Lovgivning og anmeldelse
Lovgivning Da RUKS er et afledt register af Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret, gælder lovgivning omhandlende brug af Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret også RUKS. Til statistikformål vedrører det persondatalovens §10 og apotekerlovens §11 stk. 5. For forvaltningsmyndigheder inden for sundhedsområdet er videregivelsen reguleret ligeledes af apotekerlovens §11, stk. 5 og persondatalovens §10. Lovgivningen omkring Lægemiddelstatistikregisteret kræver at personen kun må optræde pseudonymt. I dannelsen af RUKS foretages pseudonymisering, dvs. personnumre og lignende oplysninger fra de nationale sundhedsregistre erstattes med en kode (person id). Læs mere om hjemmelsgrundlaget for indsamling af data til de registre, som RUKS er baseret på under deres registerdokumentation. Anmeldelse til Datatilsynet Registeret er anmeldt til Datatilsynet som et forskningsregister og data må ikke anvendes i kontroløjemed. Registeret er omfattet af Sundhedsdatastyrelsens paraplyanmeldelse, journal nr. 2016-57-0144, www.datatilsynet.dk Man skelner grundlæggende imellem behandling i administrativt øjemed eller i videnskabeligt/statistisk øjemed. Et eksempel på et administrativt formål kunne være ”at forsyne de myndigheder, der er ansvarlig for tilsyn med det nødvendige datagrundlag” Behandling i videnskabeligt/statistisk øjemed kunne eksempelvis være ”at bidrage til den medicinske forskning”. Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem administrativt og videnskabeligt/statistisk øjemed? Af persondatalovens § 5, stk. 2 fremgår det, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Dette betyder med andre ord, at hvis indsamling af oplysninger oprindeligt er sket i administrativt øjemed, må man gerne senere behandle oplysningerne i videnskabeligt/statistisk øjemed. Modsat fremgår det af persondatalovens § 10, stk. 2, at følsomme oplysninger (herunder helbredsoplysninger), der indsamles i videnskabeligt/statistisk øjemed, ikke senere må behandles i andet end videnskabeligt/statistisk øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Oplysningerne må desuden kun videregives til tredjemand efter forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden (Datatilsynet). Dette betyder med andre ord, at hvis oplysninger er indsamlet i videnskabelig/statistisk øjemed, må oplysningerne ikke senere behandles med andre formål. Kontroløjemed Det er vigtigt at gøre sig klart, om der skal ske sammenstilling eller samkøring af oplysninger i kontroløjemed. Grunden til dette er, at hvis dette skal ske, kræver det hjemmel i lov. Med ordet ”kontrol” menes kontrol, som foretages såvel før som efter, der er truffet en afgørelse over for en person. Det kunne for eksempel være kontrol med, om en borger, der modtager førtidspension, opfylder kravene for dette