeret fremtræder som 2 tabeller, der er adskilt i perioderne 1970-2001 (t_dodsaarsag_1) og 2002 og frem (t_dodsaarsag_2). Årsagen til denne opdeling er, at man fra og med årgang 2002 ændrede variabelstrukturen. Foreløbig foreligger der kun dokumentation af tabellen t_dodsaarsag_2. Link til stjernediagram:
Øvrige oplysninger
Ingen

Tabeller tilknyttet Dødsårsagsregisteret

Tabel Periode Indhold
2002- Tabellen indeholder oplysninger om dødsfald for danskere med adresse i en dansk kommune, som er døde i Danmark i perioden 2002 og frem. Dødsårsagerne er de centrale oplysninger i tabellen, men der er også oplysninger som cpr-nummer, dødsdato, køn, alder på dødsdato, om obduktion er foretaget m.v. Data om dødsfald i perioden 1970 – 2001 er indeholdt i tabellen T_dodsaarsag_1. Den vigtigste strukturelle forskel mellem de to tabeller afspejler, at den tilgrundliggende dødsårsag bestemmes på forskellige måder. For perioden 1970 – 2001 blev den udelukkende bestemt via manuel kodning (efterbehandling). For perioden 2002 og frem er den tilgrundliggende dødsårsag bestemt via det automatiske kodningsprogram ACME. Den tilgrundliggende dødsårsag er indeholdt i variablen c_dodtilgrundl_acme. Se også beskrivelsen af denne.
Funktion Hovedtabel med unikt indhold
Sidst ændret 13-11-2014 af KAF
Beskrivelse Dødsårssager fra 2002
Tabelenhed En række indeholder unikke oplysninger om et dødsfald. Der kan ikke være oplysninger om samme dødsfald i flere rækker.
Variabel Periode Indhold
2002- Dødssted
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Angiver dødssted for afdøde i overordnede kategorier. Sygehus eller hospice, bopælsadressen, kendt adresse eller sted uden kendt adresse. Dødsstedet er det sted, hvor døden er indtrådt. Var afdøde indbragt livløs til sygehus, men forsøgt genoplivet, er dødsstedet sygehuset, hvor genoplivningsforsøget fandt sted. Indtraf døden under transport til sygehus, er sygehuset ligeledes dødsstedet. For dødssted uden for sygehus præciseres det, hvorvidt der er tale om plejehjem, eget hjem eller andet. For dødssted på afdødes bopæl angives blot præcisering eget hjem eller plejehjem. Er afdøde fundet død angives findested (se variablen c_findested).
Kilder Variablen er angivet på dødsattestens side 1. Indberettet enten elektronisk eller på papirblanket.
Kendte databrud/ændringer Kendte databrud/ændringer Der er databrud for variablen efter indførelsen af den elektroniske dødsattest i 2007. Dette skyldes, at mange dødsattester – trods indførelsen – ikke blev indberettet elektronisk, men fortsat på papirblanket. Selvom andelen af elektroniske indberetninger siden er steget betydeligt bliver attestens ”side 1” ” - som blandt andet rummer information om døds- eller findested - fortsat ofte kun indberettet i papirversion. For perioden 2007 til 2012 mangler årligt 20 – 25 pct. af dødsattestens side 1 i den elektroniske udgave, hvor oplysninger om døds- eller findested er angivet. En undtagelse herfra var 2009, hvor oplysninger blev tastet manuelt. Data er således ukomplette for årene 2007-2008, 2010 og frem. For året 2009 mangler kun knap 3 pct. af oplysningerne. Andelen af indberettede dødsattester er stigende hvert år, så der i 2014 nu kun mangler 10 pct. af attesterne. Bemærk, desuden, at i perioden 2002 – 2006 regnes hospice som et plejehjem og er derfor angivet som ”eget hjem”. Fra 2007 og frem regnes hospice som et sygehus.
Værdier Se link til regneark.
2002- Dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Koden angiver den tilgrundliggende dødsårsag for dødsfaldet og er den centrale variabel i dødsårsagsregisteret. Den tilgrundliggende dødsårsag er den sygdom eller skade, der starter en sekvens af sygdomme eller begivenheder, der direkte fører til den umiddelbare dødsårsag. De dødsårsager, som fremgår af variablene c_dod_1 – c_dod_4 skal (hvis de er forskellige fra c_dodtilgrundl_acme) betragtes som supplerende dødsårsager i forløbet fra den tilgrundliggende dødsårsag til døden. Det er indholdet af c_dodtilgrundl_acme, som ligger til grund for de generelle dødsårsagsstatistikker. Variablen svarer til variablen c_dod1 i datasættet t_dodsaarsag_1 (1970-2001).
Kilder Koden (dødsårsagen) dannes på baggrund af koder (dødsårsager), der er indberettet via dødsattest. Den tilgrundliggende dødsårsag fremkommer derefter enten ved den automatiske kodning ”ACME” eller gennem manuel validering. Sidstnævnte af SSI’s kodere. Omkring 25 pct. af alle attester gennemgås manuelt. I de tilfælde, hvor den tilgrundliggende dødsårsag på attesten ikke har været kodet korrekt, omkodes denne. Den tilgrundliggende dødsårsag dannes på baggrund af de koder (dødsårsager), der er indberettet via dødsattestens side 2. Fra og med 2007 gik man gradvist over til at indberette dødsårsager via elektronisk dødsattest (SEI). Den tilgrundliggende dødsårsag kodes enten ved den automatiske kodning ”ACME” eller gennem manuel validering af kodespecialister i Sundhedsdatastyrelsen. Omkring 25 pct. af alle attester gennemgås manuelt. I de tilfælde, hvor den tilgrundliggende dødsårsag på attesten ikke har været kodet korrekt, omkodes denne. Som udgangspunkt gennemgås alle ikke-naturlige dødsfald manuelt. Derudover gennemgås de attester, hvor det ikke har været muligt at fastlægge den tilgrundliggende dødsårsag efter den automatiske kodning, samt udvalgte andre attester, hvor den automatiske kodning erfaringsmæssigt har vist sig at være forkert. En liste over hvilke områder der gennemgås manuelt ses af bilag A.
Kendte databrud/ændringer Den automatiske kodning blev anvendt fra dataåret 2002. Siden 2013 anvendes de bagliggende ACME-tabeller, der danner grundlag for IRIS. Årgangene 2002-2004 blev efter aftale kodet hos Kræftens Bekæmpelse og herefter er den tilgrundliggende dødsårsag fastslået af ACME. Data for alle 3 årgange er dog efterfølgende manuelt valideret af dengang Sundhedsstyrelsen. Årgang 2002 indeholder 59.688 attester, hvoraf 10.006 attester allerede var indtastet i SEI og kodet af Sundhedsstyrelsen. Årgang 2003 og 2004 omfatter hhv. 58.835 og 57.559 attester. Antallet af attester, der er blevet kodet af kodepersonale fra SST udgjorde omkring 8 pct., mens resten er blevet kodet af personale fra KB. I perioden 2002-2004 er der ikke i samme omfang blevet rykket for manglende attester. Der er ligeledes for disse årgange ikke foretaget det normale opfølgende arbejde på enkeltsager over for de indberettende læger, og specielt ikke indhentet retspatologiske rapporter. Der er derfor i disse årgange en underrepræsentation af narkotikadødsfald og dødsfald som følge af forgiftninger. Kodereglerne opdateres med jævne mellemrum og i takt med regelændringer i WHO, hvilket kan have betydet databrud for enkelte specifikke koder. Disse er imidlertid implementeret i Danmark (og i ACME) i meget uens takt og omfang, så det i praksis ikke er muligt at skaffe præcist overblik over alle ændringer i kodepraksis bagud i tid. Specifikt kan dog nævnes opdateringer af ICD-10 klassifikationen for området inden for gruppen af uheld under kirurgisk og medicinsk behandling, hvor ændrede koderegler blev indført i 2007 med databrug til følge. For perioden 2002-2014 er der enkelte tilpasninger af den internationale klassifikation. En liste over de nationale koder, der er anvendt i denne periode, og som ikke fremgår af ICD-10 klassifikationen fremgår af bilag A. Der er tale om koder, hvor WHO kun benytter tre cifrede, men hvor der i Dødårsagsregisteret indgår 4 cifre, hvor det fjerde cifre er et 9 tal. Udover ovennævnte koder, er der to koder i Dødsårsagsregisteret, som ikke indgår i WHO. Det drejer sig om koderne D386 og R990. Kode D386: Svulst i luftveje af usikker karakter, som har været muligt at anvende i Dødsårsagsregisteret siden 2007. Værdien optræder kun en enkelt gang i 2009 og fire gange i 2014. Kode R990 anvendes i registeret siden 2002 og frem og angiver, at dødsattesten ikke er blevet modtaget. Da Sundhedsdatastyrelsen stadig modtager attester bagud i tid, vil forekomsten af værdien R990 ændre sig ved næstkommende opdatering af registeret for de seneste år.
Værdier Tabel 1. De 10 hyppigst optrædende koder i registeret, 2002-2014 Link til tabel 1. Dødsårsagerne er generelt baseret på ICD-10 klassifikationen. (http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2015/en) Dog er der få afvigelser, idet ikke alle koder i ICD-10 findes i dødsårsagsregisteret. I 2007 blev den danske ”klassifikation af dødsårsager” indført i forbindelse med, at den elektroniske indberetning af dødsattester blev etableret. Fra 2007 er koderne, som er lagt ind i den elektroniske dødsattest, baseret på en version af sygdomsklassifikationen, som kun indeholder et vist udsnit af ICD-10. Den klassifikation, der anvendes til dødsårsager indeholder knap 10.000 ICD-10 koder og indeholder i store træk de koder, der findes i SKS-versionen af sygdomsklassifikationen, der anvendes ved indberetning til Landspatientregisteret, fraset de nationale ekstensioner som ikke anvendes til dødsårsagsregistrering. Endvidere er der i sygdomsklassifikationen i SKS ikke medtaget visse afsnit fra kapitel 20, idet ydre årsager til skade til dels registreres efter NOMESCO’s NCECI, når det gælder sygdomsregistrering, men når det gælder dødsårsagsregistrering anvendes udelukkende ICD-10. For dødsårsagsregistreringen fra 1994 og frem er der i forbindelse med dødsårsagsregistrering i enkelte tilfælde anvendt danske 4-karakters koder, hvor der i den engelsksprogede originaludgave kun findes 3-karakters koder (uden underkoder), fx A469, B249 og D669. Fra dansk side har man i disse tilfælde valgt at give koden et ekstra 9-tal som 4. karakter. 9-tallet udtrykker den uspecificerede variant – og altså det samme som koden i overskriften (3-karakters koden). De 4 karakters danske koder er så vidt det er oplyst etableret for, at der kodemæssigt er overensstemmelse mellem koderne, der anvendes til sygdomsregistrering i LPR og de koder, der anvendes til dødsårsagsregistrering. I sygdomsklassifikationen, som anvendes ved indberetning til LPR, er alle koder desuden forsynet med et D’ som foranstillet karakter, som ikke findes i koderne beregnet til dødsårsagsregistrering. Som det fremgår ovenfor indeholder det danske dødsårsagsregister således koder med en ekstra slutkarakter -9, som ikke umiddelbart kan genfindes i den engelsksprogede ICD-10, men som gør at man kan genfinde koderne i de nationale registre over hhv. sygdomme og dødsårsager. Når man ser bort fra denne nationale praktiske løsning, følger man i videst muligt omfang den internationale version af klassifikationen. Der er desuden en stående diskussion mellem tilhængere af at udelukke såkaldte ’garbage’-koder af nationale versioner af klassifikationen for at højne datakvaliteten, og fagpersoner der er tilhængere af en mere tro version af den internationale ICD-10 af hensyn til sammenligneligheden af dødsårsagsstatistik internationalt, selvom det kan betyde en (lidt) ringere datakvalitet. Af bilag A fremgår en oversigt over, hvilke koder det drejer sig om. Gældende koder kan ses her: http://www.medinfo.dk/daars/ Som beskrevet indeholder klassifikationen af dødsårsager omkring 10.000 forskellige koder. Der er benyttet omkring 3.900 forskellige koder i perioden fra 2002-2014, heraf er knap 2.250 koder anvendt under 10 gange i de år heraf 850 koder, som kun er benyttet en enkel gang. Manglende værdier (missing): Den tilgrundliggende dødsårsag mangler kun i de tilfælde, hvor attesten ikke er modtaget. Af tabel 1A fremgår en oversigt over antallet af manglende attester i perioden. Antallet af manglende attester har i perioden fra 1970 til 2001 ligget på mellem 100 og ca. 300 attester. Med indførelsen af den elektroniske indberetning af dødsattesten er antallet af manglende attester steget til omkring 2.400 manglende attester i 2014 (kode R990). Da Sundhedsdatastyrelsen løbende modtager manglende dødsattester fra tidligere år, vil der med tiden være mere komplette data for de forgangne år. Causa Ignota: I de tilfælde, hvor lægen ikke kan angive en dødsårsag, er det mest korrekt at anvende dødsårsagerne: ICD-10, 2002-2014 R999 (Causa Ignota) R961 (Uden kendt årsag, uden tegn på vold) R989 (Causa ignota, fundet død) R959 (pludselig spædbarns død) R990 Attesten ikke modtaget Tabel 1A. Oversigt over antallet af attester med manglende eller ukendte dødsårsager. Link til tabel 1A:
2002- Hvor afdøde er fundet
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Hvis afdøde er fundet død, angiver variablen findested for afdøde i overordnede kategorier: Sygehus eller hospice, bopælsadressen, kendt adresse eller sted uden kendt adresse. Se også variablen c_dodssted.
Kilder Variablen er angivet på dødsattestens side 1. Indberettet enten elektronisk eller på papirblanket.
Kendte databrud/ændringer Der er databrud for variablen efter indførelsen af den elektroniske dødsattest i 2007. Dette skyldes, at mange dødsattester – trods indførelsen – ikke blev indberettet elektronisk, men fortsat på papirblanket. Selvom andelen af elektroniske indberetninger siden er steget betydeligt for attestens ”side 2” (dødsårsagerne), bliver attestens ”side 1” - som blandt andet rummer information om døds- eller findested - fortsat ofte kun indberettet i papirversion. For perioden 2007 til 2012 mangler årligt 20-25 pct. af dødsattestens side 1 i elektronisk form, hvor oplysninger om døds- eller findested er angivet. En undtagelse herfra var 2009. Data er således ukomplette for åren 2007-2008, 2010 og frem. For året 2009 mangler kun knap 3 pct. af oplysningerne, Bemærk desuden, at i perioden 2002-2006 regnes hospice som et plejehjem og er derfor angivet som ”eget hjem”. Fra 2007 og frem regnes hospice som et sygehus.
Værdier Se kodeark
2002- Hændelssted for dødsfald
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Angiver i overordnede kategorier hændelsessted for dødsfaldet, hvis dødsårsagen er ikke-naturlig.
Kilder Indholdet i variablen er indberettet via dødsattestens side 1.
Kendte databrud/ændringer Der er databrud for variablen efter indførelsen af den elektroniske dødsattest i 2007. Dette skyldes, at mange dødsattester – trods indførelsen – ikke blev indberettet elektronisk, men fortsat på papirblanket. Selvom andelen af elektroniske indberetninger siden er steget betydeligt for attestens ”side 2” (dødsårsagerne), bliver attestens ”side 1” - som blandt andet rummer information om døds- eller findested - fortsat ofte kun indberettet i papirversion. For perioden 2007 til 2012 mangler årligt 20-25 pct. af dødsattestens side 1 i elektronisk form, hvor oplysninger om døds- eller findested er angivet. En undtagelse herfra var 2009. Data er således ukomplette for årene 2007-2008, 2010 og frem. For året 2009 mangler kun knap 3 pct. af oplysningerne. I år 2005 forekommer værdien ”.” i 491 tilfælde.
Værdier Se kodeark.
2002- Lægens funktion ift patient
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Den læge, der afholder ligsyn skal oplyse, hvorvidt vedkommende er afdødes egen læge, vagtlæge, sygehuslæge, hospicelæge eller embedslæge.
Kilder Data til variablen er indberettet via dødsattestens ”side 1”.
Kendte databrud/ændringer Generelt er denne variabel dårligt registreret. På nær dødsfald med dødsdato i 2009 mangler der oplysninger for langt hovedparten af tilfældene. I 2009 er variablen udfyldt i knapt 98 pct. af tilfældene. Det betyder, at variablen i statistisk sammenhæng udelukkende er brugbar i 2009.
Værdier Se kodeark
2002- Dødsårsag
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Den tilgrundliggende dødsårsag angivet i en af i alt 14 diagnosegrupper.
Kilder Dannes på baggrund af den tilgrundliggende dødsårsag (ICD-10).
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Se kodeark
2002- Dødsårsag
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Den tilgrundliggende dødsårsag angivet i en af i alt 49 diagnosegrupper. De 49 diagnosegrupper kaldes også ”DK-listen”.
Kilder Dannes på baggrund af den tilgrundliggende dødsårsag (ICD-10).
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Se kodeark
2002- Dødsårsag
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Den tilgrundliggende dødsårsag placeret ind i A- og B-listen. A- og B-listen er opbygget af hhv. 24 overkategorier og 108 underkategorier. Kategorierne er beskrevet nedenfor. C-listeA indeholder overkategorierne (A-grupperne). For underkategorierne, se c_listeB.
Kilder Dannes på baggrund af den tilgrundliggende dødsårsag (ICD-10).
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Se kodeark
2002- Dødsårsag
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Den tilgrundliggende dødsårsag placeret ind i A- og B-listen. A- og B-listen er opbygget af hhv. 24 overkategorier og 108 underkategorier. Kategorierne er beskrevet nedenfor. c_listeB indeholder underkategorierne (B-grupperne). For overkategorierne, se c_listeA.
Kilder Dannes på baggrund af den tilgrundliggende dødsårsag (ICD-10).
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Se kodeark.
2002- Hvorvidt obduktion har fundet sted
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Angiver om der har fundet en obduktion sted og i givet fald hvilken type. Hvis der er foretaget obduktion, skal resultaterne medinddrages ved angivelse af dødsårsagerne. På dødsattesten skal de væsentligste obduktionsfund beskrives i fritekst. Denne er dog ikke overført til registeret.
Kilder Obduktionen indberettes via dødsattestens side 2.
Kendte databrud/ændringer Værdierne ”.” og -1 forekommer generelt, hvor der ingen oplysning er om dødsårsagen pga. manglende indberetning (dødsattestens side 2). Undtagelsen er 11.815 tilfælde, hvor konkrete dødsårsager er registeret, men hvor der ingen oplysning er om obduktion, da oplysningen ikke blevet tastet ind manuelt. For perioden fra 2008 til 2010 er værdien -1 anvendt i de tilfælde hvor attesten ikke er indberettet til Sundhedsdatastyrelsen. Fra 2011 og frem er værdien ""."" anvendt i de tilfælde, hvor en attest ikke er modtaget. 2007: 10.330 2008: 1 2009: 33 2010: 10 Hvis man fraregner 2007, fordeler værdierne sig procentvist således: Ingen oplysning (’-1’ eller ’.’): 2 % Restlig obduktion (0): 3 % Hospitalsobduktion (1): 4 % Forbud mod obduktion (2): 12 % Ingen obduktion (3): 79 % Det betyder, at variablen generelt er statistisk brugbar – dog med en betydelig usikkerhed i 2007, hvor en del obduktioner må formodes ikke at være registreret i registeret.
Værdier Se link til regneark.
2002- Er afdøde blevet opereret forud for dødsfald
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Angiver om afdøde er blevet opereret i sygdomsforløbet forud for dødsfaldet.
Kilder Data til variablen er indberettet via dødsattestens ”side 2”.
Kendte databrud/ændringer Variablen rummer data indtil juni 2008. Herefter blev denne del af indberetningen afskaffet, da det blev skønnet, at indberetningen på dette punkt ikke skete konsekvent. Fra 2009 optræder udelukkende værdierne -1 og "".""
Værdier Se kodeark
2002- Dødssted
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Hvis afdøde er død på bopælsadressen, angiver denne variabel om det skete i eget hjem eller på plejehjem. Variablen indeholder altså information, hvis værdien er ”1” i variablen c_dodssted.
Kilder Data er indberettet via dødsattestens side 1. Indberettet enten elektronisk eller på papirblanket.
Kendte databrud/ændringer Der er databrud for variablen efter indførelsen af den elektroniske dødsattest i 2007. Dette skyldes, at mange dødsattester – trods indførelsen – ikke blev indberettet elektronisk, men fortsat på papirblanket. Selvom andelen af elektroniske indberetninger siden er steget betydeligt og for attestens ”side 2” (dødsårsagerne), bliver attestens ”side 1” - som blandt andet rummer information om døds- eller findested - fortsat ofte kun indberettet i papirversion. For perioden 2007 til 2012 mangler årligt 20-25 pct. af dødsattestens side 1 i elektronisk form, hvor oplysninger om døds- eller findested er angivet. En undtagelse herfra var 2009. Data er således ukomplette for årene 2007-2008, 2010 og frem. For året 2009 mangler kun knap 3 pct. af oplysningerne. Bemærk desuden, at i perioden 2002-2006 regnes hospice som et plejehjem og er derfor angivet som ”eget hjem”. Fra 2007 og frem regnes hospice som et sygehus.
Værdier Se kodeark.
2002- Findested
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Hvis afdøde er fundet på bopælsadressen, angiver denne variabel om det skete i eget hjem eller på plejehjem. Variablen indeholder altså information, hvis værdien er ”1” i variablen c_findested.
Kilder Data er indberettet via dødsattestens side 1. Indberettet enten elektronisk eller på papirblanket.
Kendte databrud/ændringer Der er databrud for variablen efter indførelsen af den elektroniske dødsattest i 2007. Dette skyldes, at mange dødsattester – trods indførelsen – ikke blev indberettet elektronisk, men fortsat på papirblanket. Selvom andelen af elektroniske indberetninger siden er steget betydeligt for attestens ”side 2” (dødsårsagerne), bliver attestens ”side 1” - som blandt andet rummer information om døds- eller findested - fortsat ofte kun indberettet i papirversion. For perioden 2007 til 2012 mangler årligt 20-25 pct. af dødsattestens side 1 i elektronisk, hvor oplysninger om døds- eller findested er angivet. En undtagelse herfra var 2009. Data er således ukomplette for årene 2007-2008, 2010 og frem. For året 2009 mangler kun knap 3 pct. af oplysningerne. Bemærk, desuden, at i perioden 2002-2006 regnes hospice som et plejehjem og er derfor angivet som ”eget hjem”. Fra 2007 og frem regnes hospice som et sygehus.
Værdier Se kodeark.
2002- Bopælsregion
Længde 4
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Variablen angiver den afdødes bopælsregion.
Kilder Variablen er afledt fra Det Centrale Personregister (CPR).
Kendte databrud/ændringer Variablen benytter de aktuelle regionskoder, som er gældende fra og med 2007. Vær opmærksom på, at disse regionskoder også benyttes for perioden 2002-2006, selvom regionsgrænserne, som koderne angiver, endnu ikke var gældende. Dette muliggør, at der kan udarbejdes tidsserier på tværs af strukturreformen. Dog vil beregninger for perioden 2002-06 umiddelbart være rent geografisk og kan ikke direkte knyttes til en konkret regional forvaltning.
Værdier Se generelt kodeark.
2002- Køn
Længde 3
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Angiver afdødes køn.
Kilder Variablen er dannet fra CPR-nummeret eller fra erstatningsnummeret og er baseret på det 10. ciffer i CRP-nummeret. Er det et lige tal er det en kvinde, er det et ulige nummer er det en mand.
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier K angives for kvinder M angives for mænd
2002- Dødsdato
Længde 8
Kodesæt Dato
Beskrivelse Angiver dødsdatoen for afdøde. Dødstidspunktet er det tidspunkt, hvor dødens indtræden er konstateret enten efter hjertedødskriteriet eller hjernedødskriteriet. Såfremt kriteriet er hjernedød, angives det tidspunkt, hvor lægerne efter gennemførelsen af de foreskrevne undersøgelser har konstateret hjernedødens indtræden, jf. cirkulære nr. 118 af 25. juni om dødens konstatering ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion. Feltet er tomt, hvis afdøde er fundet død. Se også d_findedato og d_statdato.
Kilder Oplysning om afdødes dødsdato indberettes via dødsattesten. For at sikre konsistens bliver dødsdatoen dog dannet via samkørsel med CPR.
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Datoer fra 2002 og frem.
2002- Findedato
Længde 8
Kodesæt Dato
Beskrivelse Angiver findetidspunktet for afdøde og udfyldes når afdøde er fundet død. Feltet er tomt, hvis dødsdato er kendt. Se også d_dodsdato og d_statdato.
Kilder Oplysning om, at afdøde er fundet død, samt findetidspunkt indberettes via dødsattesten. For at sikre konsistens bliver findedatoen dog dannet via samkørsel med CPR.
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Dato fra 2002 og frem.
2002- Døds- eller findedato
Længde 8
Kodesæt Dato
Beskrivelse Angiver døds- eller findedato. Benyttes som regel ved opgørelser over tid.
Kilder Er dannet ud fra variablene dødsdato (d_dodsdato) og findedato (d_findedato).
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Datoer fra 2002 og frem.
2002- Afdødes CPR-nummer
Længde 10
Kodesæt Øvrige
Beskrivelse Afdødes CPR-nummer.
Kilder Indberettede CPR-numre.
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Unikke værdier for hver person – der forekommer kun gyldige CPR-numre i registeret.
2002- Afdødes alder
Længde 8
Kodesæt Øvrige
Beskrivelse Angiver alderen på afdøde i hele år på dennes døds- eller findedato.
Kilder Variablen er dannet fra via CPR-nummeret (som indeholder fødselsdatoen) og døds- eller findedato. Alderen rundes ned til nærmeste hele år.
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Hele tal fra 0 og opefter.
2002- Bopælsamt
Længde 3
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Variablen angiver den afdødes bopælsamt.
Kilder Variablen er afledt fra Det Centrale Personregister (CPR).
Kendte databrud/ændringer Der er data til og med 2006, hvorefter amterne i forbindelse med strukturreformen ophørte. Indtil da er der ingen kendte databrud. Fra 2007 er værdien 0, dog med en enkel observation i 2010 med kode 65.
Værdier Segenerelt kodeark
2002- Bopælskommune
Længde 3
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Variablen angiver den afdødes bopælskommune.
Kilder Variablen er afledt fra Det Centrale Personregister (CPR).
Kendte databrud/ændringer Variablen benytter de aktuelle kommunekoder, som er gældende fra og med 2007. Vær opmærksom på, at disse kommunekoder også benyttes for perioden 2002 – 2006, selvom kommunegrænserne, som koderne angiver, endnu ikke var gældende. Dette muliggør, at der kan udarbejdes tidsserier på tværs af strukturreformen. Dog vil beregninger for denne perioden 2002-06 umiddelbart være rent geografisk og kan ikke direkte knyttes til en konkret kommunal forvaltning.
Værdier Se generelt kodeark
2002-2006 Bopælskommune
Længde 3
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Variablen angiver den afdødes bopælskommune.
Kilder Variablen er afledt fra Det Centrale Personregister (CPR).
Kendte databrud/ændringer Variablen rummer værdier for alle personer med dødsdato til og med 2006, dvs. frem til at strukturreformen trådte i kraft. For personer med dødsdato herefter rummer den ingen værdier. Variablen benytter kommunekoder, som er gældende til og med 2006. Dog er der registreringer, i alt 547, med nyere kommunekoder - altså koder som ikke er gyldige for perioden. Denne lille inkonsistens skyldes, at få dødsattester har været forsinkede og først er registreret efter strukturreformen. De 547 registreringer med nyere koder fordeler sig sådan: År Antal 2002 96 2003 99 2004 114 2005 111 2006 127
Værdier Variablen benytter kommunekoder, som er gældende til og med 2006. Dog er der enkelte registreringer af nyere kommunekoder, se ovenfor. Se generelt kodeark for de specifikke værdier.
2002- Dødsmåde
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Angiver dødsmåden. Der skelnes mellem naturlig og ikke-naturlig død. Ved ikke-naturlig død specificeres det, om der er tale om ulykke, voldshandling eller selvmord. Ved naturlig død forstås død som følge af sygdom eller alderdom. Ved ikke-naturlig død forstås død som følge af ydre påvirkning. Kan dødsmåden ikke fastslås med sikkerhed, angives denne som uoplyst. Ved ikke-naturlig død skal dødsfaldet altid indberettes til politiet m.h.p. evt. retslægeligt ligsyn. Det gælder også dødsfald, som indtræder længe efter et ulykkestilfælde, som f.eks. et fald, og hvor den umiddelbare dødsårsag er lungebetændelse.
Kilder Dødsmåden indberettes via dødsattestens side 2, men efterfølgende tilrettes data, så den i alle tilfælde er i overensstemmelse med den tilgrundliggende dødsårsag. Fordelingsnøgle for c_dodsmaade efter tilgrundliggende dødsårsag er sådan: Kodeinterval for tilgrundliggende Værdi for dødsårsag dødsmåde Betydning A00 - R99 5 Naturlig død R990 5 Naturlig død V01 - X59 0 Ulykke X60 - X84 2 Selvmord X85 - Y09 1 Voldshandling Y10 - Y36 4 Ukendt Bemærk, at R990 er en national kode, som angiver, at man i dødsårsagsregisteret ikke har modtaget oplysninger om dødsårsager for vedkommende. Man har i disse tilfælde valgt at angive dødsmåden som ’naturlig’, da 96% af alle dødsfald i øvrigt falder ind under denne kategori. OBS: Denne liste er ikke udtømmende. Der mangler Y-koder på den anden side af Y36. Der er 2 forekomster af Y600, som begge giver missing i dødsmåde.
Kendte databrud/ændringer I de tilfælde hvor Sundhedsdatastyrelsen ikke har modtaget dødsattestens side 2, sættes c_dodsmåden til 5 og den tilgrundliggende dødsårsag lig med R990.
Værdier Se vedhæftede link:
2002- Umiddelbar dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Koden angiver den medvirkende dødsårsag for dødsfaldet, dvs. den sygdom, der var med til at føre til den umiddelbare dødsårsag.
Kilder Koden fremgår på dødsattestens side 2, del 1, som angiver det sygdom, misbrugs- og/eller skadesforløb, der førte til døden. Koden er enten indberettet elektronisk via SEI eller indsendt på papirblanket og efterfølgende indtastet elektronisk. I de tilfælde hvor attesterne er valideret manuelt af SSI’s koder, kan det i meget sjældne tilfælde ændre på rækkefølgen af de indberettede koder i den oprindelige indberetning.
Kendte databrud/ændringer Kodereglerne opdateres med jævne mellemrum og databrud er opstået for enkelte specifikke koder, som fx i gruppen B-097 (uheld under kirurgisk og medicinsk behandling), hvor kodningen blev ændret fra 2007 og for gruppe B-098 (andre ulykker) hvor kodningen blev ændret i 2000.
Værdier ICD-10 klassifikation http://apps.who.int/classifications/icd10/
2002- Medvirkende dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Koden angiver den medvirkende dødsårsag for dødsfaldet, dvs. den sygdom, der var med til at føre til den umiddelbare dødsårsag.
Kilder Koden fremgår på dødsattestens side 2, del 1, som angiver det sygdom, misbrugs- og/eller skadesforløb, der førte til døden. Koden er enten indberettet elektronisk via SEI eller indsendt på papirblanket og efterfølgende indtastet elektronisk. I de tilfælde hvor attesterne er valideret manuelt af SSI’s koder, kan det i meget sjældne tilfælde ændre på rækkefølgen af de indberettede koder i den oprindelige indberetning.
Kendte databrud/ændringer Kodereglerne opdateres med jævne mellemrum og databrud er opstået for enkelte specifikke koder, som fx i gruppen B-097 (uheld under kirurgisk og medicinsk behandling), hvor kodningen blev ændret fra 2007 og for gruppe B-098 (andre ulykker) hvor kodningen blev ændret i 2000.
Værdier ICD-10 klassifikation
2002- Medvirkende dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Koden angiver den medvirkende dødsårsag for dødsfaldet, dvs. den sygdom, der var med til at føre til den umiddelbare dødsårsag.
Kilder Koden fremgår på dødsattestens side 2 del 1, som angiver det sygdom, misbrugs- og/eller skadesforløb, der førte til døden. Koden er enten indberettet elektronisk via SEI eller indsendt på papirblanket og efterfølgende indtastet elektronisk. I de tilfælde hvor attesterne er valideret manuelt af SSI’s koder, kan det i meget sjældne tilfælde ændre på rækkefølgen af de indberettede koder i den oprindelige indberetning.
Kendte databrud/ændringer Kodereglerne opdateres med jævne mellemrum og databrud er opstået for enkelte specifikke koder, som fx i gruppen B-097 (uheld under kirurgisk og medicinsk behandling), hvor kodningen blev ændret fra 2007 og for gruppe B-098 (andre ulykker) hvor kodningen blev ændret i 2000.
Værdier ICD-10 klassifikation (http://apps.who.int/classifications/icd10/)
2002- Tilgrundliggende dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Den tilgrundliggende dødsårsag er den sygdom eller skade, der starter en sekvens af sygdomme eller begivenheder, der direkte fører til den umiddelbare dødsårsag – eller de omstændigheder omkring en ulykke eller vold, som forårsagede den dødelige skade.
Kilder Koden fremgår på dødsattestens side 2, del 1, som angiver det sygdoms-, misbrugs- og/eller skadesforløb, der førte til døden. Koden er enten indberettet elektronisk via SEI eller indsendt på papirblanket og efterfølgende indtastet i SEI. I forbindelse med den automatiske kodning (ACME) og i de tilfælde hvor attesterne er valideret manuelt af SSI’s koder, kan den tilgrundliggende dødsårsag ændres i forhold den indberettede tilgrundliggende dødsårsag.
Kendte databrud/ændringer Kodereglerne opdateres med jævne mellemrum og databrud er opstået for enkelte specifikke koder, som fx i gruppen B-097 (uheld under kirurgisk og medicinsk behandling), hvor kodningen blev ændret fra 2007 og for gruppe B-098 (andre ulykker) hvor kodningen blev ændret i 2000.
Værdier ICD-10 klassifikation (http://apps.who.int/classifications/icd10/)
2002- Medvirkende dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Koden angiver en medvirkende dødsårsag for dødsfaldet. Dette kan være sygelige tilstande, som har forringet personens modstandskraft og indirekte fremskyndet sygdomsforløbet, eller misbrug eller skader, der kan have bidraget til dødsfaldet, uden direkte at indgå i det hovedforløb, der førte til døden.
Kilder Koden fremgår på dødsattestens side 2, del 2, som angiver andre stadig aktive sygdomme, misbrug eller skader, der kan have medvirket til døden. Koden er enten indberettet elektronisk via SEI eller indsendt på papirblanket og efterfølgende indtastet elektronisk.
Kendte databrud/ændringer Kodereglerne opdateres med jævne mellemrum og databrud er opstået for enkelte specifikke koder.
Værdier ICD-10 klassifikation (http://apps.who.int/classifications/icd10/)
2002- Medvirkende dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Koden angiver en medvirkende dødsårsag for dødsfaldet. Dette kan være sygelige tilstande, som har forringet personens modstandskraft og indirekte fremskyndet sygdomsforløbet, eller misbrug eller skader, der kan have bidraget til dødsfaldet, uden direkte at indgå i det hovedforløb, der førte til døden.
Kilder Koden fremgår på dødsattestens side 2, del 2, som angiver andre stadig aktive sygdomme, misbrug eller skader, der kan have medvirket til døden. Koden er enten indberettet elektronisk via SEI eller indsendt på papirblanket og efterfølgende indtastet elektronisk.
Kendte databrud/ændringer Kodereglerne opdateres med jævne mellemrum og databrud er opstået for enkelte specifikke koder.
Værdier ICD-10 klassifikation (http://apps.who.int/classifications/icd10/)
2002- Medvirkende dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Koden angiver en medvirkende dødsårsag for dødsfaldet. Dette kan være sygelige tilstande, som har forringet personens modstandskraft og indirekte fremskyndet sygdomsforløbet, eller misbrug eller skader, der kan have bidraget til dødsfaldet, uden direkte at indgå i det hovedforløb, der førte til døden.
Kilder Koden fremgår på dødsattestens side 2, del 2, som angiver andre stadig aktive sygdomme, misbrug eller skader, der kan have medvirket til døden. Koden er enten indberettet elektronisk via SEI eller indsendt på papirblanket og efterfølgende indtastet elektronisk.
Kendte databrud/ændringer Kodereglerne opdateres med jævne mellemrum og databrud er opstået for enkelte specifikke koder
Værdier ICD-10 klassifikation (http://apps.who.int/classifications/icd10/)
2002- Medvirkende dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Koden angiver en medvirkende dødsårsag for dødsfaldet. Dette kan være sygelige tilstande, som har forringet personens modstandskraft og indirekte fremskyndet sygdomsforløbet, eller misbrug eller skader, der kan have bidraget til dødsfaldet, uden direkte at indgå i det hovedforløb, der førte til døden.
Kilder Koden fremgår på dødsattestens side 2, del 2, som angiver andre stadig aktive sygdomme, misbrug eller skader, der kan have medvirket til døden. Koden er enten indberettet elektronisk via SEI eller indsendt på papirblanket og efterfølgende indtastet elektronisk.
Kendte databrud/ændringer Kodereglerne opdateres med jævne mellemrum og databrud er opstået for enkelte specifikke koder.
Værdier ICD-10 klassifikation
2002 og 2005 Medvirkende dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Koden angiver en medvirkende dødsårsag for dødsfaldet. Dette kan være sygelige tilstande, som har forringet personens modstandskraft og indirekte fremskyndet sygdomsforløbet, eller misbrug eller skader, der kan have bidraget til dødsfaldet, uden direkte at indgå i det hovedforløb, der førte til døden.
Kilder Koden fremgår på dødsattestens side 2, del 2, som angiver andre stadig aktive sygdomme, misbrug eller skader, der kan have medvirket til døden. Koden er enten indberettet elektronisk via SEI eller indsendt på papirblanket og efterfølgende indtastet elektronisk
Kendte databrud/ændringer Kodereglerne opdateres med jævne mellemrum og databrud er opstået for enkelte specifikke koder. Koden eksisterer kun for år 2002 med 80 observationer og for år 2005 med 295 observationer.
Værdier ICD-10 klassifikation (http://apps.who.int/classifications/icd10/)
2002 og 2005 Medvirkende dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Koden angiver en medvirkende dødsårsag for dødsfaldet. Dette kan være sygelige tilstande, som har forringet personens modstandskraft og indirekte fremskyndet sygdomsforløbet, eller misbrug eller skader, der kan have bidraget til dødsfaldet, uden direkte at indgå i det hovedforløb, der førte til døden.
Kilder Koden fremgår på dødsattestens side 2, del 2, som angiver andre stadig aktive sygdomme, misbrug eller skader, der kan have medvirket til døden. Koden er enten indberettet elektronisk via SEI eller indsendt på papirblanket og efterfølgende indtastet elektronisk
Kendte databrud/ændringer Kodereglerne opdateres med jævne mellemrum og databrud er opstået for enkelte specifikke koder. Koden eksisterer kun for år 2002 med 19 observationer og for år 2005 med 87 observationer.
Værdier ICD-10 klassifikation (http://apps.who.int/classifications/icd10/)
2002 og 2005 Medvirkende dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Koden angiver en medvirkende dødsårsag for dødsfaldet. Dette kan være sygelige tilstande, som har forringet personens modstandskraft og indirekte fremskyndet sygdomsforløbet, eller misbrug eller skader, der kan have bidraget til dødsfaldet, uden direkte at indgå i det hovedforløb, der førte til døden.
Kilder Koden fremgår på dødsattestens side 2, del 2, som angiver andre stadig aktive sygdomme, misbrug eller skader, der kan have medvirket til døden. Koden er enten indberettet elektronisk via SEI eller indsendt på papirblanket og efterfølgende indtastet elektronisk.
Kendte databrud/ændringer Kodereglerne opdateres med jævne mellemrum og databrud er opstået for enkelte specifikke koder. Koden eksisterer kun for år 2002 med 6 observationer og for år 2005 med 37 observationer.
Værdier ICD-10 klassifikation (http://apps.who.int/classifications/icd10/)
2002 og 2005 Medvirkende dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Koden angiver en medvirkende dødsårsag for dødsfaldet. Dette kan være sygelige tilstande, som har forringet personens modstandskraft og indirekte fremskyndet sygdomsforløbet, eller misbrug eller skader, der kan have bidraget til dødsfaldet, uden direkte at indgå i det hovedforløb, der førte til døden.
Kilder Koden fremgår på dødsattestens side 2, del 2, som angiver andre stadig aktive sygdomme, misbrug eller skader, der kan have medvirket til døden. Koden er enten indberettet elektronisk via SEI eller indsendt på papirblanket og efterfølgende indtastet elektronisk
Kendte databrud/ændringer Kodereglerne opdateres med jævne mellemrum og databrud er opstået for enkelte specifikke koder. Koden eksisterer kun for år 2002 med 3 observationer og for 2005 med 9 observationer
Værdier ICD-10 klassifikation (http://apps.who.int/classifications/icd10/)
2002- Anonymiseret CPR-nr.
Længde 24
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Anonymiseret personnummer.
Kilder Dannes ved opdatering af registeret.
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Tal- og bogstavkombination
1970-2001 Tabellen indeholder oplysninger om dødsfald for danskere med adresse i en dansk kommune, som er døde i Danmark i perioden 1970 - 2001. Dødsårsagerne er de centrale oplysninger i tabellen, men der er også oplysninger som cpr-nummer, dødsdato, køn, alder på dødsdato, om obduktion er foretaget m.v. Data om dødsfald i perioden 2002 - 2014 er indeholdt i tabellen T_dodsaarsag_2. Den vigtigste strukturelle forskel mellem de to tabeller afspejler, at den tilgrundliggende dødsårsag bestemmes på forskellige måder. For perioden 1970 – 2001 blev den udelukkende bestemt via manuel kodning (efterbehandling). For perioden 2002 og frem er den tilgrundliggende dødsårsag bestemt via det automatiske kodningsprogram ACME. Den tilgrundliggende dødsårsag er indeholdt i variablen c_dod1. Se også beskrivelsen af denne.
Funktion Hovedtabel med unikt indhold
Sidst ændret 11-10-2016 af CLR
Beskrivelse Data om dødsårsager fra perioden 1970-2001
Tabelenhed Tabelenhed En række indeholder unikke oplysninger om et dødsfald. Der kan ikke være oplysninger om samme dødsfald i flere rækker.
Variabel Periode Indhold
1970-2001 CPR nummer
Længde 10
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Afdødes CPR nummer.
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Gyldige CPR numre.
1970-2001 Dødsdato
Længde 8
Kodesæt Dato
Beskrivelse Dato for vedkommendes død.
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Datoer.
1977-1996 Tiden for dødens indtræffelse
Længde 2
Kodesæt Øvrige
Beskrivelse Tidspunkt hvor vedkommendes død er indtruffet.
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier
1970-2001 Afdødes alder
Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Angiver alderen i hele år på afdøde på dennes døds- eller findedato.
Kilder Variablen er dannet fra via CPR-nummeret (som indeholder fødselsdatoen) og døds- eller findedato. Alderen rundes ned til nærmeste hele år.
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Hele tal fra 0 og opefter.
1971-2001 Alder i måneder
Længde 8
Kodesæt
Beskrivelse Afdødes alder i måneder. Værdien ""99"" anvendes hyppigt.
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier
1980-1996 Alder i timer
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Afdødes alder i timer.
Kilder Angivet på dødsattesten.
Kendte databrud/ændringer Året 1980 adskiller sig fra de øvrige år, idet der udover værdier mellem 0-9 optræder værdier over 10.
Værdier Der er anvendt værdier fra 0 til 98. Værdier fra 0 til 9 fremgår af årene 1981 - 1996. 0 1372 1 355 2 229 3 237 4 200 5 148 6 91 7 18 8 554 9 798 For året 1980 optræder der også værdier mellem 0-98. Værdien ""98"" optræder i alt 999995 gange i registeret i perioden fra 1980 til 1996.
1977-1996 Angivelse af dødsalder under 28 dage
Længde 1
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Angivelse af dødsalder under 28 dage
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier c_u28dg Betydning 1 død mindre eller lig 28 dage 2 død efter 28 dage
1970-2001 Køn
Længde 1
Kodesæt
Beskrivelse Angiver den afdødes køn.
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier M - Mand K - Kvinde
1970-2001 Civilstand
Længde 1
Kodesæt
Beskrivelse Angiver den afdødes civilstand.
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Se kodeark for registeret
1970-2001 Bopælkommune, afdøde
Længde 3
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Kommunen hvori den afdøde havde bopæl.
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Se generelt kodeark.
1979-1990, 1993-2001 Bopælsamt
Længde 3
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Den afdødes bopæls amt.
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Se generelt kodeark.
1970-2001 Tilgrundliggende dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Den tilgrundliggende dødsårsag (TD) er den sygdom, tilstand eller hændelse, der starter og er en forudsætning for den uafvendelige videre rækkefølge af tilstande, der fører til døden. Dette generelle princip er fælles for naturlig og ikke-naturlig død, hvorimod kodeanvendelsen er forskellig. Generelt kan TD identificeres ved at gå tilbage i årsagskæden fra den umiddelbare dødsårsag. Den tilgrundliggende dødsårsag skal altid angives på dødsattesten. I Dødårsagsregisteret er den tilgrundliggende dødsårsag registreret for personer, der: • er døde i Danmark i perioden fra og med 1970 • havde dansk cpr-nummer • havde adresse i en dansk kommune på dødstidspunktet
Kilder Den tilgrundliggende dødsårsag er registreret på dødsattesten. 1970-1993 Kodningen har udelukkende fundet sted manuelt ud fra papirblanket, hvor lægerne har skrevet dødsårsagerne i fri tekst, som efterfølgende er kodet af koderne i Sundhedsstyrelsen. 1994-2001 Kodningen har udelukkende fundet sted manuelt ud fra papirblanket, hvor lægerne har skrevet dødsårsagerne i fri tekst, som efterfølgende er kodet af koderne i Sundhedsstyrelsen. Kodning er foregået vha. kodningssystem BANTEC , hvor man på skærmen kunne se den indscannede blanket i højre side af skærmen og kunne registrere oplysninger i venstre side af skærmen.
Kendte databrud/ændringer Ændringer i definitionen Den tilgrundliggende dødsårsag har igennem hele Dødsårsagsregisterets levetid bevaret samme definition. Der kan forekomme større eller mindre databrud af følgende grunde: 1. Skift i klassifikation: Fra 1970 og frem til 1993 er WHO’s sygdomsklassifikation ICD8 blevet anvendt i Danmark ved udfyldelse af dødsattester. Fra 1994 og frem er ICD10 i anvendelse. Dette brud i klassifikationen gør det vanskeligt at lave direkte sammenligninger på detaljeniveau for registerdata mellem perioden 1970 til 1993 og perioden fra 1994 og frem. 2. Obduktioner: Den 1. juli 1990 blev ligsynsloven ændret, hvor der blev indført et krav om samtykke. Den nye ligsynslov krævede, at de efterladte udtrykkeligt sagde ”Ja” til obduktion, eller at den afdøde tidligere klart havde givet accept (under forudsætning af pårørendes accept) . Dette medførte et brat fald i antallet af obduktioner i forhold til tidligere år. I andet halvår af 1990 blev således kun 16 pct. af dødsfaldende efterfulgt af en obduktion. Dette skal sammenlignes med en procent på 24 i første halvår af 1990. Obduktionsfrekvensen faldt ikke yderligere i 1991, idet frekvensen for hele året var 16 pct. som i andet halvår 1990. De retslægelige obduktioner har ligget konstant i hele perioden fra 1970 til 1991 på mellem 2 og 3 pct. af samtlige dødsfald. Det konstaterede fald i obduktionsfrekvensen skyldes udelukkende et fald i de lægelige obduktioner. Faldet i obduktionsfrekvensen har varieret for aldersgrupper, amtskommuner og dødsårsagsdiagnoser. Obduktionsfrekvensen efter dødsfald hos børn og unge har holdt sig konstant på trods af kravet om samtykke . Den lave obduktionsrate vil ved visse uventede dødsfald og dødfundne bidrage til forklaring på, hvorfor dødsfaldene er registeret som uoplyst dødsårsag. En tidligere vurdering af denne gruppe dødsfald har vist, at med mindre der foretages obduktion, vil der hyppigst være en overregistrering af hjertesygdom som dødsårsag. I 1996 har man foretrukket at angive, at dødsårsagen var uoplyst . Dette kan være forklaringen på den meget høje andel af mangelfuld dødsårsag i 1996.. 3. Manglende indhentning af supplerende oplysninger. Igennem alle år er der blevet indhentet supplerende oplysninger om dødsårsagen fra den attestudstedende læge. I perioden fra 1970 til 2001 har denne andel ligget mellem 5-10 pct. 4. Rækkefølgen af anførte diagnoser på dødsattesten er forkert i ca. 10 pct. af tilfældene for dødsattester i perioden 1980-1995. Ligeså hyppigt mangler oplysninger om sygdommes varighed og om resultaterne af en evt. obduktion. 5. Dødsfald med uoplyst dødsårsag i 1996 I 1996 var antallet af dødsfald kodet som uoplyst dødsårsag eller som dårligt definerede tilstande eller symptomer særdeles højt, i alt ca. 5.000 dødsfald. Dødsfaldene omfatter gruppen af dødfundne, der ikke har haft kontakt til pårørende eller læge forud for dødsfaldet, og hvor der derfor er meget få eller ingen oplysninger om evt. sygdom, Gruppen består desuden af pludseligt indtrufne dødsfald, hvor der forud for dødsfaldet ikke har været nogen sygdomssymptomer. Der er betydelige regionale forskelle i andelen af dødsfald klassificeret som uoplyst dødsårsag. Fordelingen fremgår af publikationen Dødsårsagerne 1996, del 1.
Værdier Danmark har i mange år benyttet sig af de internationale koder. Fra 1970 til 1993 anvendtes den 4-cifrede danske version af ICD-8. ICD-9 kom aldrig i anvendelse i Danmark. Fra 1994 og til i dag har man anvendt en dansk oversættelse af WHO’s sygdomsklassifikation ICD-10. Der har været en del opdateringer gennem årene og særligt bør nævnes, at det allerede blev nødvendigt med en ny dansk udgave i 1996 på grund af ændringer i den internationale version. Fra perioden 1970 til og med 2001 er koderne baseret på sygdomsklassifikationen. For dødsårsagsregistreringen fra 1994 og frem er der i forbindelse med dødsårsagsregistrering i enkelte tilfælde anvendt danske 4-karakters koder, hvor der i den engelsksprogede originaludgave kun findes 3-karakters koder (uden underkoder). Fra dansk side har man i disse tilfælde valgt at give koden et ekstra 9-tal som 4. karakter. 9-tallet udtrykker den uspecificerede variant – og altså det samme som koden i overskriften (3-karakters koden). De 4 karakters danske koder er så vidt det er oplyst etableret for, at der kodemæssigt er overensstemmelse mellem koderne, der anvendes til sygdomsregistrering i LPR og de koder, der anvendes til dødsårsagsregistrering. I sygdomsklassifikationen som anvendes ved indberetning til LPR er alle koder desuden forsynet med et D’ som foranstillet karakter, som ikke findes i koderne beregnet til dødsårsagsregistrering. En opdateret version af klassifikation af dødårsager kan ses på www.sundhedsdatastyrelsen.dk. Som det fremgår ovenfor indeholder det danske dødsårsagsregister således koder med en ekstra slutkarakter -9, som ikke umiddelbart kan genfindes i den engelsksprogede ICD-10, men som gør at man kan genfinde koderne i de nationale registre over hhv. sygdomme og dødsårsager. Og når man ser bort fra denne nationale praktiske løsning, følger man i videst muligt omfang den internationale version af klassifikationen. Der er desuden en stående diskussion mellem tilhængere af at udelukke såkaldte ’garbage’-koder af nationale versioner af klassifikationen for at højne datakvaliteten, og fagpersoner der er tilhængere af en mere tro version af den internationale ICD-10 af hensyn til sammenligneligheden af dødsårsagsstatistik internationalt, selvom det kan betyde en (lidt) ringere datakvalitet. Af bilag B fremgår en oversigt over, hvilke koder det drejer sig om. Overordet for alle årgange Manglende værdier (missing): Den tilgrundliggende dødsårsag mangler kun i de tilfælde, hvor attesten ikke er modtaget. Af tabel 1A og 1B fremgår en oversigt over antallet af manglende attester i perioden. Antallet af manglende attester har i perioden fra 1970 til 2001 ligget på mellem 100 og ca. 300 attester. Causa Ignota: I de tilfælde, hvor lægen ikke kan angive en dødsårsag, er det mest korrekt at anvende dødsårsagerne: ICD-8, 1970-1993 795 Pludselig død ukendt årsag 795.0 Pludselig spædbarns dødssyndrom, <1 år 795.1 Pludselig spædbarns dødssyndrom, 1 år 795.2 Alle øvrige pludselige dødsfald, 2 år og derover 796 Andre dårligt definerede tilstande og ukendt årsag 796.0 Andre dårligt definerede tilstande 796.1 Malingering 796.2 Fundet død (ukendt årsag) 796.3 Død uden tegn på sygdom 796.9 andre ukendte og uspecificerede årsager ICD-10, 1994-2001 R999 (Causa Ignota) R961 (Uden kendt årsag, uden tegn på vold) R989 (Causa ignota, fundet død) R959 (pludselig spædbarns død) R990 Attesten ikke modtaget Af tabel 1A og 1B fremgår en oversigt over anvendelsen af koderne igennem tiden. Tabel 1 A, Oversigt over manglende og dårlig definerede dødsårsager, ICD 8, 1970-1993, se link til regneark.
1970-2001 Supplerende dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Supplerende årsag til dødsfaldet.
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier
1970-2001 Supplerende dødsårsag.
Længde 4
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Supplerende årsag til dødsfaldet.
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier
1970-2001 Supplerende dødsårsag
Længde 4
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Supplerende årsag til dødsfaldet.
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier
1970-2001 Gruppering - 14 grupper
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier
1970-2001 Gruppering - 49 grupper
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Se kodeark for registeret.
1970-2001 Gruppering - 65 grupper
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier
1970-2001 Dødsart
Længde 1
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Se kodeark for registeret.
1977-1993 Ulykkens art
Længde 1
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Ulykkens art
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Se kodeark for registeret.
1971-1996, 1998-2001 Obduktionstilkendegivelse
Længde 1
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier c_obduktio Betydning Gældende Periode 0 ingen 01-01-1991 - 31-12-1996 0 ingen 01-01-1998 - 1 ingen 01-01-1971 - 31-12-1990 1 vil finde sted, retslig - 01-01-1991 - 31-12-1996 1 forbud 01-01-1998 - 2 vil finde sted, retslig 01-01-1971 - 31-12-1990 2 vil finde sted, almindelig 01-01-1991 - 31-12-1996 2 anden 01-01-1998 - 3 vil finde sted, anden 01-01-1971 - 31-12-1990 3 har fundet sted, retslig 01-01-1991 - 31-12-1996 3 retslig 01-01-1998 - 4 har fundet sted, retslig 01-01-1971 - 31-12-1990 4 har fundet sted, almindelig 01-01-1991 - 31-12-1996 5 har fundet sted, anden 01-01-1971 - 31-12-1990 9 uoplyst 01-01-1971 - 31-12-1996
1971-2001 Operationstilkendegivelse
Længde 1
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Operationstilkendegivelse
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Se kodeark for registeret.
1999-2001 Medicinkode 1
Længde 8
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse ATC-kode for den medicin, der har medvirket i sygdomsforløbet.
Kilder Dødsattesten
Kendte databrud/ændringer Optræder kun værdier i perioden 1999-2001.
Værdier ATC-koder, dog med et foranstillet ""M"" foran alle ATC-koder. Med undtagelse af en enkel kode N03A i 2001. I 1999 optræder 319 værdier I 2000 optræder 309 værdier I 2001 optræder 338 værdier
1999-2001 Medicinkode 2
Længde 8
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse ATC-kode for den medicin, der har medvirket i sygdomsforløbet.
Kilder Dødsattesten
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier ATC-kode med et foranstillet ""M"". I 1999 er der 59 værdier I 2000 er der 61 værdier I 2001 er der 69 værdier
1999-2001 Medicinkode 3
Længde 8
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse ATC-kode for den medicin, der har medvirket i sygdomsforløbet.
Kilder Dødsattesten
Kendte databrud/ændringer Optræder kun værdier i perioden 1999-2001.
Værdier ATC-kode med et foranstillet ""M"". I 1999 optræder 16 værdier I 2000 optræder 18 værdier I 2001 optræder 19 værdier
1999-2001 Medicinkode 4
Længde 8
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse ATC-kode for den medicin, der har medvirket i sygdomsforløbet.
Kilder Dødsattesten
Kendte databrud/ændringer Der optræder kun værdier i årene 1999-2001
Værdier ATC-kode med et foranstillet ""M"". I 1999 optræder 4 værdier I 2000 optræder 7 værdier I 2001 optræder 5 værdier
1971-2001 Dødskommune
Længde 3
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Dødskommune
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Kommunekoder. Se generelt kodark.
1971-2001 Dødsamt
Længde 3
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Se generelt kodeark.
1971-2001 Dødssted ved naturlig død
Længde 1
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Beskriver stedet hvor vedkommende gik bort såfremt det var ved en naturlig døde.
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier C_institut Betydning 1 død på sygehus 2 plejehjem/beskyttet bolig 3 død andetsteds 3 død i eget hjem 4 død andetsteds
1971-2001 Hændelsessted ved unaturlig død
Længde 2
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Beskriver hvor vedkommende bortgik såfremt der er tale om en unaturlig død.
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Se kodeark for registeret.
1971-1996, 2000 Attestens art
Længde 1
Kodesæt Lokale Koder
Beskrivelse Attestens art
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier Se kodeark
1970-2001 Krypteret personnummer
Længde 24
Kodesæt Klassificerede koder
Beskrivelse Vedkommendes krypteret CPR nummer.
Kilder
Kendte databrud/ændringer Ingen
Værdier N/A
Se link under vedhæftede filer.
Funktion
Sidst ændret 01-01-9999 af
Beskrivelse
Tabelenhed
Variabel Periode Indhold