Emner

Find opgørelser ud fra forskellige emneområder

Aktuelt
  • Relancering af Mit Sygehusvalg

    'Mit sygehusvalg' kan du bruge til at sammenligne sygehuse i Danmark ud fra fx ventetider og patienttilfredshed. Det kan hjælpe dig, når du skal undersøges (udredes) eller behandles, og du selv vil vælge sygehus.

  • Udgivelseskalender

    Oversigt over planlagte og tidligere udgivelser

  • Vejledninger

    Vejledninger i at bruge eSundhed

Aktuelt - Emneoversigt
Ældre
Ældre - Emneoversigt
Almen praksis
  • Almen praksis og tilmeldte patienter

    Opgørelserne viser en række relevante tal for almen praksis siden 1. juli 2014. Tallene er hovedsageligt fordelt på praksistype, kommune og region, samt viser udviklingen pr. halvår. Opgørelserne ligger fordelt på følgende overordnede emner: 1. Nøgletal for kapaciteten i almen praksis, 2. Lægekapaciteter for almen praksis, 3. Åben og lukket for tilgang, 4. Praksistyper.

Almen praksis - Emneoversigt
Sundhedsdata på tværs
  • Sundhedsdata på tværs – Nøgletal

    Temarapporten Nøgletal giver adgang til relevante, nationale sundhedsdata for regioner, kommuner og praksissektoren. Værktøjet kan på tværs af sektorerne skabe større viden om fælles patientpopulationer.

  • Sundhedsdata på tværs – Børn og unge

    Temarapporten Børn og unge giver adgang til relevante, nationale sundhedsdata for regioner og praksissektoren om børn og unge i alderen 0-25 år. Værktøjet kan på tværs af sektorerne skabe større viden om fælles patientpopulationer.

  • Sundhedsdata på tværs – Borgere på 65 år og derover

    Temarapporten Borgere på 65 år og derover giver adgang til relevante, nationale sundhedsdata for regioner, kommuner og praksissektoren om borgere i alderen 65 år og derover. Værktøjet kan på tværs af sektorerne skabe større viden om fælles patientpopulationer.

  • Sundhedsdata på tværs – Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser

    Temarapporten Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser giver adgang til relevante, nationale sundhedsdata for regioner, kommuner og praksissektoren om borgere med udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser. Værktøjet kan på tværs af sektorerne skabe større viden om fælles patientpopulationer.

Sundhedsdata på tværs - Emneoversigt
Sundhedsklynger
Sundhedsklynger - Emneoversigt
Tandpleje
Tandpleje - Emneoversigt
Kræft
Kræft - Emneoversigt
Lægemidler
  • Medicinsk cannabis

    Monitorering af brugen af Medicinsk Cannabis

  • Antibiotika

    Opgørelserne viser salg af systemisk antibiotika, solgt fra apoteker på recept.

  • Antipsykotika

    Forbrug af antipsykotika generelt og hos borgere med demens.

  • Brug af lægemidler under graviditet

    Receptpligtig medicin til kvinder før og under graviditet fordelt på forskellige lægemidler, tidspunkter under graviditet, kvindens alder og år (2001- )

  • Lægemidler mod diabetes og overvægt herunder Wegovy Flextouch

    Opgørelse over salget af lægemidler, der er godkendt til brug mod diabetes og overvægt.

  • Medicinpriser

    Udvikling i medicinpriser fordelt på forskellige lægemidler (seneste 5 år)

  • Medicinprisindeks

    Gennemsnitspris for behandling (definerede døgndoser) og pakning fordelt på medicingrupper, pristyper, år og måned (2005- )

  • Medicintilskud

    Apotekernes salg af tilskudsberettigede lægemidler og regionernes udgifter til tilskudsberettigede lægemidler fordelt på år og måneder (1996- )

  • ordiprax+

    Vejledninger m.m. til ordiprax+ for læger og lægemiddelkonsulenter

  • Nye lægemidler

    Nye receptpligtige lægemidler fordelt på årsag til nyt lægemiddel, markedsføringsår, antal og regioner (Seneste 10 år)

  • Sovemedicin til børn og unge

    Opgørelserne viser udviklingen i brugen af sovemedicin blandt børn mellem 0-17 år.

  • Apotekernes salg af lægemidler

    Apotekernes salg af lægemidler (fx mængde, omsætning og pris) fordelt på forskellige lægemidler, år og kvartal (seneste 5 år)

  • Lægemidler i tabletform mod covid19

    Opgørelsen viser antal personer der købte Lagevrio eller Plaxovid mod covid19

Lægemidler - Emneoversigt
Beskæftigede i sundhedsvæsenet
  • Andre ydere i praksis

    Antal behandlere, antal kapaciteter og antal praksis (ydernumre) for praksisområderne almen lægehjælp, fodterapi, fysioterapi, kiropraktik, psykologihjælp, speciallægehjælp, tandlægehjælp, fordelt på regioner og roller (2007-)

  • Ansatte på offentlige sygehuse

    Antal ansatte sundhedspersoner på offentlige sygehuse fordelt på faggrupper, regioner, stillingstyper, år (2013 - )

  • Arbejdsstyrken af sundhedsuddannede

    Antal sundhedsuddannede fordelt på år, faggrupper, herkomst, speciale, alder og køn, uddannelsesland, brancher og sektorer, region (2000-2020)

  • Autorisation

    Antal udstedte autorisationer fordelt på faggrupper, alder, køn, uddannelsesgrupper, uddannelseslande og år (2000-)

  • Selvstændigt virke

    Antal udstedte tilladelser til selvstændigt virke til læger tandlæger og kiropraktorer fordelt på faggrupper, køn og alder, uddannelsesland, år (2000-)

  • Specialeanerkendelse

    Antal udstedte speciallæge- og specialtandlægeanerkendelser fordelt på speciale, køn og alder, uddannelsesland, år (2000-)

Beskæftigede i sundhedsvæsenet - Emneoversigt
Patienter og sygehuse
Patienter og sygehuse - Emneoversigt
Operationer og diagnoser
  • Fedmeoperationer

    Antal fedmeoperationer foretaget på sygehuse fordelt på enten bopælsregion og kommune, behandlingsregion og sygehus, samt operationstyper, operationssted, alder, køn og år (2009-

  • Landspatientregisteret: Avanceret udtræk

    Brugerdefineret udtræk fra Landspatientsregisteret

  • Forgiftninger og selvmordsforsøg med lægemidler

    Antal indlæggelser med forgiftning og selvmordsforsøg med lægemidlerne acetylsalicylsyre eller paracetamol på somatiske sygehuse. Opgørelserne er fordelt på køn, alder og år (2014-

  • Plastikoperationer

    Antal plastikoperationer foretaget på sygehuse og hos speciallæge fordelt på enten bopælsregion og kommune eller behandlingsregion og sygehus, samt operationstyper, operationssted, alder, køn og år (2005-

  • Radiologiske undersøgelser

    Antal radiologiske undersøgelser foretaget på danske sygehuse, hospice og klinikker fordelt på enten bopælsregion og kommune eller behandlingsregion og sygehus, samt undersøgelsestyper, undersøgelsessted, alder, køn og år (2011-

  • Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser

    Antal personer og nye tilfælde med udvalgte kroniske sygdomme og svære psykisk lidelser (fx astma, diabetes og skizofreni) fordelt på alder, køn, regioner og kommune (2000- )

Operationer og diagnoser - Emneoversigt
Graviditet, fødsler og børn
Graviditet, fødsler og børn - Emneoversigt
Hvad dør vi af
  • Alkohol

    Indikatorer om hospitalskontakt, offentligt finansieret behandling samt brug at lægemidler til behandling pga. alkohol opdelt på region, kommune, alder, køn og år (2009-2020)

  • Dødsårsager

    Antal døde fordelt på dødsårsager, alder, køn, region, år (2002-)

Hvad dør vi af - Emneoversigt

Registre

Find opgørelser ud fra hvilke registre de kommer fra

Ansatte på offentlige sygehuse

Antal ansatte sundhedspersoner på offentlige sygehuse fordelt på somatik kontra psykiatri, faggrupper, regioner, stillingstyper og år. Data opgøres kvartalsvist og årligt. Der findes årsdata fra 2001 og kvartalsdata fra 2013. Opdelingen mellem somatik og psykiatri findes fra første kvartal 2020. 

 

Antal ansatte opgøres som:

 

  • Antal personer og antal fuldtidsbeskæftigede er beregnet som et gennemsnit over perioden. 

Publikationer

Publikationer

Information om opgørelsen ansatte på offentlige sygehuse

Her kan du læse følgende om opgørelsen:

   1) Formålet (kort)

   2) Indhold og afgræsning

   3) Indikatorer

   4) Forbehold ved fortolkning

   5) Datakilde

   6) Offentliggørelse

   7) Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne

 

1. Formål (kort)


At følge udviklingen i antallet af ansatte på offentlige sygehuse i Danmark.

 

2. Indhold og afgrænsning


Opgørelserne angiver antallet af personer, herunder omregnet til antallet af fuldtidsbeskæftigede, som er ansat på de offentlige sygehuse, både samlet, i psykiatrien og på somatiske sygehuse. Der vises årlige tal samt kvartalsvise tal.

Sygehussektoren er i opgørelserne defineret som somatiske og psykiatriske sygehuse, centralvaskerier, sygehusapoteker samt lignende institutioner, der antyder en tilknytning til sygehussektoren. Sygehussektoren er afgrænset af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor via brugernumre mv. fra de lønsystemer, som servicerer den kommunale og regionale sektor.

Der kan forekomme mindre unøjagtigheder i sygehusafgrænsningen, hvilket medfører, at der i nogle kvartaler og år bliver talt enten for mange eller for få ansatte med. Unøjagtigheder i sygehusafgrænsningen, der er årsag til større udsving i det optalte antal ansatte, er beskrevet i noterne.

Vær endvidere opmærksom på, at inddelingen i personale baserer sig på overenskomster. Den overenskomst man er ansat under, og aflønnet efter, afgør hvilken personalegruppe, man tilhører i statistikken.

 

3. Indikatorer


  • Antal personer: Gennemsnitlig antal personer, som er ansat i en given periode
  • Antal fuldtidsbeskæftigede: Gennemsnitlig antal personer, som er ansat i en given periode, omregnet til fuldtidsbeskæftigede
  • Stillingstype: Leder, basispersonale og elever
  • Personalegrupper: Læger, sygeplejersker og andre personalegrupper på sygehusene.
  • Ansættelsestype: Antal fuldtid, antal deltid, antal timelønnede, gennemsnitligt antal timer for fuldtids- og deltidsansatte og gennemsnitligt antal timer for deltidsansatte.

 

4. Forbehold ved fortolkning


Stillingstype: For tabellerne fordelt på stillingstype er der en vis usikkerhed forbundet med opdelingen på hhv. ledere, basis personale og elever. Det betyder bl.a., at der kan forekomme elever i faggrupper, som normalt ikke opererer med elever, enten på grund af fejl eller ved særlige projekter, hvor ansættelsestypen falder uden for de normalt anvendte. Derudover er det for visse stillingsgrupper end ikke muligt at opdele dem i de tre grupper. I disse tilfælde er personerne registeret som basispersonale.

Personalegruppe: Fordelingen i personalegrupper baserer sig på overenskomster. Det betyder, at en person tæller med i den personalegruppe vedkommendes overenskomst er grupperet under.

Ændrede datakilder: Opgørelserne er fra 2004 og frem baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som indtil januar 2013 hed Det Fælleskommunale Løndatakontor. For årene 2001-2003 er opgørelserne  baseret på data fra Løn- og Beskæftigelsesregisteret i Sundhedsstyrelsen, som også er baseret på data fra Det Fælleskommunale Løndatakontor. 

Udviklingen i data på tværs af de to kilder er blevet valideret af Sundhedsdatastyrelsen, og det vurderes, at der overordnet er stor overensstemmelse mellem de to kilder. Mindre forskelle på baggrund af de to kilder kan dog forekomme. Endvidere kan strukturreformen i år 2007 have givet anledning til ændringer, der slår igennem i data.

 

5. Datakilde


Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (2004 og frem)

Løn- og Beskæftigelsesregisteret, Sundhedsstyrelsen (2001-2003)

 

6. Offentliggørelse


Opgørelserne offentliggøres hvert kvartal, med ca. 1 kvartals forsinkelse. 

Årsopgørelsen offentliggøres sammen med 4. kvartal, ca. medio april.

 

7. Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne


Stillingstype:

Leder: En person som er ansat i en lederstilling.
Basispersonale: En person der er ansat i en stilling, der hverken er en leder eller elevstilling.
Elev: En person ansat som elev.

Personalegrupper:

Opdelingen på personalegrupper er baseret på en gruppering af overenskomster.

Ansættelsestype: 

I opgørelserne fordelt på ansættelsestype er fuldtidsansatte defineret som fastansatte med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, mens deltidsansatte er defineret som fastansatte med en ugentlig arbejdstid under 37 timer.

Fuldtidsbeskæftigede:

Jf. KRLs hjemmeside:

”Svarer nogenlunde til det man i andre sammenhænge kalder "Årsværk", blot - i de fleste tilfælde - relateret til en enkelt måned.

For timelønnede indgår antal betalte timer i den pågældende måned divideret med 160,3. En timelønnet der har haft 80 timer i en måned er altså (næsten) en halv fuldtidsbeskæftiget.

For månedslønnede indgår medarbejderens beskæftigelsesgrad samt hvor mange dage i måneden/året medarbejderen har været ansat. For månedsstatistikkerne er det sidste normalt kun relevant ved ansættelse/ophør på skæve tidspunkter.

En månedslønnet medarbejder der har været ansat på halv tid i halvdelen af måneden/året omregnes altså til en kvart fuldtidsbeskæftiget.

Hertil lægges evt. merarbejde som ikke er overarbejde. Dette beregnes på samme måde som timelønnedes timer.”

FEEDBACK

FEEDBACK

Fandt du det du søgte? Har du kommentarer, ris eller ros til siden? Så er du velkommen til at give dit bidrag til hvordan vi kan gøre eSundhed endnu bedre.

Fandt du det du søgte?