REGISTRE
TABELLER
VARIABLER
 
 
 
Lægemiddelstatistikregisteret
Kort om registeret
Registeret indeholder oplysninger om alt salg af humane og veterinære lægemidler i Danmark. For lægemiddelsalg, der foregår via recept på apoteket til en person med cpr-nummer, indeholder registeret mange detaljer som fx oplysninger om den ordinerende læge, priser og eventuelle medicintilskud. Ved et håndkøbssalg i butik indeholder registeret knap så mange detaljer. Salg af naturlægemidler samt salg af ikke-apoteksforbeholdte veterinære lægemidler indgår ikke i registeret. Dette skyldes bl.a., at disse lægemidler kan sælges mange forskellige steder (fx helsekostbutikker og dyrehandelsbutikker), som ikke indberetter til registeret. Vitamin- og mineralpræparater indgår kun i registeret i den udstrækning, at de er registrerede som et ordinært lægemiddel. Alt salg fra apotekerne indberettes til registeret, men kun salget af lægemidler i Danmark beholdes i registeret. Registeret indeholder data fra 1994 og frem. Fra 1997 også inklusive salg/brug af lægemidler på hospitalerne, salg af vacciner fra Statens Serum Institut direkte til praktiserende læger samt salg/brug af veterinære lægemidler fra veterinære institutioner.
Lovgivning og anmeldelse
Lovgivning Det er lovpligtigt at indberette salg af lægemidler til registeret. Reglerne om lægemiddelstatistik findes i nedenstående bekendtgørelser og love: - Bekendtgørelse nr. 506 af 20. april 2013 af lov om lægemidler (lægemiddelloven), § 84 - Bekendtgørelse nr. 855 af 4. august 2008 af lov om apoteksvirksomhed (apotekerloven), § 11 stk. 1 nr. 7 og stk. 2-6 og § 58 stk. 4, samt lov nr. 100 af 10.februar 2009 om ændring af apotekerloven mv. §1 stk. 2-5, samt lov nr. 465 af 18. maj 2011 om ændring af apotekerloven - Bekendtgørelse nr. 797 af 17. august 2009 om indberetning af oplysninger om omsætning mv. af lægemidler mv. - Bekendtgørelse nr. 193 af 14. februar 2011 om indberetning af oplysninger til lægemiddelstatistik, samt bekendtgørelse nr. 43 af 18. januar 2012 om ændring af bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til lægemiddelstatistik. - Bekendtgørelse nr. 1175 af 12. december 2011 om videregivelse af oplysninger fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister - Bekendtgørelse nr. 108 af 9. februar 2011 om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek, § 15 - Bekendtgørelse nr. 109 af 9. februar 2011 om forhandling af håndkøbslægemidler fra håndkøbsudsalg, § 10 - Bekendtgørelse nr. 1318 af 27. november 2007 om gasser til medicinsk brug, § 24 - Bekendtgørelse nr. 366 af 11. maj 2009 om virksomheders udlevering af diacetylmorphin til behandlingssteder for stofmisbrugere, § 7 For yderligere information henvises til https://www.retsinformation.dk Anmeldelse Registeret er anmeldt som forskningsregister til Datatilsynet: Jnr.: 2001-54-0786, Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister Jnr.: 2001-54-0787, Indsamling og videregivelse af oplysninger om salg af lægemidler og frihandelsvarer i Danmark. For yderligere information henvises til http://www.datatilsynet.dk
lm<yyyymm>
Tabellens indhold
Periode:
Funktion:
Sidst ændret: 10-08-2015 af KAF
Tabelenhed:
kcpr
Variablebeskrivelse
Krypteret cpr-nummer for modtageren af lægemidlet. Feltet er udfyldt ved receptsalg til borgere, der har et dansk cpr-nummer. Oprindeligt indberettes cpr-nummeret i feltet MODT, men ved bearbejdning af data krypteres og overføres dette til KCPR. Øvrige modtagere bliver i feltet MODT.
Format: Karakter
Periode: 1994 -
Længde: 0
Kodesæt:
Kilder: Dannes ved bearbejdning af data. Det oprindelige cpr-nummer indberettes af de private apoteker ved receptsalg.
Kendte databrud/ændringer: I en periode fra 1994 – 1995 indberettede nogle apoteker (systemfejl) mange erstatningskoder i stedet for cpr-numre. Der var tale om personer født inden den 10. i måneden. Når man i opgørelser frasorterer ekspeditioner uden cpr-nummer, bør man for denne periode være særlig opmærksom på at undersøge, hvor stor en del af datasættet, som ikke er med i opgørelsen. I løbet af 1994 vil en række plejehjemsbeboeres cpr-numre figurere i registeret for første gang. Det skyldes at plejehjemsbeboere tidligere ikke fik udbetalt deres pension, men fik betalt deres faste udgifter i stedet. Herunder hørte også udgifter til lægemidler. I starten af 90’erne gennemførtes nogle forsøgsordninger, hvor plejehjemsbeboerne i stedet fik udbetalt deres pension og derfor også selv skulle holde deres udgifter til lægemiddeler. I slutningen af 1993 blev der vedtaget en lovændring til lov om social bistand, hvorefter forsøgsordningerne i løbet af 1994 og senest 1. januar 1995 skulle være gjort permanente og gælde for samtlige plejehjemsbeboere. . Det betyder at antallet af unikker brugere (kcpr) stiger. Ikke fordi der nødvendigvis kommer flere brugere til, men fordi plejehjemsbeboere selv køber medicinen. Derudover bør man ved forskelige tolkninger af data være opmærksom på, at der op i gennem 80’erne og 90’erne er sket en stadig udflytning fra den lukkede behandling af psykisk syge og mentalt handicappede på institutioner til mere åben behandling i beskyttede boliger mv. Dette betyder at en del personer flyttes fra behandling i den sekundære sektor til behandling i den primære sektor. Også her er betyder det at antallet af unikke brugere stiger når der opgøres på kcpr. I december 1998 var ca. 77.500 cpr-numre blevet fejlkrypteret på grund af et systemnedbrud. De fejlkrypterede cpr-numre blev identificeret og har fået tildelt følgende værdier X000000000000001 – X000000000077486. Ekspeditioner i forbindelse med disse krypterede cpr-numre bør ekskluderes fra opgørelser over antal brugere, men disse ekspeditioner skal naturligvis stadig indgå i forbrugsopgørelser. Fra januar 2005 er der ikke længere foretaget et modulus-11 tjek af de indberettede CPR-numre. Der vil derfor kunne optræde enkelte krypterede cpr-numre på personer som ikke eksisterer.
Værdier: Blank: Feltet er blankt når der ikke er tale om receptsalg til borgere med et dansk cpr- nummer AAAAAAAAAAAAAAAA - PPPPPPPPPPPPPPPP: Krypterede cpr-numre X000000001-X000077486: Tildelte numre for fejlkrypterede CPR-numre i december 1998
Sidst ændret: 19-09-2014 af ULH