Kvalitetsindikator for forebyggelige sygehusophold blandt hjemmehjælpsmodtagere på 65 år og derover

Information om Kvalitetsindikator for forebyggelige sygehusophold blandt ældre hjemmehjælpsmodtagere

Her kan du læse følgende om opgørelsen:

1) Formålet

2) Indhold og afgrænsning

3) Indikator

4) Forbehold ved fortolkning

5) Datakilde

6) Offentliggørelse

7) Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne

 

Formål

Kvalitetsindikatoren for forebyggelige sygehusophold blandt ældre hjemmehjælpsmodtagere er en af flere indikatorer på ældreområdet. Hensigten med indikatorerne er, at skabe et bedre grundlag for at sammenligne kvaliteten og resultaterne af indsatser på ældreområdet på tværs af kommuner, og dermed også bidrage til et bedre beslutningsgrundlag for lokal prioritering og udvikling af ældreplejen. I forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2019 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Kommunernes Landsforening, Sundhedsministeriet, Sundhedsdatastyrelsen, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Arbejdsgruppen har anbefalet indikatorer inden for følgende tre temaer: funktionsevne, livskvalitet og tilfredshed samt sammenhæng og forudsigelighed. Denne indikator har således sit udspring i temaet ”sammenhæng og forudsigelighed”

 

Indhold og afgrænsning

Indikatoren operationaliseres som antal forebyggelige sygehusophold pr. 1.000 ældre borgere på 65 år eller derover, som har modtaget hjemmehjælp inden for 10 dage før sygehusopholdet.

Indikatoren bygger på indberetninger om hjemmehjælp fra kommunernes elektroniske omsorgsjournaler (EOJ) og på data fra Landspatientregisteret (LPR3).

 

Indberetninger om hjemmehjælp

Kommunerne indberetter hjemmehjælp jf. Servicelovens §83 på to forskellige måder:

• Borgere der har fået leveret hjemmehjælp, herunder tidspunktet og antallet af minutter
• Borgere der i en given måned er visiteret til at modtage hjemmehjælp

For at kunne se om borgeren har modtaget hjemmehjælp før et forebyggeligt sygehusophold, vil den bedste løsning være at benytte data om leveret hjemmehjælp. Der er dog flere problemer med kvaliteten af data for leveret hjemmehjælp, og det kan derfor ikke, på nuværende tidspunkt, anbefales at benytte disse data til beregning af indikatoren. En af problemstillingerne er, at private leverandører af hjemmehjælp ikke er forpligtet til at indberette, hvorfor indberetningerne bliver ufuldstændige. I stedet benyttes data for visiteret hjemmehjælp.

Yderligere dokumentation om visiteret hjemmehjælp kan findes her: Dokumentationen for Kommunale sundheds- og ældredata

Der inkluderes kun borgere der er visiteret til personlig pleje. Da dette data ikke indeholder datoer for visitation, men blot om en borger er visiteret i en given måned, kan der ikke benyttes eksakte datoer til udregning af, hvorvidt et forebyggeligt sygehusophold finder sted efter en visitation i en given måned. Derfor bliver indikatoren beregnet ved at se på, om borgere har haft et forebyggeligt sygehusophold i måneden efter, at de har været visiteret til hjemmehjælp. For borgere visiteret i december, kigges der således på, hvorvidt de har haft et forebyggeligt sygehusophold i januar året efter. Det er visitationsmåneden, der definerer opgørelsesåret. 

 

Hjemmehjælp

Borgere, der modtager hjemmehjælp, er afgrænset til borgere, som i løbet af opgørelsesåret er visiteret til hjemmehjælp i eget hjem i mindst én måned jf. serviceloven §83.

Borgere, som modtager hjemmehjælp medtages kun, hvis de er visiteret til personlig pleje og er 65 år og derover. Alder er opgjort primo måneden for visiteret hjemmehjælp.

 

Forebyggelige sygehusophold

Et sygehusophold er defineret, som værende tidsmæssigt tæt sammenhængende fysiske fremmøder på danske hospitaler. Et ophold skal have en varighed på ≥ 4 timer for at indgå i opgørelsen, der således inkluderer både ambulante ophold og indlæggelser. Ambulante ophold defineres som et sygehusophold med varighed på ≥ 4 timer og < 12 timer. Indlæggelser defineres som et sygehusophold med en varighed på ≥ 12 timer.

Forebyggelige sygehusophold er defineret på samme måde som i de nationale mål. Yderligere information findes her.

Forebyggelige sygehusophold er er en betegnelse for sygehusophold forårsaget af en række specifikke diagnoser, som vurderes i et vist omfang at kunne forebygges. Følgende sygdomme og tilstande er inkluderet:

• Dehydrering
• Forstoppelse
• Nedre luftvejssygdomme
• Blærebetændelse
• Gastroenteritis (mave/tarm lidelser)
• Brud
• Ernæringsbetinget anæmi
• Sociale og plejemæssige forhold
• Tryksår

Indikator

Indikatoren skal forstås således at jo færre forebyggelige sygehusophold pr. 1.000 ældre borgere, des bedre. Ved at opgøre indikatoren for borgere, som har er visiteret til hjemmehjælp i måneden inden et sygehusophold, opgøres indikatoren for borgere, som kommunen har kontakt med, forud for et forebyggeligt sygehusophold.

Udregningen for indikatoren:

 

Antal ophold pr. 1000 ældre borger

Antal forebyggelige sygehusophold blandt ældre borgere det pågældende år, divideret med antal ældre borgere, som har været visiteret til hjemmehjælp, multipliceret med 1000.

 

Antal ophold pr. 1000 ældre borger køns- og aldersstandardiseret

Køns- og aldersfordelingen er holdt konstant i alle år.

 

Forbehold ved fortolkning

For at sikre sammenlignelighed mellem kommunerne, stiller Sundhedsdatastyrelsen krav til, at data fra de kommunale pleje- og omsorgsjournalsystemer opfylder en række kriterier. Følgende tre kriterier beskrevet i dokumentationen for kommunale sundheds- og ældredata skal være opfyldt, før kommunens data vurderes acceptable:

• Indberetningskonsistens: Indberetninger for alle årets 12 måneder.

Opfylder kommunen ikke ovenstående i alle 12 måneder i et år, indgår kommunens data ikke i opgørelsen af indikatoren det givne år.

Datakilde

Landspatientregisteret pr. 10. marts 2023

EOJ-data 2022