REGISTRE
TABELLER
VARIABLER
 
 
 
Lægemiddelstatistikregisteret
Kort om registeret
Registeret indeholder oplysninger om alt salg af humane og veterinære lægemidler i Danmark. For lægemiddelsalg, der foregår via recept på apoteket til en person med cpr-nummer, indeholder registeret mange detaljer som fx oplysninger om den ordinerende læge, priser og eventuelle medicintilskud. Ved et håndkøbssalg i butik indeholder registeret knap så mange detaljer. Salg af naturlægemidler samt salg af ikke-apoteksforbeholdte veterinære lægemidler indgår ikke i registeret. Dette skyldes bl.a., at disse lægemidler kan sælges mange forskellige steder (fx helsekostbutikker og dyrehandelsbutikker), som ikke indberetter til registeret. Vitamin- og mineralpræparater indgår kun i registeret i den udstrækning, at de er registrerede som et ordinært lægemiddel. Alt salg fra apotekerne indberettes til registeret, men kun salget af lægemidler i Danmark beholdes i registeret. Registeret indeholder data fra 1994 og frem. Fra 1997 også inklusive salg/brug af lægemidler på hospitalerne, salg af vacciner fra Statens Serum Institut direkte til praktiserende læger samt salg/brug af veterinære lægemidler fra veterinære institutioner.
Lovgivning og anmeldelse
Lovgivning Det er lovpligtigt at indberette salg af lægemidler til registeret. Reglerne om lægemiddelstatistik findes i nedenstående bekendtgørelser og love: - Bekendtgørelse nr. 506 af 20. april 2013 af lov om lægemidler (lægemiddelloven), § 84 - Bekendtgørelse nr. 855 af 4. august 2008 af lov om apoteksvirksomhed (apotekerloven), § 11 stk. 1 nr. 7 og stk. 2-6 og § 58 stk. 4, samt lov nr. 100 af 10.februar 2009 om ændring af apotekerloven mv. §1 stk. 2-5, samt lov nr. 465 af 18. maj 2011 om ændring af apotekerloven - Bekendtgørelse nr. 797 af 17. august 2009 om indberetning af oplysninger om omsætning mv. af lægemidler mv. - Bekendtgørelse nr. 193 af 14. februar 2011 om indberetning af oplysninger til lægemiddelstatistik, samt bekendtgørelse nr. 43 af 18. januar 2012 om ændring af bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til lægemiddelstatistik. - Bekendtgørelse nr. 1175 af 12. december 2011 om videregivelse af oplysninger fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister - Bekendtgørelse nr. 108 af 9. februar 2011 om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek, § 15 - Bekendtgørelse nr. 109 af 9. februar 2011 om forhandling af håndkøbslægemidler fra håndkøbsudsalg, § 10 - Bekendtgørelse nr. 1318 af 27. november 2007 om gasser til medicinsk brug, § 24 - Bekendtgørelse nr. 366 af 11. maj 2009 om virksomheders udlevering af diacetylmorphin til behandlingssteder for stofmisbrugere, § 7 For yderligere information henvises til https://www.retsinformation.dk Anmeldelse Registeret er anmeldt som forskningsregister til Datatilsynet: Jnr.: 2001-54-0786, Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister Jnr.: 2001-54-0787, Indsamling og videregivelse af oplysninger om salg af lægemidler og frihandelsvarer i Danmark. For yderligere information henvises til http://www.datatilsynet.dk
rf<yyyymm>
Tabellens indhold
Periode:
Funktion:
Sidst ændret: 04-04-2014 af ULH
Tabelenhed:
modt
Variablebeskrivelse
Feltet skal være udfyldt med mindre der er tale om håndkøbssalg. Når feltet ved indberetning er udfyldt med et cpr-nummer, krypteres det indberettede cpr-nummer og overføres til variablen KCPR. Øvrige modtagere bliver i feltet MODT.
Format: Karakter
Periode: 1994 -
Længde: 10
Kodesæt: Lokale Koder
Kilder: Indberettes af alle undtagen butikker mv. der sælger liberaliserede håndkøbslægemidler.
Kendte databrud/ændringer: I en periode fra 1994 – 1995 indberettede nogle apoteker (systemfejl) mange erstatningskoder i stedet for cpr-numre. Der var tale om personer født inden den 10. i måneden. Når man i opgørelser frasorterer ekspeditioner uden cpr-nummer, bør man for denne periode være særlig opmærksom på at undersøge, hvor stor en del af datasættet, som ikke er med i opgørelsen. I løbet af 1994 vil en række plejehjemsbeboeres cpr-numre figurere i registeret for første gang. Det skyldes at plejehjemsbeboere tidligere ikke fik udbetalt deres pension, men fik betalt deres faste udgifter i stedet. Herunder hørte også udgifter til lægemidler. I starten af 90’erne gennemførtes nogle forsøgsordninger, hvor plejehjemsbeboerne i stedet fik udbetalt deres pension og derfor også selv skulle holde deres udgifter til lægemiddeler. I slutningen af 1993 blev der vedtaget en lovændring til lov om social bistand, hvorefter forsøgsordningerne i løbet af 1994 og senest 1. januar 1995 skulle være gjort permanente og gælde for samtlige plejehjemsbeboere. . Det betyder at antallet af unikker brugere (kcpr) stiger. Ikke fordi der nødvendigvis kommer flere brugere til, men fordi plejehjemsbeboere selv køber medicinen. Derudover bør man ved forskelige tolkninger af data være opmærksom på, at der op i gennem 80’erne og 90’erne er sket en stadig udflytning fra den lukkede behandling af psykisk syge og mentalt handicappede på institutioner til mere åben behandling i beskyttede boliger mv. Dette betyder at en del personer flyttes fra behandling i den sekundære sektor til behandling i den primære sektor. Også her er betyder det at antallet af unikke brugere stiger når der opgøres på kcpr. Indtil indførelsen af det ny tilskudssystem 1. marts 2000 blev udlændinge fra forskellige lande registreret på et samlet erstatningsnummer for hvert land. Med indførelsen af det ny tilskudssystem får disse udlændinge en individuel erstatningskode (personens fiktive cpr-nummer) hvorfra landekoden kan udledes, når de køber tilskudsberettigede lægemidler. Ved køb af ikke-tilskudsberettigede lægemidler kan denne individuelle erstatningskode anvendes, eller en samlet erstatningskode for alle udlændinge som ikke er landespecifik. Ved leverancer til sygehuse og sygehusafdelinger var de første tre karakterer i modtagerfeltet 450 indtil 1. april 2011. Herefter er de tre første karakterer SOR. Første og andet ciffer derefter angiver hvilket tidl. amt sygehuset er beliggende i. Tredje og fjerde ciffer angiver hvilket sygehus der er tale om. Femte, sjette og syvende ciffer angiver afdeling og/eller afsnit (SHAK-kode). Skiftet fra at indberette SOR i stedet for 450 var for at undgå forveksling med fiktive cpr-numre (fx 4+landekode 502 for Litauen). Siden juli 2000 indberettes der oplysninger om CHR-nummer på dyrehold (erhverv) der har fået dyrlægeordineret medicin. Nogle apoteker (systemfejl) har registreret numrene med et blanktegn i første karakter. Dette er rettet fra juni 2001. Statens Serum Institut anvender ved salg af lægemidler til apoteker og læger interne koder i modtagerfeltet. Der kan ved salg til læger til brug i egen praksis (kode 3200000000) forekomme ekstra oplysning om ydernummer, ved at ydernummeret angives som de sidste cifre i feltet. Ydernummeret bør dog også fremgå af variablen RECU.
Værdier: Bank Er feltet blankt, er salget enten sket i håndkøb, og modtageren er derfor ikke registreret – eller der er oprindeligt registreret et cpr-nummer, som da er overført til variablen KCPR. 4xxxllllll eller 5xxxllllll Fiktivt cpr-nummer hvor llllll er et individuelt løbenummer og xxx er en landekode (indført pr. 1. marts 2000). Se bekendtgørelsen om indberetning af oplysninger til lægemiddelstatistik for detaljer. 38mmååzzzz Kvinde med særligt sundhedskort. 39mmååzzzz Mand med særligt sundhedskort. 4000000995 Dansk statsborger med bopæl i Danmark uden gyldigt CPR-nummer og barn uden sundhedskort. 4000000999 Udlænding, udenlandsdansker, diplomat og grænsegænger (indført pr. 1. september 2009, tidligere 4000000618). 4000005555 Asylansøger. 3200000000 Læge- og speciallægepraksis (indtil 1. marts 1997 også tandlægepraksis). 330000xxxx Dyrlægepraksis hvor xxxx er praksisnummeret (indført pr. 1. marts 2000, tidligere bare 3300000000). 3400000000 Tandlægepraksis (indført pr. 1. marts 1997, tidligere registreret under koden for lægepraksis 3200000000). 40000xxxxx Apoteker eller andre med tilladelse til receptursalg, inkl. sygehusapoteker. xxxxx er det modtagende apoteks indberetternummer (IBNR). 4000066666 Udenlandsk apotek (indført 2012 men ikke kommet med i bekendtgørelsen endnu). SORxxxxxxx Leverance til institutioner anført i SOR. xxxxxxx er sygehus- og afdelingskode (indført pr. 1. april 2011, tidligere 450 i stedet for SOR). SORxxxx000 Ved manglende afdelingskode (indført pr. 1. april 2011, tidligere 450 i stedet for SOR). SOR0000000 Ved manglende sygehus- og afdelingskode (indført pr. 1. april 2011, tidligere 450 i stedet for SOR). 4700000000 Leverance til misbrugsbehandlingsinstitutioner jf. Sundhedsstyrelsens liste over behandlingssteder (indført pr. 1. oktober 2001). CVxxxxxxxx Leverance af diacetylmorphin til misbrugsbehandlingsinstitutioner, hvor xxxxxxxx er behandlingsstedets CVR-nummer (indført pr. 1. april 2011). 4600000000 Leverance til andre institutioner, skibskister mv. (indført pr. 1. januar 1996). 0000xxxxxx Produktionsdyr, erhverv, dyrehold med CHR-nummer, hvor xxxxxx er det 6-cifrede CHR-nummer (indført pr. 1. marts 2000). 0000999999 Produktionsdyr, erhverv, uoplyst CHR-nummer (indført pr. 1. marts 2000). 4800000000 Hobby-/kæledyr (indført pr. 1. april 2011, tidligere blev hobby-/kæledyr registreret med værdien blank). Udgåede koder: 3300000000 Dyrlægepraksis, manglende praksisnummer (udgået pr. 1. april 2011). Indtil 1. marts 2000 betød koden dog alle dyrlægepraksis. 3300009999 Dyrlægepraksis, udenlandske dyrlæger (indført pr. 1. marts 2000, udgået pr. 1. april 2011, da informationen kan findes i feltet RECU). 4000000618 Udlænding, udenlandsdansker, diplomat og grænsegænger (indført pr. 1. januar 1996, udgået pr. 1. september 2009, erstattet af 4000000999 for at undgå forveksling med en værdi af feltet LCPR). Feltet betød indtil 1. marts 2000 ”Øvrige udlændinge”, dvs. udlændinge fra lande som ikke var på listen med særskilt kode. 4500000000 Ved manglende sygehus- og afdelingskode (udgået pr. 1. april 2011, erstattet af SOR0000000). 450xxxx000 Ved manglende afdelingskode (udgået pr. 1. april 2011, erstattet af SORxxxx000). 450xxxxxxx Leverance til institutioner anført i SOR. xxxxxxx er sygehus- og afdelingskode (udgået pr. 1. april 2011, erstattet af SORxxxxxxx). 450xxxx999 Institution under sygehus men uden sygehusafdelingskode (udgået pr. 1. april 2011, erstattet af SORxxxx000). 460xxxx000 Institution, som ikke er en sygehusafdeling, men har sygehusafdelingskode, manglende afdelingskode (indført pr. 1. september 2009, udgået pr. 1. april 2011). 460xxxxxxx Institution, som ikke er en sygehusafdeling, men har sygehusafdelingskode (indført pr. 1. september 2009, udgået pr. 1. april 2011). Alle nedenstående koder er udgået pr. 1. marts 2000 hvor udlændinge blev samlet i koden 4000000618 eller indberettet under fiktivt cpr-nummer 4000000006 Norge 4000000014 Sverige 4000000022 Island 4000000030 Finland 4000000049 Grønland 4000000057 Færøerne 4000000065 Danmark (fx diplomat) 4000000081 Tyrkiet 4000000200 Grænsearbejder (bosat i et andet EU-land, arbejdstager i Danmark) 4000000332 Storbritannien 4000000340 Italien 4000000359 Holland 4000000367 Belgien 4000000375 Luxembourg 4000000383 Frankrig 4000000391 Tyskland 4000000405 Irland 4000000413 Grækenland 4000000421 Spanien 4000000448 Portugal 4000000456 Østrig 4000000464 Lichtenstein
Sidst ændret: 19-09-2014 af ULH