En del af de lægemidler, som borgerene køber på recept på apotekerne er tilskudsberettiget. Medicintilskuddet betales af sygesikringen, og dermed i sidste ende af regionerne.
Opgørelserne omkring tilskudsberettigede lægemidler omfatter:
Brug eventuelt filterne nedenfor til at specificere din søgning.
Download udvidet regneark med opgørelse over tilskudsberettiget salg af lægemidler og regionernes medicintilskud fordelt på regioner, indholdsstoffer, produktnavn og distributør.
Her kan du læse følgende om opgørelsen:
1) Formålet (kort)
2) Indhold og afgræsning
3) Indikatorer
4) Forbehold ved fortolkning
5) Datakilde
6) Offentliggørelse
7) Øvrige ord og begreber, der anvendes i opgørelserne
Formålet med denne opgørelse er at give et indblik i salget af lægemidler solgt med tilskud og vise udviklingen i de regionale udgifter til medicintilskud.
På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret opgøres tilskudsberettiget salg af lægemidler til enkeltpersoner. Opgørelsen omfatter således kun salg fra de private apoteker til enkeltpersoner i den primære sundhedssektor. Udgifter til lægemidler rekvireret af praktiserende læger til brug i praksis er ikke medtaget. Opgørelsen inkluderer salg af lægemidler, som ikke har generelt eller generelt klausuleret tilskud, men hvor personen på anden måde har været berettiget til tilskud, fx enkelttilskud eller terminaltilskud. Data opgøres i måneder og der er data tilbage til 1996.
Opgørelsen medtager kun salg indberettet på cpr-nummer. Kun lægemidler solgt på recept kan udløse et tilskud fra regionerne. Det gælder også håndkøbs-lægemidler som skal være solgt på recept for at der kan udbetales tilskud. Salget er medtaget, hvis personen er berettiget til medicintilskud, også selvom personen endnu ikke har en CTR-saldo, der afstedkommer udbetaling af tilskud.
Medicintilskud til dosisdispenseringsgebyr er inkluderet i opgørelsen.
Lægemiddelstatistikregistret
Data offentliggøres kvartalsvis ultimo februar, maj, august og november.
DDD: DDD er en forkortelse for definerede døgndoser. DDD for et lægemiddel defineres af WHO som den antagne gennemsnitlige vedligeholdelsesdosis pr. dag for en voksen, når lægemiddelstoffet benyttes på dets hovedindikation. DDD afspejler ikke nødvendigvis den anbefalede daglige dosis. DDD findes ikke for alle lægemidler.
Apotekernes rabat til regionerne: Når apoteket afregner med regionerne giver de 1,72 pct. rabat på tilskudsudgifterne (ekskl. moms).