Emner

Find opgørelser ud fra forskellige emneområder

Aktuelt
  • Relancering af Mit Sygehusvalg

    'Mit sygehusvalg' kan du bruge til at sammenligne sygehuse i Danmark ud fra fx ventetider og patienttilfredshed. Det kan hjælpe dig, når du skal undersøges (udredes) eller behandles, og du selv vil vælge sygehus.

  • Udgivelseskalender

    Oversigt over planlagte og tidligere udgivelser

  • Vejledninger

    Vejledninger i at bruge eSundhed

Aktuelt - Emneoversigt
Ældre
Ældre - Emneoversigt
Almen praksis
  • Almen praksis og tilmeldte patienter

    Opgørelserne viser en række relevante tal for almen praksis siden 1. juli 2014. Tallene er hovedsageligt fordelt på praksistype, kommune og region, samt viser udviklingen pr. halvår. Opgørelserne ligger fordelt på følgende overordnede emner: 1. Nøgletal for kapaciteten i almen praksis, 2. Lægekapaciteter for almen praksis, 3. Åben og lukket for tilgang, 4. Praksistyper.

Almen praksis - Emneoversigt
Sundhedsklynger
Sundhedsklynger - Emneoversigt
Tandpleje
Tandpleje - Emneoversigt
Kræft
Kræft - Emneoversigt
Lægemidler
  • Medicinsk cannabis

    Monitorering af brugen af Medicinsk Cannabis

  • Antibiotika

    Opgørelserne viser salg af systemisk antibiotika, solgt fra apoteker på recept.

  • Antipsykotika

    Forbrug af antipsykotika generelt og hos borgere med demens.

  • Brug af lægemidler under graviditet

    Receptpligtig medicin til kvinder før og under graviditet fordelt på forskellige lægemidler, tidspunkter under graviditet, kvindens alder og år (2001- )

  • Lægemidler mod diabetes og overvægt herunder Wegovy Flextouch

    Opgørelse over salget af lægemidler, der er godkendt til brug mod diabetes og overvægt.

  • Medicinpriser

    Udvikling i medicinpriser fordelt på forskellige lægemidler (seneste 5 år)

  • Medicinprisindeks

    Gennemsnitspris for behandling (definerede døgndoser) og pakning fordelt på medicingrupper, pristyper, år og måned (2005- )

  • Medicintilskud

    Apotekernes salg af tilskudsberettigede lægemidler og regionernes udgifter til tilskudsberettigede lægemidler fordelt på år og måneder (1996- )

  • ordiprax+

    Vejledninger m.m. til ordiprax+ for læger og lægemiddelkonsulenter

  • Nye lægemidler

    Nye receptpligtige lægemidler fordelt på årsag til nyt lægemiddel, markedsføringsår, antal og regioner (Seneste 10 år)

  • Sovemedicin til børn og unge

    Opgørelserne viser udviklingen i brugen af sovemedicin blandt børn mellem 0-17 år.

  • Apotekernes salg af lægemidler

    Apotekernes salg af lægemidler (fx mængde, omsætning og pris) fordelt på forskellige lægemidler, år og kvartal (seneste 5 år)

  • Lægemidler i tabletform mod covid19

    Opgørelsen viser antal personer der købte Lagevrio eller Plaxovid mod covid19

Lægemidler - Emneoversigt
Beskæftigede i sundhedsvæsenet
  • Andre ydere i praksis

    Antal behandlere, antal kapaciteter og antal praksis (ydernumre) for praksisområderne almen lægehjælp, fodterapi, fysioterapi, kiropraktik, psykologihjælp, speciallægehjælp, tandlægehjælp, fordelt på regioner og roller (2007-)

  • Ansatte på offentlige sygehuse

    Antal ansatte sundhedspersoner på offentlige sygehuse fordelt på faggrupper, regioner, stillingstyper, år (2013 - )

  • Arbejdsstyrken af sundhedsuddannede

    Antal sundhedsuddannede fordelt på år, faggrupper, herkomst, speciale, alder og køn, uddannelsesland, brancher og sektorer, region (2000-2020)

  • Autorisation

    Antal udstedte autorisationer fordelt på faggrupper, alder, køn, uddannelsesgrupper, uddannelseslande og år (2000-)

  • Selvstændigt virke

    Antal udstedte tilladelser til selvstændigt virke til læger tandlæger og kiropraktorer fordelt på faggrupper, køn og alder, uddannelsesland, år (2000-)

  • Specialeanerkendelse

    Antal udstedte speciallæge- og specialtandlægeanerkendelser fordelt på speciale, køn og alder, uddannelsesland, år (2000-)

Beskæftigede i sundhedsvæsenet - Emneoversigt
Patienter og sygehuse
Patienter og sygehuse - Emneoversigt
Operationer og diagnoser
  • Fedmeoperationer

    Antal fedmeoperationer foretaget på sygehuse fordelt på enten bopælsregion og kommune, behandlingsregion og sygehus, samt operationstyper, operationssted, alder, køn og år (2009-

  • Landspatientregisteret: Avanceret udtræk

    Brugerdefineret udtræk fra Landspatientsregisteret

  • Forgiftninger og selvmordsforsøg med lægemidler

    Antal indlæggelser med forgiftning og selvmordsforsøg med lægemidlerne acetylsalicylsyre eller paracetamol på somatiske sygehuse. Opgørelserne er fordelt på køn, alder og år (2014-

  • Plastikoperationer

    Antal plastikoperationer foretaget på sygehuse og hos speciallæge fordelt på enten bopælsregion og kommune eller behandlingsregion og sygehus, samt operationstyper, operationssted, alder, køn og år (2005-

  • Radiologiske undersøgelser

    Antal radiologiske undersøgelser foretaget på danske sygehuse, hospice og klinikker fordelt på enten bopælsregion og kommune eller behandlingsregion og sygehus, samt undersøgelsestyper, undersøgelsessted, alder, køn og år (2011-

  • Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser

    Antal personer og nye tilfælde med udvalgte kroniske sygdomme og svære psykisk lidelser (fx astma, diabetes og skizofreni) fordelt på alder, køn, regioner og kommune (2000- )

Operationer og diagnoser - Emneoversigt
Graviditet, fødsler og børn
Graviditet, fødsler og børn - Emneoversigt
Hvad dør vi af
  • Alkohol

    Indikatorer om hospitalskontakt, offentligt finansieret behandling samt brug at lægemidler til behandling pga. alkohol opdelt på region, kommune, alder, køn og år (2009-2020)

  • Dødsårsager

    Antal døde fordelt på dødsårsager, alder, køn, region, år (2002-)

Hvad dør vi af - Emneoversigt

Registre

Find opgørelser ud fra hvilke registre de kommer fra

Dokumentation

Her findes dokumentation af alle Sundhedsdatastyrelsens registre, og ikke kun de data som findes på eSundhed. Under ’Ord og begreber’ kan du finde definitioner af ord og begreber, der anvendes inden for sundhedsområdet generelt eller i opgørelserne på eSundhed.
REGISTRE
TABELLER
VARIABLER
 
 
 
Cancerregisteret
Kort om registeret
Cancerregisteret indeholder oplysninger om danske cancerpatienter. Registeret er et incidensregister, dvs. at det alene indeholder oplysninger om nye tilfælde af cancer. Cancerregisteret rummer bl.a. oplysninger om: diagnosetidspunktet for sygdommen, den anatomiske lokalisation, hvilken type kræft det er (histologi), udbredelse af sygdommen og hvordan diagnosen er stillet. Indberetning til Cancerregisteret skete på frivillig basis frem til marts 1987, hvorefter det blev obligatorisk. Fra 2004 overgik Cancerregisteret fra indberetning på papirblanket til elektroniske indberetning via Landspatientregisteret (LPR) for offentlige hospitaler og via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI) for de praktiserende læger og privathospitaler. Samtidig overgik man i 2004 fra manuel kodning til det automatiske cancerlogik kodningssystem. Pga. digitalisering, elektroniske indberetning, automatisering, nye datakilder m. fl. kaldes registeret fra 2004 og frem også det moderniserede Cancerregister.
Lovgivning og anmeldelse
Lovgivning Cancerregisteret har hjemmel i Sundhedsloven (LBK nr. 1202 af 14/11/2014. ) og Persondataloven (Lov nr 429 af 31/05/2000.). Begge findes på: https://www.retsinformation.dk/ Bekendtgørelse Siden 1. januar 1987 er det blevet lovpligtigt at indberette alle anmeldelsespligtige cancerdiagnoser på personer boende i Danmark, jf. Bekendtgørelse nr. 1473 af 03. december 2013 om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af kræftsygdomme m.v. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160563 Anmeldelse Registeret er tidligere anmeldt til Datatilsynet som statistisk register. https://anmeld.datatilsynet.dk/frontend/1.2.off.asp?pub=yes&myid=93091&journal=&ord=Cancerregisteret&formtype=1, men er nu omfattet af Sundhedsdatastyrelsens paraplyanmeldelse, J.nr.: 2016-57-0144,. Der skal indberettes alle indberetningspligtige kræftsygdomme (se evt. bilag 1 i bekendtgørelsen) og pligten til at foretage anmeldelse påhviler: 1) alment praktiserende læger (speciallæger i almen medicin), som første gang diagnosticerer, behandler eller kontrollerer anmeldelsespligtige cancertilfælde uden henvisning og uden efterfølgende kontakt til sygehus eller til praktiserende speciallæge, 2) praktiserende speciallæger, som første gang diagnosticerer, behandler eller kontrollerer anmeldelsespligtige tilfælde uden henvisning og uden efterfølgende kontakt til sygehus, 3) den for patientbehandlingen ansvarlige læge ved private sygehuse og klinikker, der første gang diagnosticerer, behandler eller kontrollerer anmeldelsespligtige tilfælde, uanset om tilfældet er anmeldt tidligere. Der skal dog ikke foretages anmeldelse, hvis behandling m.v., der foretages på private sygehuse og klinikker, er omfattet af overenskomster på praksisområdet og patienten efterfølgende henvises til behandling og kontakt på offentligt sygehus, 4) den ansvarlige overlæge ved en hospitalsafdeling, der første gang diagnosticerer, kontrollerer eller behandler klinisk og/eller mikroskopisk diagnosticerede, anmeldelsespligtige sygdomstilfælde, uanset om tilfældet er anmeldt tidligere, dog undtaget onkologiske afdelinger, ved onkologiske patienter, der er færdig udredte og fuldt anmeldt af kliniske eller radiologiske afdelinger og 5) den ansvarlige overlæge ved hospitalsafdelinger eller institutter for patologi samt prosektorer ved de retsmedicinske institutter, når der ved obduktion påvises anmeldelsespligtig sygdom, der ikke tidligere er erkendt og anmeldt til Cancerregisteret fra en klinisk sygehusafdeling (uventet sektionsfund). ”Man skelner grundlæggende imellem behandling i administrativt øjemed eller i videnskabeligt/statistisk øjemed. Et eksempel på et administrativt formål kunne være ”at forsyne de myndigheder, der er ansvarlig for tilsyn med det nødvendige datagrundlag”. Behandling i videnskabeligt/statistisk øjemed kunne eksempelvis være ”at bidrage til den medicinske forskning”. Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem administrativt og videnskabeligt/statistisk øjemed? Af persondatalovens § 5, stk. 2 fremgår det, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Dette betyder med andre ord, at hvis indsamling af oplysninger oprindeligt er sket i administrativt øjemed, må man gerne senere behandle oplysningerne i videnskabeligt/statistisk øjemed. Modsat fremgår det af persondatalovens § 10, stk. 2, at følsomme oplysninger (herunder helbredsoplysninger), der indsamles i videnskabeligt/statistisk øjemed, ikke senere må behandles i andet end videnskabeligt/statistisk øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Oplysningerne må desuden kun videregives til tredjemand efter forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden (Datatilsynet). Dette betyder med andre ord, at hvis oplysninger er indsamlet i videnskabelig/statistisk øjemed, må oplysningerne ikke senere behandles med andre formål. Kontroløjemed Det er vigtigt at gøre sig klart, om der skal ske sammenstilling eller samkøring af oplysninger i kontroløjemed. Grunden til dette er, at hvis dette skal ske, kræver det hjemmel i lov. Med ordet ”kontrol” menes kontrol, som foretages såvel før som efter, der er truffet en afgørelse over for en person. Det kunne for eksempel være kontrol med, om en borger, der modtager førtidspension, opfylder kravene for dette. ” Der foretages ingen samkøring/sammenligning af oplysninger i kontroløjemed hvad Cancerregisteret angår.