Dokumentation af registre

Navne dansk: Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Lidelser

Navne engelsk: Register of Selected Chronic Diseases

Akronym: UKS

Sidst ændret: 09-03-2017 af KAF

Kort om registeret:
Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Lidelser indeholder oplysninger om tilnærmelsesvis alle personer i Danmark med type 1-diabetes, type 2-diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), astma, osteoporose (knogleskørhed), leddegigt, skizofreni og demens. RUKS indeholder oplysninger om personer, der har et CPR-nummer, der er eller har været bosat i Danmark og som opfylder sygdomskriterierne. Sygdomskriterierne varierer fra sygdom til sygdom. RUKS er baseret på data om lægemiddelkøb på recept registeret i Lægemiddelstatistikregisteret samt diagnosekoder registeret i forbindelse med sygehuskontakt i Landspatientregisteret. Det kan fx være indløsning af en bestemt type medicin eller en diagnose i forbindelse med behandling ved de danske sygehuse. Registeret opdateres for hele opgørelsesperioden ved hver opdatering, da sygdomskriterierne løbende evalueres og justeres i forhold til nyeste viden.

Formål og anvendelse:
Det overordnede formål med RUKS er udarbejsdelse af statistik for kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser, og registeret vil blive stillet til rådighed for forskning. RUKS er en videreudvikling af Sundhedsstyrelsens registerbaserede algoritmer til den landsdækkende monitorering af kronisk sygdom fra 2011, der er udarbejdet til projektet ’Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom’. Udvælgelsen og den nærmere afgrænsning af de kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser er foretaget af Sundhedsdatastyrelsen. Videreudviklingen af sygdomsalgoritmerne har haft til formål at sikre, at de inkluderede personer med højere sandsynlighed har de udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser. For en nærmere beskrivelse af RUKS algoritmerne, se den vedhæftede PDF. Registeret kan bidrage til at etablere viden om bl.a. forekomst og de aktivitetsmæssige og udgiftsmæssige konsekvenser af de kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser på tværs af sundhedsvæsenet. Derudover bidrager registeret til analyser af kvaliteten og omkostningseffektiviteten, særligt i de samlede patientforløb for de enkelte kroniske sygdomme.

Kilder:
Algoritmerne er baseret på • data om lægemiddelkøb fra Lægemiddelstatistikregisteret (LSR) • data om sygehuskontakter fra Landspatientregisteret (LPR) • personoplysninger fra CPR-registeret. For en mere præcis beskrivelse af bearbejdning af disse data, se vedhæftede PDF.

Enhed og Population:
Enhed Enheden i registeret er sygdomstilfælde (kronisk sygdom/svær psykisk lidelse). Har den samme person f.eks. 3 forskellige sygdomme/lidelser, vil han/hun således optræde 3 gange i registeret med forskellige kroniske sygdomme/lidelser. Personer i RUKS-populationen indgår fra den dato de er inkluderet og vil først udgå af registeret, såfremt de har en ekslusionsdato registeret ved enten død, udrejse, forsvinding, raskmelding eller ingen aktivitet i de forudgående 10 år fra opgørelsestidspunktet. Hvis en ekskluderet person senere opfylder inklusionskriterierne på ny, vil personen optræde med en ny sygdomsperiode, hvor debutalder efter nyt sygdomsudbrud vil være alder ved første sygdomsperiode. 10-års grænsen er valgt for at tage højde for eventuelle tidligere fejlregistreringer. Population Registeret indeholder data for personer, der af algoritmen er blevet identificeret som havende mindst en sygdom/lidelse i perioden 1995 og frem. Disse personer inkluderes af udtræksalgoritmen ved oplysninger om: Sygehuskontakt: Personer registret med specifikke diagnoser inden for de enkelte sygdomme/ lidelser i forbindelse med somatiske og psykiatriske sygehuskontakter registreret i Landspatientregisteret (LPR). RUKS inkluderer alle kontakter fra LPR, også åbne ambulante forløb. Hvis der er særlige inklusions- og eksklusionskriterier på baggrund af kontakttype, er de beskrevet i udtræksalgoritmen for den specifikke sygdom/lidelse. Registeret anvender data med udskrivninger fra og med 1995 og / eller Lægemiddelkøb: Personer registreret i Lægemiddelstatistikregisteret (LSR) med lægemidler købt på recept på private apoteker, da det kun er receptsalget, der er personhenførbart. Recepten kan både være udstedt af alment praktiserende læge, speciallæge, sygehuslæge, anden læge eller tandlæge. Udvælgelsen sker ved hjælp af udvalgte koder fra ATC-klassifikationen samt sygdomsspecifikke indikationskoder og indikationstekster tilknyttet lægemidlerne. For lægemidler optælles indløsningsdage, således at personer, hvis køb er indberettet som to eller flere transaktioner samme dag behandles på samme vis som personer, hvis køb er indberettet som én transaktion. Det vil sige, at hvis en persons medicinkøb samme dag er registreret som flere ekspeditioner, fx ved køb af flere lægemidler inden for samme gruppe tælles alle køb som ét køb. Dette skyldes, at det fx kan kræves, at personen skal have købt bestemte lægemidler et vist antal gange for at opfylde inklusionskriterierne for sygdommene/lidelserne i RUKS. RUKS anvender data fra LSR fra og med 1995 samt CPR-registeret: Personer med et gyldigt CPR-nummer der er eller har været bosat i Danmark på et tidspunkt i opgørelsesperioden. CPR-registeret bidrager med oplysninger om fødselsdato, køn, bopælskommune og –region samt eventuel slutdato og årsag til slutdato (død, udrejse, forsvinding). For en præcis beskrivelse af udvælgelsesalgoritmerne for de enkelte sygdomme, se den vedhæftede PDF. Personretlige data Registeret indeholder helbredsmæssige oplysninger samt oplysninger om bopæl og status fra CPR-registeret.

Periode og Opdatering:
Periode RUKS anvender data fra 1995 og frem. Perioden er afgrænset udskrivningsdato for LPR-oplysninger og købsdato for LSR-oplysninger. Det betyder at de enkelte sygdomstilfælde i registeret kan have inklusionsdato tidligere end 1995, da en sygehuskontakt afsluttet i 1995 kan være startet på et vilkårligt tidspunkt før 1995. Især for psykiatriske kontakter ses det at indskrivningstidspunkt kan falde lang tid før udskrivningstidspunkt. Opdatering Opdateringskadence: Registeret opdateres 1 gang årligt. Opdateringstidspunkt: Registerets opdateres når opdaterede kildedata er tilgængelige i januar måned. Forskydning: Registeret opgøres forskudt ca. et år. I januar måned opdateres registeret for personer, som har fået konstateret de udvalgte kroniske sygdomme/svære psykiske lidelser til og med januar i det forrige år. Fx er data til og med januar 2016 tilgængelige i januar 2017. Forskydningen skyldes, at personerne først inkluderes med en sygdom/lidelse, når der er registreret en vis mængde information i kilderegistrene, der kan indikere et sygdomstilfælde. Herved kan sygdomsdebut ligge langt før medtagelse i registeret pga. den konservative og bagudrettede klassifikation. Af disse årsager må registeret betragtes som havende en vis underestimering af sygdomstilfælde, og for de fleste sygdomme i RUKS vil tilgangen af nye patienter falde frem mod opdateringstidspunktet. De seneste års tal skal derfor opfattes som foreløbige, og det anbefales at man ved opgørelsen af mål som fx forekomst (prævalens) og tilgangen af nye sygdomstilfælde (incidens) er opmærksom på dette. Anden latens: Anden latens kan skyldes latens i kilderegistrene (Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og CPR-registeret). Opdatering bagud i tid: Ved opdatering af registeret opdateres al data tilbage til 1995 ud fra de nyeste versioner af kilderegistrene samt ved anvendelsen af nyeste version af algoritmerne. Dette betyder at tal fra versioner af registeret med forskellige opdateringsdatoer ikke umiddelbart kan sammenlignes.

Pålidelighed:
Pålidelighed RUKS er dannet på baggrund af nationale sundhedsregistre, der er lovpligtige at indberette til, og som undergår en betydelig validering. Disse regnes generelt for pålidelige og komplette. Se yderligere om datakvaliteten under dokumentation af Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret. Udtræksalgoritmerne i RUKS er ikke valideret. Validering vil kræve journalgennemgang af journaler på sygehuse og hos læger i primærsektoren. Udviklingen af sygdomsalgoritmerne har været sendt i høring (høringssvar kan ses på Høringsportalens hjemmeside www.hoeringsportalen.dk) for at sikre kvaliteten af registeret. Usikkerhed Diagnosticerings-, behandlings- og registreringspraksis har betydning for opgørelserne af forekomst for de udvalgte sygdomme/lidelser, men det vides ikke, om der er forskel i disse praksisser imellem sygdomsgrupperne. Uanset eventuelle forskelle i praksis vil det være muligt at følge udviklingen over tid inden for de enkelte sygdomme/lidelser. For nogle sygdomme er der en kendt risiko for fejlklassifikation i Landspatientregisteret (LPR) ved diagnosticering. I udvælgelseskriterierne til RUKS-populationerne er der taget hensyn til denne viden, hvor den har været tilgængelig. For vurdring af usikkerheder i data fra kilderegistrene henvises til afsnittet om usikkerhed i dokumentationen af hhv. Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret. Idet personerne i RUKS inkluderes i et års population ved aktiv status pr. 1. januar i året, vil der opstå misklassificering, hvis personen udgår af registeret ved død, udrejst, forsvundet eller raskmeldelse inden næste opgørelsesperiode. Fænomenet betegnes ”immortal time”, og kan give bias i forbindelse med visse analyser, fx dødelighedsanalyser. Komplethed De enkelte sygdomsalgoritmer skal ses som det bedste bud baseret på det indeværende datamateriale, og sygdomspopulationerne kan således ikke ses som komplette beskrivelser af personer med de givne sygdomme/lidelser. I udvælgelsen er det vægtet højere, at de udvalgte personer med en meget høj sandsynlighed har den pågældende sygdom/lidelse frem for at få alle med. Sygdomsforekomst fundet ved den anvendte udvælgelsesmetode i RUKS kan derfor være underestimeret ift. den sande forekomst. Det er sandsynligvis de milde former og tidlige stadier af de udvalgte kroniske sygdomme, der bliver underestimeret. Hvor stor den eventuelle underestimering er ikke vurderet, men vil med stor sandsynlighed variere fra sygdom til sygdom. Populationsudvælgelsen i RUKS afhænger desuden af datakvalitet i kilderegistrene, fx indberetning til Lægemiddelstatistikregisteret. Selvom data i Lægemiddelstatistikregisteret er pålidelige, er registerets indhold et udtryk for et lægemiddelkøb, og ikke nødvendigvis et udtryk for, at personen der har købt lægemidlet også (selv) har taget medicinen. Da det er indløste recepter, der udgør grundlaget for inklusion i RUKS-populationen, kommer personer med ikke-indløste recepter ikke med i RUKS-populationen.

Usikkerhed

Komplethed

Sammenlignelighed:
Over tid En version af registeret er sammenligneligt over tid. Algoritmerne ikke er statiske, men bliver udvidet ved hver opdatering med nye lægemidler og justeres hvis der sker en udvidelse af den række diagnoser, der anses som indikation for given sygdom. Det betyder at opgørelser baseret på versioner af registeret med forskellige opdateringsdatoer er vanskelige at sammenligne. I forhold til andre registre Dele af RUKS kan findes i andre registre og opgørelser, fx ”Monitorering af kronisk sygdom” fra 2011 og 2013. Endvidere kan dele af indholdet findes i det Nationale Diabetesregister og Forskningscenter For Forebyggelse og Sundheds udtræksalgoritme til opgørelse af kroniske sygdomme, men data er ikke sammenligelige grundet forskelle i udtræksalgoritmerne. RUKS er baseret på data, som indsamles om borgerne i de nationale sundhedsregistre, vil afvige markant fra den viden, der indsamles gennem andre undersøgelsesdesign. Eksempelvis vil opgørelser fra RUKS afvige fra nationale befolkningsundersøgelser som tværsnitsstudier, der er baseret på selvrapportering. Internationalt Registeret er ikke forsøgt sammenlignet med tilsvarende registerdata fra andre lande.

Tilgængelighed:
Registeret stilles til rådighed for forskning via Sundhedsdatastyrelsens Forskerservice. Udtræksalgoritmerne udstilles, således at forskere i egne forskningsprojekter evt. kan justere i algoritmer, så de passer til specifikke forskningsformål. Kontaktinformation for Forskerservice findes på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside www.sundhedsdatastyrelsen.dk. Udgivelser Der udgives årligt opgørelser over standardindikatorer som sygdomsforekomst og nye sygdomstilfælde på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside eSundhed.dk. Opgørelser for borgere med udvalgte kroniske sygdomme indgår desuden i publikationen ”Indblik i sundhedsvæsenets resultater” fra hhv. 2014 og 2015, som findes på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

Lovgivning og anmeldelse:
Lovgivning Da RUKS er et afledt register af Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret, gælder lovgivning omhandlende brug af Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret også RUKS. Til statistikformål vedrører det persondatalovens §10 og apotekerlovens §11 stk. 5. For forvaltningsmyndigheder inden for sundhedsområdet er videregivelsen reguleret ligeledes af apotekerlovens §11, stk. 5 og persondatalovens §10. Lovgivningen omkring Lægemiddelstatistikregisteret kræver at personen kun må optræde pseudonymt. I dannelsen af RUKS foretages pseudonymisering, dvs. personnumre og lignende oplysninger fra de nationale sundhedsregistre erstattes med en kode (person id). Læs mere om hjemmelsgrundlaget for indsamling af data til de registre, som RUKS er baseret på under deres registerdokumentation. Anmeldelse til Datatilsynet Registeret er anmeldt til Datatilsynet som et forskningsregister og data må ikke anvendes i kontroløjemed. Registeret er omfattet af Sundhedsdatastyrelsens paraplyanmeldelse, journal nr. 2016-57-0144, www.datatilsynet.dk Man skelner grundlæggende imellem behandling i administrativt øjemed eller i videnskabeligt/statistisk øjemed. Et eksempel på et administrativt formål kunne være ”at forsyne de myndigheder, der er ansvarlig for tilsyn med det nødvendige datagrundlag” Behandling i videnskabeligt/statistisk øjemed kunne eksempelvis være ”at bidrage til den medicinske forskning”. Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem administrativt og videnskabeligt/statistisk øjemed? Af persondatalovens § 5, stk. 2 fremgår det, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Dette betyder med andre ord, at hvis indsamling af oplysninger oprindeligt er sket i administrativt øjemed, må man gerne senere behandle oplysningerne i videnskabeligt/statistisk øjemed. Modsat fremgår det af persondatalovens § 10, stk. 2, at følsomme oplysninger (herunder helbredsoplysninger), der indsamles i videnskabeligt/statistisk øjemed, ikke senere må behandles i andet end videnskabeligt/statistisk øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Oplysningerne må desuden kun videregives til tredjemand efter forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden (Datatilsynet). Dette betyder med andre ord, at hvis oplysninger er indsamlet i videnskabelig/statistisk øjemed, må oplysningerne ikke senere behandles med andre formål. Kontroløjemed Det er vigtigt at gøre sig klart, om der skal ske sammenstilling eller samkøring af oplysninger i kontroløjemed. Grunden til dette er, at hvis dette skal ske, kræver det hjemmel i lov. Med ordet ”kontrol” menes kontrol, som foretages såvel før som efter, der er truffet en afgørelse over for en person. Det kunne for eksempel være kontrol med, om en borger, der modtager førtidspension, opfylder kravene for dette

Datastruktur:
Data er samlet i én tabel.

Vedhaeftede filer: