Emner

Find opgørelser ud fra forskellige emneområder

Aktuelt
Aktuelt - Emneoversigt
Almen Praksis
  • Almen praksis og tilmeldte patienter

    Opgørelserne viser en række relevante tal for almen praksis siden 1. juli 2014. Tallene er hovedsageligt fordelt på praksistype, kommune og region, samt viser udviklingen pr. halvår. Opgørelserne ligger fordelt på følgende overordnede emner: 1. Nøgletal for kapaciteten i almen praksis, 2. Lægekapaciteter for almen praksis, 3. Åben og lukket for tilgang, 4. Praksistyper.

Almen Praksis - Emneoversigt
Kræft
  • Andre neoplasier

    Nye kræfttilfælde fordelt på særskilte diagnosegrupper (”andre neoplasier”) fordelt på diagnose, region, kommune, alder, køn, år (1978- )

  • Kræftoverlevelse

    Overlevelse fordelt på kræftform, køn, region og år (2002- )

  • Nye kræfttilfælde

    Nye kræfttilfælde fordelt på diagnose, alder, køn, region, kommune, år (1978- )

  • Pakkeforløb for kræftomraadet

    Forløb gennemført inden for standardforløbstiden fordelt på kræftområder, pakkeforløb, region, år og kvartal (2020-

  • Pakkeforløb for kræftområdet (2012-2018)

    Forløb gennemført inden for standardforløbstiden fordelt på kræftområder, pakkeforløb, region, år og kvartal (2012-2018)

Kræft - Emneoversigt
Lægemidler
  • Medicinsk cannabis

    Monitorering af brugen af Medicinsk Cannabis

  • Antibiotika

    Opgørelserne viser salg af systemisk antibiotika, solgt fra apoteker på recept.

  • Antipsykotika

    Forbrug af antipsykotika generelt og hos borgere med demens.

  • Brug af lægemidler under graviditet

    Receptpligtig medicin til kvinder før og under graviditet fordelt på forskellige lægemidler, tidspunkter under graviditet, kvindens alder og år (2001- )

  • Medicinpriser

    Udvikling i medicinpriser fordelt på forskellige lægemidler (seneste 5 år)

  • Medicinprisindeks

    Gennemsnitspris for behandling (definerede døgndoser) og pakning fordelt på medicingrupper, pristyper, år og måned (2005- )

  • Medicintilskud

    Apotekernes salg af tilskudsberettigede lægemidler og regionernes udgifter til tilskudsberettigede lægemidler fordelt på år og måneder (1996- )

  • ordiprax+

    Vejledninger m.m. til ordiprax+ for læger og lægemiddelkonsulenter

  • Nye lægemidler

    Nye receptpligtige lægemidler fordelt på årsag til nyt lægemiddel, markedsføringsår, antal og regioner (Seneste 10 år)

  • Sovemedicin til børn og unge

    Opgørelserne viser udviklingen i brugen af sovemedicin blandt børn mellem 0-17 år.

  • Apotekernes salg af lægemidler

    Apotekernes salg af lægemidler (fx mængde, omsætning og pris) fordelt på forskellige lægemidler, år og kvartal (seneste 5 år)

Lægemidler - Emneoversigt
Beskæftigede i Sundhedsvæsenet
  • Andre ydere i praksis

    Antal behandlere, antal kapaciteter og antal praksis (ydernumre) for praksisområderne almen lægehjælp, fodterapi, fysioterapi, kiropraktik, psykologihjælp, speciallægehjælp, tandlægehjælp, fordelt på regioner og roller (2007-)

  • Ansatte på offentlige sygehuse

    Antal ansatte sundhedspersoner på offentlige sygehuse fordelt på faggrupper, regioner, stillingstyper, år (2013 - )

  • Arbejdsstyrken af sundhedsuddannede

    Antal sundhedsuddannede fordelt på år, faggrupper, herkomst, speciale, alder og køn, uddannelsesland, brancher og sektorer, region (2001-)

  • Autorisation

    Antal udstedte autorisationer fordelt på faggrupper, alder, køn, uddannelsesgrupper, uddannelseslande og år (2000-2016)

  • Selvstændigt virke

    Antal udstedte tilladelser til selvstændigt virke til læger tandlæger og kiropraktorer fordelt på faggrupper, køn og alder, uddannelsesland, år (2000-2016)

  • Specialeanerkendelse

    Antal udstedte speciallæge- og specialtandlægeanerkendelser fordelt på speciale, køn og alder, uddannelsesland, år (2000-2016)

Beskæftigede i Sundhedsvæsenet - Emneoversigt
Patienter og sygehuse
  • Brug af tvang i psykiatrien

    Antal påbegyndte tvangsforanstaltninger og antal berørte personer fordelt på tvangstype, region, speciale og år (2004-

  • Erfarede ventetider psykiatrien

    Erfarede ventetider i psykiatrien fordelt på region, alder, år og måned (2008-

  • Forventede ventetider

    Forventede ventetider fordelt på offentlige og private behandlingssteder, undersøgelser og behandlinger samt ventetidstyper (2012- )

  • Sengepladser og belægning på sygehuse

    Indikatorer omkring sengepladser og belægning fordelt på sengetype, region, sygehus, afdelinger, speciale år og måneder (2014-

  • Genoptræningsplaner

    Antal genoptræningsplaner og genoptræningsydelser fordelt på bl.a. diagnose, genoptræningsydelse, type af genoptræning, speciale, region, kommune, år og kvartal (2012-

  • Genoptræningsydelser på sygehuse

    Antal genoptræningsplaner og genoptræningsydelser fordelt på bl.a. diagnose, genoptræningsydelse, type af genoptræning, speciale, region, kommune, år og kvartal (2012-

  • Alle genoptræningsydelser

    Antal genoptræningsplaner og genoptræningsydelser fordelt på bl.a. diagnose, genoptræningsydelse, type af genoptræning, speciale, region, kommune år og kvartal (2012-

  • Healthcare-Associated Infections Database - HAIBA

    Oversigt over infektioner på sygehuse (2016-)

  • Mit Sygehusvalg

    'Mit sygehusvalg' kan du bruge til at sammenligne sygehuse i Danmark ud fra fx ventetider og patienttilfredshed. Det kan hjælpe dig, når du skal undersøges (udredes) eller behandles, og du selv vil vælge sygehus.

  • Monitorering af udredningsretten i somatikken

    Overholdelse af udredningsret, overholdelse/ej overholdelse efter årsag samt varighed af udredningsforløb – fordelt på region og kvartal

  • Monitorering af udredningsretten i psykiatrien

    Overholdelse af udredningsret, overholdelse/ej overholdelse efter årsag samt varighed af udredningsforløb – fordelt på region, aldersgrupper og kvartal

  • Erfarede ventetider

    Erfarede ventetider til operation fordelt på region, operationer, år og måned.

  • Sundhedsaftaler

    Indikatorer om det sammenhængende patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praksissektor fordelt på kommune og region (2009- )

  • Nøgletal for Sygehusvæsenet og Praksisområdet

    Kontakter og patienter i sygehus- og praksissektoren opdelt for region, alder, speciale m.m. (2009- )

  • Monitorering af genåbningen af sundhedsvæsenet

    Genåbningen af sundhedsvæsenet monitoreres via en række udvalgte indikatorer.

  • Nedbringelse af tvang i psykiatrien

    Alle oplysninger om anvendelse af tvang ved indlæggelse og ophold på en psykiatrisk afdeling er fra den 1. januar 1999 indberettet for hver enkelt patient.

Patienter og sygehuse - Emneoversigt
Operationer og diagnoser
  • Fedmeoperationer

    Antal fedmeoperationer foretaget på sygehuse fordelt på enten bopælsregion og kommune, behandlingsregion og sygehus, samt operationstyper, operationssted, alder, køn og år (2009-

  • Landspatientsregisteret: Avanceret udtræk

    Brugerdefineret udtræk fra Landspatientsregisteret

  • Forgiftninger og selvmordsforsøg med lægemidler

    Antal indlæggelser med forgiftning og selvmordsforsøg med lægemidlerne acetylsalicylsyre eller paracetamol på somatiske sygehuse. Opgørelserne er fordelt på køn, alder og år (2014-

  • Operationer

    Antal operationer foretaget på danske sygehuse fordelt på operation, patienttype, region, sygehus, bopælsregion, køn, alder og år (2013-

  • Plastikoperationer

    Antal plastikoperationer foretaget på sygehuse og hos speciallæge fordelt på enten bopælsregion og kommune eller behandlingsregion og sygehus, samt operationstyper, operationssted, alder, køn og år (2005-

  • Radiologiske undersøgelser

    Antal radiologiske undersøgelser foretaget på danske sygehuse fordelt på forskellige typer radiologiske undersøgelser, region, sygehus, køn, alder og år (2013-

  • Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser

    Antal personer og nye tilfælde med udvalgte kroniske sygdomme og svære psykisk lidelser (fx astma, diabetes og skizofreni) fordelt på alder, køn, regioner og kommune (2000- )

  • Sygehusaktivitet på diagnosegruppe

    Antal besøg og indlagte på somatiske sygehusafdelinger fordelt på diagnose, diagnosegrupper, ejerforhold, køn, alder, år (2013-

  • Sygehusaktivitet på diagnoseniveau

    Antal besøg og indlagte på somatiske sygehusafdelinger fordelt på overordnet diagnose, ejerforhold, køn, alder, år (2013-

Operationer og diagnoser - Emneoversigt
Graviditet, fødsler og børn
Graviditet, fødsler og børn - Emneoversigt
Hvad dør vi af
  • Alkohol

    Indikatorer om behandling, dødelighed og udgifter i forbindelse med alkoholproblemer fordelt på region, kommune, alder og år (2013-

  • Dødsårsager

    Antal døde fordelt på dødsårsager, alder, køn, region, år (2002-

Hvad dør vi af - Emneoversigt

Registre

Find opgørelser ud fra hvilke registre de kommer fra

Nøgletal for Sygehusvæsenet og Praksisområdet

Opgørelsen viser en række nøgletal for sygehusvæsenet og praksissektoren i perioden 2009-2020.

Aktiviteten i sygehusvæsenet opgøres ved:


  • Antal unikke patienter med sygehusophold

  • Antal sygehusophold

  • Antal sygehusophold pr. patient 

  • Antal sygehusophold pr. 1.000 borgere

 

Aktiviteten er i visningen opdelt på:


  • Årstal

  • Bopælsregion

  • Sygehusopholdets type (indlæggelse eller ambulant ophold)

  • Somatik og psykiatri

  • Aldersgrupper

  • Specialeblokke

  • Hoveddiagnosegrupper

 

Aktiviteten i praksis opgøres ved:


  • Antal unikke patienter med kontakt

  • Antal kontakter

  • Antal kontakter pr. patient 

  • Antal kontakter pr. 1.000 borgere

 

Aktiviteten er i visningen opdelt på:


  • Årstal

  • Region

  • Praksistype

  • Kontakttype

  • Aldersgrupper

  • Specialer (Speciallægepraksis)

  • Vagttid (Almen praksis) 

Patienter og ophold i sygehusvæsenet og praksisområdet

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Patienter og ophold i det somatiske sygehusvæsen

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Patienter og ophold i det psykiatriske sygehusvæsen

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Patienter og ophold i det somatiske og psykiatriske sygehusvæsen

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Information om nøgletal for sygehusvæsenet

Her kan du læse følgende om opgørelsen:

   1) Formålet (kort)

   2) Indhold og afgræsning

   3) Indikatorer

   4) Forbehold ved fortolkning

   5) Datakilde

   6) Offentliggørelse

   7) Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne

 

1. Formål (kort)


På baggrund af data fra Landspatientregistret opgør Sundhedsdatastyrelsen en række nøgletal for aktiviteten i sygehusvæsenet, der afspejler danskernes kontakter med hospitalet. Formålet med udgivelsen er at stille tal for aktivitet i sygehusvæsenet til rådighed for offentligheden.

 

2. Indhold og afgrænsning


Opgørelserne af nøgletal for sundhedsvæsenet tager udgangspunkt i patienternes sygehusophold. Et sygehusophold er defineret som en patients tidsmæssigt sammenhængende ophold på et eller flere offentlige og private sygehuse. Et sammenhængende sygehusophold består af en eller flere ”fysiske fremmøder” (jf. definition af fysiske fremmøder i bilag 1). Alle afsluttede fysiske fremmøder fra LPR2 og LPR3 samt uafsluttede psykiatriske (Kontaktens hovedspeciale er speciale 50: psykiatri, eller 52: børne- og ungdomspsykiatri) fysiske fremmøder fra LPR2 og LPR3 kobles, såfremt de er tidsmæssigt overlappende eller optræder med ≤ 4 timers afstand mellem indskrivningstidspunktet og udskrivningstidspunktet.

Indlæggelser defineres som sygehusophold på 12 timer (Gældende fra fysisk fremmøde med første indskrivningstidspunkt i sygehusopholdet til fysisk femmøde med sidste udskrivningstidspunkt i sygehusopholdet) eller derover, mens sygehusophold på under 12 timer defineret som ambulante ophold.

Der medtages kun sygehusophold, hvor patienten har dansk bopælskommune (fra CPR) på sidste fysiske fremmøde i sygehusopholdet.

 

3. Indikatorer


Antal Patienter:

Antal patienter er opgjort som antallet af patienter, som har haft mindst et sygehusophold i løbet af året. Når der tælles unikke patienter, er der tale om unikke patienter inden for de kategorier, der er opstillet i den konkrete tabel, og tallene kan derfor ikke genfindes præcist på tværs af tabellerne.

Antal sygehusophold:

Antal sygehusophold opgøres både samlet samt opdelt på indlæggelse og ambulante ophold (se definition ovenfor). Når der tælles sygehusophold, kan der optræde flere forskellige diagnoser og/eller specialer i samme sygehusophold, og der kan i disse tilfælde ikke summeres til det totale antal sygehusophold hen over kategorierne.

Gennemsnitligt antal sygehusophold pr. patient i kontakt med sundhedsvæsenet:

Gennemsnitligt antal sygehusophold pr. patient er opgjort som antallet af sygehusophold divideret med antal unikke patienter, der har haft mindst et sygehusophold.

Sygehusophold pr. 1000 borgere:

Sygehusophold pr. 1000 borgere er opgjort som antallet af sygehusophold divideret med antallet af borgere pr. 1. januar multipliceret med 1000. Til opgørelserne af sygehusophold pr. 1.000 borgere benyttes ligeledes befolkningsgrundlaget pr. 1. januar i året som beregningsgrundlag.

Årstal:

Aktiviteten fordeles på årstallet for sygehusopholdets afslutning, dvs. udskrivningstidspunktet for sidste fysiske fremmøde i sygehusopholdet.

Bopælsregion:

Aktiviteten fordeles på patientens bopælsregion på udskrivningstidspunktet for sidste fysiske fremmøde i sygehusopholdet. I opgørelsen over operationer og radiologiske undersøgelser defineres bopælsregionen på operation-/proceduretidspunktet.

Aldersgruppe:

Aktiviteten fordeles på patientens alder på opholdets starttidspunkt. Det betyder, at en person, der har flere sygehusophold i løbet af et år, kan indgå i to aldersgrupper.

Aldersopdelingen i psykiatrien afviger fra de øvrige områder grundet sundhedslovens tidligere §87a vedr. ”Udvidet ret til undersøgelse og behandling for psykisk syge børn og unge”, hvor der indtil den 1. september 2014 gjaldt særlige regler for børn og unge under 19 år.

Somatisk og psykiatrisk sygehusvæsen:

Aktiviteten fordeles på somatisk og psykiatrisk sygehusvæsen samt en kategori af sygehusophold, hvor der har været ophold fysisk fremmøde i både somatisk og psykiatrisk sygehusvæsen.

Sygehusophold i somatisk sygehusvæsen defineres som sygehusophold, hvor ingen fysiske fremmøder i sygehusopholdet er på en afdeling med et psykiatrisk speciale (speciale 50: psykiatri, eller 52: børne- og ungdomspsykiatri), og hvor ingen fysiske fremmøder i sygehusopholdet har aktionsdiagnosen DF* ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”.

Sygehusophold i psykiatrisk sygehusvæsen defineres som sygehusophold, hvor ingen fysiske fremmøder i sygehusopholdet har både somatisk speciale (ikke speciale 50: psykiatri, eller 52: børne- og ungdomspsykiatri) og somatisk aktionsdiagnose (ikke DF* ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”).

Sygehusophold i somatisk og psykiatrisk sygehusvæsen er sygehusophold, hvor følgende forhold begge gør sig gældende:

  • 1. Mindst ét fysiske fremmøde i sygehusopholdet har både somatisk speciale (ikke speciale 50: psykiatri, eller 52: børne- og ungdomspsykiatri) og somatisk aktionsdiagnose (ikke DF* ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”).

  • 2. Mindst ét fysiske fremmøde i sygehusopholdet er på en afdeling med et psykiatrisk speciale (speciale 50: psykiatri, eller 52: børne- og ungdomspsykiatri), og/eller har aktionsdiagnose DF* ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”.

Varighed:

Aktiviteten er fordelt på kategorierne: <12 timer, 12-23 timer, 24-47 timer og ≥48 timer. Varigheden af sygehusopholdet er beregnet som forskellen mellem indskrivningstidspunkt på første fysiske fremmøde i sygehusopholdet til udskrivningstidspunkt på sidste fysiske fremmøde i sygehusopholdet. Da alle planlagte ambulatoriebesøg er uden tidsangivelser i

Landspatientregisterets version 2, er det ikke meningsfuldt at opgøre mere detaljerede varighedskategorier for de ambulante ophold, som allesammen er placeret i kategorien <12 timer.

Offentligt eller privat sygehus:

Aktiviteten fordeles på offentlige og private sygehuse. Et sygehusophold på et offentligt sygehus defineres som et sygehusophold, hvor alle fysiske fremmøder er på et offentligt sygehus. Et sygehusophold på et privat sygehus defineres som et sygehusophold, hvor mindst ét fysisk fremmøde i sygehusopholdet er på et ikke-offentligt sygehus. Ikke-offentlige-sygehuse inkluderer private sygehuse, hospice samt ørige sygehuse, herunder nogle selvejende specialiserede privatsygehuse, som efter sundhedslovens §79 yder behandling til regionens borgere.

Finansiering:

Aktiviteten fordeles på sygehusopholdets finansiering. Et offentlig finansieret sygehusophold defineres som et sygehusophold, hvor alle fysiske fremmøder er offentlig finansieret. Et privat finansieret sygehusophold defineres som sygehusophold, hvor mindst ét fysisk fremmøde i opholdet er ikke-offentlig finansieret. Ikke ikke-offentlig finansieret aktivitet dækker hovedsageligt over aktivitet, der er selvbetalt, forsikringsbetalt eller finansieret af forskningsmidler.

Specialeblokke for somatisk sygehusvæsen:

De fysiske fremmøder i sygehusopholdet kategoriseres i specialeblokke, baseret på specialekode for den ansvarlige enhed for det fysiske fremmøde. Specialerne opdeles i medicin, kirurgi, laboratorium, øvrige, andre og uden for speciale. I specialeblokken uden for speciale indgår specialer med blandet medicin og kirurgi samt afdelinger, der ikke lader sig klassificere. Da et sygehusophold kan have mere end én specialeblok, kan der ikke summeres til det totale antal sygehusophold hen over kategorierne.

Hoveddiagnosegrupper:

Aktiviteten fordeles på hoveddiagnosegrupper. Sygehusophold i somatisk sygehusvæsen er opdelt i 19 overordnede hoveddiagnosegrupper (De 19 hoveddiagnosegrupper er beskrevet i 2. udgave af Klassifikation af Sygdomme, alfabetisk del (Sundhedsstyrelsen 1996), og er en gruppering af ICD-10 koder for aktionsdiagnoser. Denne klassifikation er tidligere anvendt i Sundhedsstyrelsens publikationer herunder Sygehusstatistik 2005 (SST 2008)) ud fra ICD-10 koden på aktionsdiagnosen. Sygehusophold i psykiatrisk sygehusvæsen er opdelt på 12 grupperinger af diagnosegruppen ”psykiske lidelser” (DF00-DF99), som ikke er en del af opgørelserne for det somatiske sygehusvæsen (jf. afgrænsningen af somatisk sygehusvæsen).

Da et sygehusophold kan have mere end én aktionsdiagnose, kan der ikke summeres til det totale antal sygehusophold hen over kategorierne.

 

4. Forbehold ved fortolkning


Generelle opmærksomhedspunkter:

Hvis leverede bidrag skal anvendes til videre beregninger, skal dette tydeligt fremgå med sætningen ”Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen”.

Opmærksomhedspunkter til data:

  • COVID-19-epidemien kan have indflydelse på aktiviteten på hospitalerne i 2020.

  • Der er databrud i 2019 grundet overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) primo 2019. Det betyder, at følgende sammenligninger skal foretages med ekstra varsomhed:

    • Sammenligninger af tal for 2019 og frem med tal for 2018 og før

    • Sammenligninger af tal for 2019 med tal for 2020 og frem

  • Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med 1. maj 2016 og i Region Sjælland fra og med 25. november 2017 kan have indflydelse på tal der er opgjort på baggrund af Landspatientregistret i 2016, 2017 og 2018.

  • Fra 1. januar 2014 overgik vagtlægeordningen i Region Hovedstaden fra at ligge i primærsektoren til at blive varetaget af sygehusene. Der vil derfor være et højere niveau af akut aktivitet i Landspatientregisteret i årene 2014-2020 i Region Hovedstaden.

Metodeændringer i nøgletal for sygehusvæsenet:

Der er lavet væsentlige metodeændringer i denne udgave af nøgletal for sygehusvæsenet og praksisområdet sammenlignet med tidligere. Grundet de væsentlige metodeændringer vil der ikke kunne sammenlignes med tal fra tidligere opgørelser af nøgletal. De væsentligste forskelle er:

  • Indtil 2019 var nøgletalsrapporterne baseret på DRG-grupperet Landspatientregister og herunder på sygehusenes registrering af, om der var tale om en indlæggelseskontakt eller en ambulant kontakt. I 2019 blev nøgletalsrapporten omlagt, og der blev anvendt en ny metode til at skelne mellem henholdsvis indlagte og ambulante patienter, som baserer sig på ”sygehusophold” (se dokumentationen for yderligere uddybning af metoden til dannelse af sygehusophold). Denne version af nøgletalsrapporten baserer sig ligeledes på sygehusophold. Der er dog foretaget ændringer i definitionen af et sygehusophold i forbindelse med overgangen til Landspatientregisteret version 3 i starten af 2019, og der vil derfor ikke kunne foretages direkte sammenligninger til den forrige version af nøgletalsrapporten fra 2019.

  • I nøgletalsrapporter før 2019 var kun offentlig betalt aktivitet inkluderet. I nøgletalsrapporter fra 2019 og frem er al aktivitet inkluderet uanset finansieringsform.

  • I nøgletalsrapporter før 2019 er skelnen mellem somatisk og psykiatrisk sygehusvæsen udelukkende afgrænset ved specialekoder. I nøgletalsrapporter fra 2019 og frem er psykiatrisk aktivitet opgjort ved både specialekoder og diagnoser.

 

5. Datakilde


Landspatientregisteret opgjort pr. 10. juni 2019 (indberetning for private sygehuse og klinikker), 30. marts 2021 (Landspatientregisteret version 2), og 10. maj 2021 (Landspatientregisteret version 3). CPR.

 

6. Offentliggørelse


Opgørelsen offentliggøres årligt i ultimo maj.

 

7. Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne


Fysisk fremmøde:

En helt central ændring med den nye indberetningsmodel til LPR3 er at enhver kontakt mellem patient og sundhedsvæsen indberettes som en selvstændig kontakt. Kontakterne i LPR3 kan være af kontakttypen: ’fysisk fremmøde’, ’udekontakt’, ’virtuel kontakt’ eller ’død’. Der skelnes i LPR3 ikke mellem indlæggelseskontakter eller ambulante kontakter. I forbindelse med overgangen til LPR3, og behovet for at videreføre en tidsserie henover overgangen er det nødvendigt at skabe et sammenligneligt kontaktbaseret datagrundlag på LPR. Der er i LPR2-datagrundlaget skabt patientkontakter af typerne: ’fysisk fremmøde’, ’udekontakt’ og ’virtuel kontakt’. Her redegøres for definitionen af et fysisk fremmøde, som benyttes i definitionen af sygehusophold.

I LPR2 registreres der en patienttype (stationær, deldøgn (1994-2011), ambulant (1994-) eller skadestue (1994-2014)), samt indmåde (akut, elektiv). Disse informationer bruges til at definere fysiske fremmøder i LPR2. I tabel 1 ses en oversigt over hvilke kontakter, der betragtes som fysiske fremmøder i LPR2. Kontakter med aktionsdiagnosen: Raske ledsagere, herunder raske nyfødte som ledsager (ICD-10 diagnosekoden: DZ763*) inkluderes ikke.

Procedurekoder:

Følgende procedurekoder, defineres som fysiske fremmøder, på trods af manglende besøgsdato.

  • K*: Operationer

  • B*: Behandling- og pleje (Eksklusive: BV* (Kommunikation og generelle pædagogiske interventioner) og BWDA* (medicinordinering))

  • U*: Undersøgelser (Eksklusive: UWW* (Andre procedurer i forbindelse med undersøgelsesmateriale))

  • ZZ5049*: Ergo-/fysioterapeutisk undersøgelse eller procedure

  • ZZ0149*: Klinisk undersøgelse

  • ZZ9990*: Undersøgelse uden specifikation<

Tidsstempler, der tilføjes til kontakterne:

I LPR2 er der ikke indberettet indskrivningstidspunkter og udskrivningstidspunkter for alle indberetninger fra private sygehuse samt for planlagte ambulante kontakter for både offentlige og private sygehuse. I tabel 2 angives hvilke tidsstempler, der tildeles kontakterne, hvis der er uoplyste tidspunkter.

Patienter og kontakter i almen praksis

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Speciallægepraksis

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Øvrig praksis

Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.

Information om Nøgletal for Praksis

Her kan du læse følgende om opgørelsen:

   1) Formålet (kort)

   2) Indhold og afgræsning

   3) Indikatorer

   4) Forbehold ved fortolkning

   5) Datakilde

   6) Offentliggørelse

   7) Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne

 

1. Formål (kort)


At beskrive udviklingen af antal kontakter i primærsektoren. 

 

2. Indhold og afgrænsning


Aktivitet i primærsektoren er baseret på oplysninger om afregnede ydelser fra Sygesikringsregisteret. Aktiviteten opgøres som antal kontakter. En kontakt defineres som en afregnet ydelse, der udgør en særskilt kontakt mellem borger og behandler. Dette gælder dog ikke for fodbehandling, hvor det i stedet er antal behandlingsydelser, der er opgjort. Opgørelserne omfatter kontakter, der er afregnet i det enkelte år inden for det relevante praksissektorområde.

Aktiviteten i praksissektoren er afgrænset til registreringer, hvor borgerens køn, alder og bopælsregion kan identificeres. Aktiviteten er ikke afgrænset på baggrund af sygesikringsgruppe.

Antal kontakter er afgrænset således, at der medtages maksimalt fem af samme ydelseskode fra én afregningslinje. For modregnede negative ydelser, minusydelser, medtages tilsvarende kun ned til et antal på minus 5 ydelser. Hvis antallet af kontaktydelser på én afregningslinje er mindre end minus 5 eller højere end plus 5 afgrænses antallet i opgørelsen til hhv. minus 5 og 5. Fx afgrænses et kontaktydelsesantal på minus 10 til minus 5.

Kontakter til almen praksis:

Omfatter afregnede ydelser, der vurderes at udgøre en særskilt kontakt til almen praksis og vagtlæger. 

Der indgår både kontakter til almen praksis i dagstid, kontakter til almen praksis uden for dagstid og kontakter til vagtlæge. I de øvrige tabeller vedrørende almen praksis er opgørelserne for almen praksis i dagstid adskilt fra opgørelser af kontakt til almen praksis uden for dagstid samt vagtlæge. 

Kontakt til almen praksissektoren inddeles i fysiske kontakter, telefon- og e-mailkonsultationer. De fysiske kontakter udgøres af almindelige konsultationer og andre specifikke ydelser, der er vurderet at udgøre et særskilt fysisk fremmøde (fx helbredsundersøgelser af gravide og børneundersøgelser), samt sygebesøg. 

Speciallægepraksi:

Omfatter afregnede ydelser hos privat praktiserende speciallæger, der vurderes at udgøre en særskilt kontakt mellem borger og behandler inden for specialerne anæstesiologi, diagnostisk radiologi, dermatologivenerologi, reumatologi, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, neurologi, øjenlægehjælp, ortopædkirurgi, ørelægehjælp, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri og børnepsykiatri. 

Inden for specialet diagnostisk radiologi er der ingen specifik konsultationsydelseskode, men alene ydelser fx røntgen af hånd/håndled. På baggrund heraf tæller en patients ydelser hos samme yder i samme uge som én kontakt, idet ydelserne antages at være foretaget ved samme kontakt. 

Inden for specialerne kirurgi, neurologi, ortopædkirurgi, plastikkirurgi, øjenlægehjælp og ørelægehjælp er der særydelser, der ikke honoreres sammen med en konsultationsydelse. Disse særydelser vurderes derfor at udgøre en kontakt, hvor der maksimalt er medtaget én særydelseskontakt pr. patient hos samme yder i samme afregningsuge.

Øvrig praksis:

Omfatter områderne fysioterapi (almen fysioterapi og ridefysioterapi), vederlagsfri fysioterapi (vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi), kiropraktik (almindelig kiropraktik og kiropraktik med særlige tilskudsordninger), fodbehandling (sukkersygepatienter, patienter med nedgroede tånegle, arvævspatienter efter strålebehandling af fodvorter og patienter med svær leddegigt), optræning Øfeldt Centre og psykologhjælp. Vederlagsfri fysioterapi hører under kommunerne i modsætning til de resterende områder, der hører under regionerne. Kommunerne kan også tilbyde vederlagsfri fysioterapi ved egne institutioner. 

Opgørelsen af aktivitet inden for vederlagsfri fysioterapi i nærværende publikation omfatter alene kontakter hos privatpraktiserende fysioterapeuter, der er afregnet via sygesikringen, og ikke de kontakter der foregår i kommunalt regi. 

Kontakter omfatter afregnede ydelser, der er vurderet at udgøre en særskilt kontakt mellem borger og behandler. Dette gælder dog ikke for fodbehandling, hvor det i stedet er antal behandlingsydelser, der er opgjort. Afregnede ydelser for journaloptag, fremstilling af ortheser og indlæg samt afstandstillæg og kørselsgodtgørelser indgår ikke som behandlingsydelser inden for fodbehandling.

 

3. Indikatorer


Patienter:

En unik patient er en patient, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet en eller flere gange i løbet af året. Når der tælles unikke patienter, er der tale om unikke patienter inden for de kategorier, der er opstillet i den konkrete tabel, og tallene kan derfor ikke genfindes præcist på tværs af tabellerne.Gennemsnitligt antal kontakter pr. patient i kontakt med sundhedsvæsenet er antallet af kontakter divideret med antal unikke patienter, der har haft den relevante type kontakt med sundhedsvæsenet.

Aktivitet pr. borger:

Til opgørelserne af aktivitet pr. 1.000 borgere benyttes befolkningsgrundlaget pr. 1. januar i året som beregningsgrundlag. Aktivitet pr. borger er antallet af kontakter divideret med antallet af borgere pr. 1. januar.

Opgørelser:

  • Antal patienter i kontakt
  • Antal kontakter
  • Gennemsnitlig antal kontakter
  • Kontakter pr. 1.000 borgere

 

4. Forbehold ved fortolkning


Ingen.

 

5. Datakilde


Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. 

 

6. Offentliggørelse


Opførelsen offentliggøres årligt i ultimo maj.

 

7. Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne


Årstal:

For primærsektoren defineres årstallet af behandlingstidspunktet.  

Regioner og kommuner:

Region og kommune defineres i opgørelserne af nøgletal i primærsektoren som bopælsregionen på behandlingstidspunktet. 

Aldersgrupper:

Patientens alder er for nøgletal i primærsektoren alderen opgjort på behandlingstidspunktet. Det betyder, at en person, der har flere kontakter i løbet af et år, kan indgå i to aldersgrupper.

FEEDBACK

FEEDBACK

Fandt du det du søgte? Har du kommentarer, ris eller ros til siden? Så er du velkommen til at give dit bidrag til hvordan vi kan gøre eSundhed endnu bedre.

Fandt du det du søgte?