Emner

Find opgørelser ud fra forskellige emneområder

Aktuelt
  • Relancering af Mit Sygehusvalg

    'Mit sygehusvalg' kan du bruge til at sammenligne sygehuse i Danmark ud fra fx ventetider og patienttilfredshed. Det kan hjælpe dig, når du skal undersøges (udredes) eller behandles, og du selv vil vælge sygehus.

  • Udgivelseskalender

    Oversigt over planlagte og tidligere udgivelser

  • Vejledninger

    Vejledninger i at bruge eSundhed

Aktuelt - Emneoversigt
Ældre
Ældre - Emneoversigt
Almen praksis
  • Almen praksis og tilmeldte patienter

    Opgørelserne viser en række relevante tal for almen praksis siden 1. juli 2014. Tallene er hovedsageligt fordelt på praksistype, kommune og region, samt viser udviklingen pr. halvår. Opgørelserne ligger fordelt på følgende overordnede emner: 1. Nøgletal for kapaciteten i almen praksis, 2. Lægekapaciteter for almen praksis, 3. Åben og lukket for tilgang, 4. Praksistyper.

Almen praksis - Emneoversigt
Sundhedsdata på tværs
  • Sundhedsdata på tværs – Nøgletal

    Temarapporten Nøgletal giver adgang til relevante, nationale sundhedsdata for regioner, kommuner og praksissektoren. Værktøjet kan på tværs af sektorerne skabe større viden om fælles patientpopulationer.

  • Sundhedsdata på tværs – Børn og unge

    Temarapporten Børn og unge giver adgang til relevante, nationale sundhedsdata for regioner og praksissektoren om børn og unge i alderen 0-25 år. Værktøjet kan på tværs af sektorerne skabe større viden om fælles patientpopulationer.

  • Sundhedsdata på tværs – Borgere på 65 år og derover

    Temarapporten Borgere på 65 år og derover giver adgang til relevante, nationale sundhedsdata for regioner, kommuner og praksissektoren om borgere i alderen 65 år og derover. Værktøjet kan på tværs af sektorerne skabe større viden om fælles patientpopulationer.

  • Sundhedsdata på tværs – Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser

    Temarapporten Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser giver adgang til relevante, nationale sundhedsdata for regioner, kommuner og praksissektoren om borgere med udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser. Værktøjet kan på tværs af sektorerne skabe større viden om fælles patientpopulationer.

Sundhedsdata på tværs - Emneoversigt
Sundhedsklynger
Sundhedsklynger - Emneoversigt
Tandpleje
Tandpleje - Emneoversigt
Kræft
Kræft - Emneoversigt
Lægemidler
  • Medicinsk cannabis

    Monitorering af brugen af Medicinsk Cannabis

  • Antibiotika

    Opgørelserne viser salg af systemisk antibiotika, solgt fra apoteker på recept.

  • Antipsykotika

    Forbrug af antipsykotika generelt og hos borgere med demens.

  • Brug af lægemidler under graviditet

    Receptpligtig medicin til kvinder før og under graviditet fordelt på forskellige lægemidler, tidspunkter under graviditet, kvindens alder og år (2001- )

  • Lægemidler mod diabetes og overvægt herunder Wegovy Flextouch

    Opgørelse over salget af lægemidler, der er godkendt til brug mod diabetes og overvægt.

  • Medicinpriser

    Udvikling i medicinpriser fordelt på forskellige lægemidler (seneste 5 år)

  • Medicinprisindeks

    Gennemsnitspris for behandling (definerede døgndoser) og pakning fordelt på medicingrupper, pristyper, år og måned (2005- )

  • Medicintilskud

    Apotekernes salg af tilskudsberettigede lægemidler og regionernes udgifter til tilskudsberettigede lægemidler fordelt på år og måneder (1996- )

  • ordiprax+

    Vejledninger m.m. til ordiprax+ for læger og lægemiddelkonsulenter

  • Nye lægemidler

    Nye receptpligtige lægemidler fordelt på årsag til nyt lægemiddel, markedsføringsår, antal og regioner (Seneste 10 år)

  • Sovemedicin til børn og unge

    Opgørelserne viser udviklingen i brugen af sovemedicin blandt børn mellem 0-17 år.

  • Apotekernes salg af lægemidler

    Apotekernes salg af lægemidler (fx mængde, omsætning og pris) fordelt på forskellige lægemidler, år og kvartal (seneste 5 år)

  • Lægemidler i tabletform mod covid19

    Opgørelsen viser antal personer der købte Lagevrio eller Plaxovid mod covid19

Lægemidler - Emneoversigt
Beskæftigede i sundhedsvæsenet
  • Andre ydere i praksis

    Antal behandlere, antal kapaciteter og antal praksis (ydernumre) for praksisområderne almen lægehjælp, fodterapi, fysioterapi, kiropraktik, psykologihjælp, speciallægehjælp, tandlægehjælp, fordelt på regioner og roller (2007-)

  • Ansatte på offentlige sygehuse

    Antal ansatte på offentlige sygehuse fordelt på blandt andet personalegrupper, regioner, somatik, psykiatri, år (2001-)

  • Arbejdsstyrken af sundhedsuddannede

    Antal sundhedsuddannede fordelt på år, faggrupper, herkomst, speciale, alder og køn, uddannelsesland, brancher og sektorer, region (2000-2020)

  • Autorisation

    Antal udstedte autorisationer fordelt på faggrupper, alder, køn, uddannelsesgrupper, uddannelseslande og år (2000-)

  • Selvstændigt virke

    Antal udstedte tilladelser til selvstændigt virke til læger tandlæger og kiropraktorer fordelt på faggrupper, køn og alder, uddannelsesland, år (2000-)

  • Specialeanerkendelse

    Antal udstedte speciallæge- og specialtandlægeanerkendelser fordelt på speciale, køn og alder, uddannelsesland, år (2000-)

Beskæftigede i sundhedsvæsenet - Emneoversigt
Patienter og sygehuse
Patienter og sygehuse - Emneoversigt
Operationer og diagnoser
  • Fedmeoperationer

    Antal fedmeoperationer foretaget på sygehuse fordelt på enten bopælsregion og kommune, behandlingsregion og sygehus, samt operationstyper, operationssted, alder, køn og år (2009-

  • Landspatientregisteret: Avanceret udtræk

    Brugerdefineret udtræk fra Landspatientsregisteret

  • Forgiftninger og selvmordsforsøg med lægemidler

    Antal indlæggelser med forgiftning og selvmordsforsøg med lægemidlerne acetylsalicylsyre eller paracetamol på somatiske sygehuse. Opgørelserne er fordelt på køn, alder og år (2014-

  • Plastikoperationer

    Antal plastikoperationer foretaget på sygehuse og hos speciallæge fordelt på enten bopælsregion og kommune eller behandlingsregion og sygehus, samt operationstyper, operationssted, alder, køn og år (2005-

  • Radiologiske undersøgelser

    Antal radiologiske undersøgelser foretaget på danske sygehuse, hospice og klinikker fordelt på enten bopælsregion og kommune eller behandlingsregion og sygehus, samt undersøgelsestyper, undersøgelsessted, alder, køn og år (2011-

  • Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser

    Antal personer og nye tilfælde med udvalgte kroniske sygdomme og svære psykisk lidelser (fx astma, diabetes og skizofreni) fordelt på alder, køn, regioner og kommune (2000- )

Operationer og diagnoser - Emneoversigt
Graviditet, fødsler og børn
Graviditet, fødsler og børn - Emneoversigt
Hvad dør vi af
  • Alkohol

    Indikatorer om hospitalskontakt, offentligt finansieret behandling samt brug at lægemidler til behandling pga. alkohol opdelt på region, kommune, alder, køn og år (2009-2020)

  • Dødsårsager

    Antal døde fordelt på dødsårsager, alder, køn, region, år (2002-)

Hvad dør vi af - Emneoversigt

Registre

Find opgørelser ud fra hvilke registre de kommer fra

Dødsårsager

Antal døde fordelt på dødsårsager, alder, køn, region, år (2002-)

Antal døde opgøres som:

  • Antal døde
  • Antal døde pr. 100.000 borgere
  • Antal døde pr. 100.000 borgere (aldersstandardiseret)
  • Antal døde pr. 100.000 borgere (køns- og aldersstandardiseret)
 

Opmærksomhedspunkter:

Grundet diskretionering er tal i denne opgørelse afrundet til nærmeste 5. Tal mellem 1-4 er angivet med tegn ”< 5”.

Antallet af Covid-19 døde i denne opgørelse, er ikke sammenligneligt med tal offentliggjort af SSI. Se Information for nærmere beskrivelse. 

Dødsårsagsregisterets tal

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Dødsårsagsregisteret - pivot

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Øvrige tal

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Øvrige tal - pivot

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Dødsårsagsgrupperinger

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Information om Dødsårsagsregisteret

Her kan du læse følgende om opgørelsen:

   1) Formålet (kort)

   2) Indhold og afgræsning

   3) Indikatorer

   4) Forbehold ved fortolkning

   5) Datakilde

   6) Offentliggørelse

   7) Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne

 

1. Formålet (kort)


Sundhedsdatastyrelsen offentliggør årligt data med oplysninger om alle dødsfald, der er registreret i Dødsårsagsregisteret. Formålet med udgivelsen er at stille tal for dødsårsager til rådighed for offentligheden. 

 

2. Indhold og afgræsning


I lighed med tidligere år, bygger denne opgørelse på dødsattester, der er udstedt på personer med et validt dansk CPR-nummer og fast bopæl i Danmark. Opgørelsen omfatter ikke personer, der er døde i udlandet, samt personer uden fast bopæl i Danmark. Personer med fast bopæl i Danmark defineres som personer med en gyldig adresse på dødstidspunktet. Personer med en administrativ kommune kode indgår ikke, og af denne årsag indeholder opgørelsen ikke hjemløse personer.

Tilgrundliggende dødsårsag

Denne opgørelse bygger på den tilgrundliggende dødsårsag. I en dødsattest registreres et forløb af lidelser eller hændelser, der fører til døden. Den tilgrundliggende dødsårsag er den lidelse eller hændelse, der starter dette forløb. Den tilgrundliggende dødsårsag kan således være noget andet end den umiddelbare dødsårsag, der afslutter kæden. Som eksempel på ovenstående begreber, kan en patient have både en cancer og en hjertesygdom. Ved patientens død må lægen vælge, hvilken sygdom, der var den mest sandsynlige dødsårsag, og denne bliver udtryk for den årsagsspecifikke dødelighed. Vælges cancersygdommen, kan denne medføre større modtagelighed for infektionssygdomme, som er det, der umiddelbart slår patienten ihjel. Men cancersygdommen begyndte forløbet og registreres derfor som tilgrundliggende dødsårsag.

Kodning 

Sundhedsdatastyrelsen har ved udarbejdelsen af Dødsårsagsregisteret 2022 anvendt den automatiske kodning efter IRIS-systemet, som baserer sig på samme kodelogik, der tidligere er benyttet (ACME). Algoritmen i IRIS finder frem til den tilgrundliggende dødsårsag efter WHO’s ICD-10 koderegler. I de tilfælde hvor IRIS ikke finder frem til den tilgrundliggende dødsårsag suppleres med manuel validering og kodning. Omkring 20 pct. af alle dødsattester i en årgang bliver gennemgået manuelt efter nøje udvalgte lister, hvor det erfaringsmæssigt har vist sig at være nødvendigt.

 

3. Indikatorer


Antal døde.

Antal døde er opgjort som antal personer, som døde i det pågældende år .

Antal døde pr. 100.000 borgere.

Antal døde pr. 100.000 borgere er opgjort som antallet af personer, der døde det pågældende år, divideret med befolkningen samme år, multipliceret med 100.000.

Antal døde aldersstandardiseret rate pr. 100.000 borgere.

Den aldersstandardiserede rate for dødsfald i et år, er beregnet som antallet af dødsfald pr. 100.000 indbyggere under forudsætning af, at befolkningen er sammensat som standardbefolkningen med hensyn til alder. Standardbefolkningen er i denne opgørelse befolkningssammensætningen i år 2000.

Antal døde køns- og aldersstandardiseret rate pr. 100.000 borgere.

Den alders- og kønsstandardiserede rate for dødsfald i et år, er beregnet som antallet af dødsfald pr. 100.000 indbyggere under forudsætning af, at befolkningen er sammensat som standardbefolkningen med hensyn til både alder og køn. Standardbefolkningen er i denne opgørelse befolkningssammensætningen i år 2000.

År

Det år hvor dødsfaldet fandt sted.

Region 

Personens bopælsregion på tidspunktet for dødsfaldet.

Kommune

Personens bopælskommune på tidspunktet for dødsfaldet.

Diagnosegruppering A- og B-liste 

Dødsårsagsstatistikken er grupperet i to overordnede diagnosegrupperinger, en A- og en B-liste. Listerne er udarbejdet for at give et bedre overblik over data og nemmere tilgang til svar på ofte stillede spørgsmål.

 

B-listen er en ”udfoldning” af A-listen – eventuelle undergrupper til grupperne i A-listen vil således kunne findes i B-listen. En oversigt over de anvendte intervaller i ICD-10-klassifikationen fremgår af fanen ”Dødsårsager - Mappevisning”.

Obduktion

Angiver om der har fundet en obduktion sted og i givet fald hvilken type; retslig eller hospital.

Dødssted

Angiver dødssted for afdøde i overordnede kategorier; sygehus eller hospice, bopælsadres-sen, kendt adresse eller sted uden kendt adresse. Dødsstedet er det sted, hvor døden er indtrådt. Var afdøde indbragt livløs til sygehus, men forsøgt genoplivet, er dødsstedet syge-huset, hvor genoplivningsforsøget fandt sted. Indtraf døden under transport til sygehus, er sygehuset ligeledes dødsstedet. For dødssted uden for sygehus præciseres det, hvorvidt der er tale om plejehjem, eget hjem eller andet. For dødssted på afdødes bopæl angives blot præcisering eget hjem eller plejehjem. Dødsstedet er angivet på dødsattesten af lægen der udfylder attesten.

Dødsmåned

Den pågældende måned, hvor dødsfaldet skete. 

 

4. Forbehold ved fortolkning


Generelle opmærksomhedspunkter:

Hvis leverede bidrag skal anvendes til videre beregninger, skal dette tydeligt fremgå med sætningen ”Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen”.

Grundet diskretionering er tal i denne opgørelse afrundet til nærmeste 5. Tal mellem 1-4 er angivet med tegn ”< 5”.

Metodeændring:

Data i denne opgørelse er modsat tidligere offentliggjorte tal i rapporter ikke opskrevet. Tallene kan derfor ikke sammenlignes med tidligere offentliggjorte tal.

Covid-19 dødsfald: 

Som følge af COVID-19-epidimien er der i denne opgørelse tilføjet en ekstra A og B gruppering kaldet: ”Covid-19 - Corona”.

Denne årsagsgruppering bygger, i lighed med andre årsagsgrupperinger, på de af lægen indberettede dødsattester. De dødsfald som fremgår af denne kategori, er de dødsfald, hvor lægen jf. dødsattesten har registreret COVID-19, som den mest sandsynlige årsag (se Tilgrundliggende afsnit for yderligere forklaring).

Grundet ovenstående kan tallene opgjort i denne opgørelse ikke sammenlignes med tal offentliggjort af SSI. Dette skyldes at SSI definerer et Covid-19-relateret dødsfald som et dødsfald inden for 30 dage efter en positiv SARS-CoV-2 test.

 

5. Datakilde


Dødsårsagsregisteret 2022.

 

6. Offentliggørelse


Opgørelsen offentliggøres årligt ultimo december.

 

7. Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne


Publikationer

Sundhedsdatastyrelsen har udgivet en række indblik:

Indblik 1 Faldende dødsrate 2020 vol 21

Indblik 2 Aldersgruppen 20-39 vol 2

FEEDBACK

FEEDBACK

Fandt du det du søgte? Har du kommentarer, ris eller ros til siden? Så er du velkommen til at give dit bidrag til hvordan vi kan gøre eSundhed endnu bedre.

Fandt du det du søgte?