Dokumentation

Her findes dokumentation af alle Sundhedsdatastyrelsens registre, og ikke kun de data som findes på eSundhed. Under ’Ord og begreber’ kan du finde definitioner af ord og begreber, der anvendes inden for sundhedsområdet generelt eller i opgørelserne på eSundhed.
REGISTRE
TABELLER
VARIABLER
 
 
 
Dødsårsagsregisteret
Kort om registeret
Når en person dør i Danmark, foretager en læge ligsyn. Lægen udfylder en dødsattest, som kort fortalt ender hos Sundhedsdatastyrelsen. Dødsattesten rummer en række oplysninger i forbindelse med dødsfaldet. Det er disse oplysninger, der danner basisfor dødsårsagsregisteret. Dødsårsagerne er de centrale data i registeret, men det indeholder også andre oplysninger, fx dødsdato, dødssted, oplysninger om evt. obduktion, køn, alder på dødstidspunktet og bopælskommune. Registret rummer data fra 1970 og frem.
Lovgivning og anmeldelse
Dødsårsagsregisteret har hjemmel i Sundhedsloven (§182 i LBK nr. 1202 af 14/11/2014) og Autorisationsloven (§19 i LBK nr. 877 af 04/08/2011). Siden 1. januar 2007 har det været lovpligtigt at indberette dødsattester på personer døde i Danmark elektronisk, jf. BKT. nr. 1046 af 20/10/2006 om dødsattester. Jævnfør § 19 i Autorisationsloven er en autoriseret sundhedsperson forpligtet til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhed afkræves vedkommende af sundhedsmyndighederne, og til at opfylde den oplysnings- og indberetningspligt, der i øvrigt påhviler vedkommende efter lovgivningen. En autoriseret sundhedsperson, der tilsidesætter en indberetningspligt efter autorisationslovens § 19, kan straffes med bøde, jf. § 81. For yderligere information henvises til https://www.retsinformation.dk Dødsattestens side 1 skal indberettes af den læge, der har foretaget ligsynet. Dødsattestens side 2 kan derimod indberettes af en anden læge, end den læge, der har foretaget ligsynet. Er der ved en fejl registreret forkerte oplysninger om dødsfaldet, skal den læge, der har forestået indberetningen, korrigere dette. Anmeldelse Registeret er anmeldt som administrativt register til Datatilsynet: Jnr.: 2001-54-0733, Behandling af oplysninger om dødsårsag. Jnr.: 2013-54-0313, Dødsårsagsregisteret. For yderligere information henvises til http://www.datatilsynet.dk ”Man skelner grundlæggende imellem behandling i administrativt øjemed eller i videnskabeligt/statistisk øjemed. Et eksempel på et administrativt formål kunne være ”at forsyne de myndigheder, der er ansvarlig for tilsyn med det nødvendige datagrundlag”. Behandling i videnskabeligt/statistisk øjemed kunne eksempelvis være ”at bidrage til den medicinske forskning”. Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem administrativt og videnskabeligt/statistisk øjemed? Af persondatalovens § 5, stk. 2 fremgår det, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Dette betyder med andre ord, at hvis indsamling af oplysninger oprindeligt er sket i administrativt øjemed, må man gerne senere behandle oplysningerne i videnskabeligt/statistisk øjemed. Modsat fremgår det af persondatalovens § 10, stk. 2, at følsomme oplysninger (herunder helbredsoplysninger), der indsamles i videnskabeligt/statistisk øjemed, ikke senere må behandles i andet end videnskabeligt/statistisk øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Oplysningerne må desuden kun videregives til tredjemand efter forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden (Datatilsynet). Dette betyder med andre ord, at hvis oplysninger er indsamlet i videnskabelig/statistisk øjemed, må oplysningerne ikke senere behandles med andre formål. Kontroløjemed Det er vigtigt at gøre sig klart, om der skal ske sammenstilling eller samkøring af oplysninger i kontroløjemed. Grunden til dette er, at hvis dette skal ske, kræver det hjemmel i lov. Med ordet ”kontrol” menes kontrol, som foretages såvel før som efter, der er truffet en afgørelse over for en person. Det kunne for eksempel være kontrol med, om en borger, der modtager førtidspension, opfylder kravene for dette. ” Der foretages ingen samkøring/sammenligning af oplysninger i kontroløjemed hvad Dødsårsagsregisteret angår.