REGISTRE
TABELLER
VARIABLER
 
 
 
Landspatientregisteret
Kort om registeret
Landspatientregisteret er oprettet i 1976 og er et nationalt register over aktiviteten ved de danske sygehuse. Registeret indeholder en beskrivelse over hvilke sygdomme, som patienterne har haft ved kontakten til sygehuse, og hvordan disse sygdomme er blevet behandlet. Hertil kommer en række oplysninger om patienternes bopæl, køn, alder, indlæggelses- og udskrivningstidspunkt mv. Registeret omfatter alle patienter på offentlige og private somatiske og psykiatriske sygehuse. Aktiviteten ved de private sygehuse er formelt set en del af Landspatientregisteret, men da de private sygehuse indberetter til den selvstændige databaseenhed MiniPas, er denne del af Landspatientregisteret dokumenteret som et særskilt register MiniPas - LPR.
Vedhæftede filer:
Kodeark_LPR.pdf
Kodeark_LPR.csv
Lovgivning og anmeldelse
Lovgivning Registeret dannes på grundlag af Sundhedsloven LBK nr. 1188 af 24/09/2016 herunder også bekendtgørelse nr. 1073 af 06/09/2007 om lægers anmeldelse til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister af patienter behandlet på private sygehuse eller klinikker og bekendtgørelse nr. 1207 af 22/09/2016 om ret til sygehusbehandling m.v. Alle bekendtgørelser kan findes på https://www.retsinformation.dk. Anmeldelse Registeret er anmeldt til Datatilsynet som et administrativt register med journalnummer: 2014-54-0740.
t_stedf
Tabellens indhold
Tabellen indeholder oplysninger om geografisk stedfæstelse af ulykkeshændelser, der fører til sygehuskontakt. Stedfæstelsen er angivet ved UTM-zone samt x- og y-koordinat og en angivelse af præcisionen for stedfæstelsen. Oplysninger om stedfæstelse er ikke obligatorisk ved registrering af ulykker, så tabellens indehold er langt fra dækkende i forhold til antallet af ulykker der er registreret i Landspatientregisteret.
Periode: 2008 -
Funktion: Satellittabel med unikt indhold
Sidst ændret: 25-10-2016 af KRN
Tabelenhed: En række i tabellen indeholder oplysninger om en ulykkeshændelse