Arbejdsstyrken af sundhedsuddannede

Opgørelserne viser arbejdsstyrken af antal sundhedsuddannede fordelt på år, faggrupper, herkomst, speciale, alder og køn, uddannelsesland, brancher og sektorer, region (2000-2021)

Information om opgørelsen arbejdsstyrken af sundhedsuddannede

Her kan du læse følgende om opgørelsen:

   1) Formålet (kort)

   2) Indhold og afgræsning

   3) Opgørelser

   4) Forbehold ved fortolkning

   5) Datakilde

   6) Offentliggørelse

 

1. Formål (kort)

Formålet med opgørelsen er, at give et indblik i arbejdsstyrken af sundhedsuddannede.

 

2. Indhold og afgrænsning

Opgørelsen viser opgørelser over sundhedsuddannede. Tallene indeholder en lang række informationer om forskellige faggrupper fordelt på alder, køn, uddannelsesland, brancher, sektorer og arbejdsstedsregioner.

Opgørelsen er opgjort med status pr. 31. december i årene. Uddannelsesoplysningerne er medtaget pr. 1. oktober og arbejdsmarkedsoplysningerne er pr. ultimo november. I arbejdsstyrken medregnes ud over personer i beskæftigelse, også ledige samt personer på arbejdsmarkeds- eller barselsorlov eller sygedagpenge.

 

3. Opgørelser

  • Arbejdsstyrken af sundhedsuddannede, faggrupper og specialer, 31. december 2000-2021
  • Arbejdsstyrken af sundhedsuddannede, faggrupper, specialer og arbejdsstedsregion, 31. december 2003-2021
  • Arbejdsstyrken af sundhedsuddannede, faggrupper, alder og køn, 31. december 2000-2021
  • Arbejdsstyrken af læger, sygeplejersker og tandlæger fordelt på faggrupper og specialer, alder og køn, 31. december 2000-2021
  • Arbejdsstyrken af sundhedsuddannede, faggrupper og brancher, 31. december 2003-2021
  • Arbejdsstyrken af læger, sygeplejersker og tandlæger fordelt på faggrupper, specialer og brancher, 31. december 2003-2021
  • Arbejdsstyrken af sundhedsuddannede, faggrupper og sektor, 31. december 2003-2021
  • Arbejdsstyrken af læger, sygeplejersker og tandlæger fordelt på faggrupper, specialer og sektor, 31. december 2003-2021
  • Arbejdsstyrken af sundhedsuddannede, faggrupper, brancher og sektor, 31. december 2003-2021
  •  Arbejdsstyrken af sundhedsuddannede med autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, faggrupper og uddannelseslande, 31. december 2003-2021

Uddannelseslandegrupperne er defineret ud fra de pågældende uddannelseslandes status pr. 1. januar i opgørelsesåret. Eksempelvis er Kroatien, som blev medlem af EU d. 1. juli 2013, kategoriseret som ”Tredjeland” til og med 2013 og som "EU/EØS” fra og med 2014.

Det angivne uddannelsesland for speciallæger, specialtandlæger og specialsygeplejersker er uddannelseslandet for hhv. lægeuddannelsen, tandlægeuddannelsen og sygeplejeuddannelsen og ikke den specialiserede uddannelse.

Regionsopdelingen er baseret på de nuværende 98 kommunekoder. I perioden 2003-2006 er der anvendt bedste bud på de nuværende kommunekoder og dermed også regioner. Der er alene medtaget oplysninger om sundhedspersonale, der er i arbejde i en region. Sundhedspersonale, der ikke er i arbejde, er ansat uden for landets grænser (fx læge på skib) eller, hvor der ikke er angivet en kommune/region for arbejdsstedet indgår ikke i opgørelsen

Faggrupperne er defineret ud fra autorisationer i Sundhedsdatastyrelsens Statistiske Autorisationsregister og uddannelseskoder (AUDD) i Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Arbejdsstyrken er defineret ud fra Danmarks Statistiks variabel for Socioøkonomisk status (SOC-STIL_KODE og SOC_STATUS_KODE).

Brancherne følger Danmarks Statistiks Branchekode 2007 (D07), mens sektorerne følger Danmarks Statistiks funktionskode (ARB_FUNKKODE) og fra 2013 Danmarks Statistiks sektorkode (ARB_SEKTORKODE).

 

4. Forbehold ved fortolkning

Udgangspunktet i opgørelsen er sundhedsuddannelser. Der er i opgørelsen ikke justeret for, om de pågældende personer efter deres sundhedsuddannelse har fuldført en anden uddannelse. På baggrund af tidligere undersøgelser fra Bevægelsesregisteret vurderes det, at mellem 0 og 10 procent, og i gennemsnit 6 procent, har fuldført en anden uddannelse efter deres sundhedsuddannelse. For faggrupper såsom Beskæftigelsesvejledere, Plejere, Plejehjemsassistenter og Sygehjælpere er andelene dog lidt højere. Det kan ikke afgøres, om en person faktisk benytter sin sundhedsuddannelse i sin arbejdsfunktion.

I tabellerne fordelt på brancher og sektorer er det særligt vigtigt at holde sig for øje, at man ud fra tabellerne ikke kan afgøre de sundhedsuddannedes arbejdsfunktion. Man kan alene på baggrund af tabellerne konkludere, at det givne antal personer med den givne sundhedsuddannelse har deres primærbeskæftigelse i den givne branche og/eller sektor. Man kan eksempelvis ikke konkludere, om en tandklinikassistent, som primært er beskæftiget på et sygehus, faktisk arbejder som tandklinikassistent på sygehuset.

 

5. Datakilde

Bevægelsesregisteret er dannet af flere registre, heriblandt oplysninger om uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og for de sundhedsuddannelser, hvor den sundhedsuddannede for at få retten til at udøve sit erhverv skal have autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, er registeret beriget med oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsens Statistiske Autorisationsregister.

 

6. Noter til tabellerne

  • Ændring i Danmarks Statistiks kodning af uddannelser medfører, at sygehjælpere, der er uddannet i udlandet og vurderet af Kontoret for vurdering af udenlandske uddannelser, er ekskluderet fra opgørelsen.
  • Den mellemlange videregående uddannelse til Afspændingspædagog trådte i kraft i 2002, hvorfor arbejdsstyrken af denne faggruppe først fremgår fra og med 2004. De få forekomster i 2000-2002 formodes at være fejlregistreringer.
  • Uddannelserne til Beskæftigelsesvejleder, Plejer, Plejehjemsassistent og Sygehjælper blev nedlagt i 1990, da man oprettede uddannelserne til Social- og sundhedshjælper samt Social- og sundhedsassistent.
  • Uddannelsen til Sundhedsservicesekretær trådte i kraft i 2005, hvorfor arbejdsstyrken af denne faggruppe først fremgår fra og med 2006.
  • Ændring i Danmarks Statistiks kodning af uddannelser medfører, at sygehjælpere, der er uddannet i udlandet og vurderet af Kontoret for vurdering af udenlandske uddannelser, er ekskluderet fra opgørelsen.
  • I 2018 blev det muligt at søge autorisation som osteopat hos Styrelsen for Patientsikkerhed
  • I 2018 blev det muligt at søge autorisation som behandlerfarmaceut hos Styrelsen for Patientsikkerhed
  • I 2018 blev det muligt at søge autorisation som ambulanceredder hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • I 2018 blev det lægelige speciale Akutmedicin godkendt som lægefagligt speciale.
  • I 2018 blev det muligt at uddanne sig i sygeplejespecialet borgernær sygepleje.
  • I 2006 blev det muligt at uddanne sig i sygeplejespecialet kræftsygepleje.

 

7. Offentliggørelse

Data offentliggøres én gang årligt.

FEEDBACK

FEEDBACK

Fandt du det du søgte? Har du kommentarer, ris eller ros til siden? Så er du velkommen til at give dit bidrag til hvordan vi kan gøre eSundhed endnu bedre.

Fandt du det du søgte?