I denne opgørelse er det muligt at følge udviklingen i antallet af ansatte på offentlige sygehuse i Danmark.
Her findes information om antal ansatte fordelt på bl.a. regioner, somatik, psykiatri, personalegrupper og perioder.
Brug eventuelt filtrene nedenfor til at specificere din søgning.
Filtervalg kan fjernes ved brug af knappen ‘Fjern filtervalg’, eller gemmes og deles ved brug af knappen 'Gem aktuelle filtervalg'.
For at eksportere data, brug knappen 'Export til excel' under tabellen.
Den avancerede fane er en visning til dem der ønsker, at kunne se al tilgængelig data, og sammenligne data på tværs af måneder.
På denne fane kan der også eksporteres data efter behov. Data eksporteres ved at højreklikke på tabellen eller grafen, hvorefter 'Export' vælges.
Ved brug af de små ikoner i øverste venstre hjørne, kan man skifte mellem forskellige former for data visualisering, f.eks. pivot tabel og kurvediagram. For at ændre indstillinger for visningen, f.eks. udvidelse af pivot tabeller, vælg tandhjulet i øverste højre hjørne.
1) Formålet
2) Indhold og afgræsning
3) Indikatorer
4) Forbehold ved fortolkning
5) Datakilde
6) Offentliggørelse
7) Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne
At følge udviklingen i antallet af ansatte på offentlige sygehuse i Danmark.
Opgørelserne angiver antallet af ansatte, enten omregnet til fuldtidsansatte eller angivet som antal personer på offentlige sygehuse.
På fanen ’Tabel’ findes data fra perioden 2019 og frem.
På fanen ’Historisk data’ findes data fra perioden 2001 til og med 2018.
Tal kan ses månedsvis, kvartalsvis eller på årsbasis.
Derudover er det muligt at opdele på personalegrupper, psykiatri eller somatik og stillingsniveau (leder, basispersonale eller elev).
Personalegruppe: Inddelingen i personalegrupper baserer sig på overenskomster. Den overenskomst, man er ansat under og aflønnet efter, afgør hvilken personalegruppe, man tilhører i statistikken.
Offentlige sygehuse: Sygehussektoren er i opgørelserne defineret som somatiske og psykiatriske sygehuse, centralvaskerier, sygehusapoteker samt lignende institutioner, der antyder en tæt tilknytning til sygehussektoren. Denne opdeling sker via brugernumre m.v. fra de lønsystemer, som servicerer den kommunale og regionale sektor. Ændringer i strukturen, der medfører større udsving i antal ansatte i opgørelsen, er beskrevet i noterne. Et eksempel er sygehuse, der skifter status fra privat til offentligt.
Stillingsniveau: Der en vis usikkerhed forbundet med opdelingen på hhv. ledere, basispersonale og elever. Det betyder bl.a., at der kan forekomme elever i faggrupper, som normalt ikke opererer med elever, enten på grund af fejl eller ved særlige projekter, hvor stillingsniveauet falder uden for de normalt anvendte. Derudover er det for visse personalegrupper ikke muligt at opdele dem i de tre typer. I disse tilfælde er personerne registeret som basispersonale.
Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (2004 og frem)
Løn- og Beskæftigelsesregisteret, Sundhedsstyrelsen (2001-2003)
Tallene offentliggøres hvert kvartal, med ca. 1 kvartals forsinkelse.
Årstal offentliggøres sammen med 4. kvartal, ca. medio april.
Deltids- og fuldtidsansatte:
Fuldtidsansatte er defineret som fastansatte med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, mens deltidsansatte er defineret som fastansatte med en ugentlig arbejdstid under 37 timer.
Antal omregnet til fuldtid:
Antal omregnet til fuldtid angiver tilsvarende antal ansatte, hvis alle arbejdede på fuldtid.
Som eksempel vil en fuldtidsansat, der arbejder 37 timer om ugen og to deltidsansatte, der begge arbejder 18,5 timer om ugen, tilsammen tælle som 2 ansatte omregnet til fuldtid
Merarbejde og overarbejde:
Merarbejde er ekstratimer for en deltidsansat. Hvis en deltidsansat, som planmæssigt arbejder 25 timer om ugen, har arbejdet 30 timer, vil de 5 ekstra timer være merarbejde. Merarbejde tæller med i opgørelserne. I eksemplet vil alle 30 timer således tælle med i opgørelserne.
Overarbejde er ekstratimer for en fuldtidsansat. Hvis en fuldtidsansat har arbejdet 42 timer, vil de 5 ekstra timer være overarbejde. Overarbejde tæller ikke med i opgørelserne. I eksemplet vil kun de 37 timer således tælle med.
Atypiske stillinger:
Atypiske stillinger adskiller sig væsentligt fra almindelige basisstillinger, herunder sædvanlige specialiststillinger. Atypiske stillinger vil oftest referere til et af de højere ledelsesniveauer. Stillinger, som har en helt særlig organisatorisk placering, f.eks. stillinger i en stabsfunktion, kan være atypiske.
Nedenfor gives eksempler på stillinger, der kan være atypiske:
Kandidatuddannede:
Kandidatuddannede omfatter personer med overbygningsuddannelse på kandidatniveau, hvor det adgangsgivende grundlag er en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse, og hvor det er faget, der har haft betydning for vedkommendes beskæftigelse. Det er yderligere en betingelse for ansættelse efter protokollatet for kandidatuddannede, at det sker i stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse.
Som eksempler på overbygningsuddannelser til professionsbacheloruddannelser kan nævnes: