REGISTRE
TABELLER
VARIABLER
 
 
 
Landsregisteret for Patologi
Kort om registeret
Landsregisteret for Patologi (LRP) indeholder oplysninger om undersøgelsesprocedurer og diagnoser vedrørende patologisk-anatomiske undersøgelser for personer som er blevet behandlet i det danske sundhedsvæsen. Dette inkluderer både sygehusvæsenet og primærsektor. Prøver fra sygehusvæsenet og primærsektor bliver sendt til patologiske institutter eller private patologer, som foretager undersøgelser, registrerer oplysninger i regionernes landsdækkende Patobanken og sender resultatet af undersøgelser tilbage til rekvirenten (dvs. sygehus hhv. primær sektor). Landsregisteret for Patologi opdateres dagligt med data fra den landsdækkende Patobank. Patobanken drives af Danske Regioner hvor Landsregisteret for Patologi drives af Sundhedsdatastyrelsen. Registeret rummer data fra 1970 og frem, men er først landsdækkende fra 1997.
Vedhæftede filer:
Dokumentation_Af_LRP-PAT.zip
Lovgivning og anmeldelse
Lovgivning Landsregisteret for Patologi har hjemmel i Sundhedsloven (LBK nr. 1202 af 14/11/2014) og Persondataloven (Lov nr. 429 af 31/05/2000.). Begge disse findes på: https://www.retsinformation.dk/ Anmeldelse Landsregisteret for Patologi er anmeldt til Datatilsynet som både administrativt register: Jnr.: 2007-54-0114, Landsdækkende register for Patologi. og videnskabeligt/statistisk register: Jnr.: 2014-54-0770, Landsdækkende Patologi Statistik register. Denne anmeldelse er bortfaldet og det statistiske register er nu omfattet af Sundhedsdatastyrelsens paraplyanmeldelse J.nr.: 2016-57-0144,. For yderligere information henvises til http://www.datatilsynet.dk Det er patologiske institutter eller private patologer, som foretager undersøgelser som skal registrere / indberette oplysninger i regionernes landsdækkende Patobank (og dermed også i Landsregisteret for Patologi) og sende resultatet af undersøgelser tilbage til rekvirenten (dvs. sygehus hhv. primær sektor som har bestilt undersøgelsen). Eventuelle rettelser foretages også af de patologiske institutter og private patologer. Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem administrativt og videnskabeligt/statistisk øjemed? Af persondatalovens § 5, stk. 2 fremgår det, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Dette betyder med andre ord, at hvis indsamling af oplysninger oprindeligt er sket i administrativt øjemed, må man gerne senere behandle oplysningerne i videnskabeligt/statistisk øjemed. Modsat fremgår det af persondatalovens § 10, stk. 2, at følsomme oplysninger (herunder helbredsoplysninger), der indsamles i videnskabeligt/statistisk øjemed, ikke senere må behandles i andet end videnskabeligt/statistisk øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Oplysningerne må desuden kun videregives til tredjemand efter forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden (Datatilsynet). Dette betyder med andre ord, at hvis oplysninger er indsamlet i videnskabelig/statistisk øjemed, må oplysningerne ikke senere behandles med andre formål. Kontroløjemed Det er vigtigt at gøre sig klart, om der skal ske sammenstilling eller samkøring af oplysninger i kontroløjemed. Grunden til dette er, at hvis dette skal ske, kræver det hjemmel i lov. Med ordet ”kontrol” menes kontrol, som foretages såvel før som efter, der er truffet en afgørelse over for en person. Det kunne for eksempel være kontrol med, om en borger, der modtager førtidspension, opfylder kravene for dette. ” Der foretages ingen samkøring/sammenligning af oplysninger i kontroløjemed i Landsregisteret for Patologi.
t_rekv_ny
Tabellens indhold
Indeholder patologi rekvisitioner (hovedrecord, CPR, datoer, undersøgelsesafdeling, rekvirant, …)
Periode: 1970 -
Funktion: Hovedtabel med unikt indhold
Sidst ændret: 04-12-2014 af KAF
Tabelenhed: En rekvisition.
v_cprnrmor
Variablebeskrivelse
Ved obduktion af dødfødt/nyfødt barn skal moderens CPR-nummer anføres. For fostre er det unødvendigt, når de registreres på moderens CPR-nummer. For børn er det nødvendigt med kobling til moderens CPR-nummer. For kvinder, der har fået tildelt et dansk CPR-nummer, anvendes dette som personnummer, uanset om kvinden har fast bopæl i udlandet. Hvis det danske CPR-nummer ikke foreligger ved undersøgelsen, kan der benyttes et midlertidigt erstatningsnummer, som udskiftes med CPR-nummeret, når dette foreligger. For kvinder, som ikke har noget dansk CPR-nummer, benyttes et erstatningsnummer, hvor: - de første 6 cifre angiver fødselsdag, -måned og -år, - 7. ciffer er 0 for patienter født i år 1900-1999, og 6 for patienter født efter år 1999, - 8. og 9. position udfyldes med bogstaver efter Sundheds- styrelsens eller evt. afdelingens retningslinjer, og - 10. ciffer er lige for kvinder Obduktioner på fostre Oprettes på moderens CPR-nummer for alle fostre uden dødsattest, dvs. alle fostre før 22 fulde gestationsuger (mindre eller lig med 21+6), der ikke har vist livstegn efter fødslen. Ved flerfoldsgraviditet kan alle fostre medtages på samme rekvisition, eller der kan oprettes særskilte rekvisitioner for hvert foster. Medfølgende placenta(e) kan medtages på samme rekvisition eller tildeles selvstændigt rekvisitionsnummer afhængigt af lokale forhold. Placentae fra levende børn og døde børn, der ikke obduceres, oprettes på moderens CPR-nummer
Format: Karakter
Periode: 1970 -
Længde: 10
Kodesæt: Øvrige
Kilder: Indberettet
Kendte databrud/ændringer: Fra 1997 er data landsdækkende
Værdier: CPR-nummer, se under beskrivelse
Sidst ændret: 04-12-2014 af KAF