REGISTRE
TABELLER
VARIABLER
 
 
 
Landsregisteret for Patologi
Kort om registeret
Landsregisteret for Patologi (LRP) indeholder oplysninger om undersøgelsesprocedurer og diagnoser vedrørende patologisk-anatomiske undersøgelser for personer som er blevet behandlet i det danske sundhedsvæsen. Dette inkluderer både sygehusvæsenet og primærsektor. Prøver fra sygehusvæsenet og primærsektor bliver sendt til patologiske institutter eller private patologer, som foretager undersøgelser, registrerer oplysninger i regionernes landsdækkende Patobanken og sender resultatet af undersøgelser tilbage til rekvirenten (dvs. sygehus hhv. primær sektor). Landsregisteret for Patologi opdateres dagligt med data fra den landsdækkende Patobank. Patobanken drives af Danske Regioner hvor Landsregisteret for Patologi drives af Sundhedsdatastyrelsen. Registeret rummer data fra 1970 og frem, men er først landsdækkende fra 1997.
Vedhæftede filer:
Dokumentation_Af_LRP-PAT.zip
Lovgivning og anmeldelse
Lovgivning Landsregisteret for Patologi har hjemmel i Sundhedsloven (LBK nr. 1202 af 14/11/2014) og Persondataloven (Lov nr. 429 af 31/05/2000.). Begge disse findes på: https://www.retsinformation.dk/ Anmeldelse Landsregisteret for Patologi er anmeldt til Datatilsynet som både administrativt register: Jnr.: 2007-54-0114, Landsdækkende register for Patologi. og videnskabeligt/statistisk register: Jnr.: 2014-54-0770, Landsdækkende Patologi Statistik register. Denne anmeldelse er bortfaldet og det statistiske register er nu omfattet af Sundhedsdatastyrelsens paraplyanmeldelse J.nr.: 2016-57-0144,. For yderligere information henvises til http://www.datatilsynet.dk Det er patologiske institutter eller private patologer, som foretager undersøgelser som skal registrere / indberette oplysninger i regionernes landsdækkende Patobank (og dermed også i Landsregisteret for Patologi) og sende resultatet af undersøgelser tilbage til rekvirenten (dvs. sygehus hhv. primær sektor som har bestilt undersøgelsen). Eventuelle rettelser foretages også af de patologiske institutter og private patologer. Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem administrativt og videnskabeligt/statistisk øjemed? Af persondatalovens § 5, stk. 2 fremgår det, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Dette betyder med andre ord, at hvis indsamling af oplysninger oprindeligt er sket i administrativt øjemed, må man gerne senere behandle oplysningerne i videnskabeligt/statistisk øjemed. Modsat fremgår det af persondatalovens § 10, stk. 2, at følsomme oplysninger (herunder helbredsoplysninger), der indsamles i videnskabeligt/statistisk øjemed, ikke senere må behandles i andet end videnskabeligt/statistisk øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Oplysningerne må desuden kun videregives til tredjemand efter forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden (Datatilsynet). Dette betyder med andre ord, at hvis oplysninger er indsamlet i videnskabelig/statistisk øjemed, må oplysningerne ikke senere behandles med andre formål. Kontroløjemed Det er vigtigt at gøre sig klart, om der skal ske sammenstilling eller samkøring af oplysninger i kontroløjemed. Grunden til dette er, at hvis dette skal ske, kræver det hjemmel i lov. Med ordet ”kontrol” menes kontrol, som foretages såvel før som efter, der er truffet en afgørelse over for en person. Det kunne for eksempel være kontrol med, om en borger, der modtager førtidspension, opfylder kravene for dette. ” Der foretages ingen samkøring/sammenligning af oplysninger i kontroløjemed i Landsregisteret for Patologi.
t_lprp_ny
Tabellens indhold
Indeholder de forskellige anvendte procedurer.
Periode: 1970 -
Funktion: Satellittabel med unikt indhold
Sidst ændret: 04-12-2014 af KAF
Tabelenhed: Procedure