Dokumentation af registre

Navne dansk: Landsregisteret for Patologi

Navne engelsk: The Danish Pathology Register

Akronym: LRP

Sidst ændret: 18-01-2018 af MIF

Kort om registeret:
Landsregisteret for Patologi (LRP) indeholder oplysninger om undersøgelsesprocedurer og diagnoser vedrørende patologisk-anatomiske undersøgelser for personer som er blevet behandlet i det danske sundhedsvæsen. Dette inkluderer både sygehusvæsenet og primærsektor. Prøver fra sygehusvæsenet og primærsektor bliver sendt til patologiske institutter eller private patologer, som foretager undersøgelser, registrerer oplysninger i regionernes landsdækkende Patobanken og sender resultatet af undersøgelser tilbage til rekvirenten (dvs. sygehus hhv. primær sektor). Landsregisteret for Patologi opdateres dagligt med data fra den landsdækkende Patobank. Patobanken drives af Danske Regioner hvor Landsregisteret for Patologi drives af Sundhedsdatastyrelsen. Registeret rummer data fra 1970 og frem, men er først landsdækkende fra 1997.

Formål og anvendelse:
Landsregisteret for Patologi danner grundlag for Sundhedsdatastyrelsens løbende statistik til belysning af patologiske-anatomiske undersøgelser. LRP er en helt afgørende datakilde til sikring af Cancerregisterets komplethed og validitet. Oplysninger fra LRP bruges sammen med oplysninger fra Landspatientregisteret (LPR) i ”den automatiserede cancerlogik”, som fra 2004 og frem danner det danske Cancerregister. Derudover bruges LRP også til manuelt kodning og validering af Cancerregisteret og er medvirkende til at højne kvalitet. Oplysninger fra LRP anvendes også som et væsentligt supplement i andre af Sundhedsdatastyrelsens registre inden for vital- og sygehusområdet fx Dødsårsagsregisteret og IVF-registeret. Registeret er også et nyttigt redskab i udviklingen af referenceprogrammer og patientforløbsbeskrivelser (pakkeforløb) for udredning og behandling på de enkelte sygdomsområder. Registreringerne i LRP bidrager til den medicinske forskning og er vigtige i kvalitetssikringen, ikke alene af den patologisk-anatomiske diagnostik, men indgår også i samarbejde med Patobanken i dannelse og kvalitetssikringen af de kliniske databaser og i nationale og regionale screeningsprogrammer. Bidrage til den overordnede sygehus-og specialeplanlægning. Engang om ugen afleveres data fra LRP til Arbejdsskadestyrelsen med oplysninger om personnummer, sygehusoplysning, modtagedato og diagnose med henblik på brug i forbindelse med erstatningssager.

Kilder:
Data i Landsregisteret for Patologi kommer fra det danske sundhedsvæsen, dvs. hospitaler og primærsektor, som tager prøver, der bliver sendt til anatomisk-patologisk undersøgelse på et patologisk institut eller til en privat praktiserende patolog. Disse vil foretage diverse mere eller mindre komplekse undersøgelse(r), registrere dette i Patobanken (via Patologisystem) og sende resultat af undersøgelsen til rekvirenten. Patologisystem har indbygget diverse valideringsregler som sikrer høj kvalitet og konsistens af registreringer. Ved den daglige overførsel af data fra Patobanken til LRP og efterfølgende indlæsning af data er der også foretaget diverse valideringstjek.

Enhed og Population:
Enhed Enheden i LRP er en rekvisition som indeholder oplysninger om en undersøgelse (f.eks. den undersøgende og den rekvirerende instans, materialetype (f.eks. histologi, cytologi, obduktion), patientens CPR-nummer, diagnosen i Snomed-klassifikation (fx. topologi, morfologi, sygdom og diverse datoer). En rekvisition kan være opdelt i mindre underenheder som kaldes for materialer. Population I Landsregisteret for Patologi findes data om personer som er behandlet i sundhedsvæsenet og som har fået taget en prøve, der er blevet sendt til en anatomisk-patologisk undersøgelse hos: • Patologiafdelinger i det offentlige sygehusvæsen • Praktiserende speciallæger i patologi • Følgende universitetsinstitutter, der udfører patologisk-anatomisk diagnostik: Under Aarhus Universitet: Tandlægeskolen. Under Københavns Universitet: Tandlægeskolen, Øjenpatologisk Institut Personretlige data I LRP registreres data om helbredsmæssige forhold og CPR-nummer.

Periode og Opdatering:
Periode Registeret rummer data fra 1970 og frem, men er først landsdækkende fra 1997. Opdatering Opdateringskadence Indberetning af data til Patobanken fra de enkelte patologiafdelingers Patologisystemer sker dagligt Der køres et dagligt udtræk på Patobankens data på de nye og de ændrede data. Disse data overføres til Sundhedsdatastyrelsen, hvor de bliver indlæst i LRP. Udover den daglige opdatering samkøres LRP data flere gange årligt med Patobanken mhp. at finde ud af, om der var opstået nogle datadifferencer under den daglige opdatering og opdatere LRP hvis dette skulle være tilfældet. Dette sker i mindre omfang nu. Tidligere kunne datadifferencen skyldes nedbrud under overførslen som nu er gjort mere sikker. Opdateringstidspunkt Patobanken opdateres dagligt af de Patologiske afdelinger på forskellige tidspunkter på dagen. LRP opdateres dagligt om aftenen. Opdatering bagud i tid Selvom data er tilgængelige med det samme foretages der jævnlige rettelser og disse rettelser bliver genindberettet. Det er dog typisk inden for få dage, at de fleste rettelser sker. Derfor er det vurderingen at data, som er mindst en måned gamle, er ret stabile. Særlige omstændigheder Ingen

Pålidelighed:
Pålidelighed Data i Patobanken og dermed også i Landsregisteret for Patologi er af høj kvalitet og fungerer som værktøj for diagnostik. De centrale oplysninger i registeret er registreret i Snomed-klassifikation i form af snomedkoder. Den danske version kan findes på: http://www.patobank.dk. Der sker løbende en fejlsøgning og straksvalidering af data under indberetningen til Patobanken og LRP. Hvis der er fundet fejl i de indberettede oplysninger bliver der sendt en fejlbesked retur til afsenderen, som retter fejlen og genindberetter data. Dette sikrer høj pålidelighed og kvalitet af Patobanken og LRP. Pålidelighed og kvalitet sikres også af brugerne (Cancerregisteret, kliniske databaser, forskerne), som giver en tilbagemelding, hvis der er fejl i data, og som medfører at fejl bliver rettet Data fra Patobanken og LRP er pga. sin høj validitet brugt til flere nationale screeningsprogrammer blandt andet et studie med titlen: ”Screening for Livmoderhalskræft – anbefalinger” udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2012. Høj kvalitet af registeret er også beskrevet i engelsk artikel : ”Existing data sources for clinical epidemiology: the Danish National Pathology Registry and Data Bank”. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2943174/ Usikkerhed Ingen Komplethed Data i LRP fra før 1997 er ikke landsdækkende og jo længere man går tilbage desto færre data er der om året. Da Patobanken fungerer som værktøj for diagnosticering i sundhedsvæsenet, er det vurderingen, at data i Patobanken og Landsregisteret for Patologi er komplette fra 1997 Forskydning Data i LRP er tilgængelige mere eller mindre med det samme med op til 24 timers forskydning. Data i LRP er relativ komplette og af høj kvalitet. Dette bruges til f.eks. at rykke de kliniske afdelinger for at indberette de manglende registreringer som findes i LRP, men ikke i Cancerregisteret.

Usikkerhed

Komplethed

Sammenlignelighed:
Da data fra før 1997 ikke er landsdækkende kan der ikke laves direkte sammenligning på kryds af regioner på disse data. Der er sket en større ændring af Fællesindhold for Patologi i løbet af 2010 på baggrund af ændringer og nye behov på patologiske afdelinger. Disse ændringer er gældende fra 1. januar 2011. Dette medførte blandt andet, at der er kommet nogle nye variable (f. eks. team, prioritet, UndafdSOR, UndyderSOR, RekvafdSOR, StamafdSOR, Forlsdato, Suppldato, Senedato). Der er også kommet nogle nye materialetyper. Derfor er sammenligning på disse nye variable kun muligt for årene 2011 og frem. Variabelnavne er også ændrede fra første januar 2011. Der findes præcis mapning mellem de gamle og de nye variable (se vedhæftede regneark). For de mappede variable kan de nye og de gamle variable opfattes som identiske. Morfologi (M-akse i Snomed-klassifikation = de snomedkoder som starter med M) kan genfindes i Cancerregisteret som morfologikode (variabel c_morfo3). Denne variabel indgår i Cancerregisteret i ICDO-3 klassifikation sammen med variabel C_ICD10 som får data fra Landspatientsregisteret. Der er som regel flere Morfologikoder i LRP som mappes til en c_morfo3 kode i Cancerregisteret. I Cancerregisteret bruges der kun de maligne morfologier fra LRP (M8*, M9* og nogle af M74*). Ud fra møder med de andre skandinaviske lande har erfaringer vist en meget høj kvalitet af LRP. Det er både komplethed og ensartethed over hele landet, mere eller mindre online tilgængelighed (rettidighed), digitalisering (alt er elektronisk i LRP og registreret i form af snomedkoder) som man har i Danmark, men ikke i andre lande hvor man har patologiske rapporter enten i papirform eller elektronisk form som skal læses af eksperter og omsættes til snomedkoder.

Tilgængelighed:
Man kan som forsker søge om data fra Landsregisteret for Patologi via Forskerservice i Sundhedsdatastyrelsen. Information om forskerservice findes på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside www.sundhedsdatastyrelsen.dk. Udover forskerne som ansøger om dataudtræk fra LRP samkører en del af kliniske databaser deres databaser med LRP for at sikre så høj komplethed og kvalitet af de kliniske databaser som muligt. Borgerne kan med personlig digital signatur få adgang til egne data i Landsregisteret for Patologi via sundhed.dk. Derudover er der muligt at søge egne data fra LRP, hvor en person via egen access kan få adgang til de oplysninger, som er registreret på personen.

Lovgivning og anmeldelse:
Lovgivning Landsregisteret for Patologi har hjemmel i Sundhedsloven (LBK nr. 1202 af 14/11/2014) og Persondataloven (Lov nr. 429 af 31/05/2000.). Begge disse findes på: https://www.retsinformation.dk/ Anmeldelse Landsregisteret for Patologi er anmeldt til Datatilsynet som både administrativt register: Jnr.: 2007-54-0114, Landsdækkende register for Patologi. og videnskabeligt/statistisk register: Jnr.: 2014-54-0770, Landsdækkende Patologi Statistik register. Denne anmeldelse er bortfaldet og det statistiske register er nu omfattet af Sundhedsdatastyrelsens paraplyanmeldelse J.nr.: 2016-57-0144,. For yderligere information henvises til http://www.datatilsynet.dk Det er patologiske institutter eller private patologer, som foretager undersøgelser som skal registrere / indberette oplysninger i regionernes landsdækkende Patobank (og dermed også i Landsregisteret for Patologi) og sende resultatet af undersøgelser tilbage til rekvirenten (dvs. sygehus hhv. primær sektor som har bestilt undersøgelsen). Eventuelle rettelser foretages også af de patologiske institutter og private patologer. Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem administrativt og videnskabeligt/statistisk øjemed? Af persondatalovens § 5, stk. 2 fremgår det, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Dette betyder med andre ord, at hvis indsamling af oplysninger oprindeligt er sket i administrativt øjemed, må man gerne senere behandle oplysningerne i videnskabeligt/statistisk øjemed. Modsat fremgår det af persondatalovens § 10, stk. 2, at følsomme oplysninger (herunder helbredsoplysninger), der indsamles i videnskabeligt/statistisk øjemed, ikke senere må behandles i andet end videnskabeligt/statistisk øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Oplysningerne må desuden kun videregives til tredjemand efter forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden (Datatilsynet). Dette betyder med andre ord, at hvis oplysninger er indsamlet i videnskabelig/statistisk øjemed, må oplysningerne ikke senere behandles med andre formål. Kontroløjemed Det er vigtigt at gøre sig klart, om der skal ske sammenstilling eller samkøring af oplysninger i kontroløjemed. Grunden til dette er, at hvis dette skal ske, kræver det hjemmel i lov. Med ordet ”kontrol” menes kontrol, som foretages såvel før som efter, der er truffet en afgørelse over for en person. Det kunne for eksempel være kontrol med, om en borger, der modtager førtidspension, opfylder kravene for dette. ” Der foretages ingen samkøring/sammenligning af oplysninger i kontroløjemed i Landsregisteret for Patologi.

Datastruktur:
Indberetninger i Patologiregisteret foregår i enheder som kaldes rekvisitioner. Derudover opdeles rekvisition i materialer (1 eller flere). Der er 7 tabeller i Patologiregisteret: - Tabellen t_rekv_ny er hovedtabellen og indeholder grundoplysninger. Ud over en rekvisitionsnøgle er her også CPR-nr., rekvisitionsdato, modtagelsesdato, svardato m fl. - Tabel t_lprp_ny indeholder materialetype og procedurer og der er det samme tilsvarende antal records som i t_rekv_ny. Dvs. der er her en record per rekvisition. - Tabel t_mate_ny indeholder oplysninger om de enkelte materialer. - Tabel t_diag_ny indeholder diagnosekoder i SNOMED-klassifikation (variablen c_snomedkode). - Tabellerne t_makro_ny, t_mikro_ny og t_konk_ny indeholder tekster hhv. makrotekst, mikrotekst og konklusionstekst (variabel v_fritekst). De 7 tabeller knyttes sammen vha. forskellige nøgler: Rekvisitionsnøglen: Er en unik nøgle som entydig identificerer en rekvisition og som består af 2 variable k_inst (tidligere navn k_serviceyderid) og k_rekvnr. Denne findes i alle 7 tabeller og man kan samle oplysninger på en rekvisition ved at hente oplysninger fra alle tabeller som har den samme rekvisitionsnøgle. Materialenøglen: Er en unik nøgle som entydig identificerer et materiale og består af 3 variable: k_inst, k_rekvnr og k_matnr. Denne findes i 5 tabeller: t_mate_ny, t_diag_ny, t_makro_ny, t_mikro_ny og t_konk_ny. Dvs. i disse 5 tabeller kan hver enkelt rekvisition opsplittes i en eller flere materialer. Derudover findes i 4 tabeller (t_diag_ny, t_makro_ny, t_mikro_ny og t_konk_ny) en variabel k_sekvensnr (sekvensnr.) som er en slags sorteringsvariabel inden for de enkelte records i materialet. I t_diag_ny betegner denne variabel rækkefølgen af SNOMED-diagnosekoder inden for materialet i hvilken disse skal læses. I de andre 3 tabeller er det rækkefølgen i hvilken de enkelte tekstlinjer (a 70 karakter hver) skal læses inden for materialet. Recordnøglen: Variabel k_sekvensnr (sekvensnr) indgår som fjerde variabel sammen med materialenøglens 3 variable i en uniknøgle som entydigt identificerer hver sin række i de 4 tabeller t_diag_ny, t_makro_ny, t_mikro_ny og t_konk_ny. Hvert materiale (unikt identificeret af materialenøglen) består af flere rækker (records) og derfor bruges denne ekstra 4. variabel til entydigt at betegne recordnøglen. I tabellen t_diag_ny bruges udover de 4 recordnøglevariable også variabel c_snomedkode til at definere record entydigt. Opsummering på sammenhæng mellem tabellerne: i tabeller T_REKV_NY og T_LPRP_NY er det 2 variable: k_inst og k_rekvnr (= rekvisitionsnøglen) og i de 5 (4) andre tabeller er det 4 (3) variable: k_inst, k_rekvnr, k_matnr og k_sekvensnr (=Recordnøglen). Nøglerne bruges til at samkøre (eller sortere) tabellerne med henblik på udtræk.

Vedhaeftede filer:
Dokumentation_Af_LRP-PAT.zip