Tabel

Opgørelsen viser udviklingen i antal borgere med de udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser i RUKS på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Du kan selv afgrænse opgørelser ved at bruge knapperne i toppen. Opdater siden, hvis der ikke vises data.
Hvis der ses en knap med tre prikker, skyldes det, at du ikke kan se alle filtre. Du skal enten skifte til en større skærm, eller zoome ud indtil knappen med prikker forsvinder. Herefter kan du zoome ind igen.

Pga. afrunding vil nogle summer af fx regioner ikke være præcis det samme som hele landet.

Køn og alder

Opgørelserne viser antal borgere med de udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser i RUKS fordelt på henholdsvis køn og aldersgrupper. Her kan man se prævalens og antal borgere pr. sygdom.
Du kan selv afgrænse opgørelser ved at bruge knapperne i toppen.
Opdater siden, hvis der ikke vises data.
Hvis der ses en knap med tre prikker, skyldes det, at du ikke kan se alle filtre. Du skal enten skifte til en større skærm, eller zoome ud indtil knappen med prikker forsvinder. Herefter kan du zoome ind igen.

Pga. afrunding vil nogle summer af fx regioner ikke være præcis det samme som hele landet.

Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser

Her kan du læse følgende om opgørelsen:

Formålet (kort)

Indhold og afgræsning

Indikatorer

Forbehold ved fortolkning

Datakilde

Offentliggørelse

Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne

Formål (kort)

Formålet med opgørelsen er at give et overblik over udviklingen i antallet af personer med udvalgte kroniske sygdomme og/eller svære psykiske lidelser i Danmark (RUKS). Det er vigtigt, at RUKS er baseret på den nyeste viden, idet registeret anvendes til analyser og statistik, som ligger til grund for politiske beslutninger om indsatser rettet mod danskernes sundhed, samt til forskning, som sigter mod at forbedre folkesundheden i Danmark.

Indhold og afgrænsning

Ved hjælp af data fra nationale sundhedsregistre og algoritmer udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen, bliver personer identificeret, som med stor sandsynlighed formodes at have mindst en af de udvalgte kroniske sygdomme og/eller svære psykiske lidelser:

• Astma 
• Demens 
• Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 
• Leddegigt 
• Osteoporose 
• Skizofreni 
• Type 1-diabtetes  
• Type 2-diabetes

Personer inkluderes i en given sygdomspopulation, på baggrund af relevante diagnosekoder fra Landspatientregistret og receptindløsninger på relevant medicin registreret i Lægemiddelstatistikregistret, udformet som specifikke regelsæt, kaldet algoritmer. Data fra CPR-registret anvendes desuden til at afgrænse populationerne til kun at indeholde personer, der bor i Danmark og har et gyldigt CPR-nummer. Algoritmerne er forskellige for hver sygdom/lidelse, og derfor er der forskel på hvilke oplysninger, der anvendes fra Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret. Algoritmerne er dynamiske og bliver udbygget og justeret, når mere relevant viden opbygges, eller datagrundlaget ændres. En beskrivelse af algoritmerne, med inklusions- og eksklusionskriterierne for de enkelte sygdomme/lidelser, findes i dokumentationen ”Algoritmer for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser”.

I statistikken præsenteres tal baseret på RUKS-algoritmerne. Der vises tal for både prævalens (sygdomsforekomst) og incidens (nye sygdomstilfælde) for hver udvalgt sygdom/lidelse. Sygdomsforekomsten er opgjort som en optælling af, hvor mange personer, der af algoritmen er identificeret til at have en given sygdom/lidelse pr. 1. januar i opgørelsesåret. Nye sygdomstilfælde (incidens) er opgjort som en optælling af antal personer, der er identificeret til at have sygdomsdebut i løbet af opgørelsesåret. Debutår er det år, hvor den første relevante kontakt i Landspatientregisteret eller første indløsning af relevant receptmedicin på apotek har fundet sted.

Indikatorer

Det er i denne statistik muligt at få opgjort tal fordelt på geografi, køn, alder og år. Desuden kan der vælges forskellige statistiske mål (standardisering):

• Antal personer med sygdom: Summen af den valgte analysevariabel. 

   

• Antal personer pr. 100.000 borgere: Summen af den valgte analysevariabel, divideret med antal personer i den pågældende befolkning (fx. en bestemt kommune), ganget med 100.000. Dette kaldes raten. 

   

• Antal personer aldersstandardiseret rate pr. 100.000: Den aldersstandardiserede rate, der tager højde for befolkningssammensætningen. Standardisering betyder justering (korrektion) for f.eks. alders- og kønsforskelle, når man sammenligner analysevariable i forskellige kalenderår eller i forskellige kommuner. En standardiseret rate er et vægtet gennemsnit af f.eks. køns- og aldersspecifikke rater. Vægtene er taget fra fordelingen af en standardbefolkning. Standardiseringerne på eSundhed anvender befolkningen i hele Danmark i år 2000 som standardbefolkning. 

   

• Antal personer køns- og aldersstandardiseret rate pr. 100.000: Den køns- og aldersstandardiserede rate, der tager højde for køns- og aldersforskelle i befolkningen. Raten benyttes til at sammenligne befolkninger, som er forskelligt sammensat med hensyn til både alders- og kønsfordeling. For en udførlig beskrivelse af de forskellige statistiske mål, henvises til teksten ”Analysevariable og statistiske mål”.

Forbehold ved fortolkning

Revisionen tager udgangspunkt i udtræksalgoritmer fra 2014, som løbende er justeret, når der er kommet nye diagnosekoder, lægemidler eller anvendelsesområder for lægemidlerne (indikationer). RUKS vil løbende blive justeret, når Sundhedsdatastyrelsen får adgang til nye relevant valide nationale datakilder til at afgrænse populationer for de enkelte sygdomme.

Antal personer er et estimeret antal personer med den givne sygdom/lidelse, baseret på udtræk fra nationale sundhedsregistre og algoritmer. I udvælgelsen er det vægtet højere, at personerne med høj sandsynlighed har den pågældende sygdom frem for at få alle med.

En person kan godt have flere sygdomme/lidelser samtidigt og således optræde i flere sygdomspopulationer, og tallene for forskellige sygdomspopulationer kan derfor ikke lægges sammen, idet den samme person derved kan tælle med flere gange. Undtagelser hertil er:

• Personer med diabetes, hvor personen kun kan figurere i én af populationerne, med enten diabetes type 1 eller 2. 
• Personer med KOL udelukkes fra astma populationen.  
• Personer med cystisk fibrose udelukkes fra KOL og astma populationen.

Tallene, der er præsenteret her, er baseret på en opgørelse pr. 30. november 2022 med kilde-data fra Lægemiddelstatistikregisteret (LSR) komplet pr. september 2022 og Landspatientregisteret (LPR) komplet pr. august 2022, opdatering for 10-årsinaktivitet kriteriet og CPR-registeret pr. 22. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen. Det betyder, at tallene kan afvige fra tal, der tidligere er offentliggjorte på baggrund af denne algoritme, da kildedata kan have ændret sig, og algoritmen løbende justeres ud fra ny viden. Desuden er de algoritme-baserede tal afrundet til nærmeste 25 for at reflektere, at der er tale om registerbaserede afgrænsninger, hvor der er foretaget nogle valg og ikke konkrete registreringer af de enkelte kronikere.

Debutalder: Alder ved den første kontakt i Landspatientregisteret eller ved første indløsningsdag på recept for relevant lægemiddel i Lægemiddelstatistikregisteret. Til at opgøre debutalder for de respektive sygdomme/lidelser anvendes forskellige metoder, der findes beskrevet i dokumentationen ”Algoritmer for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser”. For de fleste sygdomme vil tilgangen af nye patienter falde, jo nærmere opgørelsen vil være på opdateringstidspunktet, da personen først bliver udvalgt med den pågældende sygdom, når der er tilstrækkelige mange registreringer i Landspatientregistret og/eller Lægemiddelstatistikregistret. En person, som f.eks. har indløst en recept i 2008 på et lægemiddel, som kan anvendes til behandling af leddegigt, men også andre sygdomme, indløser i 2009 en recept på et lægemiddel udelukkende anvendt til behandling af leddegigt. Nu er kriterierne for inklusion i leddegigt populationen opfyldt, men debutåret vil være 2008 hvor første relevante hændelse skete.

For astma gælder: At børn tidligst kan inkluderes i populationen efter de er fyldt 6 år. Inklusion sker, hvis der registreres en relevant hændelse efter de er fyldt 6 år, og debuttidspunktet sættes til tidspunktet for første relevante hændelse, også selvom denne har fundet sted, før barnet er fyldt 6 år. Et barn, der f.eks. er født i 2011, kan tidligst inkluderes i en opgørelse, der opdateres i 2017, men kan herefter godt optræde med debut i 2015 og en debutalder på 4 år. Dette bevirker, at forekomsten i aldersgruppen med debutalder 0-4 år er lavere i de seneste opgørelsesår.

Geografiinddeling: Oplysninger om bopælsregion og -kommune hentes fra CPR-registret på opgørelsesdagen, og angiver de gældende bopælsoplysninger for personen på den pågældende dag. Personen vil derfor kun tælle med i én region/kommune i et givent år.

Datakilde

Sygdomskriterierne i algoritmerne er baseret på oplysninger om indløste recepter på lægemidler fra Lægemiddelstatistikregisteret, kontakt til sygehusvæsenet fra Landspatientregisteret samt personoplysninger fra CPR-registeret.

Offentliggørelse

Opgørelserne opdateres en gang årligt. Nye data offentliggøres omkring november.

Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne

Nye sygdomstilfælde (incidens): Nye tilfælde af en sygdom i løbet af en periode. Eksempelvis antallet af personer, der i løbet af et år får KOL, blandt personer, der ikke allerede har sygdommen i forvejen.

Sygdomsforekomst (prævalens): Personer, der på et givent tidspunkt har en given sygdom, fx personer med KOL pr. 1. januar 2022.