Tabel over udskrivningstidspunkt

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Tabel over Indlæggelsesvarighed

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Indlæggelser af nyfødte

Her kan du læse følgende om opgørelsen:

   1) Formålet (kort)

   2) Indhold og afgræsning

   3) Indikatorer

   4) Forbehold ved fortolkning

   5) Datakilde

   6) Offentliggørelse

   7) Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne

1. Formålet (kort)

Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed, udskrivningstidspunkt og genindlæggelse af nyfødte. Formålet med monitoreringen er at understøtte Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen.

2. Indhold og afgrænsning

Populationen af nyfødte omfatter alle levendefødte børn registreret i Fødselsregisteret, født på sygehus og med kendt bopæl i Danmark. Børn, der dør inden for de første 30 dage, ekskluderes fra populationen.

Fra februar 2016 blev ”børn født på sygehus” udelukkende afgrænset ud fra variablen MARKOER_HJEMMEFOEDSEL_BEREGNET, som dækker både blanketindberetninger og ambulante koder. Der havde i monitoreringen hidtil (bl.a. pga. databrud i Fødselsregisteret) været anvendt DZ38*-koder, hvilket viste sig ikke at være optimalt til brug i monitoreringen på trods af, at disse koder er obligatoriske. Anvendelsen af variablen MARKOER_HJEMMEFOEDSEL_BEREGNET medfører en præcisering i udvælgelsen af populationen, herunder ekskludering af hjemmefødte børn samt børn født på privatklinikker. Ændringen medfører endvidere, at børn født på vej til sygehus nu inkluderes i populationen.

Populationen af nyfødte omfatter børn født fra og med 1. januar 2007 til og med 31. december 2018.

3. Indikatorer

I det følgende beskrives dataafgrænsning og den anvendte metode i monitoreringen.

Monitoreringen består af følgende indikatorer:

• Indlæggelsesvarighed i forbindelse med fødslen.
• Udskrivningstidspunkt efter fødslen.
• Genindlagte nyfødte indenfor 30 dage efter fødslen.

Indikatorerne er opgjort på landsplan, bopælsregion og sygehusregion, samt fordelt på paritet med følgende gruppering: førstegangsfødende, flergangsfødende samt paritet ukendt/ikke registreret. Herudover opgøres indikatorerne i forenklet form på kommune og sygehus, hvor der angives 95 procent konfidensintervaller, som indikation på den statistiske usikkerhed på de opgjorte tal.

Indlæggelsesvarighed og udskrivningstidspunkt

Varighed af nyfødtes indlæggelse på sygehus i forbindelse med fødslen beregnes uanset om fødslen sker i en ambulant kontakt eller under indlæggelse. Hvis sygehuskontakten, hvor fødslen foregår, ikke er en indlæggelse, sættes indlæggelsesvarigheden til 0. Opgørelsen af indlæggelsesvarighed siger således alene noget om indlæggelsesområdet. Indlæggelsesvarighed er inklusiv eventuelle overflytninger mellem sygehusafdelinger, og beregnes som varigheden fra indskrivningstidspunktet på nyfødtes første kontakt (som er på fødselsdatoen) til udskrivningstidspunktet på sidste kontakt.

I tilfælde af, at (alene) tidspunktet for udskrivningen mangler, bliver udskrivningstidspunktet fastsat til kl. 16.00.

Alle sygehuskontakter (indlæggelser: C_PATTYPE=0, ambulante kontakter: C_PATTYPE=2) samles for hvert barns CPR-nummer, og ordnet kronologisk efter indskrivningstidspunkt, patienttype og udskrivningstidspunkt. Sygehuskontakten, hvor indskrivningsdatoen er lig fødselsdatoen, fastsættes som fødselssygehuskontakten.

Ved flere sygehuskontakter per barn defineres den følgende kontakt som en sammenhængende kontakt, når der er mindre end 4 timer mellem udskrivningstidspunktet (V_UDTIME) på den første sygehuskontakt og indskrivningstidspunktet (V_INDTIME) på den efterfølgende kontakt. Hvis begge kontakter er indlæggelser, er der endvidere tale om en overflytning. En sygehuskontakt med en eller flere efterfølgende sygehuskontakter af det samme barn betragtes således i monitoreringen som én sygehuskontakt, bestående af flere sammenhængende sygehuskontakter, såfremt der er mindre end 4 timer mellem udskrivning fra én afdeling og indskrivning på en ny afdeling.

Varigheden af nyfødtes indlæggelse på sygehus i forbindelse med fødslen er opgjort som følger:

a) Indlæggelsesvarighed er opgjort i antal timer i form af gennemsnit, median, nedre- og øvre kvartil

b) Udskrivningstidspunkt er opgjort i antal/andel nyfødte udskrevet fra sygehus inden for specificerede døgn-/timeintervaller

Indikatorerne indlæggelsesvarighed og udskrivningstidspunkt er to forskellige udtryk for det samme.

Indlæggelsesvarighed

Den gennemsnitlige indlæggelsesvarighed er beregnet som et gennemsnitligt antal timer på baggrund af sygehuskontakter registreret for alle nyfødte i populationen i forbindelse med fødslen.

Som en beskrivelse af tyngden i opgørelserne er medianen, nedre og øvre kvartil opgjort. Medianen angiver skillelinjen mellem de 50 pct. af nyfødte med den laveste indlæggelsesvarighed og 50 pct. af nyfødte med den højeste indlæggelsesvarighed. Den nedre kvartil angiver de 25 pct., der har den laveste indlæggelsesvarighed og de 75 pct. med den højeste indlæggelsesvarighed. På samme måde angiver den øvre kvartil de 75 pct., der har den laveste indlæggelsesvarighed og de 25 pct. med den højeste indlæggelsesvarighed.

Fra september 2016 indgår nyfødte i populationen med ukendt indlæggelsesvarighed ikke i beregningen af indlæggelsesvarighed.

Udskrivningstidspunkt

Opgørelsen af udskrivningstidspunkt angiver i døgn-/timeintervaller, hvor lang tid der går fra fødselstidspunktet til udskrivning af den nyfødte fra sygehus til hjemmet. Udskrivningstidspunktet inddeles i følgende intervaller:

• Inden for første døgn (≤24 timer) efter fødslen.
• I andet døgn (25–48 timer) efter fødslen.
• I tredje døgn (49–72 timer) efter fødslen.
• Efter tredje døgn (73+ timer) efter fødslen.

Udskrivningstidspunkt er opgjort i antal og andel nyfødte udskrevet inden for tidsintervallerne. Nyfødte, hvis fødselssygehuskontakt ikke er en indlæggelse, indgår således i kategorien ’inden for første døgn (≤24 timer)’.

Fra september 2016 indgår nyfødte i populationen med ukendt indlæggelsesvarighed ikke i beregningen af udskrivningstidspunkt.

Genindlagte nyfødte inden for 30 dage efter fødslen

Betegnelsen genindlæggelse omfatter her indlæggelser indenfor 30 dage efter den nyfødte er udskrevet fra sygehuset til hjemmet efter fødslen – uanset om sygehuskontakten, hvor fødslen foregik, er en indlæggelse eller en ambulant kontakt. De beskrevne principper for opgørelsen af genindlæggelser, er aftalt i et samarbejde mellem Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsen og medlemmer af arbejdsgruppen, der deltog i revisionen af Sundhedsstyrelsens barselsanbefalinger.

Der er tale om en genindlæggelse, når barnet indlægges:

• Senere end 4 timer efter udskrivning fra den sygehuskontakt, hvor fødslen finder sted.
• Inden for 30 dage efter udskrivning fra den sygehuskontakt, hvor fødslen finder sted.
• Registreret med en af de udvalgte diagnoser (nedenfor).

Bemærk, at en genindlæggelse også kan bestå af flere sammenhængende sygehuskontakter i overensstemmelse med beskrivelsen ovenfor.

Kategoriseringen af henholdsvis genindlæggelse og sammenhængende sygehuskontakter (herunder overflytninger) er således forbundne ud fra kriteriet om timeantallet mellem sygehuskontakterne. Herudover har det betydning, om sygehuskontakterne er indlæggelser eller ambulante sygehuskontakter. I et eksempel med to sammenhængende sygehuskontakter, som ligger mere en 4 timer fra den sygehuskontakt, hvor fødslen foregår, vil disse ikke tælle som en genindlæggelse i monitoreringen, hvis begge sygehuskontakter er ambulante. Kontakterne vil dog stadig indgå i monitoreringen og have indirekte betydning for opgørelsen af genindlæggelser. Hvis en af disse sygehuskontakter er en indlæggelse, vil dette betragtes som en genindlæggelse. Heraf er det alene genindlæggelser med relevant diagnose, der opgøres i monitoreringen. Illustrationer af kategoriseringen af genindlæggelse og sammenhængende sygehuskontakter fremgår af bilag 1.

Monitoreringen fokuserer på genindlæggelser, hvor indlæggelsen sker af følgende primære årsager:

• Dehydrering
• Gulsot
• Fejlernæring og die-ammeproblemer
• Dårlig trivsel
• Medfødt sepsis

De fem ovennævnte årsager til genindlæggelse rummer SKS-diagnosekoderne i tabel 1 nedenfor.

Den 1. juli 2014 trådte en registreringsvejledning på området i kraft (vejledningen ”Indlagte nyfødte i barselsperioden”.

4. Forbehold ved fortolkning

Når resultatet af monitoreringen læses, er det vigtigt at være opmærksom på følgende forhold:

Selvom samtlige af de nyfødtes sygehuskontakter 30 dage efter fødslen indgår i monitoreringen, er det alene genindlæggelserne, der opfylder ovenstående diagnosekrav, der opgøres. Opgørelsen er således ikke et udtryk for det samlede billede af nyfødtes sygehuskontakter efter udskrivning fra sygehuset til hjemmet efter fødslen, men alene et udsnit heraf.

Et nyfødt barn kan nå at have flere genindlæggelser inden for de første 30 dage efter fødslen. Her opgøres antal genindlagte nyfødte med relevant diagnose, hvilket betyder, at det ikke er det absolutte antal genindlæggelser, der opgøres, men snarere om der forekommer genindlæggelse med relevant årsag. Dette betyder endvidere, at hvis en nyfødt har været genindlagt flere gange indenfor 30 dage med årsagen dehydrering, tæller dette i opgørelsen som 1. Har en nyfødt været genindlagt 2 gange med dehydrering og 1 gang med gulsot, tæller dette i opgørelsen som 2.

På kommune og sygehusniveau er opgørelserne suppleret med 95 procent konfidensintervaller til beskrivelse af den statistiske usikkerhed, der kan være ved beregninger på små tal. Konfidensintervallet indeholder med 95 pct. sandsynlighed den sande værdi af den beregnede andel / det beregnede gennemsnit. Brede konfidensintervaller er således udtryk for større statistisk usikkerhed i den beregnede andel / det beregnede gennemsnit. Endvidere skal udviklingen inden for samme kommune tolkes varsomt, hvis konfidensintervallerne på de beregnede andele/gennemsnit er overlappende.

Der tages udgangspunkt i aktionsdiagnosen, da det er den primære årsag til genindlæggelsen, der er i fokus i monitoreringen. Genindlæggelser, hvor den primære årsag til indlæggelsen er sygdom hos den nyfødte, hvor insufficient ernæring er en afledt konsekvens heraf (registreret som bidiagnose, dvs. som supplerende beskrivelse af indlæggelsen), er således ikke i fokus i monitoreringen. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der i opgørelsen ikke indgår nyfødte med sygdom, der indirekte har betydning for genindlæggelsen.

Der vil være (små) afvigelser i populationerne hvorpå indikatorerne Genindlagte nyfødte henholdsvis Indlæggelsesvarighed/Udskrivningstidspunkt er beregnet. Dette skyldes, at der i populationen, der ligger til grund for beregningerne af indlæggelsesvarighed, er ekskluderet nyfødte med ukendt indlæggelsesvarighed.

5. Datakilder

Datagrundlaget for opgørelserne er Fødselsregisteret og Landspatientregisteret per 10. maj 2019. Fødselsregistret anvendes til at danne populationen af nyfødte i perioden, og Landspatientregistret anvendes til at beregne indlæggelsesvarighed og evt. genindlæggelser. Det Centrale Personregister anvendes til at ekskludere børn døde indenfor 30 dage efter fødslen.

6. Offentliggørelse

Offentliggørelseshistorik

Monitoreringen af indlæggelse af nyfødte er blevet offentliggjort ti gange tidligere:

• Første gang var i december 2012 for 2007-2011.
• Anden gang var i august 2013, hvor data for 2012 blev føjet til. Fra og med opgørelsen i august 2013 var nyfødte, der døde inden for de første 28 dage efter fødslen, ekskluderet fra populationen, og overflytninger af nyfødte til anden sygehusafdeling håndteret anderledes datamæssigt.
• Offentliggørelsen i september 2014 for perioden 2007-1. halvår 2014 tog også ambulant aktivitet i betragtning, for at få et helhedsbillede af nyfødtes sygehuskontakt i tiden efter fødslen. Perioden efter fødslen, hvori der opgjordes genindlæggelser, blev udvidet fra 28 til 30 dage, og tallene udvidet med opgørelser på paritet, dvs. henholdsvis første- og flergangsfødende.
• Offentliggørelsen i april 2015 dækkede perioden 2007-2014, og var udvidet med indikatorer opgjort på kommune og sygehus.
• Offentliggørelsen fra september 2015 dækkede perioden 2007-1. halvår 2015 på landsplan og regionsniveau, samt opdaterede opgørelser af perioden 2012-2014 på kommuner og sygehus. I marts 2016 blev monitoreringen endvidere lanceret på Sundhedsdatastyrelsens sundhedsdataportal eSundhed.dk. Opgørelserne dækkede ligeledes perioden 2007-1. halvår 2015, om end modellen var blevet præciseret i forhold til afgrænsning af populationen (eksklusion af hjemmefødsler). Herudover blev opgørelsesmulighederne udvidet – fx opgørelse på sygehusregion.
• I april 2016 kunne opgørelse på kommuneniveau laves for hele monitoreringsperioden (2007-2015) og ikke alene de seneste 3 år.
• I september 2016 blev opgørelserne opdateret med tal for perioden 2007-1. halvår 2016.
• Offentliggørelsen i april 2017 dækkede perioden 2007-2016. Fødselsregisteret gennemgik i efteråret 2016 en omfattende validering, herunder korrigering af oplysninger om hjemmefødsler, hvilket ændrede populationsgrundlaget i monitoreringen en smule.
• Offentliggørelsen i september 2017 dækkede perioden 2007-1. halvår 2017. Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 kan have haft indflydelse på tallene – dog ikke selve fødselstallene pga. kompenserende oplysninger fra CPR.

Offentliggørelsen i juni 2019 dækker perioden 2007-2018.

De løbende ændringer i monitoreringen har haft det formål, at fokusere monitoreringen yderligere i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, samt skabe et mere helhedsorienteret billede af den nyfødtes sygehuskontakt i perioden efter fødslen. Offentliggørelserne er således ikke umiddelbart sammenlignelige.

7. Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne