REGISTRE
TABELLER
VARIABLER
 
 
 
Genoptræning efter Sundhedsloven § 140
Kort om registeret
Registeret indeholder oplysninger om de fysio- og ergoterapeutiske ydelser, der indgår i genoptræningsøjemed i kommunerne. Hertil kommer basisoplysninger som cpr-nummer, sted og dato for de enkelte ydelser. I registeret kan man udelukkende finde data om den del af genoptræningen, der foregår i kommunerne på baggrund af en genoptræningsplan. Genoptræningsaktiviteter på sygehusene (inklusiv genoptræning som sygehusene udfører efter aftale med kommunerne) indberettes til Landspatientregisteret og indgår ikke i registret. Genoptræning efter Sundhedslovens § 140 vedrører personer, der, efter udskrivning fra sygehus, har modtaget en genoptræningsplan på baggrund af et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Registret rummer data om ovenstående fra 2007 og frem.
Lovgivning og anmeldelse
Lovgivning: Genoptræningsregistret har hjemmel i Sundhedsloven §140 og er underlagt persondataloven. For yderligere information henvises til https://www.retsinformation.dk Anmeldelse til Datatilsynet: Registeret er anmeldt som en del af Landspatientregisteret, der er et administrativt register. Jf. denne anmeldelse må data i genoptræningsregistret ikke anvendes til samkøring i kontroløjemed. J.nr.: 2014-54-0740, Landspatiensregistret. For yderligere information henvises til http://www.datatilsynet.dk ”Man skelner grundlæggende imellem behandling i administrativt øjemed eller i videnskabeligt/statistisk øjemed. Et eksempel på et administrativt formål kunne være ”at forsyne de myndigheder, der er ansvarlig for tilsyn med det nødvendige datagrundlag” Behandling i videnskabeligt/statistisk øjemed kunne eksempelvis være ”at bidrage til den medicinske forskning”. Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem administrativt og videnskabeligt/statistisk øjemed? Af persondatalovens § 5, stk. 2 fremgår det, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Dette betyder med andre ord, at hvis indsamling af oplysninger oprindeligt er sket i administrativt øjemed, må man gerne senere behandle oplysningerne i videnskabeligt/statistisk øjemed. Modsat fremgår det af persondatalovens § 10, stk. 2, at følsomme oplysninger (herunder helbredsoplysninger), der indsamles i videnskabeligt/statistisk øjemed, ikke senere må behandles i andet end videnskabeligt/statistisk øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Oplysningerne må desuden kun videregives til tredjemand efter forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden (Datatilsynet). Dette betyder med andre ord, at hvis oplysninger er indsamlet i videnskabelig/statistisk øjemed, må oplysningerne ikke senere behandles med andre formål. Kontroløjemed: Det er vigtigt at gøre sig klart, om der skal ske sammenstilling eller samkøring af oplysninger i kontroløjemed. Grunden til dette er, at hvis dette skal ske, kræver det hjemmel i lov. Med ordet ”kontrol” menes kontrol, som foretages såvel før som efter, der er truffet en afgørelse over for en person. Det kunne for eksempel være kontrol med, om en borger, der modtager førtidspension, opfylder kravene for dette”.