Nøgletal for sygehusvæsenet og praksisområdet

Patienter og ophold i det somatiske sygehusvæsen

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Patienter og ophold i det psykiatriske sygehusvæsen

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Information om opgørelsen nøgletal for sygehusvæsenet

Her kan du læse følgende om opgørelsen:

   1) Formålet (kort)

   2) Indhold og afgræsning

   3) Indikatorer

   4) Forbehold ved fortolkning

   5) Datakilde

   6) Offentliggørelse

   7) Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne

1. Formålet (kort)

Hensigten med denne udgivelse er at skabe overblik, stille tal samt grafisk illustration for aktivitet i sygehusvæsenet til rådighed for offentligheden. På baggrund af data fra Landspatientsregisteret opgør Sundhedsdatastyrelsen en række nøgletal for aktiviteten i sygehusvæsenet, der afspejler danskernes kontakter med danske hospitaler.

2. Indhold og afgræsning

Opgørelserne af nøgletal for sundhedsvæsenet tager udgangspunkt i patienternes sygehusophold. Et sygehusophold er defineret som en patients tidsmæssigt sammenhængende ophold på et eller flere offentlige og private sygehuse. Et sammenhængende sygehusophold består af en eller flere ”fysiske fremmøder” (jf. definition af fysiske fremmøder i bilag 1). Alle somatiske og psykiatriske afsluttede fysiske fremmøder samt uafsluttede psykiatriske fysiske fremmøder fra LPR2 og LPR3 kobles til sygehusophold. Koblingen sker når kontakterne er tidsmæssige overlappende eller optræder med ≤ 4 timers afstand mellem udskrivningstidspunktet for forgående kontakt og indskrivningstidspunktet for efterfølgende kontakt. Det vil sige, at flere kontakter vurderes som ét ophold, hvis opholdet opfylder varigheden ≤ 4 timer mellem kontakterne.

Nedstående illustrerer et eksempel med tre kontakter med fysisk fremmøde, hvor to af kontakterne indgår i ét ophold, mens den tredje kontakt er sit eget ophold.

Illustration af kontakt kobling

Indlæggelser defineres som sygehusophold på 12 timer eller derover, mens sygehusophold på under 12 timer defineret som ambulante ophold.

Der medtages kun sygehusophold, hvor patienten har dansk bopælskommune (fra CPR) på udskrivningstidspunktet for sygehusopholdet.

3. Indikatorer

Antal patienter

Begrebet antal patienter er opgjort som antallet af patienter, som har haft mindst ét sygehusophold i løbet af året. Antal patienter opgøres som unikke patienter inden for de kategorier, der er opstillet i den konkrete tabel, og tallene kan derfor ikke genfindes præcist på tværs af tabellerne.

Antal sygehusophold

Begrebet antal sygehusophold opgøres både samlet og opdelt på indlæggelse og ambulante ophold (se definition ovenfor). Når der tælles sygehusophold, kan der optræde flere forskellige aktionsdiagnoser og/eller hovedspecialer i samme sygehusophold. Der kan i disse tilfælde ikke summeres til det totale antal sygehusophold hen over kategorierne, da samme sygehusophold kan indgå i flere kategorier.

Gennemsnitligt antal sygehusophold pr. patient i kontakt med sundhedsvæsenet

Gennemsnitligt antal sygehusophold pr. patient er opgjort som det gennemsnitlige antal sygehusophold blandt patienter, der har haft mindst ét sygehusophold. Definitionen er illustreret nedenfor.

Sygehusophold pr. 1000 borgere

Sygehusophold pr. 1000 borgere er opgjort som antallet af sygehusophold divideret med antallet af borgere med dansk bopæl pr. 1. januar multipliceret med 1000. Til opgørelserne af sygehusophold pr. 1.000 borgere benyttes ligeledes befolkningsgrundlaget pr. 1. januar i året som beregningsgrundlag. Definition er illustreret nedenfor.

Opdelinger af aktiviteten:

Årstal

Aktiviteten fordeles på årstallet for sygehusopholdets afslutning, dvs. udskrivningstidspunktet for sidste fysiske fremmøde i sygehusopholdet.

Bopælsregion

Aktiviteten fordeles på patientens bopælsregion på udskrivningstidspunktet for sidste fysiske fremmøde i sygehusopholdet. I opgørelsen over operationer og radiologiske undersøgelser defineres bopælsregionen på operation/proceduretidspunktet.

Aldersgruppe

Aktiviteten fordeles på patientens alder på opholdets starttidspunkt. Det betyder, at en person, der har flere sygehusophold i løbet af et år, kan indgå i to aldersgrupper.

Inden for psykiatrien er aldersopdelingen afvigende fra de øvrige områder grundet sundhedslovens tidligere §87a vedr. ”Udvidet ret til undersøgelse og behandling for psykisk syge børn og unge”, hvor der indtil den 1. september 2014 gjaldt særlige regler for børn og unge under 19 år.

Somatisk og psykiatrisk sygehusvæsen

Aktiviteten fordeles på somatisk og psykiatrisk sygehusvæsen samt en kategori af sygehusophold, hvor der har været fysisk fremmøde i både somatisk og psykiatrisk sygehusvæsen.

Sygehusophold i somatisk sygehusvæsen defineres som sygehusophold, hvor ingen fysiske fremmøder i sygehusopholdet er på en afdeling med et psykiatrisk speciale (speciale 50: psykiatri, eller 52: børne- og ungdomspsykiatri), og hvor ingen fysiske fremmøder i sygehusopholdet har aktionsdiagnosen DF* ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”.

Sygehusophold i psykiatrisk sygehusvæsen defineres som sygehusophold, hvor ingen fysiske fremmøder i sygehusopholdet har både somatisk speciale (ikke speciale 50: psykiatri, eller 52: børne- og ungdomspsykiatri) og somatisk aktionsdiagnose (ikke DF* ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”).

Nedenstående illustrerer et eksempel med to kontakter for somatikken og psykiatrien, hvor kontakterne ikke er sammenhængende og derfor uden kobling.

Illustration af kontakter for somatikken og psykiatrien uden kobling:

Sygehusophold i somatisk og psykiatrisk sygehusvæsen er sygehusophold, hvor følgende forhold begge gør sig gældende:

1. Mindst ét fysiske fremmøde i sygehusopholdet har både somatisk speciale (ikke speciale 50: psykiatri, eller 52: børne- og ungdomspsykiatri) og somatisk aktionsdiagnose (ikke DF* ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”).

2. Mindst ét fysiske fremmøde i sygehusopholdet er på en afdeling med et psykiatrisk speciale (speciale 50: psykiatri, eller 52: børne- og ungdomspsykiatri), og/eller har aktionsdiagnose DF* ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”.

Nedenstående illustrerer et eksempel med to kontakter for somatikken og psykiatrien, hvor kontakter-ne er sammenhængende og dermed med kobling.

Illustration af kontakter for somatikken og psykiatrien med kobling:

Varighed

Aktiviteten er fordelt på fire kategorier:

1. <12 timer

2. 12-23 timer

3. 24-47 timer

4. ≥48 timer

Varigheden af sygehusopholdet er beregnet som forskellen mellem indskrivningstidspunkt på første fysiske fremmøde i sygehusopholdet til udskrivningstidspunkt på sidste fysiske fremmøde i sygehusopholdet. Da alle planlagte ambulatoriebesøg er uden tidsangivelser i LPR2, er det ikke meningsfuldt at opgøre mere detaljerede varighedskategorier for de ambulante ophold, som allesammen er placeret i kategorien <12 timer.

Offentligt eller privat sygehus

Aktiviteten fordeles på offentlige og private sygehuse. Et sygehusophold på et offentligt sygehus defineres som et sygehusophold, hvor alle fysiske fremmøder udelukkende er på et offentligt sygehus. Et sygehusophold på et privat sygehus defineres som et sygehusophold, hvor mindst ét fysisk fremmøde i sygehusopholdet er på et ikke-offentligt sygehus. Ikke-offentlige-sygehuse inkluderer private sygehuse, hospice samt ørige sygehuse, herunder nogle selvejende specialiserede privatsygehuse, som efter sundhedslovens §79 yder behandling til regionens borgere.

Finansiering

Aktiviteten fordeles på sygehusopholdets finansiering. Et offentlig finansieret sygehusophold defineres som et sygehusophold, hvor alle fysiske fremmøder udelukkende er offentlig finansieret. Et privat finansieret sygehusophold defineres som sygehusophold, hvor mindst ét fysisk fremmøde i opholdet er ikke-offentlig finansieret. De ikke-offentlig finansieret aktiviteter dækker hovedsageligt over aktivitet, der er selvbetalt, forsikringsbetalt eller finansieret af forskningsmidler.

Specialeblokke for somatisk sygehusvæsen

De fysiske fremmøder i sygehusopholdet kategoriseres i specialeblokke, baseret på specialekode for den ansvarlige enhed for det fysiske fremmøde. Specialerne opdeles i medicin, kirurgi, laboratorium, øvrige, andre og uden for speciale. I specialeblokken uden for speciale indgår specialer med blandet medicin og kirurgi samt afdelinger, der ikke lader sig klassificere. Da et sygehusophold kan have mere end én specialeblok, kan der ikke summeres til det totale antal sygehusophold hen over kategorierne.

Hoveddiagnosegrupper

Sygehusophold i somatisk sygehusvæsen er opdelt i 19 overordnede hoveddiagnosegrupper ud fra ICD-10 koden på aktionsdiagnosen. Aktiviteten fordeles på disse hoveddiagnosegrupper. Sygehusophold i psykiatrisk sygehusvæsen er opdelt på 12 grupperinger af diagnosegruppen ”psykiske lidelser” (DF00-DF99), som ikke er en del af opgørelserne for det somatiske sygehusvæsen (jf. afgrænsningen af somatisk sygehusvæsen).

Da et sygehusophold kan have mere end én aktionsdiagnose, kan der ikke summeres til det totale antal sygehusophold hen over kategorierne.

4. Forbehold ved fortolkning

Generelle opmærksomhedspunkter

Hvis leverede bidrag skal anvendes til videre beregninger, skal dette tydeligt fremgå med sætningen ”Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen”.

Opmærksomhedspunkter til data

• Sygeplejeskestrejken kan have indflydelse på aktiviteten på hospitalerne i 2021.
• COVID-19-epidemien kan have indflydelse på aktiviteten på hospitalerne i 2020 og 2021.
• Der er databrud i 2019 grundet overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) primo 2019. Det betyder, at følgende sammenligninger skal foretages med ekstra varsomhed:
• Sammenligninger af tal for 2019 og frem med tal for 2018 og før
• Sammenligninger af tal for 2019 med tal for 2020 og frem
• Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med 1. maj 2016 og i Region Sjælland fra og med 25. november 2017 kan have indflydelse på tal der er opgjort på baggrund af Landspatientregistret i 2016, 2017 og 2018.
• Fra 1. januar 2014 overgik vagtlægeordningen i Region Hovedstaden fra at ligge i primærsektoren til at blive varetaget af sygehusene. Der vil derfor være et højere niveau af akut aktivitet i Landspatientregisteret i årene 2014-2020 i Region Hovedstaden.

Metodeændringer i nøgletal for sygehusvæsenet

Der er lavet væsentlige metodeændringer i denne udgave af nøgletal for sygehusvæsenet og praksisområdet sammenlignet med tidligere i forbindelse med overgagen til LPR3. Grundet de væsentlige metodeændringer vil der ikke kunne sammenlignes med tal fra tidligere opgørelser af nøgletal. De væsentligste forskelle er:

• Indtil 2019 var nøgletalsrapporterne baseret på DRG-grupperet Landspatientregister og herunder på sygehusenes registrering af, om der var tale om en indlæggelseskontakt eller en ambulant kontakt. I 2019 blev nøgletalsrapporten omlagt, og der blev anvendt en ny metode til at skelne mellem henholdsvis indlagte og ambulante patienter, som baserer sig på ”sygehusophold” (se dokumentationen for yderligere uddybning af metoden til dannelse af sygehusophold). Denne version af nøgletalsrapporten baserer sig ligeledes på sygehusophold. Der er dog foretaget ændringer i definitionen af et sygehusophold i forbindelse med overgangen til Landspatientregisteret version 3 i starten af 2019, og der vil derfor ikke kunne foretages direkte sammenligninger til den forrige version af nøgletalsrapporten fra 2019.
• I nøgletalsrapporter før 2019 var kun offentlig betalt aktivitet inkluderet. I nøgletalsrapporter fra 2019 og frem er al aktivitet inkluderet uanset finansieringsform.
• I nøgletalsrapporter før 2019 er skelnen mellem somatisk og psykiatrisk sygehusvæsen udelukkende afgrænset ved specialekoder. I nøgletalsrapporter fra 2019 og frem er psykiatrisk aktivitet opgjort ved både specialekoder og diagnoser.

5. Datakilde

Landspatientregisteret opgjort pr. 10. juni 2019 (indberetning for private sygehuse og klinikker), 30. marts 2021 (Landspatientregisteret version 2), og 10. marts 2023 (Landspatientregisteret version 3). CPR.

6. Offentliggørelse

Opgørelsen offentliggøres årligt i ultimo marts.

7. Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne

Fysisk fremmøde

En helt central ændring med den nye indberetningsmodel til LPR3 er, at enhver kontakt mellem patient og sundhedsvæsen indberettes som en selvstændig kontakt. Kontakterne i LPR3 kan være af kontakttypen: ’fysisk fremmøde’, ’udekontakt’, ’virtuel kontakt’ eller ’død’. Der skelnes i LPR3 ikke mellem indlæggelseskontakter eller ambulante kontakter. I forbindelse med overgangen til LPR3, og behovet for at videreføre en tidsserie henover overgangen, er det nødvendigt at skabe et sammenligneligt kontaktbaseret datagrundlag på LPR. Der er i LPR2-datagrundlaget skabt patientkontakter af typerne: ’fysisk fremmøde’, ’udekontakt’ og ’virtuel kontakt’. Her redegøres for definitionen af et fysisk fremmøde, som benyttes i definitionen af sygehusophold.

I LPR2 registreres der en patienttype (stationær, deldøgn (1994-2011), ambulant (1994-) eller skadestue (1994-2014)), samt indmåde (akut, elektiv). Disse informationer bruges til at definere fysiske fremmøder i LPR2. I tabel 1 ses en oversigt over hvilke kontakter, der betragtes som fysiske fremmøder i LPR2. Kontakter med aktionsdiagnosen: Raske ledsagere, herunder raske nyfødte som ledsager (ICD-10 diagnosekoden: DZ763*) inkluderes ikke.

Boks 1. Procedurekoder, der defineres som fysiske fremmøder, på trods af manglende besøgsdato:

Tidsstempler, der tilføjes til kontakterne

I LPR2 er der ikke indberettet indskrivningstidspunkter og udskrivningstidspunkter for alle indberetninger fra private sygehuse samt for planlagte ambulante kontakter for både offentlige og private sygehuse. I tabel 2 angives hvilke tidsstempler, der tildeles kontakterne, hvis der er uoplyste tidspunkter.

Patienter og ophold i det somatiske og psykiatriske sygehusvæsen

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Patienter og kontakter i almen praksis

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Speciallægepraksis

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Øvrig praksis

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Information om opgørelsen nøgletal for praksis

Her kan du læse følgende om opgørelsen:

   1) Formålet (kort)

   2) Indhold og afgræsning

   3) Indikatorer

   4) Forbehold ved fortolkning

   5) Datakilde

   6) Offentliggørelse

   7) Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne

1. Formål (kort)

At beskrive udviklingen af antal kontakter i primærsektoren. 

2. Indhold og afgrænsning

Aktivitet i primærsektoren er baseret på oplysninger om afregnede ydelser fra Sygesikringsregisteret. Aktiviteten opgøres som antal kontakter. En kontakt defineres som en afregnet ydelse, der udgør en særskilt kontakt mellem borger og behandler. Dette gælder dog ikke for fodbehandling, hvor det i stedet er antal behandlingsydelser, der er opgjort. Opgørelserne omfatter kontakter, der er afregnet i det enkelte år inden for det relevante praksissektorområde.

Aktiviteten i praksissektoren er afgrænset til registreringer, hvor borgerens køn, alder og bopælsregion kan identificeres. Aktiviteten er ikke afgrænset på baggrund af sygesikringsgruppe.

Antal kontakter er afgrænset således, at der medtages maksimalt fem af samme ydelseskode fra én afregningslinje. For modregnede negative ydelser, minusydelser, medtages tilsvarende kun ned til et antal på minus 5 ydelser. Hvis antallet af kontaktydelser på én afregningslinje er mindre end minus 5 eller højere end plus 5 afgrænses antallet i opgørelsen til hhv. minus 5 og 5. Fx afgrænses et kontaktydelsesantal på minus 10 til minus 5.

Kontakter til almen praksis:

Omfatter afregnede ydelser, der vurderes at udgøre en særskilt kontakt til almen praksis og vagtlæger. 

Der indgår både kontakter til almen praksis i dagstid, kontakter til almen praksis uden for dagstid og kontakter til vagtlæge. I de øvrige tabeller vedrørende almen praksis er opgørelserne for almen praksis i dagstid adskilt fra opgørelser af kontakt til almen praksis uden for dagstid samt vagtlæge. 

Kontakt til almen praksissektoren inddeles i fysiske kontakter, video-, telefon- og e-mailkonsultationer. De fysiske kontakter udgøres af almindelige konsultationer og andre specifikke ydelser, der er vurderet at udgøre et særskilt fysisk fremmøde (fx helbredsundersøgelser af gravide og børneundersøgelser), samt sygebesøg. 

I forbindelse med Covid-19 epidemien er det aftalt, at udvalgte ydelser i praksissektoren kan foregå over telefon eller video, selvom ydelsen normalt foregår ved fysisk fremmøde. Erstattes den fysiske kontakt af en telefon- eller videokontakt skal yderen indberette en registreringsydelse. Der er i nøgletallene foretaget en korrektion, hvor fysiske kontakter overskrives til telefon eller video, hvis kontakten matcher med en registreringsydelse.

Speciallægepraksis:

Omfatter afregnede ydelser hos privat praktiserende speciallæger, der vurderes at udgøre en særskilt kontakt mellem borger og behandler inden for specialerne anæstesiologi, diagnostisk radiologi, dermatologivenerologi, reumatologi, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, neurologi, øjenlægehjælp, ortopædkirurgi, ørelægehjælp, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri og børnepsykiatri. 

Inden for specialet diagnostisk radiologi er der ingen specifik konsultationsydelseskode, men alene ydelser fx røntgen af hånd/håndled. På baggrund heraf tæller en patients ydelser hos samme yder i samme uge som én kontakt, idet ydelserne antages at være foretaget ved samme kontakt. 

Inden for specialerne kirurgi, neurologi, ortopædkirurgi, plastikkirurgi, øjenlægehjælp og ørelægehjælp er der særydelser, der ikke honoreres sammen med en konsultationsydelse. Disse særydelser vurderes derfor at udgøre en kontakt, hvor der maksimalt er medtaget én særydelseskontakt pr. patient hos samme yder i samme afregningsuge.

Øvrig praksis:

Omfatter områderne fysioterapi (almen fysioterapi og ridefysioterapi), vederlagsfri fysioterapi (vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi), kiropraktik (almindelig kiropraktik og kiropraktik med særlige tilskudsordninger), fodbehandling (sukkersygepatienter, patienter med nedgroede tånegle, arvævspatienter efter strålebehandling af fodvorter og patienter med svær leddegigt), optræning Øfeldt Centre og psykologhjælp. Vederlagsfri fysioterapi hører under kommunerne i modsætning til de resterende områder, der hører under regionerne. Kommunerne kan også tilbyde vederlagsfri fysioterapi ved egne institutioner. 

Opgørelsen af aktivitet inden for vederlagsfri fysioterapi i nærværende publikation omfatter alene kontakter hos privatpraktiserende fysioterapeuter, der er afregnet via sygesikringen, og ikke de kontakter der foregår i kommunalt regi. 

Kontakter omfatter afregnede ydelser, der er vurderet at udgøre en særskilt kontakt mellem borger og behandler. Dette gælder dog ikke for fodbehandling, hvor det i stedet er antal behandlingsydelser, der er opgjort. Afregnede ydelser for journaloptag, fremstilling af ortheser og indlæg samt afstandstillæg og kørselsgodtgørelser indgår ikke som behandlingsydelser inden for fodbehandling.

3. Indikatorer

Patienter:

En unik patient er en patient, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet en eller flere gange i løbet af året. Når der tælles unikke patienter, er der tale om unikke patienter inden for de kategorier, der er opstillet i den konkrete tabel, og tallene kan derfor ikke genfindes præcist på tværs af tabellerne.Gennemsnitligt antal kontakter pr. patient i kontakt med sundhedsvæsenet er antallet af kontakter divideret med antal unikke patienter, der har haft den relevante type kontakt med sundhedsvæsenet.

Aktivitet pr. borger:

Til opgørelserne af aktivitet pr. 1.000 borgere benyttes befolkningsgrundlaget pr. 1. januar i året som beregningsgrundlag. Aktivitet pr. borger er antallet af kontakter divideret med antallet af borgere pr. 1. januar.

Opgørelser:

• Antal patienter i kontakt
• Antal kontakter
• Gennemsnitlig antal kontakter
• Kontakter pr. 1.000 borgere

4. Forbehold ved fortolkning

Ingen.

5. Datakilde

Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. 

6. Offentliggørelse

Opførelsen offentliggøres årligt i ultimo marts.

7. Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne

Årstal:

For primærsektoren defineres årstallet af behandlingstidspunktet.  

Regioner og kommuner:

Region og kommune defineres i opgørelserne af nøgletal i primærsektoren som bopælsregionen på behandlingstidspunktet. 

Aldersgrupper:

Patientens alder er for nøgletal i primærsektoren alderen opgjort på behandlingstidspunktet. Det betyder, at en person, der har flere kontakter i løbet af et år, kan indgå i to aldersgrupper.